Samling

 

22. april 2004                                                                                                      FM 2004/103-90

 

 

Ordførerindlæg

 

 

Forslag til forespørgselsdebat om muligheden for at oprette en international højskole i Grønland.

 

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for etablering af en efterskole i Grønland

(Pkt. 103 og 90)

 

Demokraterne har følgende kommentarer til Ane Hansens og Agathe Fontain´s forespørgsel/ forslag om etablering af henholdsvis højskole og efterskole.

 

Fra Demokraterne´s side er vi af den opfattelse, at hvis der er en gruppe af borgere eller forældre, som ønsker at etablere en institution med en form for uddannelse for øje eller har en kulturel værdi, bør lovgivningen være indrettet på en sådan måde, at initiativtagerne har en rettighed til at modtage en støtte fra Hjemmestyret og kommunerne til deres projekt. Dermed er man med til at sikre, at ildsjælene ikke bliver afhængige af Hjemmestyrets afgørelser, men at det er projektets bæredygtighed, der bliver det afgørende for ideens tilblivelse og overlevelse.

 

Måden at indrette støtten på kunne være, at der dels var fastsat et bestemt tilskud pr. elev og dels favorable lånemuligheder til bygninger. Men da støtten ikke skal være en sovepude for initiativtagerne, bør den kun udgør en vis procentdel af udgifterne. Den resterende andel af udgifterne skal så tilvejebringes enten via fonde eller via egenbetaling.

 

Den fleksible ordning betyder, at det er borgernes iderigdom og befolkningens opbakning til de konkrete projekter, som kommer i centrum, og ikke tilfældige embedsmandsafgørelser fra Hjemmestyret.

 

Forslaget vil styrke initiativtagernes realitetssans, da man hurtigt vil finde ud af, hvilke projekter der er bæredygtige eller ej.

 

Det var kort fortalt Demokraternes principielle holdning til ydelse af tilskud til privatlignende uddannelses- og kulturelle institutioner.

 

Hvis regelgrundlaget bliver ændret, så det er i overensstemmelse med det ovennævnte, vil Demokraterne være positive overfor en etablering af en film- og mediehøjskole i Aasiaat, og selvom det er ikke vores opgave som politikere at vurdere, hvorvidt et projekt er bæredygtigt eller ej, så må jeg alligevel tilføje, at jeg har svært ved at se, hvordan det vil hænge sammen økonomisk. 

 

 

 

Jeg læser i en AG artikel, skrevet  med grundlag i en snak med en arbejdsgruppe, hvor forslagsstilleren bl.a. er med, at man bl.a. vil tiltrække elever fra Alaska og derfra er der jo nok ikke så langt til at man også begynder at have ambitioner om at inddrage vore stammefrænder i Siserien f.eks. i Chukotka og i den forbindelse  gad virkelig godt vide fra  forslagsstilleren Ane Hansen, om hun har gjort sig nogen tanker om prisniveauet i.f.m. deltagelse for nævnte gruppe ikke mindst i lyset af nævnte gruppes indkomstgrundlag idet de sproglige komplikationer, der ville kunne blive umiddelbart virker voldsomme nok.

 

Kort sagt uanset, hvor vi vender blikket hen,  er det vel kun de færreste højskoleelever, der har råd til udgifter af e dimensioner, der vil være på taler. I dette her tilfælde antager jeg selvfølgelig, at hovedparten af udgifterne betales af den enkelte elev. 

Så er det kun et kuriosum, at højskolens initiativtagere forventer, at 70% af eleverne skal komme fra udlandet. Hvad med dem fra Qaqortoq og dem fra Kuummiut. De får det vist heller ikke nemt.

 

Derudover har jeg med interesse læst i AG af den 15. april 2004, hvor der bl.a. står:

 

(og jeg citerer)

 

”Den (højskolen, red.) var ellers tiltænkt Nuuk, men hjemmestyret mente, at der var for mange uddannelsesinstitutioner i Nuuk.”

 

(Citat slut)

 

I relation til begyndelsen af mit indlæg står jeg uforstående overfor, hvorfor Hjemmestyret overhovedet har en mening om højskolens placering, der er udtænkt af en gruppe borgere.

 

Fra Demokraternes side finder vi det forkasteligt, at Hjemmestyret blander sig i en højskoles placering. Det må da være op til initiativtagerne at afgøre dets bestemmelsessted.

