UPA2004/97

                                                                                            12. maj 2004

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for et sundhedspolitisk forlig med henblik på at realisere en langsigtet handlingsplan for Grønlands sundhedsvæsen.

(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen & Jakob Sivertsen, Atassut)

(1. behandling)

 

 

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til forslaget til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for et sundhedspolitisk forlig med henblik på at realisere en langsigtet handlingsplan for Grønlands sundhedsvæsen:

 

Vi finder det fra Siumut væsentligt at fremhæve, at det centrale udgangspunkt, når vi beskæftiger os med sundhedsspørgsmål, er det grundlæggende princip om, at en sund sjæl er forudsætningen for et sundt legeme.

 

Vi har i Siumut med stor interesse gennemgået dette forslag. Vi er alle interesserede i Atassut’s udtrykte ønske om en langsigtet handlingsplan, hvad angår de økonomiske rammer og midlerne inden for sundhedsvæsenet - hvad angår de boligmæssige forhold og hvad angår mulighederne for behandling af forskellige sygdomme i Grønland. Ligeledes ønsker vi så langt, det er muligt en formindskelse af ventelisterne, som for nogle patienters vedkommende strækker sig over flere år, ligesom det gælder borgernes krav på at kunne modtage en tryg behandling, som fører til helbredelse.

 

Landsstyret siger i svarnotatet, at sundhedsvæsenets økonomiske rammer ikke er blevet forhøjet i finansåret 2004 og de følgende budgetoverslagsår, men at de nødvendige prioriteringer nødvendiggør, at arbejdsopgaverne antal må stige inden for angivne rammer, og at udgifterne i sundhedsvæsenet ville stige markant, dersom sundhedsvæsenet ikke fik prioriteret sine indsatsområder. Dette udsagn kan vi i Siumut tilslutte os.

 

Ligeledes siger Landsstyret i sit svarnotat, at man bør give sundhedsvæsenet mulighed for at tænke mere langsigtet, og at man gennem en strammere økonomistyring undgår tidligere tiders løbende justeringer. Herigennem opnår man en mere kontinuerlig, fremadrettet og bedre planlægning, hvilket vi også fra Siumut kan tilslutte os.

 

I Landsstyrets svarnotat anføres det endvidere, at man allerede er i gang med arbejdet med at undersøge og iværksætte forskellige initiativer med henblik på at imødegå det fortsatte udgiftspres på sundhedsvæsenet. Her nævnes bl.a. transportudgifter for patienter og for personale, vakantindkvartering, udgifter til indkøb og brug af medicin, patientbehandling i udlandet m.v. Således arbejdes der på at dæmpe stigningstakten på udgiftssiden, ligesom man har sat sig det mål, at syge fortrinsvis skal behandles i vores eget land. Således kan man gennem en fornuftig fordeling af midlerne giver mulighed for behandling af flere patienter. Dette er vi også i Siumut enige i.

 

 

 

Vi har den grundlæggende holdning i Siumut, at syge i videst muligt omfang bør behandles herhjemme. Landsstyret nævner i svarnotatet, at der arbejdes med hjemtagelse af kræftbehandling samt operationer af knæ og hofter, og dette må vi i Siumut hilse velkomment, og vi føler trang til fra Siumut at sige til befolkningen, at vi helhjertet støtter disse bestræbelser. Vi har alle i en sygdomssituation brug for at komme i behandling i nærheden af vores familie og vore nærmeste, således at vi unde trygge forhold kan tilbringe tiden på sygehuset omgivet af vore nærmeste. Dette er en meget vigtig del af behandlingen.

 

Landsstyret siger, at ventelisterne stadig er lange på trods af, at sygdomsbehandlingen i videst muligt omfang øges gennem flere operationer m.v., og at antallet af patienter på venteliste er for opadgående. Dette forhold betragter vi i Siumut som et vanskeligt problem, som der må ageres på, hvorfor vi fuldt ud gerne vil støtte Landsstyrets bestræbelser på at komme dette problem til livs og håbe, at man finder en holdbar løsning på denne svære situation. Eftersom Landsstyret agter at fremlægge en plan til efteråret, vil vi til den tid fra Siumut deltage i en frugtbar diskussion på grundlag af de fremlagte planer, og vi vil arbejde seriøst med for at nå frem til de bedste løsninger.

 

Landsstyret siger klart i fremlæggelsen af svarnotatet, at der er behov for at skabe en bred politisk og fremadrettet politisk enighed på sundhedsvæsenets område. Vi har brug for en langsigtet planlægning, som ikke kun indbefatter de næste par år, men også endnu mere langsigtet, og dette udgangspunkt kan kun vække støtte fra alle politiske sider. Derfor skal vi fra Siumut udtrykke, at vi støtter et krav om, at der i Grønlands Landsting tilstræbes et bredt forlig.

