Samling

UPA2004/93

05. maj 2004

Forslag til landstingsbeslutning om, at det pålægges Landsstyret at arbejde for tilvejebringelse af lovgivningsmæssig grundlag for dannelse af et kreditinstitut for boligbyggeri.

(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen & Jakob Sivertsen, Atassut)

(1. behandling)

Vi har i Siumut stor forståelse for Atassut’s forslag.

Det er Siumut’s målsætning, at de mennesker, der arbejder på anskaffelse af egen bolig og ikke mindst de mennesker, der ved egen opsparing søger at optage lån hos pengesinstitutterne skal have så megen støtte og så gode vilkår som muligt, uanset hvor i landet de bor.

Der er ved lov nr. 249 af 1985 åbnet op for muligheden af optagelse af boliglån gennem de danske realkreditinstitutter. Vi er dog i Siumut vidende om, at det i dag i visse kommuner er forbundet med vanskeligheder for en del mennesker, fordi der er sat begrænsninger for lånoptagelse.

Vi husker, at et lignende forslag tidligere er blevet fremsat af landstingsmedlem Per Rosing-Petersen, nemlig et forslag, der gik på at åbne op for muligheden for at etablere et kreditinstitut til optagning af lån til boligbyggeri, og vi husker, at Landsstyret på daværende tidspunkt afgav løfte om, at man ville undersøge sagen, hvorfor vi vil benytte denne lejlighed til at forespørge, hvor langt man er kommet.

I dag er det således, at kun bestemte kommuner har adgang til optagning af lån i realkreditinstitutterne, og denne mulighed bliver anvendt af de fire-fem kommuner, som betegnes som vækstkommuner, medens resten af kommunerne har vanskeligheder på det punkt.

Vi ønsker fra Siumut, at årsagerne til denne situation undersøges nærmere.

Landsstyret siger bl.a. i sit svarnotat, er der ikke eksisterer nogen nærmere forklaring på, hvorfor visse kommuner ikke har denne adgang til lånoptagning. Men vi er vidende om, at de kommuner, der betragtes som de svagere kommuner, har store problemer med denne manglende adgang. Det kan være meget vanskeligt at forstå, at selv en del mennesker med en god privatøkonomi får afslag, selvom lovgrundlaget for at optage sådanne lån er til stede.

Det er også svært at acceptere, at kommuner, der ønsker at udvikle deres erhvervsliv eller etablere nye virksomheder ikke gives mulighed for at opnå sikkerhed for lånoptagning. Det kan ikke være rigtigt, at kun de velstående kommuner har denne mulighed.

Det kan ikke være rigtigt, at pengeinstitutterne stiller problemer i vejen for de kommuner, der ønsker at udvikle deres økonomiske formåen.

Vi lægger alle vægt, at pengestrømmen i videst muligt omfang forbliver i Grønland, og at de værdier, der skabes i Grønland, forbliver i landet. Vi ønsker derfor, at Landsstyret tager initiativ til etableringen af et grønlandsk pengeinstitut.

Vi mener i Siumut, at det kan komme til at dreje sig om meget betydelige midler, når man tager de midler, der genereres gennem PFA Pension, de midler, der genereres gennem lønmodtagernes pensioner i SISA og de midler, der anvendes i forsikringsøjemed, i betragtning.  Det siges i Landsstyrets svarnotat, at i alt ca. 1,1 mia. kr. på nuværende tidspunkt er blevet belånt i danske realkreditinstitutter. Vi mener derfor i Siumut, at grundlaget for at etablere et grønlandsk realkreditinstitut i Grønland er til stede.

Landsstyret opsummerer endvidere i svarnotatet forskellige andre muligheder end optagelse af lån i et realkreditinstitut. Vi mener derfor, at der er behov for en meget større oplysningsvirksomhed om de foreliggende muligheder, og vi vil derfor opfordre Landsstyret til at åbne vejen for sådanne initiativer.

Vi vil gerne fra Siumut udtrykke en tak for, at vi i svarnotatet kan se en opremsning af årsagerne til afslag på anmodninger om lån. Vi kan herigennem se, at Landsstyret er opmærksomme på og har vilje til at smidiggøre mulighederne i vores udviklingen mod selvstyre. Her tænker vi også på de mange forhold, der skal indarbejdes i denne udvikling, herunder resultaterne af Retsvæsenskommissionens arbejde, som vi efterhånden er lidt trætte af at vente på.

Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut udtrykke forståelse for, at Landsstyret ikke på nuværende tidspunkt kan gå ind for dette forslag.

Ruth Heilmann

SIUMUT

UPA 2004/93

5. maj 2004

Nunatsinni sanaartornermut taarsigassarsiniartarfimmik pilersitsisoqarsinnaanissaanut inatsisitigut tunngavissiisoqarnissaa siunertaralugu Naalakkersuisut sulissuteqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Atassutip ilaasortaatitai)

Siumumit Atassutip siunnersuuteqarnera paasilluarparput. Siumumi siunertaraarput inuit illutaarusullutik suliniuteqartut minnerunngitsumillu aamma aningaasanik ileqqaagaqarsimallutik aningaaserivinni atorniarnissaminnut tapersersorneqarlutillu eqaatsumik periarfissaqartittuarnissaat, aamma nunatsinni sumiluunniit najugaqaraluarunik.

