Samling
13. april 2004 FM 2004/98
Med henvisning til de ændrede fangstforhold, der er forårsaget af ændrede klimatiske forhold, der igen har ændret fangstdyrenes livsmønstre, foreslås det hermed, at Landsstyret bemyndiges til at foranledige, at forskellige regler vedrørende fangstreguleringer ændres på et hensigtsmæssigt grundlag.
(Landstingsmedlem Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)
Svarnotat
(Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst)
Landstingsmedlem Ane Hansen har fremsat beslutningsforslag om ændring af forskellige fangstreguleringer.
Indledningsvist skal det nævnes, at hvilken indvirkning klimaændringernes har og får, ikke er endelig kendt, men under konstant forandring. Det er derfor en svær opgave at løfte, og et område hvor forvaltningen til stadighed skal være opmærksom på de nyeste forskningsundersøgelser og resultater.
Dernæst skal det fremhæves, at der er initiativer i gang, som skal belyse effekterne af klimaændringer i det arktiske. Blandt andet ¿EcoGreen¿-projektet ved Grønlands Naturinstitut, som ikke direkte omhandler klimaændringer, men medtager alle parametre omkring ressourcerne.
Derudover har Arktisk Råd igangsat ACIA-projektet (Arctic Climate Impact Assessment) i 2000, hvor cirka 250 forskere samt 6 oprindelige folks organisationer, har arbejdet på at få udarbejdet en oversigt over klimaændringernes betydning i Arktis. Nogle resultater præsenteres i løbet af 2004.
Det vil være uhensigtsmæssig, at ændre regler efter de små svingninger der umiddelbart registreres fra år til år, og kan variere og gå i den ene og anden retning.
Landstingsmedlem Ane Hansen nævner to eksempler, som her skal kommenteres nærmere:
Det er rigtigt, at Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst har flyttet hvalkvoter fra Nord- til Sydgrønland. Disse har været ubenyttede licenser, som er blevet flyttet senest den 15. oktober i det pågældende år (jf. bekendtgørelse nr. 12 af 3. april 1998 om fangst af store hvaler), for at udnytte årets kvote bedst muligt.
Der er en ny bekendtgørelse om fangst af store hvaler undervejs, og blandt andet denne omfordelingsprocedure er under revision, således at der forventes at blive taget højde for den problematik som Landstingsmedlem Ane Hansen rejser.
Med hensyn til reglerne omkring jagt på fugle kan det oplyses, at jagttiderne på de jagtbare fuglearter er ens i hele landet, bortset fra lomvie, edderfugl, kortnæbbet gås, bramgås samt søkonge, hvor jagttiderne er geografisk forskellige.
Ved fastsættelse af jagttiderne har Landsstyret både taget hensyn til udnyttelses- og beskyttelseshensyn, herunder at jagten foregår på et bæredygtigt grundlag. Klimatiske forhold har ikke haft indflydelse på fastsættelse af jagttiderne eller andre bestemmelser om fuglejagt, eftersom eventuelle klimaændringers påvirkning som tidligere nævnt ikke er endelig kendt. Landsstyret anser dog de ændrede klimatiske forhold som en alvorlig og vanskelig situation.
Afslutningsvist skal Landsstyret vedrørende den til tider manglende islægning udtale, at denne udvikling bør følges nøje, så nødvendige tiltag kan implementeres i rette tid på rette sted.
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
13. april 2004 UPA 2004/98
Nunatsinni piniarnermik inuussutissarsiuteqartut eqqarsaatigalugit silaannaap allan-ngoriartornera tunngavigalugu piniakkat nikittarnerisa allanngoriartornerisa kingunerisaanik pinigassanut killilersuutit pillugit nalilersueqqinnissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)
Akissuteqaat
(Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq)
Inatsisartunut ilaasortaq Ane Hansen piniarnermut killilersuutit assigiinngitsut allanngortiterneqarnissaat pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuuteqarpoq.
