Samling

19. april 2004                                                                                                     FM 2004/97

 

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for et sundhedspolitisk forlig med henblik på at realisere en langsigtet handlingsplan for Grønlands sundhedsvæsen.

(Landstingsmedlemmerne Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen, Jakob Sivertsen, Atassut)

 

 

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed)

 

1. behandling

Landsstyret takker Atassut for den positive tilkendegivelse om sundhedsvæsenets økonomistyring. Som Landsstyremedlem for Sundhed har jeg dog følgende kommentarer: en stram styring af den økonomiske ramme har medført, at der i de senere år ikke er sket en overskridelse af bevillingerne. Overholdelse af den økonomiske ramme er sket bl.a. ved hjælp af en reduktion af aktiviteten, med stigninger på ventelisterne til følge.  

 

Ved vedtagelsen af rammerne for Finansloven 2004 blev det besluttet, at sundhedsvæsenets samlede driftsramme i faste priser, skulle fastholdes i 2004 og i budgetoverslagsårene. Baggrunden for dette forslag var, at udgifterne i sundhedsvæsenet ville stige markant i de kommende år, hvis ikke sundhedsvæsenet fik prioriteret sine indsatsområder samt tilpasset strukturen i sundhedsvæsenet. Tiltagene og deres konsekvenser blev beskrevet i de almindelige bemærkninger til Forslag til Finanslov 2004. Heraf fremgår det også, at de besparelser der ville kunne opnås ved iværksættelse af de forskellige tiltag, primært skulle anvendes til imødegåelse af det stigende udgiftspres.

 

Sundhedsvæsenet kan i dag karakteriseres ved netop at have stabile politiske og økonomiske rammer. Dette giver sundhedsvæsenet mulighed for at tænke mere langsigtet, frem for tidligere tiders løbende op- og nedjustering af aktiviteten. Samtidig har styring af økonomien de seneste år ligeledes bidraget til, at der er politisk ro omkring sundhedsvæsenet.

Arbejdet med at undersøge og iværksætte forskellige tiltag, med henblik på at imødegå det fortsatte udgiftspres mod sundhedsvæsenet, er i gang. Således arbejdes der udfra oplægget til Finanslov 2004 med bl.a. at dæmpe stigningstakten, transportudgifterne, udgifterne til indkøb af varer, medicin, vikarbureauer, vakantindkvartering og patientbehandling i udlandet. En status på arbejdet er under udarbejdelse. Næste skridt vil være at se på strukturen i Sundhedsvæsenet.

 

Landsstyret har som politik, at syge fortrinsvis skal behandles i vores eget land. Hjemtagning af behandlinger fra udlandet pågår ved Dronning Ingrids Hospital. Hjemtagningen af behandlinger begrænses af de fysiske rammer på Dronning Ingrids Hospital, som udnytter al kapacitet på nuværende tidspunkt. Således arbejdes der med hjemtagelse af kræftbehandling, kontroller af komplicerede medicinske tilstande og operationer af hofter og knæ.    

 

Det må erkendes, at ventetider på behandling for forskellige lidelser er et problem. Kort fortalt skyldes ventetiderne, at tilgangen til ventelisten er større end afgangen. De afsatte ressourcer og dermed behandlingskapaciteten er ikke tilstrækkelige til at dække efterspørgslen efter behandlinger. Samtidig udnyttes operationskapaciteten ikke fuldt ud, dels som følge af ubesatte stillinger, dels som følge af, at de nuværende fysiske rammer kun i begrænset omfang tillader en udvidelse af aktiviteten. Landsstyret er naturligvis meget interesseret i at nedbringe ventelisterne, så der opnås en mere acceptabel ventetid. 

 

Landsstyret har som mål at forsøge at øge antallet af behandlinger indenfor de faste økonomiske rammer. Denne målsætning betyder, at nedbringelse af ventelisterne vil tage tid. En hurtig nedbringelse vil kun kunne ske ved en betydelig ressourcetilførsel, men vil samtidig forudsætte at en del af ressourcetilførslen gøres permanent, da ventelisterne ellers hurtigt vil vokse igen.

