Den 29.04.2004                                                                                                      FM 2004 96-01

 

 

Ordførerindlæg

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for ny tidsramme for prioriteringsplanen for renovering af udvidelse af folkeskolen, således at arbejdet kan afvikles hurtigere end den eksisterende plan, samt at Landsstyret pålægges at udarbejde en handlingsplan, der skal sikre, at den besluttede tidsramme så vidt som muligt bliver overholdt.

(Mads Peter Grønvold)

 

Til forslag fra landstingsmedlemmerne Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen samt Jakob Sivertsen fra ATASSUT har Kandidatforbundet efter nøje gennemgang følgende bemærkninger.

 

Indledningsvis skal Kandidatforbundet erindre om, at hvis prioriteringen af anlægsopgaverne i Grønland skal ske realistisk og ikke diskriminerende er det nødvendigt at prioritere ikke alene på baggrund af populationen men også på baggrund af behovene rundt omkring.

 

Som det også er landstinget og landsstyret bekendt er standarden af folkeskolerne på de små steder meget ringe, men heldigvis er folkeskolerne ikke i så dårlig stand alle steder men det er et faktum, at folkeskolerne i de fleste beboede steder ikke længere er tidssvarende og slet ikke harmonerer med de krav der stilles til undervisningen, Landsstyret og Landstinget er således bekendt med, at der er stor behov for renovering og udvidelse af de eksisterende folkeskoler.

 

Kandidatforbundet skal derfor overfor alle politisk engagerede udtrykke ønske om, at der hurtigst muligt afsættes midler til genopretning af folkeskolerne rundt omkring, dette er ganske enkelt en nødvendighed hvis de politiske krav om standard skal indfries.

 

Vi må påregne endnu ringere standard på folkeskoleområdet i de kommende år, hvis landstinget undlader at afsætte midler til genopretningen, Kandidatforbundet skal derfor opfordre til politikerne at man i forbindelse med afsættelse af midler til anlægsopgaver prioriterer folkeskolen først, idet man politisk kun på denne måde hurtigere kan sikre at folkeskolerne bliver forbedret.

 

Hvis der ikke bliver afsat midler til forbedring af de synlige renoveringsbehov vil skolerne til sidst ikke mere være egnede som undervisningsfaciliteter og selvom Landsstyret gør opmærksom på, at det er kommunerne der har ansvaret for den daglige ansvar så er Kandidatforbundet fortsat af den opfattelse, at Grønlands Hjemmestyre må påtage sig ansvaret for udvidelser og renoveringerne af folkeskolerne.

 

Under henvisning til vort lands økonomiske situation i løbet af de sidste år mener Kandidatforbundet, at det ikke er realistisk at etablere uddannelsessteder svarende til Ilimmarfik, og hvorfor mon ? Jo, ganske enkelt fordi, at uddannelsessøgende uden yderligere udgifter for Grønlands Hjemmestyre kan gøre brug af muligheden for at tage en uddannelse på tilsvarende uddannelsesinstitutioner i Danmark.

 

Kandidatforbundet er derfor af den opfattelse, at man i fremtiden bør satse mere på de eksisterende tilbud og muligheder for at undgå, at der opføres uddannelsessteder som Ilimmarfik som Landskassen alligevel ikke kan overkomme, kun ved at omprioritere kan man sikre politisk forbedring af standarden på folkeskolerne på kysten forbedres.

 

Med disse bemærkninger skal Kandidatforbundet udtrykke deres fulde tilslutning til forslaget og vi skal med henvisning til vores udtalelser anbefale, at sagen bliver genstand for behandling i relevant udvalg inden andenbehandlingen.

MADS PETER GRØNVOLD UPA 2004 96 – 01

ULLOQ 29.04.2004

 

 

Oqaaseqartartuusup saqqummiussaa

 

 

Meeqqat atuarfiisa iluarsartuunneqarnissaat allilerneqarnissaallu pillugit tulleriaarinerup piffissalersorneqarnerata allanngortinneqarnissaa pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu, taamaalilluni pilersaarummit atuuttumit pilertornerusumik iluarsartuussineq allilerinerlu ingerlanneqarsinnaaqqullgit, taamatullu piffissaliussat sapinngisamik naapertorlugit suliat ingerlanissaat pillugu qularnaarinninnissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

 

Inatsisartuni ilaasortat Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen, aamma Jakob Sivertsen Atassummeersut siunnersuutaat peqqissaartumik misissoreerlugu imatut Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarfigissuarput.

