Samling

20120913 09:26:55
Ordførerindlæg(Demokraterne)


18. maj 2004

FM 2004/93

 

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for tilvejebringelse af lovgivningsmæssig grundlag for dannelse af et kreditinstitut for boligbyggeri.

1. behandling

 

Fra Demokraterne har vi forståelse for forslaget fremsat af Atassuts landstingsgruppe. Muligheden for at borgerne i Grønland kan optage realkredit lån til finansiering af boligbyggeri, har stor betydning for væksten i vores samfund og ikke mindst ville en udvidelse af mulighederne for realkreditlån understøtte Landstingets ønske om at flere borgere kommer til at eje deres egen bolig.

 

Vi er dog ikke enig med forslagsstillerne når de anfører, at det kun er borgerne i et fåtal af kommuner i Grønland der har mulighed for at optage realkreditlån. Ifølge oplysninger fra Boligdirektoratet udbydes der i dag realkreditlån i 8 af de grønlandske kommuner.

 

Forslagsstillerne lægger i deres beslutningsforslag op til at Landsstyret skal til vejbringe lovgivningsmæssig grundlag for at der kan dannes et kreditinstitut. Spørgsmålet er, om der i dag ikke allerede eksistere lovgivning, der tillader oprettelsen af et kreditinstitut. Her tænker jeg på Realkreditloven, som ved kongelig anordning ville kunne ikraftsættes for Grønland.

 

Men at tilvejebringe den nødvendige lovgivning er en ting – en anden er bagefter at skulle oprette selve kreditinstituttet. Her finder vi ikke selve beslutningsforslaget for fyldestgørende.

 

At udbyde realkreditlån er et spørgsmål om tillid. De mennesker som skal stille kapital til rådighed i form af obligationer, skal have en forventet tillid til, at låntagerne nu også er i stand til at betale deres lån tilbage. Derfor vil overskudskapitalen i samfundet altid søge hen imod de investeringer som giver det bedste afkast og den mindste risiko. Hvis de mennesker som skal stille kapital til rådighed vurderer, at et marked er præget økonomisk og ikke mindst politisk usikkerhed, vil vi have meget svært ved at tiltrække risikovillig kapital, og vi bør samtidig stille os det spørgsmål, om ikke disse forhold vil resultere i at långiverne vil kræve en højere rente på deres investerede kapital ?.

 

Vi skal derfor bede forslagsstillerne om at uddybe deres forslag med de tanker de har gjort sig vedrørende oprettelsen af et kreditinstitut ?. Tænker forslagsstillerne på en konstellation der ligner den islandske boligfond, eller skal det være et kreditinstitut i lighed med de danske realkreditinstitutter ?

 

Yderligere skal jeg forespørge forslagsstillerne om hvilken overvejelser de har gjort sig med hensyn til finansiering af de midler som et eventuelt kreditinstitut skal låne ud af – skal det være på basis af salg af obligationer, og i bekræftende fald, hvordan skal disse obligationer prissættes og på hvilket finansmarked skal de sælges ??

 

Med disse bemærkninger og spørgsmål til forslagsstillerne, skal vi fra Demokraterne udtale, at vi på nuværende tidspunkt ikke kan støtte forslaget.

 

Per Skaaning,  Demokraatit/Demokraterne