Samling
Godmand Rasmussen Nuuk, 27. april 2004
ATASSUT UPA 2004/99
Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for at ændre gældende regler om hjælp fra det offentlige med henblik på at hindre udeblivelse fra anvist arbejde.
(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen og Jakob Sivertsen)
Hermed følgende bemærkninger til ATASSUT –gruppens beslutningsforslag.
Som det alle er det bekendt, har ATASSUT fastholdt sin målsætning om, at arbejde skal kunne betale sig. Enkelte individer skaber egen stabilitet ved arbejdet og opnår derved større tryghed i deres liv. Ikke kun disse gør sig gældende, men man opnår også et personligt liv og et familieliv som ikke belaster samfundet.
Vort land består af forskelligartede steder. Nogle steder er beskæftigelsesmulighederne særdeles begrænsede i lange perioder, men andre steder er det et kendt fænomen, at der ligefrem er arbejdskraftmangel i højsæsonen.
Det er heller ikke fremmed i Grønland, at visse grupper indstiller deres beskæftigelse, når de når en bestemt indtægtsgrænse, idet der bliver spekuleret i overskydende skat.
Vi ved, at der i visse byer går arbejdsløse rundt, til trods for at der er mangel på raske arbejdsdygtige ressourcer. At dette vitterligt er tilfældet bekræftes af udefrakommende, der uden større besvær finder vedvarende beskæftigelse i Nuuk, og det til trods for, at der på stedet findes arbejdsdygtige, som hellere sætter lid til offentlig hjælp.
Vi vil på ingen måde ramme personer med begrænset erhvervsevne. Det er jo et kendt faktum, at arbejdsledige, der bliver registreret som sådan af det offentlige er berettiget til offentlig hjælp. Tiden er derfor moden til, at arbejdsformidlingskonsulenter i højere grad etablerer nærmere samarbejde med virksomheder. ATASSUT skal dog understrege, at der i blandt os findes personer med stor arbejdsiver.
Men det er heller ikke et særsyn, at der findes effektiv og stabil arbejdskraft, der forlader deres arbejde på grund af personlige problemer. Denne problemstilling verserer i bedste velgående blandt besætningsmedlemmer på fiskefartøjer. Det er ligeledes et faktum, at arbejdsivrige personer vælger at forlade deres arbejdsplads, blandt andet på grund af arbejdsgivers væremåde. I disse tilfælde er dovenskab ikke årsagen, men det bliver af arbejdsformidlingen konstateret, at pågældende selv har valgt at forlade sin arbejdsplads. Det er derfor yderst vigtigt, at seriøs vurdering omkring karantæne foretages specielt, når arbejdsledige kan dokumentere årsagen til deres midlertidige arbejdsløshed.
Men vi må også indrømme, at der iblandt os findes personer der udelukkende sætter deres lid til offentlig hjælp og bliver derved inaktive til trods for, at de er fuldstændig raske. Aktuelt kræver lovene, at personer bliver hjulpet. Men når der bliver anvist arbejde, har vi alle borgere pligt til at yde en indsats, da penge jo som bekendt ikke kommer til os gennem vinduer eller døre.
ATASSUT finder det derfor meget væsentligt, at der etableres løbende oplysningskampagne om, at arbejde kan være vejen til personlig lykke og personlig balance, da der desværre findes personer iblandt os, der går fuldstændig i stå i overbevisning om, at deres inaktive liv er deres skæbne.
ATASSUT skal også ligeledes rose visse kommuners vilje til at etablere rehabiliteringstiltag. Det er nemlig ATASSUT´s politiske målsætning, at alle arbejdsdygtige får beskæftigelse, da man kun ad denne vej sikrer personlig balance.
Til sidst vil vi afvise som grundløst, at SIK-formanden i sin pressemeddelelse udtaler, at ATASSUT er på ”straffetogt”, idet der i ATASSUT´s fremlæggelse og aktuelle udtalelse ingen steder fremgår, at vi har i sinde at suspendere økonomisk støtte eller støtte på anden vis.
Med disse bemærkninger udtaler vi vores tilslutning til forslaget.
Godmand Rasmussen Nuuk, 27. april 2004
ATASSUT UPA 2004/99
Suliffissaminnik innersuuneqaraluarlutik suliumanngitsut pisortanit ikiorsiissutisisarneranut maleruagassat atuuttut allangortinneqarnissaannik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen aamma Jakob Sivertsen)
Matumuuna Atassutip gruppeata aalajangiiffigisassatut saqqummiussaa imatut oqaaseqarfigissavarput.
