Samling

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for ny tidsramme for prioriteringsplanen for renovering og udvidelse af folkeskolerne, således at arbejdet kan afvikles hurtigere end den eksisterende plan, samt at Landstyret pålægges at udarbejde en handlingsplan, der skal sikre, at den besluttede tidsramme så vidt som muligt bliver overholdt.

(Atassuts Landstingsgruppe: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen, Jakob Sivertsen)

 

 

 

Svarnotat

(Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

 

Landsstyret skal herved takke Landstingsmedlemmerne for landstingsbeslutningsforslaget, hvor der i begrundelsen er en gennemgang af landsstyrets hidtil initiativer med henblik på en hurtigere rea-lisering af renoveringer og udvidelserne af skolerne.

 

For landsstyret er der 2 væsentlige årsager til udarbejdelse af  Sektorplan for Folkeskolen, der er den første af sin art.

 

For det første havde sektorplanen til hensigt, at  beskrive de overordnede behov i tid, plads og penge således at det administrative og det politiske system kunne fastlægge rammerne for folkeskolen på en byggeteknisk, undervisningsmæssig og økonomiske effektiv måde og på mere realistiske rammer end tidligere.

 

For det andet var det en målsætning at investeringen i folkeskolen skulle være synlig og gennemsigtig for landstinget og alle borgere i Grønland, da folkeskolen berører os alle i alle sammenhæng og hvor sektorplanen ikke kun skulle være  et planlægningsværktøj for hjemmestyrets direktorater.      

 

Det skal oplyses, at de beløb der samlet er afsat til skoleområdet forventes at blive fastholdt som forudsat i finansloven 2004. For finansåret 2004 er der til grundskoleområdet afsat 51,7 mio. kr. i anlægsmidler som skal anvendes til at opgradere, udbygge og renovere folkeskoler i byer og bygder. Beløbet stiger over årene indtil det i 2007 når 100,0 mio. kr. Efter 2007 er det Landsstyres intention at der årligt afsættes 100 mio. kr. i en periode frem til ca. 2016 hvor det forventes at investeringen og tilpasningen af skolerne til Atuarfitsialak og de fremtidige elever kan afsluttes.

 

Det skal oplyses, at udmeldte anlægsprojekter fra finansloven 2004 er påbegyndt på planlæg-ningsstadiet og byggerierne forventes igangsat senere på året; det drejer sig om bygdeskolerne i  Siorapaluk, Kangerlussuaq, Kapisillit og Nutaarmiut samt byskolen i Ilulissat. 

 

I min tale under bygdekonferencen sagde jeg bl.a.: Den af Landsstyret vedtagne sektorplan for grundskoleområdet indeholder en investering i bygdeskolerne på ca. 295 mio. kr. over de kommende 15 år som Landsstyret forventer ikke bare vil afhjælpe de akutte pladsmæssige problemer i bygdernes skoler men samtidig vil kunne højne hele bygdeområdets sociale liv og medleven i det omgivende samfund. Landsstyret ønsker at undersøge mulighederne for at gøre byggerierne til en affære for selve bygdebefolkningen.

 

Landsstyret har til hensigt at overholde tidsplanen og gennemføre anlægsprojekterne så hurtig som muligt med de givne bevillinger og løbende justere sektorplanen i forhold til de seneste oplysninger  om elevtal, investeringsbehov for de enkelte projekter sådan at gennemførelsen af sektorplanen bliver så effektiv som muligt. Der er dermed ingen grund til at vedtage nærværende forslag til landstingsbeslutning, da Landsstyret har samme udgangspunkt som forslagsstillerne. 

 

Landsstyret indstiller derfor, at forslaget fra Atassutgruppen ikke vedtages.

Meeqqat atuarfiisa iluarsartuunneqarnissaat allilerneqarnissaallu pillugit tulleriiaarinerup piffissalersorneqarnerata allanngortinneqarnissaa pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu, taamaalilluni pilersaarummit atuuttumit pilertornerusumik iluarsartuussineq allilerinerlu ingerlanneqarsinnaaqqullugit, taamatullu piffissaliussat sapinngisamik naapertorlugit suliat ingerlanissaat pillugu qularnaarinissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Atassutip Inatsisartunit ilaasortaatitai: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen aamma Jakob Sivertsen)

 

Akissuteqaat

 

(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)

 

Naalakkersuisut matumuuna Inatsisartunit ilaasortat Inatsisartuni aalajangiiffigisassaattut siunnersuuteqarnerannut qutsavigissavaat, tunngavilersuutaannimi Naalakkersuisut atuarfiit pilertornerusumik iluarsartuunneqarnissaannut allilerneqarnissaannullu maannamut suliniutigisimasaat taakkartorneqarmata.