 

 

Efterskolen

 

Det samme forhold gør sig gældende hvad forslaget om at etablere en efterskole i Grønland angår.

 

Hvis der en gruppe af forældre, der er af den opfattelse, at der er et behov og tilstrækkelige med ressourcer til at etablere en efterskole, er det helt OK med Demokraterne.

 

Isåfald vil det kun være naturligt, hvis Hjemmestyret støtter en efterskole med et bestemt beløb pr. elev og tilbyder projektet særlige fordelagtige lånevilkår til opførelse af bygninger.

Men igen skal den resterende del så finansieres enten via fonde eller gennem egenbetaling.

 

Forslagsstilleren fremkommer med tanker om, hvad efterskolen skal beskæftige sig med.

 

Ifølge vedkommende skal det dreje sig om en international efterskole med bl.a. vægt på fag som kajakroning og skindsyning. Sikkert en udmærket ide – men bør det ikke være initiativtagerne, der selv skal afgøre, hvad de ønsker, der skal lægges vægt på?

 

Det her lugter for meget af forslagsstillerens egoistiske drøm om, at det skal være på den måde. Endnu et eksempel på en politiker, der ønsker at afsætte midler til et bestemt projekt, der passer ind i vedkommendes hoved.

 

Og det er netop et eksempel som dette, der viser, at vi skal have ændret reglerne, så det er befolkningen, som skal være initiativtagere til sådanne uddannelsesprojekter og kulturelle projekter og ikke politikerne endsige Hjemmestyret.

 

Generelt skal vi væk fra tankegangen om, at alle interessante initiativer skal udspringe fra Hjemmestyret og fra politiske hold. Jo hurtigere vi kan ændre dette, jo bedre vil det blive.

 

Til sidst kan jeg ikke lade være med at tænke på IA’s modstand mod friskoler.

 

IA var Landstingets ubestridte argeste modstander af projektet.

Nu fremkommer de med to forslag om at etablere henholdsvis en selvejende højskole og en selvejende efterskole. Det er pudsigt og meget lidt sammenhængende med de tidligere udsendte signaler, da der umiddelbart ikke er nogen forskel på selve konstruktionen på de ønskede og en friskole i Nuuk, hvis vi ser bort fra det konkrete indhold og skolernes målsætninger.

 

Det er interessant at iagttage, at IA kun vil anvende Hjemmestyrets midler, når det fremmer deres egne målsætninger, og ikke har til hensigt at fremme eksempelvis en minoritetsinteresse i samfundet. Det synes jeg, siger en hel del om IA’s menneskesyn: Systemet frem for mennesket.  Den tankegang vil aldrig blive Demokrat-politik. Vi er ikke hyklere.

 

 

Per Berthelsen

Demokraatit/Demokraterne

 

 

 

22. april 2004                                                                                                UPA 2004 / 103-90

 

 

Oqaaseqartartuusup saqqummiussaa

 

 

Kalaallit Nunaanni  nunanit allanit tamalaaneersunik ilinniartulimmik højskolemik pilersitsinissamut periarfissaqartoqarnersoq pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut. (Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)

 

aammalu

 

Kalaallit Nunaanni efterskolemik pilersitsinissamik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aaliangiiffigisassaattut siunnersuut. (Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit).

 

Siullermeerinninneq.

 

Demokraatit Ane Hansen-imit Agathe Fontain-imillu saqqummiunneqartut pillugit imatut saqqummiussaqarniarput.

 

Demokraatit tungaannit isumaqartuarpugut innuttaasut akornanni ilinniartitsinermut piorsarsimassutsimulluunniit attuumassuteqartunik pilersitsinissamik kissaateqartoqartillugu inatsisiliorneq imatut suleqataatinneqartariaqartoq tassani qulakkeerneqassalluni suliniuteqartut suliniutigisaminnut atatillugu Namminersornerullutik Oqartussanit Kommuniminnillu tapiiffigineqarnissaat. Taamatummi iliornikkut aatsaat nammineq piumassutsimikkut siunnerfimmut imminnut tunniusimalluarlutik sulerusussuseqartut pisortanut ”nalligeqqusaarnikkut” aatsaat tapersorneqarnissamik qulakkeerinnissinnaanissat tunngaviginagu kisiannili pilersaarutaasup tutsuiginassusia tunngavigalugu piviusungortitsisinnaanissaat qulakkeerneqarsinnaavoq.

