Betænkning

20120913 09:26:53
Betænkning


BETÆNKNING

 

Afgivet af Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg

 

vedrørende

 

Forslag til landstingsbeslutning, jf. forretningsordenens § 32, stk. 6,2, om at de skattemæssige fradrag fastsættes således:

 

                            1. Personfradrag                                                    kr. 48.000 (år)

                            2. Standardfradrag                                                kr. 10.000 (år)

                            3. Skattefrit beløb for B-indkomst                       kr.   5.000 (år)

                            4. Fradrag begrænset skattepligtige               kr.   1.000 (år)

                            5. Fælleskommunal skat                                                 6 %

 

(FM2004/18)

 

&

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for at forhøje person- og standardfradragene for 2005, uden at forhøje landsskatten og den fælleskommunale skat

 

(FM2004/91)

 

Afgivet til forslagenes 2. behandling

 

 

Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg har under behandlingen bestået af:

 

Landstingsmedlem Kalistat Lund, Siumut, formand

Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, næstformand

Landstingsmedlem Jensine Berthelsen, Atassut

Landstingsmedlem Per Skaaning, Demokraterne

Landstingsmedlem Ole Thorleifsen, Siumut

Landstingsmedlem Finn Karlsen, Atassut, suppleant

Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg har efter 1. behandlingen under FM2004 gennemgået ovennævnte forslag med be­mærkninger.

 

FM2004/18 Forslag til landstingsbeslutning, jf. forretningsordenens § 32, stk. 6,2, om fastsættelse af de skattemæssige fradrag betegnes i nærværende betænkning herefter som Landsstyrets forslag.

 

FM2004/91 Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for at forhøje person- og standardfradragene for 2005, uden at forhøje landsskatten og den fælleskommunale skat betegnes herefter som Atassuts forslag.

 

Samråd

Udvalget har forinden behandlingen af forslaget haft Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender i samråd m.h.p. en orientering om den kommende skattereform. Landsstyremedlemmets talepapir er vedlagt nærværende betænkning som bilag 1.

 

 

Forslagenes indhold

 

Landsstyrets forslag

Landsstyrets forslag indgår som en del af den igangværende skattereform. Det nærværende forslag tager sigte på en indkomstfordelingsmæssig omlægning med en skattelettelse for lav- og mellemindkomstgrupperne. På denne baggrund foreslås personfradraget hævet med 8.000 kr. til 48.000 kr. og standardfradraget med 2.000 kr. til 10.000 kr. Samtidig foreslås den fælleskommunale skat hævet fra 4% til 6%.  For områder udenfor den almindelige kommunale inddeling forventer Landsstyret, at fremsætte forslag om ligeledes at hæve den særlige landsskat for områder udenfor kommunal inddeling med 2 % til efterårssamlingen 2004.

 

Landsstyret forventer til efterårssamlingen 2004 videre at fremsætte forslag om ændringer i strukturen i indkomstbeskatningen samt forslag om ny lovhjemmel til etablering af administrative samarbejder på skatteområdet på tværs af geografiske og organisatoriske skel.

Videre forventer Landsstyret, at fremsætte forslag om ændringer i den takst- og trangsmæssige hjælp til skattepligtige ydelser m.h.p. at rette op på samspils- og incitamentsproblemer.

 

Endelig påregner Landsstyret at fremsætte et konkret forslag til en gradvis ophævelse af ensprissystemet på el, vand og varme med virkning fra 1. januar 2005. Det er Landsstyrets forventning at særligt lavindkomstgruppen og  den nedre mellemindkomstgruppe vil opleve forbedringer ved kombinationen af skattelettelser og energiprisnedsættelser.

 

For kommunernes vedkommende er forhøjelsen af fradragene isoleret set af Landsstyret estimeret til at medføre et provenutab på samlet 95 mio. kr. årligt. Dette modsvares af en samlet indtægtsstigning, som følge af forhøjelsen af den fælleskommunale skat, på ca. 100 mio. kr. Den forventede nettovirkning af forslaget i de enkelte kommuner fremgår af bilag 1. Det fremgår således af bilaget, at den største nettoindtægtsstigning påregnes i Kommuneqarfik Upernavik, hvor den estimerede nettovirkning af forslaget udgør ca. 1,3 mio. kr. årligt. Det største nettoindtægtsfald forventes i Qasigiannguit Kommuneat, hvor den estimerede nettovirkning af forslaget udgør ca. 290.000 kr. årligt.

