Samling
20. april 2004 FM 2004/90
Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for etablering af en efterskole i Grønland.
(Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit)
Svarnotat
1. behandling
(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)
Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, har stillet et forslag til en landstingsbeslutning om at pålægge Landsstyret at arbejde for etablering af en efterskole i Grønland.
En del af de elever, der afslutter folkeskolens 11. klasse, tager hvert år på efterskoleophold i Danmark. Grønlands Hjemmestyre yder langt de fleste af disse elever tilskud til efterskoleopholdet. Formålet med tilskud til efterskoleophold i Danmark har været begrundet i at styrke de unges muligheder for videre uddannelse efter efterskoleopholdet, herunder navnlig ved en styrkelse af de unges danskkundskaber.
Desværre er der for mange elever, som af forskellige grunde afbryder deres efterskoleophold i utide. Landsstyret har derfor med virkning for det kommende skoleår fundet det nødvendigt at målrette tilskudstildelingen til de elever, som anses at have størst udbytte af et efterskoleophold. Heri indgår også en vurdering af, om de har tilstrækkelige danskkundskaber og faglige og personlige forudsætninger i øvrigt for at kunne følge undervisningen på efterskolen, eller om de har danskkundskaber nok og modenhed til at påbegynde en egentlig uddannelse, og i så tilfælde skal de efter Landsstyrets mening opmuntres til det.
Landsstyret har samtidig besluttet at iværksætte en evaluering af tilskudsordningen. Formålet hermed er at få undersøgt, i hvilket omfang formålene med tilskudsordningen må anses for opfyldt. Med udgangspunkt heri vil Landsstyret vurdere, om tilskudsordningen skal videreføres, eventuelt med ændringer, eller om de ønskede formål kan realiseres bedre på anden vis. Landsstyret finder det i den forbindelse også nødvendigt, at der gøres overvejelser om, hvad formålene med tilskudstildelingen skal være fremover, herunder hvilken målgruppe dette tilbud skal tilbydes, og hvad betingelserne for tilskud skal være. Det skal i den forbindelse også vurderes, om det fortsat skal kræves, at eleven har afsluttet 11. klasse. I forbindelse med indførelsen af Atuarfitsialak er skoleforløbet forkortet til 10 år, og alene af den grund er der behov for ændringer fremover, men det skal også overvejes, om tilskud skal ydes til efterskoleophold efter afsluttet folkeskole eller som et alternativ til det sidste år i folkeskolen eller måske til begge dele.
Ved vurderingen af, hvilke tilbud der er behov for fremover, må man gøre sig klart, at de unge har forskellige faglige og personlige forudsætninger og dermed også forskellige behov. Visse elever har således først og fremmest behov for at få styrket sine faglige forudsætninger for at kunne påbegynde en uddannelse, herunder også en studieforberedende uddannelse som eksempelvis GU. For disse elever vil et efterskoleophold i Danmark kunne have en særlig værdi, hvis det navnlig er danskforudsætningerne, der er behov for at få styrket.
Forslagsstilleren nævner, at et efterskoleophold kan være med til at udvikle den unges mulighed for at pege på, hvad man gerne vil med sit liv. For disse elever synes det ikke at være afgørende, hvor efterskolen ligger. For de unge, hvis danskforudsætninger ikke er tilstrækkeligt gode til at få et tilfredsstillende udbytte af et efterskoleophold i Danmark, ville det derfor være et godt alternativ at kunne tage på en efterskole i Grønland.
Ved vurderingen af, om der skal arbejdes på etablering af efterskoler i Grønland må man dog samtidig gøre sig klart, om der er andre eksisterende tilbud, som helt eller delvist vil kunne dække samme formål og målgrupper. Desuden må det afklares, i hvilket regi efterskolerne i givet fald skal etableres. Skal det være Hjemmestyrets skoler, skal det være kommunale skoler eller skal det være selvejende institutioner? Endelig er det nødvendigt at gøre sig de økonomiske konsekvenser klart.
Landsstyret vil i forbindelse med evalueringen af tilskudsordningen særskilt vurdere, om det vil være hensigtsmæssigt at arbejde for etablering af en eller flere efterskoler i Grønland, herunder også mulighederne for etablering af en international efterskole som foreslået af forslagsstilleren.