 

Landsstyret har ved indgåelse af koalitionsaftalen lagt vægt på, at sundhedsfremme og forebyggelse skal nyde fremme. Et forslag til et folkesundhedsprogram er under udarbejdelse.  Når programmet er færdigudarbejdet i 2006 vil Landstinget være sikret et idékatalog, som kan være styrende for indsatserne indenfor sundhedsfremme og forebyggelse med baggrund i en status for folkesundheden. Programmet vil indeholde fagfolks og forskeres anbefalinger til, hvorledes forekomst af forebyggelige sygdomme kan minimeres. Ligeledes er på selvmordsområdet igangsat et arbejde med henblik på forslag til en samlet selvmordsforebyggende indsats. På tandområdet er der ved at være udarbejdet forslag til en tandplan, som over en række år kan styrke tandsundheden.

 

Alt sammen initiativer som Landsstyret har fundet vigtige på baggrund af diskussioner med landstingsmedlemmerne igennem årerne. Landsstyret har som udgangspunkt derfor allerede et finansieringsbehov i 2005, såfremt initiativerne skal iværksættes. Det vil derfor blive undersøgt, hvorvidt disse tiltag kan finansieres helt eller delvist indenfor sundhedsvæsenets egen ramme.

 

Landsstyret har prioriteret uddannelsesområdet indenfor sundhedsvæsenet højt. I 1993 blev Peqqissaanermik Ilinniarfik etableret. Centeret har løbende udviklet sig og kan i dag udbyde både mellemlang videregående uddannelse til sygeplejerske, grundlæggende sundhedsuddannelser såsom sundhedshjælpere og sundhedsassistenter og kvalificeringskurser for al sundhedspersonale. Landsstyret arbejder til stadighed på, at der bl.a. afsættes midler til opkvalificering af ufaglærte herunder også bygdesundhedsmedarbejderne.

     

Atassut lægger op til et bredt politisk forlig, som skal sikre at der er bred opbakning til, hvordan sundhedsvæsenet skal udvikle sig. Landsstyret er for så vidt enige i, at en bred politisk opbakning er en forudsætning for, at Sundhedsvæsenet får ro til at tilpasse strukturerne og omlægge patientbehandlingerne. Dette for at imødegå det kommende udgiftspres, som betinges af den faste ramme, en stigende ældre befolkning, udviklingen indenfor livsstilssygdomme, behandlingsmuligheder samt  pris-  og takststigninger, som til sammen overstiger hvad en pris- og lønregulering tilfører rammen årligt.

 

Landsstyret skal understrege, at hvis der skal etableres et bredt politisk forlig, skal der foreligge en grundig udredning af handlemulighederne og disses konsekvenser. Et sådant grundlag har vi ikke i dag, dette skal derfor forberedes grundigt. Landsstyret har forståelse for Atassuts beslutningsforslag om at indgå et bredt politisk forlig på sundhedsområdet. Det åbner op for, at andre partier vedgår sig et medansvar for sundhedsvæsenet både hvad angår den økonomiske, struktur- og behandlingsmæssige udvikling. Landsstyret har derfor til hensigt at afholde et sundhedsseminar herom med deltagelse af finans- og familie- og sundhedsudvalget i efteråret 2004. Landsstyret vil lægge op til drøftelser om ændringer i behandlingsindsatsen, sundhedsvæsenets struktur samt økonomi. Landsstyret har til hensigt på baggrund af drøftelserne herefter at optage forhandlinger med oppositionen. Landsstyret vil herefter vurdere, om der er grundlag for et politisk forlig i forhold til finanslovsforhandlingerne 2006.

 

Landsstyret kan derfor ikke tilslutte sig Atassuts beslutningsforslag i den foreliggende form, men Landsstyret har til hensigt at afholde et seminar og derefter vurdere, om der er grundlag for et bredt politisk forlig.

19. april 2004                                                                                                          UPA 2004/97

Nunatsinni peq­qinnissaqarfik pillugu ungasinnersusoq isigalugu anguniagassanut pilersaarusiamik piviusunngortitsinissaqsiunertaralugu peqqinnissaq pillugu politikkikkut isumaqatigiissuteqartoqarnissaanikNaalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannikInatsisartut aalajangiiffigi­sassaattut siunnersuut.