Soorlu naluneqanngitsoq Atassummiik qangali politikkitsinni siunniussimasarput maannamut allanngorsimanngilaq, tassalu sulineq imminut akilersinaasoq. Inuummi sulinermigut nalerisimaarneq immini pilersittarpaa, taamalu toqqissisimanerusumik inuuneqalersarluni. Taannaannaanngilarli, inuttut ilaqutariittut kiisalu inuiaqatigiinni nammakkersuutaanani inuuneq ingerlatarisarlugu
Nunatta iluani piffiit assigiinngeqaat. Piffiit ilaanni piffinni sivisuumik suliffisat killeqartaqalutik, illuatungaatigulli piffiit ilaanni, pingaartumik qaammatit atuuffiisa ilarujussuani sulisussaaleqinerup ajornartorsiutitut nalliuttarnera takornartaaneq ajorluni.
Aammali nunatsinni takornartaanngilaq inoqarmat ukiumut isertitanut killissaritinneqartoq tikiinnarlugu sulinerminnik unitsitsisartunik, tassani akileraarutitigut utertoornissaq siunertarinerullugu.
Nalunngilarput illoqarfiit ilaanni sulisussanik suliffeqanngitsunik amigaateqarneup nalaaniluunniit inunnik peqqissunik sulisinnaagaluartunik naammattuugassaqartuartarmat. Tassuuna takussutissatuut assersuutigisinnaavarput Nuup avataaniit maanga tikittartut suliffissanik sukkasuumik pissarsisarnerat, naak tikitami immaqa peqqissunut annertussusileriikkanik assigisaanilluunniit pisartagalinnik inoqaraluartoq.
Inuit peqqissutsimikkut inorsaateqalersimasut taakku attorusunngilagut, naluneqanngilarmi inuk pisortaniik akuerineqartoq, tassalu suliffisaaleqisutuut naqittagaqartoq aningaasatigut ikiorserneqartarmat. Taamaattumik nunatsinni suliffissarsiortarnermik suliaqartut suliffeqarfinnik qanimut aalaakkaanerusumik suleqatiginnissinnaanerat uummaarinnerusumik ingerlanneqartariaqalerpoq. Atassumiilli arajutsisimanngilarput inoqateqaratta sulinermik nuannarisalinik.
Aammali takornartaanngilaq inoqarmat sullarissunik suliffiminik paarsilluaraluarlutik atukkamikkut pissuteqavissumik suliffimminniik qimatsisartunik. Tamatum aalisariutini ullumi inuttani nalinginnaalernera tusarnartarinngilarput, kiisalu suliffeqarfinni aamma naammattuugassaasarluni inuk sulinermik nuannarisaqaraluartoq sulisitsisup pissusaa apeqqutaasaqaluni suliffiminiik qimattisariaqartartunik Tassani eqiatsitaarneq pissutaanngikkaluartoq suliffissarsiorneranili paasineqartarluni nammineerluni suliffini qimakkaa. Taama ittut uppernarsaatissaqartillugit mattussinermi pisartakkatigut nalilersuilluartumik pissuseqarnissaq pingaaruteqartorujussuuvoq.
Miserratiginaguli oqaatigisariaqarpoq inoqateqaratta ikiorsiissutit atuutsinneqarnerat isumalluutigalugu sorusussuseeruttartunik, naak peqqikkaluartunik. Soorunami ullumi inatsisit piumasaqaatigaat inuk ikiorserneqassasoq. Suliffissanilli innersuussutissaqartoqartillugu inuit tamatta paasisariaqalerparput inuiaqatigiinni aamma sullisseqataasussaanerput, aningaasammi isummaminnik igalaatigut matutigullumi isaaneq ajormata.
Taamaattumik Atassummiik assut pingaartipparput qaammarsaaneq suli-nerullu kinguneranik inuup pilluaateqarnerulluni nalerisimaarnerullunilu inuuneqalersinnaanerata ataavartumik paasititsiniutigiuarnisaa, inoqarmammi inuuneq taamaattussaannartuut isigilerlugu unittoortartunik.
Taamaattumik Atassummiik kommunet ilaasa suleqqilersinnaanermik siunertaqarlutik suliniuteqalernerat nersortariaqartutuut oqaatigissavarput, Atassutimmi politikkimi pi-ngaartitarilluinnagaraa inuit tamarmik sulisinnaasut suliffeqarlutik inuuneqalernissaat, tassuunakkummi nalerisimanermik inuuneq aatsaat anguneqartarmat.
Naggataatigullu SIK-p siulittaasuata ullumi tusagassiutitigut nalunaarutaani ATASSUT “pillaaniartutut” inissiiniarnera illua´tungilissavarput, ATASSUT-immi saqqummiussaani maannakkullu oqaaseqaataani ataasinnguamilluunniit aningaasatigut sutigulluunniit ikiorsiineqassanngitsumik SIK-mit oqalutitsiniarneq tunngavissaqanngilaq.
Taama oqaaseqarluta saqqummiunnqartoq taperserlugu oqaatigaarput.