 

Siullermik Kattusseqatigiinniit erseqqissaatigissuarput nunatsinni Sanaartugassanut tulleriiaarineq piviusorsiortumik inoqarfinnillu immikkoortitsinerunngitsumik ingerlanneqassappat piffinni inoqassuseq kisiat Naalakkersuinikkut tunngaviginagu sanaartugassanik tulleriiaarineq ingerlanneqartariaqarmat.

 

Soorlumi aamma Inatsisartuni Naalakkersuisunilu ilaasortanit ilisimaneqartoq ino-qarfinni ilaatigut inuttunngitsuni meeqqat atuarfii pitsaanngilluinnartutut oqaatigineqarsinnaammata, qujanartumilli inoqarfinni tamani meeqqat atuarfii tamarmik taama ajortiginngillat, kisiannili inoqarfinni amerlanerpaani meeqqat atuarfii ukiunut kingullernut minnerunngitsumik atuartitsinermi piumasaqaatinut malinnaatinneqassappata pineqartuni meeqqat atuarfii nutarterneqarlutillu allilerneqartariaqartut Inatsisartunit aammalu Naalakkersuisunit ilisimaneqarpoq.

 

Taamaattumik Kattusseqatigiinniit Naalakkersuinikkut suliaqartunut tamanut kissaatigaarput piaartumik sinerissami meeqqat atuarfiisa pitsanngorsarneqarnis-saanut Inatsisartunit aningaasaliissutit piaartumik isumannaarneqartariaqartut, meeqqat atuarfiini atuarnermi atukkat Naalakkersuinikkut piviusumik pitsanngorsarneqassappata.

 

Sinerissami tamani nunaqarfinni imaluunniit illoqarfinni meeqqat atuarfii ukiuni aggersuni suli aserfallakkiartornissaat naatsorsuutigineqartariaqassaaq pineqartut piaartumik Inatsisartunit aningaasaliiffigineqanngippata, taamaattumik sanaartugassanik aningaasaliissuteqarnermi aamma meeqqat atuarfii tamatigut salliutinneqartarnissaat Kattusseqatigiinniit Naalakkersuinikkut suliaqartunut kaammattuutigaarput, taamaliornikkut suli piaarnerusumik sinerissami meeqqat atuarfiisa pitsanngorsarneqarnissaat Naalakkersuinikkut qulakkeerneqarsinnaammat.

 

Sinerissami meeqqat atuarfii ilaatigut aserfallakkiartortut isigalugillu pisortanit annerusumik aningaasaliiffigineqanngippata naggataatigut meeqqanit atuarfigine-qarsinnaajunnaassarmata, piaartumik piffinni atuarfiit pitsanngorsarneqartariaqartariaqarput, naak meeqqat atuarfii eqqartorneqaraagata tamatigut kommunit aserfallatsaaliinermut akisussaanerallugit Naalakkersuisunit oqaatiginiarneqartartut suli Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut meeqqat atuarfiinik allilerinernut nutarterinernullu Namminersornerullutik Oqartussat pisussaaffeqartut.

 

Naggataatigut ukiuni kingullerni Nunatta aningaasaqarnera tunngavigalugu assersuutigalugu nunatsinni Ilimmarfittut ittunik ilinniarfiliorniarnerit Naalakkersuinikkut piviusorsiortutut Kattusseqatigiiniiit   oqaatigisinnaanngilarput, sooq ? Qallunaat Nunaanni ilinniarfiit taamatut ittut annerusumik Namminersornerullutik Oqartussat aningaasartuuteqanngikkaluarlutik pineqartuni ilinniarfiit assigiinntsorpassuit nunatsinni innuttaasunit atorneqarsinnaasarmata.

 

Taamaattumik nunatsinni periarfissat taamaattut suli siunissami maannakkoorniit atorluarneqartariaqartut Kattusseqatigiinniit isumaqaratta, immikkut maannakkut ilimmarfittut ittunik ilinniarfiliorluni Nunatta karsiata aningaasartuuteqarnissa pingitsoorniarlugu, taamaliornikkut sinerissami meeqqat Naalakkersuinikkut piaarnerusumik aningaasaliiffigineqarsinnaanerat qulakkeerneqarsinnaammat.

 

Taamatut Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarluta siunnersuuteqartut siunnersuutaat tamakkiisumik taperserparput, suliallu aappassaaneerneqannginnerani oqaaseqaatigut innersuussutigalugit ataatsimiititaliami susassaqartumi suliap suliarineqarnissa Kattusseqatigiinniit piumasaraarput.