(ATASSUT-ip Inatsisartuni ilaasortaatitai: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen, Jakob Sivertsen)

Akissuteqaat

(Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq)

Siullermeerineq

Peqqinnissaqarfiup aningaasanik aqutsinera Atassutip pitsaasumik oqaatigimmaguNaalakkersuisut qutsatigaat.Taamaattorli PeqqissutsimutNaalakkersuisutut makkuninnga oqaasissaqarpunga aningaasatigut sinaakkusiussaniksukannersumikaqutsinerup nassataraa ukiuni ki­ngulliunerusuni aningaasaliissutinik sippuisoqassaarnera. Aningaasatigut sinaakkusiussanikmaleruaaneq ilaatigut suliniutit annikillisinneqarnerisigut pisinnaasimavoq,  tamannaliutaqqisut amerleriaateqarsimaneranniknassataqarsimalluni.

2004-mi Aningaasanut iInatsisissamut sinaakkusiussassat akuersissutigineqarneranni aalajangiunneqarpoq peqqinnissaqarfiup ingerlatsinermut tunngavissai tamarmiusut,akit aalaja­nger­simasut eqqarsaatigalugit,2004-mi ukiunilu missingersuusiorfiusuni taamaaginnartinneqassasut. Taamatut siunnersuuteqarnermut tunngaviuvoqpeqqinnissaqarfiup suliassaqarfiini tulleriiaaralunipingaarnersiuisoqanngippat,peqqinnissaqarfiulluaaqqissuussaaneranaleqqussaaviginngippat, peqqinnissaqarfimmi aningaasartuutaasartut ukiuni tulliuttuni amerleriarujussuartussaanerat. Iliuusissattamakkulukingunerisassaat 2004-mi Aningaasanut InatsisissatutSiunnersuummut nalinginnaasumik oqaaseqaatini allaaserineqarsimapput. Taakkunani aamma allassimavoq iliuusissatassigiinngitsut aallartisinneqarnerisigut ileqqaarutaasussat pingaartumik aningaasartuutitigut tatineqariartornerup annikillisinniarneqarnissaanut atorneqassasut. 

Peqqinnissaqarfik politikkikkut aningaasatigullu sinaakkusiussatigut ullumikkut pataajaatsunngorsimasututoqaatigineqarsinnaavoq. Tamatuma peqqinnissaqarfik qanga suliniutit annertu­saavigisarlugillu annikillisaaviujuartarsimanerannut taarsiullugu ungasissumutisigalunieqqarsarsinnaalersippa. Aammalu ukiuni kingulliunerusuni aningaasanik aqutsineq peqqinnissaqarfikup politikkikkut pinnaassutaajunnaarneranutaqqutissiuusseqataasimavoq

Peqqinnissaqarfiup aningaasartuutitigut tatiartuinnarneqannginnissaa siunnerfigalugu iliuusissanikmisissuineq aallartitsiniarnerlu ingerlanneqaleruttorput. Taama2004-mi aningaasanut inatsisissamut siunnersuut aallaavigalugu sulissutigineqartut ilaatigut tassaapput angallas­si­nermut aningaasartuutit, nioqqutissanik pisisarnermut aningaasartuutit, nakorsaatinik pisi­sarnermut, taartaasartunut, inigitinneqarallartartunut napparsimasullu nunani allanipassunneqartarnerannut aningaasartuutitqaffakkiartornerisa unikaallatsinnissaat. Suliap killiffianik naliliiniarneq massakkut suliariniarneqarpoq. Alloriarnissaq tulleq tassaassaaq Peqqinnissaqarfiupaaqqissuussaaneratamisissuataarnissaa.   

 

Naalakkersuisut politikkeraat napparsimasut nammineq nunatsinnikatsorsarneqartarnissaat. Nunani allani katsorsaasarnerup Nnunatsinnut nuunnissaaDronning Ingrid-ip Napparsimmavissuani massakkut ingerlanneqarpoq.Nunani allani katsorsaasarnerup nunatsinnut nuunniar­neqarnera Dronning Ingrid-ip Napparsimmavissuani illuutitigut atortutigullu pigisatkille­qar­nerannitkilliligaavoq, napparsimmavissuup periarfissaritinneqartut tamaviisa massakkorpiaq atormagit.Taamaalillunikræftertunik katsorsaasarnerup, imaannaanngitsunik nappaatillit nak­kutigineqarnerisat, kiisalu siffissanik seeqqunillu pilattaasarneritNnunatsinnut nuunneqarnissaatmassakkorpiaq sulissutigineqarpoq.