Aallaqqaammut taaneqarsinnaavoq silap pissusiisa allanngorarnerisa qanoq sunniuteqartarnerat sunniuteqarnissaallu ilisimaneqaqqissaanngimmat allanngoriartorneqartuarmallu. Taamaattumik suliassaq oqitsuunngilaq aammalu iluaquteqarniarnermik aqutsinermi ilisimatuutut misissuinerit angusallu nutaanerpaat arajutsinaveersaarneqartuartariaqarlutik.
Tulliullugu erseqqissarneqassaaq Issittumi silaannaap pissusiisa allanngoriartornerata sunniutai paasiniarlugit suliniarneq ingerlammat. Ilaatigut Pinngortitaleriffiup suliniutaatigut ¿EcoGreen¿-ikkut, silaannaap allanngorneranut toqqaannartumik tunnganngikkaluarluni pisuussutinut tunngasunut tamanut tunngatitaasukkut.
Taassuma saniatigut Issittumi Siunnersuisoqatigiit suliniut ACIA (Arctic Climate Impact Assessment ¿ Issittumi silaannaap pissusiissa allanngorarnerannik naliliineq) 2000-imi aallartippaat, tassani ilisimatuut 250-it missaasa nunallu inoqqaavisa suliniaqatigiiffiisa arfinillit silap pissusiisa allanngorarnerisa Issittumut sunniutaanik takussutissanik nalunaarsuillutik. Angusat ilaat 2004-p ingerlanerani saqqummiunneqassapput.
Ukiumiit ukiumut allanngornerusartut annikitsut tunngavigalugit malittarisassanik allanngortitsisarnissaq pissusissamisoorsorinanngilaq.
Inatsisartunut ilaasortaq Ane Hansen marlunnik assersuuteqarpoq uani oqaaseqarfigineqartussanik:
Ilumoorpoq Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisup arfattassat (tikaagullittassat) Avannaaniit Kujataanut nuussinnaasarmagit. Taakkua tassaapput akuersissutit atorneqarsimanngitsut ukiumi pineqartumi kingusinnerpaamik 15. oktober nuunneqartussat (arferit angisuut piniagaanerat pillugu nalunaarut nr. 12, 3. april 1998-imeersoq naapertorlugu), taamaaliornikkut pisassiissutit pitsaanerpaamik atorneqarnissaat siunertarineqartarluni.
Arferit angisuut piniagaanerat pillugit nalunaarut nutaaq takkutingajalerpoq, ilaatigullu agguaasseqqittarneq pineqartoq nutarterneqassalluni taamaalillunilu ajornartorsiutip Inatsisartunut ilaasortamit Ane Hansenimit saqqummiunneqartup aaqqiivigineqarnissaa tassuuna ilimagineqarsinnaalluni.
Timmiarniarnermut malittarisassanut tunngatillugu oqaatigineqarsinnaavoq piffissat timmissat piniarneqarsinnaasut tamarmik, appat, mitit, nerlerit siggukitsut, nerlerit appaliarsuillu nunap ilaani assigiinngitsuni piffissap piniagaasarfiisa assigiinnginnerat eqqaassanngikkaanni, piniagaasarfii nunamut tamarmut assigiimmata.
Piffissat piniarfiusussat aalajangersarneranni iluaquteqarniarnermi illersuinissamillu isiginiagassat, tassunga ilanngullugu piniarnerup piujuartitsinissamik tunngaveqarnissaa, Naalakkersuisut apeqqutaatissimavaat. Silap pissusii piffissat piniarfiusussat aalajangersarneqarnerannut timmiarniarnermilu aalajangersakkanut allanut sunniuteqartinneqarsimanngillat oqaatigineqareersutut silap pissusiisa allanngorsimasinnaanerisa sunniutigisinnaasaat erseqqissumik ilisimaneqanngimmata. Naalakkersuisullu silap pissusaannik allanngornerit atuuttut ilungersunartutut imaannaanngitsutullu isigaat.
Naggasiullugu Naalakkersuisut ukiumi ilaanneeriarluni sikuunngitsoortarnera eqqarsaatigalugu oqaatigissavaat taamaattarnera pisariaqarfiatigut pisariaqarfiinilu iliuuseqarfigisinnaaqqullugu malittareqqissaarneqartariaqarmat.
Upernaakkut ataatsimiinneq 2004
Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat