Samling

   

Til forslag fra landstingsmedlemmerne Ruth Heilmann UPA 54, Anthon Frederiksen og Mads Peter Grønvold UPA 44, Enos Lyberth, UPA 71, ATASSUT-gruppen UPA 88-89 samt Anthon Frederiksen og Mads Peter Grønvold UPA 76 har ATASSUT følgende samlede bemærkninger.

 

Under henvisning til forslag til forespørgselsdebat om forbedring af offentlig pension, har ATASSUT tidligere fremlagt lignende forslag, og vi skal derfor ved nærværende udtrykke vores fulde støtte og i øvrigt udtale, at vi glæder os til Landsstyrets svar.

 

Forslagsstilleren til nærværende forslag under punkt 44 er ikke til stede, men punktet har været drøftet flere gange tidligere uden at der dog endnu er taget initiativ til mærkbare forbedringer. ATASSUT vil derfor til efterårssamlingens behandling af finanslovsforslaget for 2005 sidde med under forhandlingerne og være åben for forbedringstiltag, idet det fremlagte forslags intention i princippet er klart nok.

 

Vedrørende punkt 71. Fremlæggelsen har grundlag i ATASSUT og Siumut´s tidligere koalitionsaftale om forbedring af de ældres vilkår. At ægtefællerne til pensionisterne kunne få anvist 20 % af deres ægtefælles pension blev af den daværende koalition betragtet som første skridt. Med forslaget blev af den daværende opposition, som var Inuit Ataqatigiit kraftigt kritiseret og blev endda vurderet som utilstrækkelig. Da fremlagte allerede er med i ATASSUT´s politiske målsætning skal vi udtale vores støtte til forslaget og skal i øvrigt udtrykke vores forventning til Landsstyrets tilkendegivelse af deres holdning til forslaget.

 

Vedrørende punkt 88. ATASSUT´s klare fremlæggelse har relation til sagerne. Forslaget tilkendegiver utvetydigt at diskrimination af nævnte grupper forefindes og at man får disse grupper til at føle, at de er mindre værd, som får berørte til at blive passive, og da ATASSUT tidligere har vurderet disse forhold som upassende behandling af personer med menneskerettigheder, som alle andre og som har ydet stor indsats for samfundet, skal vi derfor udtale vores fulde støtte til forslaget.

 

Vedrørende punkt 89. ATASSUT´s nærværende fremlæggelse har de ældre med berettigelse tilkendegivet deres utilfredshed med, idet nævnte også har været et yndet valgoplæg, men trods det er der endnu ikke sket synlige forbedringer. Fremlæggerne tilkendegiver, at ydelserne til de ældre på kysten fortsat er meget uens, idet der kan være endda betydelige forskelle på ydelser som kommunerne giver. Visse kommuner bundgrænse ser fornuftigt nok ud. Denne forskel har været genstand for debat i mange år og må aktuelt anses som et yndlingsdebatterne, og at dette er tilfældet blev dokumenteret af den skrivelse vi modtog i forgårs fra Ældreorganisationen, idet det også blev tilkendegivet, at man er overordentlig utilfreds med reguleringen. Da ATASSUT finder det væsentligt, at der foretages en regulering skal vi udtrykke vores fulde støtte til forslaget og skal i øvrigt udtrykke vores forventning til behandlingen af sagen i relevant udvalg.

 

Vedrørende punkt 76. Forslaget peger på initiativer som Landsstyret må påtage sig i rigsfællesskabets navn, ATASSUT skal derfor uden yderligere bemærkninger og med ønske om positive resultater for Landsstyret tilkendegive, at vi sidder klar når sagen bliver genstand for behandling. Men trods det vil vi ved nærværende stille spørgsmålstegn ved om forskelsbehandlingen af de ældre ikke er overtrædelse af menneskerettighederne, idet der jo er væsentlige forskelle i de ydelser som pensionsberettigede modtager. Ægtefællen bliver nærmest stemplet som uværdig. Dette faktum afstedkommer mange utrygge begivenheder.

 

Alle involverede i nærværende sag taget i betragtning og ikke mindst besvarelsen, får mig til at stille det spørgsmål, om den kraftige kritik fra den tidlige opposition kun har været tomme ord? De synliggør nu deres sande jeg, det vil nok ikke været helt forkert at sige, at det har brugt ovennævnte som flæsk for at klæbe sig til taburetterne?

 

ATASSUT finder det i øvrigt ærgeligt og kedeligt at fornuftige reguleringstiltag i den grad bliver mødt med ligegyldighed.

ATASSUT                                                                      Nuuk, 28. april 2004

Godmand Rasmussen                                                      UPA/54-44-71-88-89-76

 

 

Inatsisartuni ilaasortat Ruth Heilmannip UPA 54, Anthon Frederiksen aamma Mads Peter Grønvoldip UPA 44, Enos Lyberth, UPA 71, ATASSUT-ip gruppeata UPA 88-89 aammalu Anthon Frederiksen Mads Peter Grønvoldillu UPA 76-imut oqaluuserisassanngortiaat ataatsimoortillugit ATASSUT-miit imatut oqaaseqarfigissavagut.

 

Immikkoortoq 54-imut pisortatigut utoqqalinersiat pitsanngorsaavigineqarnissaannik siunnersuummut saqqummiunneqartoq ATASSUT-mit tassunga assingungajattumik siusinnerusukkut saqqummiussaqareersimavugut, taamaattumik saqqummiussaq tamakkiisumik taperserlugu oqaatigissavarput aammalu Naalakkersuisut akissuteqaatissaat qilanaaralutigik.