 

Landsstyret forudser, at forhøjelsen af fradragene og den fælleskommunale skat som ovenfor angivet vil medføre et årligt nettoprovenutab på ca. 33 mio. kr., der skal finansieres ved besparelser og andre tiltag på finansloven for 2005 og de følgende år.

 

Atassuts forslag

Atassuts forslag har som mål at sikre et større økonomisk råderum for de mindre bemidlede borgere i samfundet via en forhøjelse af person- og standardfradragene tilsvarende de i Landsstyrets forslag angivne forhøjelser. Atassuts forslag adskiller sig imidlertid fra Landsstyrets, idet Atassuts forslag ikke indbefatter en forhøjelse af den fælleskommunale skat. Landskassens provenutab foreslås i stedet for dækket ved besparelser og andre indtægter. Det foreslås dertil, at Grønlands Hjemmestyre pålægges at forhandle med KANUKOKA om, hvorledes kommunernes provenutab kan dækkes uden at forhøje kommuneskatterne eller den fælleskommunale skat.

 

Høringssvar

Udvalget konstaterer indledningsvis, at Landsstyrets forslag blev afleveret til høring hos Kanukoka og Økonomidirektoratet den 10. februar 2004, samt den 19. februar 2004 til alle andre direktorater, med høringsfrist til den 2. marts 2004 kl. 12.00. Udvalget finder det principielt uheldigt, at høringsfristen ikke har været længere, og  henstiller til Landsstyret, at der søges at give de høringsberettigede en rimelig svarfrist på fire uger.

 

Udvalget har til brug for udvalgsbehandlingen af nærværende forslag indhentet kopi af de afgivne høringssvar til Landsstyrets forslag. Udvalget konstaterer, at KANUKOKA og Grønlands Erhvervsråd som de eneste har haft nævneværdige bemærkninger til forslaget.

 

Kanukoka har i sit høringssvar, på baggrund af indkomstskattelovens § 28a stk. 2, godkendt Landsstyrets forslag om en forhøjelse af den fælleskommunale skat, idet det dog findes uheldigt, at den foreslåede omlægning vil kunne medføre en forringelse af kommunernes udskrivningsgrundlag, således at en mindre andel af kommunernes indtægter kommer fra egne skatteindtægter og en større andel udefra. Det vurderes ligeledes, at forslaget særligt i yderkommunerne vil vanskeliggøre rekrutteringen af kvalificeret højtlønnet arbejdskraft.

 

M.h.t. den varslede ophævelse af ensprissystemet på el, vand og varme anbefales det, at der gennemføres yderligere undersøgelser af forslagets virkninger. De varslede reformer af administrationen af indkomstbeskatningen og den takst- og trangsmæssige hjælp nyder endelig støtte uden forbehold.

 

Grønlands Erhvervsråds skatte- og afgiftsgruppe har i sit høringssvar udtrykt støtte til Landsstyrets forslag om at hæve person- og standardfradragene, idet denne forhøjelse vurderes at være i overensstemmelse med skatte- og afgiftsgruppens holdning om, at skattelettelser skal komme de lavest lønnede til gode. Det bemærkes dog, at den gruppe der allerede i dag tjener under 48.000 kr. om året, ikke vil opleve en indtægtsstigning som følge af forslaget, da denne gruppe allerede i dag ikke betaler skat.

 

Grønlands Erhvervsråds finder imidlertid ikke, at den foreslåede finansiering af forslaget ved en forhøjelse af den fælleskommunale skat er hensigtsmæssig, idet det anføres, at skattestigninger medfører, at efterspørgslen efter varer og tjenester generelt falder med faldende produktion og dermed atter faldende skatteindtægter til følge. Den faldende produktion risikerer at medføre et faldende arbejdsudbud med efterfølgende yderligere faldende skatteindtægter. Ligeledes svækkes incitamentet til at uddanne sig, idet lønforskellen mellem uddannet og ikke-uddannet arbejdskraft falder.