 

Miserratigineqassanngilaq assigiinngitsunik nappaatillitsuliarineqarnissaminnut utaqqi­sa­ria­qartarneratajornartorsiutaammat. Naatsumik oqaatigalugu utaqqisut suliaritittartunit amerliartornerupputKatsorsaanissamut atugassatutimmikkoortinneqarsimasut, taamalukatsor­saa­sin­naassuseq katsosarneqarnissamik pisariaqartitsinermut iluamikangummassinnaanngillatTaa­maalinerani   pilattaanikkut naammassinnissinnaasuseqtamakkiisumikatorneqanngilaq, ilaa­tigut illuutit atortutillu naammassisinnaasat amerlinissaannut   killilimmikperiarfissaqartitsi­nerat pissutigalugu. Akuersaarneqarsinnaasumik   sivi­sussusilimmikutaqqisoqartalernissaa angu­neqarsinnaaniassammat utaqqisut ikileriarnissaat Naalakkersuisut soorunami soqutigi­sorujussuugaluarpaat.

Naalakkersuisut anguniarpaat katsorsaasarnerit aningaasatigut killissarititatiluanni amerlisinneqarnissaat. Taama anguniagaqartoqarmatutaqqisut ikilisinniarneratsivisusariaqassaaq.Utaqqisut ikilisikkasuarnissaannutaqqutissatuaavoq atortussanik ikittuunngitsunik atugassii­neq, tamakkuliilaasa atugassajuartilernissaat pisariaqassaaq, taamaanngippat  utaqqisut erngerlutik  amerliatoqqilissammata.

Naalakkersuisut peqqissuunissap siuarsarnissaatapinaveersaartitsinissallu salliutinneqarnissaat naalakkersuisooqatigiinnissamik isumaqatigiissummi pingaartissimavaat. Innuttaasut peqqissuunissaat anguniarlugu pilersaarusiassamutsiunnersuut maanna suliariniarneqarpoq. Pilersaarusiaq 2006-imi naammassineqariarpat Inatsisartut isumassarsiorfissamik pissaqalissapput,taanna inuit peqqissutsikkut piffissami aalajangersimasumi qanorpiaq innerataallaavigalugu,peqqinnerulersitsinissamik suliniutiniknappaatillupitsaaliornissaannik aqut­si­nermi atorneqarsinnaassalluni.Pilersaarusiap imarissavai nappaatit pitsaaliorneqarsinnaasut qanoq annikillilisarnissaannut tamakkuninnga ilisimasallit ilisimatuullu inassutigisaat. Aam­ma imminortarnerup pitsaaliornissaanut ataatsimoortumiksuliniuteqarnissamut siunnersuusiorniarlunisuliaqaallartinneqarsimavoq.Kigutinut tunngatillugu pilersaarusiorneq naam­masineqangajalerpoq, pilersaarusiallu taassuma kigutitigutpeqqissuunissaqukiualuit ingerlaneranni pitsanngorsaavigisinnaassavaa. 

Ukiut ingerlaneranni inatsisartunut ilaasortanik oqalliseqateqartarsimanerit tunngavigalugit suliniutit tamakku tamaasaNaalakkersuisut pingaartutut isigaat. Taamaattumik tamatumanisuliniutissat aallartinneqassappata   2005-imiilli aningaasaliivigineqarnissamik Naalakkersuisut pisariaqartitsissapput.Taamaattumik iliuusissat tamakkupeqqinnissaqarfiup nammineerluni aningaasassaasailuanni tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit aningaasalersorneqarsinnaanersut misissorneqassaaq.