 

Tamanna ilusilerneqarsinnaavoq soorlu ilinniartumut ataatsimut aaliangersimasumik angissusiligaasumik tapiissuteqartarnikkut saniatigullu illutaliornissanut taarsigassarsinissanik nammakkuminarsagaasunik periarfissiinikkut. Kisiannili tapiissutit sulerusussusermut sinnassaataaqqunagit tamakkiisumik aningaasartuutissat iluini annertunaarnaveersaarneqassapput, taamatut iliornikkut pivisussungortitsisinnaanermi avataanit aningaasaliinerit tunngaviunissaat annertunerpaatinneqaqqullugu.

 

Taamak iliornikkut qulakkeerneqassaaq innuttaasut isumassarsiaasa innuttaasullu pilersaarummut tapersersuiumanerisa sulinermi qitiutinnissaat, taamallu pilersaarutit Namminersornerullutik Oqartussani atorfilinnit pilesuullutillu aqunneqannginnissaat.

 

Taamatut suleriaaseqarnikkut suliniuteqarumasut piviusorsiortumik eqqarsarnissaat sukaterneqassaaq aqqutaani paasinarsipallattartussaassammat pilersaarutaasoq napasinnaassuseqarnersoq imaluunniit naamik.

 

Taamatut Demokraatit tunngaviusumik pineqartutut ittunut pisortat tapiissuteqartarnissaannut isumaat naatsumik oqaatigaakka.

 

Maanna malittarisassiaasut siunnersuutigisatsinnut naapertuussarneqarpata, taava Demokraatit tapersersorumasinnaavaat Aasianni film- aamma mediehøjskoleliorumasinnaaneq. Naallu tamatuma napasinnaassuseqarnera uagut politikeritut suliassarinngikkaluaripput taava taarieerumavara eqqarsaatip aningaasaqarniarnikkut imminut napatissinnaassuseqartumik ingerlasinnaanissaa takorlooruminartereerakku.

 

AG-mi suleqatigiissitamik siunnersuuteqartumik peqataaffigineqartumik oqaloqateqarneranit 15. april 2004 ilanngussami atuarneqarsinnaasumi ilaatigut takuneqarsinnaavoq soorlu ilaatigut Alaska-mit aamma peqataasoqartarnissaa takorloorneqartoq. Immaqalu aamma allaat siunnerfiuvoq Siberiami naggueqatitta peqataatinniartarnissaat. Tamatumunnga atatillugu tusarusunnarpoq siunnersuuteqartup Ane Hansen-ip eqqarsaatigisimaneraa tamakku peqataatissinnaanissaat qanoq naleqassanersoq tamannalu piviusorsiortuussanersoq pineqartut agguaqatigiissillugu isertitaqqortussusiat eqqarsaatigigaanni. Oqaatsimmi ajonartorsitaasinnaanerat immineq soorlu mikissaanngereeqisoq.

 

Kisianni tassa qanorluunniit isumassarsiortigigaluarutta peqataajumasinnaasut akornanni akissaqarsinnaasussat killeqassannguatsiaqaat. Naatsorsuutigivarami aningaasartuutit amerlanerpaartaat ilinniartoorusuttumit imminermit nammanneqartartussaassasut. Ilami aamma assersuutigiinnarlugu Qaqortumiit Tunumilu Kuummiuniit peqataarusuttut eqqarsaatigalugit aningaasartuutissaat soorlu aamma imaannaanavianngeqisut, naatsorsuutigineqaraluarpalluunniit ilinniartut 70%-ii nunatta avataaneersuujumaarnerat.

 

Kiisalu soqutigalugu AG-mi 15. april 2004-meersumi aamma atuarpara ilaatigut imaattoq:

 

(Issuaaneq aallartippoq):

 

”Højskoli Nuummiittussatut takorloorneqaraluarpoq, kisiannili Namminersornerullutik Oqartussanit isumaqartoqarpoq, Nuummi ilinniarfiit naammalersut.”

 

(Issuaaneq naavoq).

 

Oqaaseqaatinni aallarniissutikka aallaavigalugit eqqumiiginartippara Namminersornerullutik Oqartussat højskoli-mik, innuttaasut namminneq pilersikkusutaannik,  sumut inissiinissaq isummersorfigimmassuk.

 

Taamallu akuliunniarneq Demokraatit tungaannit akueriuminaatsilluinnarparput. Ilami soorlu nammineq piumassutsiminnik suliniuteqarumasut tamanna namminerluinnaq aaliangersinnaasariaqaraat.