Landsstyret vil, når evalueringen af tilskudsordningen er foretaget, forelægge Landstinget en redegørelse herom. Dette vil ske senest i forbindelse med FM 2005. Landsstyret vil i den forbindelse også komme med anbefalinger om fremtidig tilskudstildeling til efterskoleophold. Heri vil også indgå spørgsmålet om, hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt med etablering af efterskoler i Grønland og de organisatoriske og økonomiske forudsætninger herfor.
Sammenfattende kan det således oplyses, at Landsstyret allerede har påbegyndt undersøgelser af mulighederne for etablering af en eller flere efterskoler i Grønland, men at undersøgelsen indgår som en del af evalueringen af den eksisterende ordning vedrørende tilskud til efterskoleophold i Danmark.
Landsstyret kan således ikke på nuværende tidspunkt tilslutte sig forslaget.
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
20. april 2004 UPA 2004/90
Kalaallit Nunaanni efterskolimik pilersitsinissamik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit)
Akissuteqaat
Siullermeerinninneq
(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)
Inatsisartunut ilaasortaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, Kalaallit Nunaanni efterskolimik pilersitsinissamik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuuteqarpoq.
Ukiut tamaasa meeqqat atuarfianni 11. klassimik naammassinnittut ilaat Danmarkimi efterskoleriartarput. Namminersornerullutik Oqartussat atuartut amerlanerpaartaannut efterskolernermut tapiissuteqartarput. Danmarkimi efterskolernermut tapiissuteqartarnermi siunertarineqarpoq inuusuttuaqqat efterskolereernerminni ilinniaqqinnissaminnut piginnaasatigut nukittorsarneqarnissaat, tassunga pingaartillugu danskit oqaasiinik nukittorsarneqarnissaat.
Ajoraluartumik efterskolertartut amerlavallaartut assigiinngitsunik pissuteqarlutik efterskolernerminnik unitsitsiinnartarput. Taamaattumik ukiumi atuarfiusumi tullermi atuutilersussamik atuartunut efterskolernermik pissarsiaqarsinnaanerpaasutut nalilerneqartunut tapiissuteqartarnissaq Naalakkersuisunit pisariaqartutut nalilerneqarpoq. Tamatumani atuartut efterskolernermi danskit oqaasii atorlugit atuartitsinermut malinnaasinnaanersut, suliatigut inuttullu naammattumik piginnaasaqarnersut, kiisalu danskit oqaasiinik piginnaasaqarnersut inuttullu inerissimanersut ilinniagaqarnermik aallartinnissamik naliliiffigineqartassapput, taamaattoqartillugulu Naalakkersuisut isumaat malillugu taamaasiornissaminnut kaammattorneqartassapput.
Tamatumunnga peqatigitillugu tapiissuteqartarnerup naliliiffiginissaata aallartinneqarnissaa Naalakkersuisut aalajangiuppaat. Tamatumani siunertarineqarpoq tapiissuteqartarnermi siunertarineqartut qanoq naammassineqartiginersut misissorneqarnissaat. Tamanna aallaavigalugu tapiis-suteqartarneq allannguuteqartitsilluniluunniit ingerlateqqinneqarsinnaanersoq, imaluunniit siunertarineqartussatut kissaatigineqartut allatut pitsaanerusumik piviusunngortinneqarsinnaanersut, Naalakkersuisut naliliiffiginiarpaat. Tamatumunnga atatillugu aamma tapiissutinik agguaasarnermi siunertarineqartussat siunissami suunissaasa, taakkununnga ilanngullugit kikkut tamatuminnga neqeroorfigineqartassanerisa, kiisalu tapiiffigitinnissamut sunik piumasaqartoqartus-saanerata isumaliutigineqarnissaat Naalakkersuisut pingaartippaat. Tamatumunnga atatillugu atuartup 11. klassimik naammassinnereersimanissaanik piumasaqartarnerup ingerlatiinnarneqarnissaa naliliiffigineqassaaq. Atuarfitsialammik atulersitsinermut atatillugu atuarnerup sivisussusia ukiunut qulinut sivikillineqarpoq tamannalu pissutigalugu allannguinissaq pisariaqartussaavoq, aammali atuarnerup naammassereernerani efterskolernermut imaluunniit atuarfimmi ukioq kingulleq atuarnermut taakkununngaluunniit marlunnut tamanut tapiissuteqartoqartassanersoq isumaliutigineqassaaq.
