Samling
ATASSUT Nuuk, 30. april 2004
Finn Karlsen UPA 2004 – 92
Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for ændring af Landstingslov nr. 10 af 13. november 1986 med senere ændringer, således at der etableres pris- og avancekontrolløer under Grønlands Hjemmestyre.
(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen og Jakob Sivertsen)
ATASSUT´s argumentationer for nærværende forslag er tydelige. Her er formålet at føre kontrol med, at der ikke opstår forkerte konkurrencevilkår blandt handlende med kolonialvarer, stof, håndværk, tunge materialer og andre dagligvarer.
Det er ligeledes formålet at kontrol med, at der blandt håndværkere ikke praktiseres på forhånd aftalte prisdannelser, da samfundet allerede har gisninger om, at dette foregår. Der er derfor behov for at få dokumenteret om sådanne forhold vitterligt praktiseres, eksempelvis er det blevet almindelig tale, at byggeri med ”Siku Block” er overordentlig dyr, hvor der tales om kvm-priser på 23.000 kroner. Sådanne gisninger skal ikke florere til skade for samfundet og arbejdsgiverne, der må derfor tages initiativ til dokumentationer om gisningerne er korrekte eller ej.
Eksempelvis var der heldigvis for nogle år tilbage debat om behov for nedsættelse af priser på lammekød, men forbrugerne som fulgte med prisdannelserne kunne ikke mærke konsekvenserne af tiltag efter heftig debat om behov for prisnedsættelser.
Heldigvis har der efter forbrugernes heftige debat sket nedsættelse af priser for lammekød.
Landsstyret tilkendegiver i deres besvarelse, at der i forvejen bliver foretages kontrol, da vi i forvejen har konkurrencenævnet. Ja, det er i og for sig rigtigt nok at vi har konkurrencenævn. Hvis der overhovedet er tale om konkurrence, så foregår den vel mere synlig i de større byer og da slet ikke i de mindre og især ikke i bygderne.
ATASSUT er derfor af den opfattelse, at der bør etableres kontrol af hensyn til og til fordel for køberne, forbrugerne, de private handlende.
Bruger byggerisektoren eksempelvis realistiske priser? Skal lejerne virkelig fortsætte med at betale skyhøje huslejer på grund af aktuelle priser? Disse er nogle af de faktorer som man bør føre kontrol med, hvis prisdannelserne skal være realistiske.
Visse byer på kysten er aktuelt begyndt med at importere hele dyr, men hvem er klar over, at der sker korrekte prisdannelser? ATASSUT skal gøre opmærksom på, at vi ved nærværende eksempel ikke søger at mistænkeliggøre nogen. Det vi efterlyser er mest fordelagtige forhold for køberne og de private handlende.
Med disse bemærkninger skal vi udtale vores tilslutning til ATASSUT nærværende forslag.
ATASSUT Nuuk, 30.april.2004
Finn Karlsen Upa 2004-92
Namminersornerullutik Oqartussat ataani akinik iluanaarutinillu nakkutilliisunik pilersitsisoqarnissaa siunertaralugu Inatsisartut inatsisaata nr. 10-ip 13. november 1986-imeersup kingusinnerusukkullu allanngortinneqartup allanngortinneqarnissaanik Naalakkersuisut sulissuteqarnissaat pillugu Inatsisartut aaljangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen aamma Jakob Sivertsen)
ATASSUT-ip taamatut oqaluuserisassanngortitsinermini tunngavilersuutigisai ersaripput, tamatumani unammilleqatigiinermik equtitsinngitsumik akit iluanaarutillu annertussusissaat niuertut inuussutissanik, annoraaminernik, sanaanik, nioqqutissanik atortussanik oqimaatsunik aammalu nioqqutissanik allanik ulluinnarni atorfissaqartinneqartunik allanillu niueruteqartartut akunnerminni isumaqatigiissusiorsimannginnissaat nakkutigineqassasoq.
Sanaartornermi suliaqartut akornanni akinik aalajangersaaqatigiinissaq siunertaralugu isumaqatigiittoqannginnissaa, nakkutigineqarnissaa tamanna inuiaqtigiit akornanni oqallisaasartoq ilisimaneqarpoq, taamaamat pisariaqarpoq ilumut taamatut oqallisiginnittarnerit ilumoornersut uppernarsissallugit, soorlu assersuutigalugu illulioriaaseq “siku block” qarmasissiamik sanaartorneq akisuupilussuunerarlugu oqaatigineqartartoq, soorlu kvm-imut 23.000 kr. Tamakku innuttasut sulisitsisullu eqqarsaatigalugit ajoqutaasussaanngillat, akerlianit illua-tungeriinnut iluaqutaasussavoq taamatut pasilliisarnerit eqqortuunersut ilumuunnginnersulluuniit.
Aamma assersuutigalugu ukiumininnguit matuma siorna savaaqqat neqaasa akikillinissaat siunertaralugu immikkut oqilisaasoqaraluarmat taamanikkut tamakkuninnga malussarsinnaasut tamarmik malugaat taamatut akikinnerulersitsiniaraluarneq malunniutinngitsoq annertuumik oqallinnermik kinguneqartoq.
Qujanartumik taamatut malussarnerup kingorma annertuumik oqallinnerup kinguneraa savaaqat neqaasa qujanartumik akikinnerulaalernerat.
Naalakkersuisut akissuteqarnerminni oqaatigaat taamatut nakkutilliisoqareersoq ilaatigut unammilleqatigiinnermut ataatsimiititaliaqarmat. Aap, ilumoorpoq unammilleqatigiinnermut ataatsimiititaliaqarmat, unammilleqatigiinneq eqqartorneqassappat unammilleqatigiinneq annerusumik atorneqarpoq illoqarfinni anginerusuni, illoqarfinnili mikinerusuni unammilleqatigiinneq annerusumik atorneqanngilaq, aammalumi nunaqarfinni taamaalluni.
Taamaammat pisariaqavissutut isigaarput inuit pisisartut, atuisut, niuertut namminersorlutillu ingerlataqartut allat eqqarsaatigalugit taamatut pilersitsisoqarnissaa tamanut iluaqutissamik kinguneqartussaavoq.
Sanaartorneq eqqarsaatigissagaanni ilumoorpa akit piviusut atorneqartarnerat? Taamaasillutik innuttasut assersuutigalugu inigisaminnut taamarsuaq akiliissallutik? Tassa tamakkua nakkutigisassaqqilluinnartut akit piviusut atuutinneqassappata.
Ullumikkut illoqarfiit ilaanni assersuutigalugu neqit aggugassat tikisinneqartalernikuupput qujanaqisunik. Kiap ilisimavaa ilumut akit piviusut tamakkununnga atuutsinneqarnersut? Soorunami taamatut paaserusutaqarnerput pasilliinertut tiguneqassanngitsoq oqaatigissavarput, tassami matumani pisisartut atuisut, niuertut namminersortullu eqqarsaatigalugit pitsaanerpaamik kinguneqarnissaa eqqarsaataavoq.
Taamatut oqaaseqarluta ATASSUT-mit siunnersuutigineqartoq taperserlugu oqaaseqarfigaarput.