 

I forbindelse med denne debat om sundhedsvæsenet vil vi ikke undlade at inddrage spørgsmålet om, at KNI Pilersuisoq efter vores mening i for høj grad i deres jagt på fortjeneste har usunde produkter i deres sortiment. Vi må på længere sigt i et samarbejde med KNI tilstræbe, at sunde madvarer bliver nedsat i pris. Vi må alle samarbejde om det fælles mål at skabe et sundt samfund, ligesom vi må søge at nedbringe udgifterne til sundhedsvæsenet på længere sigt.

 

Vi vil til sidst  fra Siumut udtrykke vores påskønnelse af de medarbejdere, som under vanskelige og udfordrende forhold har deres daglige arbejde, og det er vores pligt som politikere at sikre, at disse mennesker på deres arbejdsplads har trygge og betryggende forhold og er i stand til at udføre deres arbejde med glæde.

 

Vi vil endelig udtrykke vores håb, at Landsstyret når frem til et godt resultat i det arbejde for at forbedre sundhedsområdet, som nu er blevet påbegyndt, og vi kan fra Siumut love, at man kan regne med vores støtte.

 

 

Enos Lyberth

SIUMUT       

UPA2004/97

12. maj 2004

 

 

Peqqinnissaq pillugu politikkikkut isumaqatigiissusiortoqarnissaa taamaalillunilu peqqinnissaqarfik pillugu ungasinnerusoq isigalugu anguniagassanik siunniussaqartoqarnissaa siunertaralugu Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen aamma Jakob Sivertsen, Atassut)

(Siullermeernera)

 

Nunatsinni peqqinnissaqarfik pillugu ungasinnerusoq isigalugu anguniagassanut pilersaarusiamik piviusunngortitsinissaq siunertaralugu peqqinnissaq pillugu politikkikkut isumaqatigiissuteqartoqarnissaanik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuummut Siumumit imatut oqaaseqarfigissavarput.

 

Siullermik Siumut-miit pingaaruteqartutut erseqqissaatigissavarput peqqinnissaq sammineqartillugu qitiulluinnartutut aallaavigisariaqartutullu isigigatsigu anersaaq peqqissuuppat timip peqqissuuneranik kinguneqartarmat.

 

Siumumit siunnersuutigineqartoq soqutigilluarlugu misissorsimavarput. Atassutip kissaatigisaa, tassalu ungasinnerusumut isigaluni peqqinnissaqarfiup ilusilersornissaa, aningaasatigut, atortutigut, inissatigut, nappaatinillu assigiinngitsunik suliaqarsinaanerisa, nunatsinnut nuukkiartortinneqarnissaat, utaqqisullu, ilaatigut ukiorpaalunni utaqqisariaqartartut sapinngisamik ikinnerulersinneqarnissaat, inuiaqatigiillu toqqissisimasumik katsorsarneqarlutillu, peqqissillutillu nappaatiminnik qaangiisarnissaat, tamatta soqutigisarilluinnaratsigit.

 

Naalakkersuisut akissuteqaatiminni eqqaavaat, aningaasanut pilersaarusiorfimmi ukioq 2004-imi, ukiunilu tulliuttuni, peqqinnissaqarfimmi aningaasat atugassat amerlisinneqarsimanngitsut,  allatuulli ajornartumik tulleriiaarilluarnikkut, suliarisinnaasat aningaasat atugassat iluanni amerlisinniarneqartut, tulleriiaarisoqarnissaatalu pisariaqarluinnartoq  siunissami aningaasat atugassat amerlanerujussuanngussanngippata, taamatullu oqarnerat Siumumit isumaqatigaarput.

 

Naalakkersuisut akissuteqaamminni oqaatigivaattaaq, aqutsinerup sukaterneqarneratigut, peqqinnissaqarfimmi sulissinerup qangamut naleqqiullugu nikerarpallaartumik iliuuseqartarnerit mianersuutigisariaqartut, taamaalillunilu ataavarnerusumik, ungasinnerusorlu isigalugui aaqqissuussineq pilersaarusiorluarnikkut pitsanngorsarneqarsinaasut, tamannalu Siumumit isumaqatigaarput.