 

 

Peqqinnissaqarfiup iluani ilinniartitaaneq Naalakkersuisut pingaarteqaat. Peqqissaanermik Ilinniarfik 1993-imi pilersinneqarpoq. Ilinniarfik ineriartortuarsimavoq, ullumikkullu isumagisinnaalersimavaiakunnattumik sivisussusilimmik peqqissaasutut qaffasissumik ilinniarneq,aamma tunngaviusumik peqqinnissalerinermi ilinniartitaanerit, tassaasut peqqissaanermi ikiortit aammalu peqqissaanermi assistentit,kiisalupeqqinnissaqarfimmi sulisunut pikkorissaasarnerit neqeroorutigisarlugit. Sulisut ilinniarsimanngitsut, taakkununnga ilanngullugitnunaqarfinni peqqinnissalerinermi suleqataasut,pikkorissitikkiartorneqarnissaannutaningaasanik illuartitsisoqarnissaa Naalakkersuisut sulissutigiuarpaat.

      

Peqqinnissaqarfiup qanoq ineriartortinneqarnissaaqularnaarniarlugu politikkikkut amerlasuut peqataatillugit isumaqatigiissusiortoqarnissaaqularnaarneqarniassammat Atassutip siunnersuutigaa.Peqqinnissaqarfiup aaqqissuussaanikkut eqqissilluni naleqqussaanissaanut aammalu napparsimasut katsorsarneqartarnerannik allanngortiterinissaanut politikkikkut amerlasuut peqataatillugitisumaqatigiinnissaq pisariaqassasoqNaalakkersuisut isumaqatigaat oqartoqarsinnaavoq.Taamaaliornikkut aningaasatigut aalajangersumik sinaakkusiussaqarnerup, innuttaasut utoqqaat amerliartornerata, inooriaatsip pilersitaanik nappaatit allanngoriartornerisa, katsorsaanissamut periarfissat, kiisalu tamarmik katillutik akinik akissarsianillu ukiumoortumik iluarsiissuteqartarnernit annerusumik akit qaffakkiartornerisa nassataannik aningaasartuutit qaffakkiartulersinnaanerat pakkersimaarneqassaaq.

Naalakkersuisut erseqqissassavaat amerlasuut peqataatillugitpolitikkikkut isumaqatigiissusiorneqassagaluarpatiliuuserisassanut periarfissat taakkulu kingunissaat pillugit sukumiisumik nassuiaataasuniksaqqummisoqarsimanissaa pisariaqassammat. Tunngavissaq taamaattoq ullumikkut piginngilarput, taamaattumillupissarsisoqarnissaa piareersaavigineqarluartariaqarpoq.Peqqinnissaqarfiup amerlasuut peqataatillugitpolitikkikkut isumaqatigiissusiorfigineqarnissaa pillugu Atassutip aalajangiiffigisassatutsiunnersuutaa Naalakkersuisut paasisinnaalluarpaat.Partiit allat peqqinnissaqarfimmut aningaasatigut, aaqqissuussaanikkut katsorsaasarnikkullu ineriartortitsinissamut akisussaaqataarusunnissaat tamatuma ammaavigissavaa.Taamaattumik Naalakkersuisut pilersaarutigaat tamanna pillugu 2004-mi ukiakkut peqqinnissaq pillugu isumattorsaqatigiissitsiniarlutik,aningaasaqarnermut, ilaqutariinnermut peqqissutsi­mullu ataatsimiititaliat peqataaffigisassaannik.  Katsorsaasarnerup,peqqinnissaqarfiup aaqqissuussaanerata kiisalu aningaasaqarnerata allanngortiteriffigineqarnissaat pillugu oqallisissiamik Naalakkersuisut taamanikkussamutsaqqummiussiumaarput.Naalakkersuisut pilersaarutigaat taamanikkut oqallisigineqartssattunngavigalugitillua’tungiliuttutisumaqatiginialerniarlugit.Tamatuma kingorna 2006-imut aningaasatigut inatsisissaq pillugu isumaqatigiinniarnissanut tunngatillugu politikkikkut tamakkiinerusumik isumaqatigiissusiornissamut tun­nga­vissaqassanersoq Naalakkersuisut naliliiffigiumaarpaat.

Taamaattumik aalajangiiffigisassatut Atassutip siunnersuutaa taamatut isikkoqartillugu Naalakkersuisut ilalersinnaanngilaat, Naalakkersuisulli isumattorsaqatigiissitsinissaq pilersaarutigaat, taavalu politikkikkut tamakkiinerusumik isumaqatigiissusiortoqarnissaanut tunngavissaqassanersoq tamatuma kingornagut naliliivigiumaarlugu.