 

Meeqqat atuarfiinut Immikkoortunut pilersaarutip siuleqanngitsup suliarineqarneranut Naalakkersuisut marlunnik pingaarutilinnik pissuteqarput.

Siullermik immikkoortunut pilersaarutikkut siunertarineqarpoq piffissalersuinermut, inissaqartitsinermut aningaasanullu tunngatillugu pisariaqartitat pingaarnerit allaaserineqarnissaat, taamaalilluni sanaartornermut, atuartitsinermut aningaasaqarnermullu tunngasuni eqaatsumik siusinnerusumullu naleqqiullugu piviusorsiornerusunik tunngavissaqarluni allaffissornikkut naalakkersuinikkullu meeqqat atuarfiannut atugassarititaasut aalajangersarneqarsinnaaqqullugit.

 

Aappassaanik siunertaavoq meeqqat atuarfiannut aningaasalersuinerup Inatsisartunut Nunatsinnilu innuttaasunut tamanut ersarinnerulernissaa paasiuminartuunissaalu, meeqqammi atuarfiata assigiinngitsorpassuartigut sunniuteqarfigisarmatigut taamaalillunilu immikkoortunut pilersaarut Namminersornerullutik Oqartussani pisortaqarfiit pilersaarusiornerannut taamaallaat atorneqassanngimmat.

 

Oqaatigissavara aningaasat meeqqat atuarfiannut atugassanngortinneqartut 2004-mut aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi siunniunneqartutut aalajangiusimaneqassasut naatsorsuutigineqarmat. Ukiumut aningaasaliiviusumut 2004-mut tunngaviusumik atuartitsinermut 51,7 mio. kr.-t sanaartugassanut aningaasaliissutigineqarput, illoqarfinni nunaqarfinnilu meeqqat atuarfiisa pitsanngorsarneqarnerannut, allilerneqarnerannut nutarterneqarnerannullu atorneqartussat. Ukiut ingerlaneranni aningaasat amerliartortinneqassapput 2007-imi 100,0 mio. kr.-it angussallugit. 2007-imiit Naalakkersuisut siunertaraat ukiumut 100 mio. kr.-it atugassanngortinneqartassasut, tassa 2016-ip tungaanut, taamanikkussamut ilimagineqarmat atuarfiit Atuarfitsialammut taamanikkullu atuartuusartussanut tunngatillugu aningaasalersugaanerat naleqqussarnerallu naammassineqarsinnaassasoq.

 

Oqaatigineqassaaq sanaartugassatut pilersaarutit Aningaasanut Inatsit 2004-meersut pilersaarusiorlugit aallartinneqareermata ukiumilu matumani sanaartorneqarneri aallartinneqassasut naatsorsuutigineqarluni; tassaapput Siorapalummi,Kangerlussuarmi, Kapisilinni Nutaarmiunilu nunaqarfiit atuarfissaat, kiisalu Ilulissani atuarfissaq.

 

Nunaqarfinni atuarfinnut tunngatillugu nunaqarfiit pillugit ataatsimeersuarnermi oqalugiaatinni imatut ilanngussivunga: Meeqqat atuarfianni suliassaqarfiit ilaat pillugu pilersaarusiap Naalakkersuisunit akuersissutigineqar­tup ima­raa, nunaqarfiit atuarfiinut ukiuni tulliuttuni 15-ini 295 mio. kr.-it missaannik aningaasalii­soqarnissaa, Naalakkersuisullu naatsorsuutigaat tamatuma nunaqarfiit atuarfiisa maannakkorpi­aq inis­sakilliorfiunerinnaannik aqqiiviginniinnarani, aammali nunaqarfinni innuttaasut inooqatigiinneran­nut inuiaqatigiinnilu peqataanerannut annertusaaqataanissaa.

 

Piffissalersuinerit eqqortinneqarnissaat aningaasaliissutillu atorlugit sanaartugassat sapinngisamik piaartumik naammassineqartarnissaat immikkoortunullu pilersaarutit atuartut amerlassusaat, pilersaarutinut ataasiakkaanut aningaasalersuissutissatut pisariaqartitat il.il. pillugit paasissutissanut kingullernut naleqqiullugu iluarsiivigineqartarnissaat, taamalu immikkoortunut pilersaarutip naammassineqarnissaa sapinngisamik sunniuteqarsinnaaqqullugu, Naalakkersuisut siunertaraat. Taamaammat Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuutip matuma akuersissutigineqarnissaanut inassutiginanngilaq, Naalakkersuisummi siunnersuuteqartutut aallaaveqarlutik sulimmata.

 

Taamaammat Naalakkersuisunit inassutigissavarput Atassutip Inatsisartunit ilaasortaatitaasa siunnersuutaat akuersissutigineqassanngitsoq.