 

Samlet er Grønlands Erhvervsråd derfor af den overbevisning, at Landsstyrets forslag vil kunne virke bremsende på den grønlandske økonomi, idet det anføres, at skattestigningen må forventes at medføre højere lønkrav ved kommende overenskomstforhandlinger, hvilket igen vil medføre en øget inflation. Såfremt det ønskes at forbedre vilkårene for de laveste indkomster uden negative effekter for samfundsøkonomien, anbefaler arbejdsgruppen i stedet enten at fradragene forhøjes uden en samtidig skattestigning, eller at lavindkomstgruppens vilkår forbedres på anden vis, f.eks. via bedre boligsikring eller højere børnetilskud. Provenutabet ved forhøjelse af fradragene uden en samtidig skatteforhøjelse forslås dækket via besparelser i kommunernes og Hjemmestyrets administration samt ved et større udbyttekrav til de hjemmestyreejede aktieselskaber.

 

Grønlands Erhvervsråd udtaler endelig sin støtte til det forventede forslag om at indføre kostægte priser på el, vand og varme, da dette vurderes at gavne både erhvervsliv og private væsentligt. Ligeledes udtrykkes støtte til det forventede forslag om ændringer i den takst og trangsmæssige hjælp.

 

 

Et flertal i udvalget bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit og Demokraterne skal om forslagene bemærke:

 

Udvalgsflertallet konstaterer, at Landsstyrets forslag er i overensstemmelse med partiernes fælles målsætninger jf. hvilke samfundets midler skal fordeles på solidarisk vis med hensyntagen til ikke mindst lav- og mellemindkomstgrupperne.

 

Flertallet konstaterer videre, at KANUKOKA i sit høringssvar foreslår, at der kompenseres for eventuelle utilsigtede økonomiske konsekvenser af Landsstyrets forslag for de enkelte kommuner gennem en regulering af fordelingskriterierne for kommunernes bloktilskud eller skatteudligningen. Flertallet må forstå Landsstyrets forslag således, at Landsstyret på baggrund af omhyggelige overvejelser og kalkulationer med sikkerhed har vurderet muligheden for  utilsigtede økonomiske konsekvenser af forslaget som usandsynlig, hvorfor Landsstyret ikke på denne baggrund forventer at fremsætte forslag om nævneværdige reguleringer af de ovennævnte fordelingskriterier eller skatteudligningen. Flertallet tager dette til efterretning.

 

Udvalgsflertallet konstaterer endelig, at Siumut, Inuit Ataqatigiit og Demokraterne under behandlingen af Landsstyrets Politisk-Økonomiske beretning (FM2004/14) alle gav udtryk for støtte til en gradvis ophævelse af ensprissystemet på el, vand og varme. En ophævelse af ensprissystemet forventes at være til fordel for hele landet under ét, idet systemet modvirker rationelle samfundsmæssige valg, da de ikke-kostægte priser skævvrider markedet og erhvervsudviklingen. Videre fremmer ensprissystemet smådriftsulemper på bekostning af stordriftsfordele. Landstinget forventes først at behandle Landsstyrets forslaget om en gradvis ophævelse af ensprissystemet på efterårssamlingen 2004, men udvalgsflertallet finder det imidlertid værd her at fremhæve, at Landsstyrets forslag om fastsættelse af de skattemæssige fradrag m.m. for 2004 og forslaget om ophævelse af ensprissystemet skal ses i sammenhæng, og som en del af en sammenhængende skattereform, der i sin helhed vil bidrage til en større økonomisk selvbårenhed i Grønland.

 

Udvalgsflertallet kan på dette grundlag støtte Landsstyrets forslag.