 

 

Efterskoli

 

Efterskole-liorniarnermullu atatillugu aamma siuliani isummat saqqummiussagut attappagut.

 

Efterskole-liornissarmi angajoqqaanit eqimattanit pisariaqarsorisatut piviusunngortinneqarsinnaasutullu isumaqarfigineqarpat, taava tamanna Demokraatinit sukulluunniit aporfissaqartutut isiginngilarput.

 

Tassani taamaallaat pisariaqartutut aamma nalilerparput Namminersornerullutik Oqartussat atuartumut ataatsimut aaliangersimasumik naliligaasumik tapiissuteqartarnissaat aammalu sanaartortariaqarsinnaasunut nammakkuminarsagaasumik taarsigassarsisitsisinnaanissamik periarfissiillutik ammaassinissaat.

 

Tassanilu aamma isumaqarpugut pisortanit tapiissutit saniatigut aningaasat pisariaqartinneqartut piviusunngortisiumallutik suleqatigiissunit aningaasaateqarfiit namminerlu akiliutit  aqqutigalugit pissarsiariniarneqassasut.  Siunnersuuteqartullu saqqummiuppai efterskolip sammisinnaasaattut isummani.

 

Siunnersuuteqartorlu malillugu efterskolissaq nunarsuup sinneranit ilinniartoqarsinnaasuussaaq ilaatigut qajartornermik amminillu mersornermik ilinniartitsinermik aallutaqassasoq kissaatigineqarpoq. Qularnanngilaq tamanna isumassatsialaasoq – kisiannili soorlu tamanna pilersitsiniartunit namminernit aaliangiunneqartariaqartuusoq.

 

Saqqummiussarmi tunngavigalugu aasit nammineq eqqarsaatinik sunniiniarnertut saqqummiussaq nipeqarpallaarpoq. Aasit malunnarluni politikerip pisortanit aningaasaliisoqassappat aatsaat nammineq niaqquni malillugu ilusiligaasumik pisoqassappat tapersersuiumanera.

 

Tamannarpiarluuna peqqutigalugu maleruagassat suleriaatsitsini atuuttut allanngortittariaqalersut, taamatut iliornikkut innuttaasut politikkikkut naqisimaneqanngitsumik pilersitsiniarsinnaanerat illersorneqarsinnaasunngorlugu.

 

Qimatertariaqalerparpummi eqqarsarneq suut iliuusissatut soqutiginarsinnaasut tamarmik Namminersornerullutik Oqartussaneersuussasut imal.politikkikkut qulaaniit aaliangigaasuussasut. Taamatut eqqarsartarneq sukkanerpaamik qimakkutsigu tamanut pitsaanerpaassaaq.

 

Naggasiullugu taanngitsoorumanngilara IA-p Nuummi friskole-liorniarnermut akerlilersuinerujussua.  Ilami IA pilersaarummi tassani sequtserutaasumik akerlilersuinerpaavoq.

 

Maannali siunnersuuteqarput Inuit Ataqatigeermiut marluk højskoli efterskolilu imminnut pigisut pilersinneqarnissaat kaammattuutigalugu. Taamatut siunnersuuteqarneq siusinnerusukkut pisartut eqqarsaatigalugit oqariartuutaasunut ataqatigiinngeqalunilu eqqumiiginalaanngitsuunngilaq, siunnersuutaasummi imarisaat Nuummi friskole-liorniarnermut sanilliukkaanni immersorniarneqarneri pinngikkaanni allaanerussuteqanngilluiannartutut taasariaqarmata.

 

Soqutiginarpoq takullugu Inuit Ataqatigiinnit Namminersornerullutik Oqartussat aningaasaataat taamaallaat atorumaneqartut nammineq soqutigisarluinnarnut sammiveqartunut taamallu tunulluinnarlugit inuiaqatigiit iluanni soqutigisaqatigiittut ikinnerussuteqarlutik suliniuteqaraluartoq.

 

Tamanna Inuit Ataqatigiit inunnik isiginnittaasiannik ersersitsivoq imatut ittumik:

Qitiusumik oqartussaaffik inummit pingaarneruvoq.   Taamatut eqqarsartaaseq uagut Demokraatit pigilinngisaannassavarput.  Ilumoortuusaartuunngilagummi.

 

Per Berthelsen

Demokraatit