Inatsit nr. 249 6. maj 1985-imeersoq tunngavigalugu qallunaat taarsigassarsiniartarfii illunik qularnaveeqqusiilluni aningaasanik taarsigassarsisitsisinnaanermut periarfissinneqarsinnaaneq ammaanneqarsimavoq.

Ullumikkulli kommunit ilaanni atorneqarsinnaanerata killeqartitaanera inunnut arlalinnut ajornartorsiutaallunilu takornartaanngitsoq Siumumit aamma ilisimavarput.

Siusinnerusukkut Per Rosing Petersen Siumumit taamatut siunertaqartumik inatsisartuni qaqitaqarnikuunera eqqaamavarput, tassalu illutaarnissamut aningaasaateqarfimmik atorniartarfimmik pilersitsinissamik siunnersuuteqarnikuummat, tamanna Naalakkersuisut suliniut misissorumagaat eqqaamavarput, taamaattumillu suliap sumut killissimanera matumuuna aamma apeqqutiginiarparput.

Ullumikkut kommunit aalajangersimasut kisimik realkredit aqqutigalugu taarsigassarsinissaminnut periarfissaat ammatinneqartarpoq, ilaasa atorluarpaat tassalu kommunit sisamat tallimat ineriartorfiusunik naqissuserneqarsimasut kisiannili kommunini sinnerini ajornartitsisoqartarpoq.

Tamanna sunik patsiseqartinneqarnersoq Siumumit misissuiffigineqarnissaa kissaatigaarput.

Naalakkersuisut aamma akissuteqarnerminni oqaatigivaat illoqarfiit ilaasa toqqaannartumik taarsigassarsisitsiviusannginnerat pillugu paasissutissaqanngitsoq.

Nalunngilarpulli kommunit aningaasatigut sanngiitsumik inissisimasutut nalilerneqartuniittut assut tamanna ajornartorsiutigisaraat. Allaat inuit arlaqartut aamma aningaasatigut inissisimalluaraluartut itigartitaasarnerat paasiuminaatsortaqartarluni, naak atorniarnissamut inatsisit toqqammaviusut pigineqareeraluartut.

Inuutissarsiornikkuttaaq kommunimi siuarsaanissaminnik siunertaqarlutik suliffissamik pilersitserusukkaluartut annertusaaniaraluartulluunniit aningaasanik qularnaveeqqusiinissamilluunniit periarfissaqartitaasannginnerat akueriuminaatsuuvoq. Eqqortuusinnaanngilarmi kommunini pigissaartuniittut kisimik periarfissaqartitaanerat.

Taamatut aningaaseriviit ajornasaarussisarnerat kommunit ilaannut aningaasarsiornikkut ineriartornissaannut kingunerluuteqartitsisinnaanera naleqqutinngitsuuvoq.

Nunatsinni aningaasat amerlanerpaat nunatsinniiginnartarnissaanik tassalu aamma sivisunerusumik nunatsinni kaaviiaartinneqarlutik iluaqutaassuseqarnerpaamik inissisimasarnissaat tamatta pingaartittuuarput.

Taamaattumik Siumumit kissaatigaarput Naalakkersuisut suliniuteqarfigissagaat nunatsinni namminerisatsinnik aningaasaateqarfimmik pilersitsisoqarnissaanik.

Siumumit isumaqarpugut soraarnerussutisianik pensionisiassanut katersat PFA Soraarneq aammalu atorfillit katersaat sulisartut katersaat SISA-mit ingerlanneqartut kiisalu sillimmasiisarnermut akilersuutit (forsikringit) allallu unerartittagaat ataatsimut katipilukkaanni aamma aningaasarpaaluusinnaasut iluaqutigalugit.

Ilami Naalakkersuisut akissuteqarnerminni ilisimatitsissutigaat danskit taarsiigassarsiniartarfiini katillugit 1,1 mia. kr.-missaanik taarsigassarsisitsisoqarsimasoq.

Taamaattumik Siumumit isumaqarpugut periarfissaqarluartutut isikkoqarsinnaavoq nunatsinni aningaasaateqarfimmik ataatsimoorussamik pilersitsisoqarsinnaanera.

Naalakkersuisut akissutiminni oqaatigaat qularnaveeqqusiilluni taarsigassarsisarnermut taarsiullugu arlalinnik periarfissaqartoq. Siumumit isumaqarpugut tassuunakkut paasisitsiniaaneq annerusoq ingerlatissallugu pisariaqarluinnartuusoq, tamassumallu aqqutissiuunneqarnissaa Naalakkersuisunut kaammattuutigerusupparput anguniaqqullugu.

Aammalu akissuteqaatip nassuiaataani suut itigartitaasarnermut tunngavigitinneqarsinnaaneri qulaajaaffigineqarlutik, tamanna Siumumit qujassutigaarput.

Tassani paasinarmat Naalakkersuisut aamma eqqumaffiginiaraat siunissami aamma nunatta nammineq ingerlassinnaasaanik ajornaannerusumillu aqqutissiuussinissaq piumassuseqarfigigaat. Qularnaagassallu arlaqartuusut aamma soorlu nunatsinni eqqartuussiveqarneq aqunneqalernissaanut Ataatsimiititaliarsuup suliaasa maanna utaqqikatannarsimasup naammassineqarnissaat.

Taamaattumik maannakkuugallartoq Naalakkersuisut siunnersuummut akuersaannginnerat Siumumit paasilluarparput.

Ruth Heilmann

SIUMUT