 

Udvalgsflertallet konstaterer afslutningsvis, at en vedtagelse af Atassuts forslag vil medføre uspecificerede udgifter for  landskassen på anslået 128 mio. kr. årligt. Flertallet finder ikke, at det er realistisk at gennemføre besparelser i denne størrelsesorden på det nuværende tidspunkt, hvorfor flertallet ikke kan støtte Atassuts forslag.

 

Ovennævnte udvalgsflertal indstiller på denne baggrund Landsstyrets forslag til vedtagelse og Atassuts forslag til forkastelse.

 

 

Et mindretal i udvalget bestående af Atassut skal om forslagene bemærke:

Fra ATASSUT ønsker vi, at de mindrebemidlede grupper i befolkningen skal have større økonomisk råderum. Derfor har vi foreslået, at forhøje både personfradraget og standardfradraget, uden at hæve landsskatten og den fælleskommunale skat, da sådan en forhøjelse vil have flere uhensigtsmæssige negative følgevirkninger for det grønlandske samfund.

 

Når først skatterne er steget, er det efterfølgende meget svært at nedsætte dem igen. Derfor ønsker vi fra ATASSUT, at hverken Landskatten eller den fælleskommunale skat skal forhøjes. Såfremt Landstinget tilslutter sig at forhøje den fælleskommunale skat, som Landsstyret foreslår, vil det medføre at kommunernes frihed til på egen hånd at regulere kommuneskatten bliver stærkt reduceret. Det medfører igen at kommunernes frihed til på egen hånd at styre egen økonomi mindskes.

 

Mellem- og højindkomstgruppen betaler i dag højere skatter til Landskassen, de har ingen ret til at benytte sig af nogen form for lettelser af de daglige udgifter på lige fod med lavindkomstgruppen.

 

En stor del af de få mennesker i højindkomstgruppen er folk, der driver virksomheder, der igen sikrer arbejdspladser i det grønlandske samfund. De skal have økonomisk råderum og stabilitet for at kunne drive virksomhed. Derudover vil enhver form for skatteforhøjelse modarbejde intentionerne om større erhvervsliv i Grønland. Dette vil have store uheldige virkninger på investeringslysten og lysten til at oprette nye virksomheder.

 

En stor del af de få mennesker i højindkomstgruppen er folk med højere uddannelser, som det grønlandske samfund har stor brug for, og få af dem er hjemmehørende her i Grønland. Skatteindgreb, der medfører skatteforhøjelser, vil på ingen måde gavne samfundets behov for veluddannet arbejdskraft.

 

ATASSUT fastholder, at der er mulighed for at finde det opståede provenutab ved offentlige besparelser både hos Grønlands Hjemmestyre og hos de enkelte kommuner, derfor har vi lagt op til, at Grønlands Hjemmestyre skal dække Landskassens provenutab ved besparelser og forhandle med de grønlandske kommuner om det resterende provenutab.

 

Vi skal fra ATASSUT derudover erindre Landstinget om, at det Rådgivende Udvalg Vedrørende Grønlands Økonomi i deres rapport i marts 2003 har påpeget muligheder for at nedbringe administrationsudgifterne, og Udvalget har i den forbindelse påpeget muligheden for at nedbringe administrationsudgifterne ned til det danske udgiftsniveau, således at der reelt er mulighed for en besparelse på 400 mio. kr. årligt.

 

Ovennævnte udvalgsmindretal indstiller på denne baggrund Atassuts forslag til vedtagelse og Landsstyrets forslag til forkastelse

 

Med disse bemærkninger skal Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg overgive forslagene til 2. behandling.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kalistat Lund,

Formand

 

 

 

 

 

 

 

 

Agathe Fontain, næstformand

 

 

Jensine Berthelsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Per Skaaning

 

 

Ole Thorleifsen

 

Inatsisartuts samlinger

Forårssamling 2004

Dagsordenspunkter og behandlingsdato

Beslutningsforslag fremsat af Landstingets medlemmer 04FM

04FM/01.25.01-91 Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for at forhøje person- og.. (Salling, Christoffersen, Berthelsen, Karlsen og Sivertsen, Atassut)

Betænkning