 

Immikkoortoq 44-mut saqqummiunneqartoq inimi maani nutaajunngilaq, tassami arlaleriarlugu oqallisigineqartareerpoq maannamullu alloriarnermik ilorraap tungaanut sammisumik pisoqassanani. Taamaattumik ATASSUT-miit ukiamut aningaasanik 2005-imut missingersuusiortoqarnissaanut isummersuutigineqarnissaanut ATASSUT-miik ammaffigissavarput, saqqummiunneqartormi tunngavimmigut ersarimmat.

 

Immikkoortoq 71-imut tunngatillugu. Saqqummiunneqartoq naluneqaangitsutut ATASSUT Siumullu Naalakekrsuisooqatigiilernerannut atasumik utoqqaat atugaasa pitsanngoriaateqartitaanissaanik isumaqatigiissut tungnaveqarpoq. Pensionisiallit naluneqanngitsumik aappaasa 20%-mik pisartagaqalernerat taamani naalakkersuisooqatigiinnit alloriarfittut siullertut inissinneqarsimavoq. Taamanili illua-tungiliuttunik, tassalu Inuit Ataqatigiinniik sakkortoqisumik illua-tungilerneqarpoq, allaat naammaginanngeqisumik nalilerneqaqattaarluni. ATASSUT-ip utoqqaat pillugit politikkianut ilaareermat saqqummiunneqartoq tamakkiisumik taperserlutigu oqaatigissavarput, maannakkullu Naalakekrsuisut qanoq isummernissaat aamma pissanngatigalutigu oqaatigissallugu.

 

Immikkoortoq 88-imut tunngatillugu. ATASSUT-ip gruppeata ersarissumik saqqummiussaa siulianut attuumavoq. Siunnersuutip paatsuugassaanngitsumik oqaatigaa inunnik pineqartunik immikkoortitsineq allaallumi naleqannginnerusutuut misigititsisarneq inunnut nikallornartumik kingunilimmik atugtaalersarnera inuit pisinnaatitaallutik inuiaqatigiinni inooqataanerannut taamalu ukiorpanni inuiaqatigiinni sullisseqataareersimasunut tulluan-ngitsutuut ATASSUT-miit qangali nalilertareersimagatsigu saqqummiunenqartoq tamakkiisumik taperserlutigu oqaatigissavarput.

 

Immikkoortoq 89-imut tungnatillugu. ATASSUT-ip gruppeata sqqummiussaa tupinnan-ngitsumik utoqqartatsinnik maalaarutigineqartaqaaq, kiisalumi qineqqusaarutaasaqaluni, maannamulli pitsanngoriaatinik takussaasunik suli piviusunngortitsinani. Saqqummiussissut oqaatigaat nunatta iluani utoqqarnut tunngatillugu aningaasanik pisartagaqartitaaneq maannamut suli assigiinngeqisoq, tassa piffiit ilaanniit kommunemiit kommunemut niki-ngassut annertusaqaluni. Kommunet ilaanni ammut killiliineq naammaginartutuut isikkoqarpoq, tassa inuussutigisinnaasat ersarissumik ammut killiligaasarlutik. Ukiorpassuarni assigiinngisuut taanna oqallisaasarsimaqaaq maannamulli oqaasiinnaavallaartutuut issimalluni, soorluli ippassigami Utoqqaat Kattuffianniit allakkat tigusatta tamanna aamma ersarissumik takutikkaat suli atuisuniit qanoq  aaqqiinerup naammagineqanngitsiginera. Taamaattumik ATASSUT-miit pineqartup aaqqiivigineqarnissaa pingaartitarilluinnaratsigu tamakkiisumik tapersiinerput oqaatigissavarput, ataatsimiititaliamilu nalilersoqqinnissaanut suleqataanissarput qilanaarluta oqaatigissavarput.

 

Immikkoortoq 76-imut tunngatillugu. Saqqummiunenqartoq Naalakekrsuisut naalagaaffeqatigiinnerup aqqani paasiniagassanik tikkuussivoq, taamaattumik ATASSUT-miit annertunerusumik oqaaseqarfiginagu Naalakkersuisut saqqummiunneqartumut angusaqarluarnissaannik kissaallugit pineqartup eqqartoqqinneqarnissaa ATASSUT-miit piareersimaffigissagatsigu oqaatigissavarput. Taamaattorli apeqqutigerusunnarsivoq nunatsinni utoqqaat utoqqalinersiuteqalerneranni assigiinngisitsisarneq inuit pisinnaatitaaffiannut naapertuuttuunersoq, tassuunakkummi inuit assigiimmik ukiumikkut utoqqalinersianik angummatilersimasut tigusartagaat nikingalluinnartarmata. Soorlulusooq aappaasoq inuttut naleqannginnerusutuut isikkuligaasarluni, tamannarpiarlu pissutaalluni toqqissiunnaarnermik ilaqartartumik annertuumik pilersitsiviusarluni.

 

Pineqartut ataatsimut isigalugit akissuteqaatip soorlulusooq ersersikkaa qa-nga illua-tungiliuttut sakkortoqisumik isorinnittarsimanerat tusaqqusaarutaannaasarsimanerluni? Paatsuungassaajunnaarlutik saqqummerput, ilami immaqa oqassalluni ingasanngilaq issiavimmut inissinniutituut atortarsimannginnerpaat?

 

Atassummiit uggornartutut oqaatigissavarput pitsanngortaasaasussat saqqummiunneqarneranni suusupagiininneq taamak ersaritsigimmat tamanna ajuusaarutigalugu oqaatigissagatsigu.