Siunissami sunik neqerooruteqartoqartarnissamik pisariaqartitsisoqarneranik naliliinermi ilisimaneqartariaqarpoq inuusuttuaqqat suliatigut inuttullu assigiinngitsunik pisinnaassuseqarmata taamaalillutillu aamma assigiinngitsunik pisariaqartitsillutik. Taamaattumik atuartut ilaat siullermik ilinniarnermik aallartitsisinnaanissamut, tassunga ilanngullugu assersuutigalugu GU-mi ilinnialernissamut piareersarnissamut suliatigut pisinnaasaminnik nukittorsaanissamut pisariaqartitsisarput. Atuartunut taakkununnga Danmarkimi efterskolernissaq immikkut naleqassaaq, danskit oqaasiinik piginnaasat nukittorsarneqartussaatillugit.
Siunnersuuteqartup eqqaavaa efterskolernikkut inuusuttuaqqap inuunermini suniarnerminik toqqaanissaanut periarfissat ineriartortinneqarsinnaasut. Atuartunut taakkununnga efterskolip sumiinnera aalajangiisuugunanngilaq. Taamaattumik inuusuttuaqqanut Danmarkimi efterskolernermik naammaginartumik pissarsinissamut danskit oqaasiinik piginnaanikinnerusunut toqqagassaq alla pitsaasoq tassaasinnaavoq nunatsinni efterskolersinnaaneq.
Taamaattorli Kalaallit Nunaanni efterskolemik pilersitsinissamut sulissuteqartoqarnissaa pillugu naliliinermut peqatigitillugu neqeroorutinik allanik pioreersunik siunertamik siunnerfigineqartunillu tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit matussusiisinnaasunik peqarnersoq paasiniarneqartariaqarpoq. Tamatuma saniatigut efterskoli qanoq ittuussanersoq qulaajarneqartariaqarpoq. Namminersornerullutik Oqartussat atuarfiutaat atorneqassappat, kommunit atuarfiutaat atorneqassappat, imaluunniit atuarfiit imminnut ingerlattut atorneqassappat? Aningaasaqarnikkut kingunerisassat aammattaaq paasiniartariaqarput.
Tapiissuteqartarnerup naliliiffigineranut atatillugu Kalaallit Nunaanni efterskolemik ataatsimik amerlanerusunilluunniit pilersitsinissamut suliniuteqarnissaq naapertuuttuunersoq, tassunga ilanngullugu siunnersuuteqartup siunnersuutaatut efterskolemik nunanit tamalaaneersunik ilinniartulimmik pilersitsinissamut periarfissat pillugit Naalakkersuisut immikkut naliliiniarput.
Tapiissuteqartarneq naliliiffigineqareerpat Naalakkersuisut tamanna pillugu Inatsisartunut saqqummiussiniarput. Tamannalu pissaaq kingusinnerpaamik 2005-imi Inatsisartut upernaakkut ataatsimiinneranni. Tamatumunnga atatillugu aamma efterskolertarnermut tapiissutinik siunissami agguaassisarnissaq pillugu Naalakkersuisut kaammattuuteqarniarput. Tamatumani ilaatinneqassaaq Kalaallit Nunaanni efterskolenik pilersitsinissap siunertaqarnermut naapertuuttuuneranik apeqqut, tamatumanilu aaqqissuussinikkut aningaasaqarnikkullu piumasaqaatissanut tunngasut.
Eqikkaalluni ilisimatitsissutigineqarsinnaavoq Kalaallit Nunaanni efterskolemik ataatsimik arlalinnilluunniit pilersitsinissamut periarfissanik misissuineq Naalakkersuisut aallartereermassuk misissuinerli Danmarkimi efterskolertarnermut tapiissutit pillugit aaqqissuussinerup pioreersup naliliiffigineqarneranut ilaatinneqarluni.
Taamaattumik siunnersuuteqartup siunnersuutaa Naalakkersuisut maannangaaq tapersersinnaanngilaat.
Upernaakkut ataatsimiinneq 2004
Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat