Samling
Nuuk den 20. april 2004
Ordførerindlæg
Pkt. 57: Forslag til forespørgselsdebat om nødvendigheden af en snarlig strukturtilpasning i fangererhvervet. Dette med henblik på at tilpasse antallet af fangere, således at princippet om bæredygtighed kan efterleves samtidig med at det er rentabelt for både fangerne og samfundet ¿ af Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne
&
Pkt. 77: Forslag til forespørgselsdebat om hjælp til erhvervsfangere i Grønland.
På vegne af Demokraterne skal jeg fremkomme med følgende bemærkninger til de ovennævnte forslag.
Lad mig med det samme fastslå, at forslagene, som skal behandles under et virker som dag og nat på mig.
Det ene er som et behageligt varmt bad, hvor det andet virker som en ubehagelig kold douche.
Jeg vil gerne indlede med det behagelige varme bad, som i dette tilfælde er gjort klart af Demokraternes Palle Christiansen.
Her drejer det sig om et velgennemtænkt og veldisponeret forslag, som burde tjene som et skoleeksempel på, hvorledes alle forslag til forespørgselsdebatter bør formes.
Palle Christiansen indleder således med at opremse de problemstillinger, hans overskrift referer til på en yders anskuelig måde og definerer derefter begrundelserne for, hvorfor vi den dag i dag kæmper med problemstillinger inden for disse. Han konkluderer, at det er mere end på høje tid, at der sættes handling bag en masse floskler, der gennem årene har fået lov til at passere kritikløst hen, hvor man bl.a. må i gang med at tilpasse fangerantallet til fangstkvoterne, for ellers vil det gå grueligt galt, da en ¿sådan har vi altid gjort¿- holdning allerede på kortere sigt vil lede til en ¿kulturel kollaps¿, der i sidste ende kun kan føre til, at fangerkulturen ikke mere vil have grobund for eksistens.
Palle Christiansen slutter så af med et fyldigt afsnit indeholdende forskellige løsningsforslag, som man kan være enig eller uenig med ham i, men som åbner op for kernen i forslaget til forespørgselsdebat, nemlig en snak, der gerne skulle lede til, at vi i åbenhed erkender problemstillingerne og fremkommer med ideer til, hvorledes vi skal lede disse hen imod det bedre.
I det store hele berører Palle Christiansen på en smidig og elegant måde en masse tabuemner, som man har opretholdt alt for længe i samfundet. En passiv holdning fra en bred side, der i sidste ende
kun kan gå hen og blive en bjørnetjeneste for fanger-samfundet og som er bygget på virkelighedsflugt og berøringsangst, der manifesteres ved en romantisk tankegang, der ikke levner skel mellem reel bæredygtighed og økonomisk bæredygtighed og som i sidste ende kun vil bane vej for et endeligt for fangererhvervet som en kulturarv.
1/2
Derfor vil Palle Christiansens forslag, for dem, der ikke kender til de virkelige forhold, nok virke overraskende, fordi den kommer fra en politiker, der repræsenterer et parti, der af de fleste øvrige partier yndes at blive udskældt for at være mindre bygdevenlig.
For budskabet udtrykker et klart ønske om en sikring af, at det skal være muligt at opretholde fangererhvervet i fremtiden, men ikke udfra romantisme men med grundlag i realisme, hvor fangererhvervet kan danne grundlag for et stabilt og værdigt økonomisk fundament for disse, der ønsker at leve af dette.
Dette vil kræve masser af dialoger og til tider uoverensstemmelser, omskoling, mentalitets- og holdningsændringer, nedbrydning af tabuemner, accept af nytænkning og formentlig meget, meget mere. Men alle disse ting vil - i modsætning til forsøg på at tie tingenes tilstand ihjel - bane vejen for muligheden for at redde fangererhvervet.
For virkeligheden er en uomtvistelig størrelse, som kræver tilpasningsevne, ellers går man til grunde og det er der vel ingen af os, der kan føle os tiltrukket af eller hva´?
For uanset om vi vil det eller ej, så er problemstillingen svarende til at gå rundt i et stort og moderne supermarked, hvor man kan tage alle de varer man vil, mens man går rundt i butikken, men hvor man hele tiden skal huske på, at man skal betale ved kassen, før man kan komme ud ¿ altså afpasse hvad man tager til hvad husholdningspengene kan tillade.
Det er i princippet hvad Palle Christiansen lægger op til, at vi skal gøre, mens tid er, nemlig at tilpasse hvad vi kan tage med det, det kan bære og det forstår vi fuldt ud og bakker helt op omkring fra Demokraternes side.
Derfor er det som en kold dukkert at læse forslaget fra Kandidatforbundet, der svælger i vanetænkning, hvor man i en uendelighed gentager sig selv som en anden ridset grammofonplade om at ¿der skal gøres noget fra CENTRAL vis, fordi Kattusseqatigiit mener dette¿.
Det er simpelthen for billigt sluppet at skulle kunne fremsætte forslag af den art. Det må Kattusseqatigiit kunne gøre bedre. For det er ikke vel ikke yderligere central afhængighedsmentalitet, vi har mest brug for at skulle fremme i vort samfund og klimaændringen kan vi jo næppe gøre noget ved andet end at omstille os til denne. Så lad os se konstruktive forslag fremført fra Kattusseqatigiit´s side først, førend vi bruger mere tid på deres forslag og lad os i stedet nu bruge tid og kræfter på Palle Christiansen forslag, for den er der masser af substans i.
Med disse ord udtrykker jeg Demokraternes ønske om en god debat i Salen.
Per Berthelsen
Demokraatit
2/2
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
Nuuk ulloq 20. april 2004
Oqaaseqartartuusup saqqummiussaa
Imm. 57: Inatsisartunut ilaasortap Palle Christiansen-ip Demoktaatit-neersup piniartunut inuutissarsiuteqarnerup ilusiligaanermigut sapingnisamik pingaartumik naleqqussartariaqarnera pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuutaat, taamatut iliornikkut nungusaatanangitsumik iluaquteqarniarnermik tunngaviusoq malinneqarsinnaaqqullugu, tamatumalu peqatigisaanik piniartunut inuiaqatigiinnullu akilersinnaasumik piniartut amerlassusissaasigut naleqqussaasoqarluni
&
Imm. 77: Nunatsinni piniarnerinnarmik inuussutissarsiuteqartut ikiorsiivigineqarsinnaanerat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut (Kattusseqatigiit).
Demokraatit sinnerlugit siunenrsuutaasunut imatut ittunik oqaaseqassaanga.
Erseqqissarissavara ataatsimoortillugit oqaluuseritinniakkat ullutut unnuatullu assigiinngitsigisumik ilusiligaasutut isumaqarfigigakkit.
Siullermi soorlu tassa uffarfik imermik iluarluinnartumik kissaassusiligaasumik immigaasoq aappaa illuni soorlu nillertorsuarmik kuuffigitinnertut.
Kissalaartumik uffarneq orniginartinnerugakku taanna siulliutissavara.
Taanna Palle Christiansen-imit Demokraatit-neersumit suliaavoq, tassaalluni saqqummiussaq eqqarsaatigilluagaarpasilluinnartoq immersorluagaasorlu, neriunnaraluaqaarlu suleriaaseq taamatut ittoq siunissami amerlanernit atorneqalerumaartoq.
Palle Christiansen-ip aallarniutigalugu paasiuminartumik saqqummissorpai ajornartorsiutit aporfiillu qulequtsiussamut attuumassuteqartuusut, ullutsinni nammatarisagut. Eqikkaanerminilu erseqqissarpaa qangaammalli oqartussanit piffissaatillugu pisussaaffiulluinnartuusimagaluartoq oqaluinnarani piniagassat piniartuusullu akornanni naleqqussaassutinik timitaliinissaq, taamatummi iliortoqanngippat ajutoorluinnartoqartussaassammat, tassa ¿taamatut inuujuarsimagattamik¿ utoqqatsissuteqartuarluni iliuuseqartannginnerup kingunerisaanik kultur-itsinni ilisarnaatitta pingaaruteqarluinnartut ilaat, tassalu piniartuuneq, attatiinnarniassallugu tunngavissarutsitaasussaassammat.
Palle Christiansen-illu saqqummiussani naggaserpai aaqqiiniarnissamut isummersuutinik siunnersuutinillu, isumaqatigineqarsinnaasunik isumaqatiginnginneqarsinnaasunilluunniit, taakkuli qanorluunniit isumaqaraluaraanni naapeqatigiiiffigisaat tassaavoq tamarmik pivisusorsiortumik pissutsinik maannamit pitsaanerusumut saqitsaaniarluni oqallinnissamut piukkunnarluinnarlutillu iluatinnarluinnartuusunik imaqarnertik.
Atituumik isigalugu Palle Christiansen-ip eqaatsumik isikkuminartumillu aqqusaartorpai qulequttat siornatigut paquminartuutillugit nipangiutiinnarneqartarsimasut.
1/3
Periuseq sivisuuallaarujussuartumik inuiaqatigiinni attanneqarsimasoq, pissutsinik piviusunik qimarratiginninnerullunilu qunutussutsimik nittarsaasoq, amerlanerit tusaruminartitaanik oqalukkumaannarnersuup malitsigisaanik ilumoortumik piujuaannartitsinissamik oqalunnissamut ungasilliartuinnartitssuusoq, kultur-itsinni kingornussatsinnut pingaartumut, piniartuunermut, napatitsiinnarsinnaanissamut periarfissaarutsitsigaluttuinnarlunilu nungusaataasoq.