 

Taamatullu naalakkersuisut akissuteqaatiminni oqaatigivaat, peqqinnissaqarfik aningaasatigut tatiartuinnarneqassanngippat, iliuusissanik periarfissanillu misissuinerit annertuut ingerlanneqalersimasut, soorlu napparsimasut sulisullu angallanneqarneri, sulisunik taartaasartunik inigitinneqartartut, nakorsaatinik pisiortornerit atortoqarnerillu, napparsimasut nunanut allanut suliaritikkiartortarneri, il.il. aningaasanillu annertuunik atuiffigineqartariaqartartut sapinngisamik unikaallatsinneqarnissaata misissuiffigalugit aaqqissuulluakkamik Nunatsinnilu suliarineqartarnerisa  ingerlanneqarnissaat, taamaalillunilu aningaasat atorluarneqarnerisigut  amerlanerusut suliarineqarsinaaneri aqqutissiuunneqarnissaat, tamannalu Siumumit isumaqatigigaarput.

 

Siumumit isumaqartuarpugut ajornanngippat periarfissaqarpallu napparsimalersut Nunatsinni suliarineqartarnissaat. Naalakkersuisut akissuteqaamminni oqaatigivaat, nappaassuarmut kræftimut, siffissanik seeqqunillu pilattaasarnerit nunatsinni tamakkiisumik suliarineqartalernissaat suliniutigineqartoq, tamannalu Siumumit ilassilluartariaqarparput tapersersorlugulu, Siumumiillu sapinngisarput tamaat atorlugu tapersersuinissarput inuiaqatigiinnut oqaariartuutigisariaqarlugu misigisimavugut, tamattami nappaateqalernitsigut, ilaquttagut eqqarligullu qimannagit katsorsarneqarnissarput pisariaqartipparput, toqqissilluta ilaquttagullu qanigisagullu avatangiiseralugit naparsimavimmiinnissarput pingaaruteqarluinnnarmat. Naalakkersuisut oqaatigivaat, naak nappaatinik katsorsaaneq annertuumik pilattaanikkut, il,il. Ingerlanneqaraluartoq taamaattoq utaqqisut suli amerlaqisut, ilami allaat ikiliartornerat killeqaqisoq, tamanna Siumumit qanoq iliuuseqarfigisariaqartutut ilungersunartutullu isumaqarfigaarput, Naalakkersuisulli tamatuma tungaatiguttaaq annertuumik suliniuteqarniarneranni tapersersorluinnarusuppagut, suliniarnerallu imaannaangitsoq iluatsitsilluarumaartut neriuutigaarput, ukiamullu pilersaarutinik saqqummiussisoqartussaammat, saqqummiunneqartussat oqaloqataaffiginissaannut Siumumit piareersimajumaarpugut, unneqqarissumillu naammassineqarnissaannut suleqataassaagut.

 

Naalakkersuisut akissuteqarnermikkut saqqumiinermikkullu erseqqissumik oqaatigivaat, peqqinnissap tungaatigut silittumik tamakiisumillu siunertaqarluni, ungasinnerusumullu isigaluni naalakkersuinikkut aaqqiisoqartariaqartoq. Ukiut tulliuttuni, ilami ukiut amerlasuut allaat atorlugit peqqinnissamut sullissineq pilersaarusiorneqartariaqarpoq taamatullu   oqariartuuteqarnerat naalakkersuinikkut tamaginniit tapersersorneqartariaqarpoq, taamaattumik matumani Nunatsinni Inatsisartuni silittumik isumaqatigiissusiornisssaq Siumumit piumasaraarput taperserorluinnarlugulu.

 

Peqqinnissaq anguniarlugu politikkeqarnermi pisariaqarsoraarput tikkuassallugu, KNI, Pilersuisup niuernermini aningaasarsissutaasinnaasut peqqinnanngitsut pingaartippallaarmagit. Ungasinnerusoq isigalugu nioqqutissat peqqinnartut akikinnerulernissaat KNI peqatigalugu anguniartariaqarpoq. Inuiaqatigiinni peqqinneq tunngavigalugu siunnerfeqarneq suleqatigiiffigisariaqarparput, peqqinnissaqarfimmilu aningaasartuutit siunissami annikillinissaat anguniartariaqarlutigu.

 

Naggataatigut nunatsinni peqqinnissap tungaatigut, suliffeqartut suliaminnik ilungersunartumi imaannaanngitsunillu suliaqarnerini Siumumit nersorpagut, sapinngisamillu suliffimminni toqqissillutik isumakuluuteqarpallaaratillu, nuannaarlutillu sulilluarnissaat tamatta naalakkersuinermik suliaqartugut pisussaaffigaagut.

 

Naalakkersuisut peqqinnissap sapinngisamik pitsaasumik suliniutigineqarnissaa,

Pilersaarusiorluakkamillu aaqqissuunneqarnissaa pilersaarusiorlugu naalakkersuisuniit aallartinneqarsimasoq, iluatsitsilluaqqullugu kissaappagut, Siumumiillu tapersersuinissarput naatsorsuutigineqarumaartoq neriorsuutigissavarput.

 

 

Enos Lyberth.

Siumut.