Taamaattumik Palle Christiansen-ip siunnersuutaa qularnanngitsumik, pissutsinut piviusunut eqqumasuunngitsut akornanni, paatsuungatitsilluniluunniit tupaallatsitsissaaq, taassumammi tunuliaqutigimmagu partii partiinit allanit nunaqarfinnut inussiarnisaartuunngitsutut nittarsaakkumaneqartaqisoq.
Oqariartuutaasunimi qitiuvoq siunissami piniartuunerup attanneqaannarnissaanik kissaateqarneq, isiannili aappaluaartumik qalipaasersugaananilu tusaruminartunik oqalunnerinnarmik tunngaveqartuunngitsumik aammali piniartuunermik aallussiinnarumasut akornanni ataqqinassuseqartumik aningaasatigullu amikkisaarfiunngitsumik tunngavissiisumik.
Aqqutaani akunnitsinni oqallittassaqaagut ilaatigullu isumaqatigiinngittarsinnaasaqaluta, aqqusaarneqanngitsoornavianngillammi aqqutaani ilinniarnissamik piumasaqartarnissat, isiginnittaatsikkut isummeriaatsikkullu allatut eqqarsarsinnaanermik piumasaqaateqartarnissat, nutaanik eqqarsaatinik tunngaviatigut isumaqatinngikkaluagarisanilluunniit naalaaqqusisarnissat qularnanngitsumilluaqqutissat sungiusimanngisat allat. Tamakkuli tamarmik tassaassapput nipangiussiinnarnerup angusinnaanngisaanik angusaqartitsisinnaasussat, taamallu piniartoqarnerup siunissami atatiinnarneqarsinnaanissaanut periarfissiisussat.
Pissutsimmi piviusut allanngortikkuminaatsuupput. Tassanimi pisariaqartinneqartoq tassaavoq pissutsinut nutaanut naleqqussarsinnaassuseqarne, tamannami pigineqanngippat napasinnaajunnaartitaaneq kisimi kinguniusussaammat ¿ tammanalu neriuppunga kialluunniit angussagipput kissaatiginngikkaa.
Qanorluunniimmi pigaluarutta inuuneq ineriartornerlu niuertarfissuarmi nammineq tigooqqaalluni pisiniartarnerut ippoq. Isersimanitsinnimi pilerigisagut suulluunniit tigooqqarsinnaavagut puigornaveersaassavarpullli pisinarfimmit anisinnaalertinnata tigooqqakkatta nalingannik akiliisussaassagatta.
Palle Christiansen-illu oqariartuutai taamatorluinnartaaq ipput ¿ oqariatuutigaami piffissaatillugu aasinnaasat (piniagassat) nammanneqarsinnaasullu (piujuaannartitsinerup tunngavia) imminnut naleqqusarneqassasut, tamannalu Demokraatit tungaannit pasilluarlugulu tamakkiisumik taperserumavarput.
Palle Christiansen-ip oqallissaarusiaa atuareerlugu nillertorsuarmik kuuffigitileriataarnertut ippoq Kattusseqatigiit oqallissaarusiaat atuarlugu. Taannami qangatut eqqarsariartaammik taamaallaat tunngaveqarpoq, soorluli oqaluttartup nutaatut kigarnikutut uteqattaarisutut imatut imaqartumik:
¿Qitiusumit iliuuseqartoqartraiqarpoq, Kattusseqatigiit taamatut isumaqarmata¿.
2/3
Oqallissaarummik taamatut imaqanngitsigisumik saqqummiussisarneq ikkannersiuivallaaqaaq, Kattusseqatigiillu pitsaanerusumik imartunerusumillu saqqummiussaqartariaqarput, isummersorfiusinnaasunik oqallalissutaasinnaasunillu qaqitaqartaqarlutik.
Qitiusumimmi iliuuseqarnissamik utaqqiinnaqqusineq inuiaqatgiinni siuarirtorumasuni aqqutissaanngilaq aammalu silaannaap allanngoriartornera annertunerusumik susinnaagunaanngilarput taamaallaallu tassunga immitsinnut naleqqussarnissarput siunissaqartumik iluuserisinnaagunarlugu.
Taamaattumik Kattusseqatigiit tunngaveqartumik oqallissaaruteqarnissaata tungaanut Palle Christiansen-ip oqallissaarusiaa imartuujusoq kisiat nukersorfigisigu, tamannami maanna piffissamik atuiffigissallugu siunertaqarnerussammat.
Taamatut Demokraatit tungaannit oqallilluarnissaq kissaatigalugu saqqummiussaqarpunga.
Per Berthelsen
Demokraatit
3/3