Samling
Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for at ændre Landstingsforordning nr. 10 af 12. november 2001 om støtte til fiskeri, fangst og landbrug, således at landbrugsstøtten bliver udskilt fra forordningen og fremover bliver varetaget af konsulenttjenesten for landbrug.
(ATASSUT’s Landstingsgruppe: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen og Jakob Sivertsen).
1. behandling.
Svarnotat
(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked)
I beslutningsforslaget fra Atassut’s landstingsgruppe lægges op til, at Landsstyret skal arbejde for at ændre erhvervsstøtteforordningen med det formål, at landbrugsstøtten bliver udskilt fra forordningen og fremover bliver varetaget af Konsulenttjenesten for landbrug. Baggrunden er et ønske om at undgå dobbeltadministration og forkortelse af sagsbehandlingstiden.
Landsstyret er enig med forslagsstillerne i intentionerne bag forslaget. Hovedsigtet i forslaget ligger langt hen ad vejen på linje med overvejelser, der har pågået omkring den fremtidige organisering af forvaltningen omkring erhvervsstøtteforordningen i forhold til landbrugssager.
I forbindelse med et aktuelt arbejde omkring formulering af et forslag til en ny landbrugspolitik er der påvist et behov for at se nærmere på erhvervsstøtten til landbrug i det hele taget, herunder opstramning i visse former for tilskud. Målet er blandt andet at optimere støtten og undgå at give subsidier til at opbygge en overkapacitet på visse maskintyper, idet dette både vil være dyrt for samfundet og belaste driftsøkonomien for de berørte fåreholdere. Derfor vil der i løbet af det kommende år skulle foretages en revision af erhvervsstøtteforordningen.
I det kommende lovforberedende arbejde et det også hensigten at skulle se på konkrete muligheder for at lette administrationen af støtteordningen uden at gå på kompromis med behovet for at sikre lødigheden i de projekter, som finansieres via ordningen. Det skal herunder vurderes, hvor stor en del af selve administrationen, der eventuelt kan flyttes til Konsulenttjenesten for Landbrug.
Samtidig må der nødvendigvis sikres den fornødne sammenhæng mellem de beskrevne finansieringsstøttemuligheder i erhvervsstøtteordningen og de økonomiske rammer, som stilles til rådighed via finansloven. Som bekendt er rammerne til erhvervsstøtten på finansloven ved flere lejligheder blevet reduceret. Dette stiller krav til nytænkning for at optimere bevillingerne.
Det er antageligt en forudsætning, at erhvervsstøtten til landbruget fremover primært ydes som tilskud og ikke som lån, hvis der skal ske større besparelser i administrationen af erhvervsstøtte til landbrugsformål i forbindelse med en flytning af sagsbehandlingen heraf til Konsulenttjenesten for Landbrug i Qaqortoq,. Opbygning af en ny låneadministration til erhvervsstøtte til landbrug i Qaqortoq sideløbende med den eksisterende låneadministration i Nuuk vil ikke medføre besparelser, nok snarere tværtimod.
Samtidig skal det bemærkes, at hurtigere og nemmere låneadgang antageligt kun i begrænset omfang bidrager til en mere rentabel drift af fåreholderstederne.
I det videre forløb er derfor behov for en nærmere vurdering af, hvordan en tilpasning af administrationen bedst kan tilrettelægges, så der undgås hovsa-løsninger. I den forbindelse vil der naturligvis skulle være en løbende dialog med Konsulenttjenesten for Landbrug, Landbrugsrådet og SPS, så løsningen vil kunne fungere i praksis og trække i den rigtige retning landbrugspolitisk.
Arbejdet ventes tilendebragt, så Landstinget kan få præsenteret et forslag til en revision af erhvervsstøtteforordningen i 2005, som samtidig bør afstemmes med udarbejdelsen af finanslovsforslaget for 2006.
Uagtet at Landsstyret således ser med sympati på forslaget og vil inddrage det i det kommende arbejde med revision af erhvervsstøtteforordningen, kan Landsstyret ikke tilslutte sig forslaget i sin nuværende form, idet dette vil ligge uheldige bindinger på selve det lovforberedende arbejde.
På denne baggrund skal Landsstyret indstille, at forslaget ikke nyder fremme.
Aalisarnermut, piniarnermut nunalerinermullu tapersiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata nr. 10, 12. november 2001-imeersup allanngortinneqarnissaa siunertaralugu, taamaalilluni nunalerinermut tapersiisarneq immikkoortinneqalerluni nunalerineq pillugu siunnersuisarfimmit ingerlanneqalernissaa siunertaralugu Naalakkersuisut sulissuteqaqqullugit Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoq)
Siullermeerinninneq
Akissuteqaat
Atassutip Inatsisartuni ilaasortaatitaasa aalajangiiffigisassatut siunnersuutaanni siunniunneqarpoq, aalisarnermut, piniarnermut nunalerinermullu inuussutissarsiutinut tapersiisarnermi peqqussutip allannguuteqartinneqarnissaa, tassalu siunissami nunalerinermut tapersiisarneq peqqussummit immikkoortinneqassasoq Nunalerineq pillugu Siunnersuisarfimmit isumagineqalersillugu. Marloqiusamik allaffissortarnerup aammalu tapersiisarneq pillugu allaffissornikkut suliassat sivikinnerusumik suliarineqartalernissaat tunuliaqutaavoq.
Siunnersuuteqartut siunnersuummi siunertarisaat Naalakkersuisunit isumaqataaffigineqarput. Siunissaq eqqarsaatigalugu siunnersuummi pingaarnerutinneqartoq tassaavoq nunalerinermi suliassanut tunngatillugu inuussutissarsiutitigut tapersiisarnissaq pillugu peqqussutip siunissami aqunneqarnissaata aaqqissuunneqarnissaa pillugu eqqarsaatersuutinut naapertuulluinnartoq.
Nunalerinermi ingerlatsinissamut nutaamut siunnersuutip oqaasertalersugaaneranut atatillugu suliaqarnermi paasineqarpoq, ataatsimut isigalugu nunalerinermut inuussutissarsiutitigut tapersiisarnissap qanimut misissuiffigineqarnissaanik pisariaqartitsineq, tassunga ilaalluni taperseeriaatsit ilaasa sukateriffigineqarnissaat. Siunertaasut ilagaat tapersiisarnerup pitsaanerulersinneqarnissaa maskiinallu suussusiisa ilaasa pitsanngoriartortinneqartarnerannut tapiissuteqarnaveersaarnissaq, tamannami inuiaqatigiinnut akisuallaassammat savaatilinnullu pineqartunut ingerlatsinermi aningaasaqarnikkut artukkiisussaammat. Taamaattumik ukiuni tulliuttuni inuussutissarsiutinik tapersiisarneq pillugu peqqussut iluarsartuunneqartariaqassaaq.
Inatsisilerilluni suliaqarnissani aammattaaq siunertaavoq tapersiisarnermi aaqqissuussinerup allaffissornikkut oqilisaavigineqarnissaanut erseqqissunik periarfissanik misissuinissaq, aaqqissuussinikkoorlugu suliniutit tatiginassusiisa qularnaarneqarnissaannut pisariaqartitsinermi eqqarsaatersuuteqarnissaq ilanngunnagu. Tamatuma saniatigut naliliiffigineqassalluni, allaffissornerup ilaata qanoq annertutigisup Nunalerineq pillugu Siunnersuisarfimmut nuunneqarsinnaanissaa.
Peqatigitillugu inuussutissarsiutinik tapersiisarnermut aaqqissuussinermi aningaasaliinissamik tapersiisarnermut periarfissat allaaserineqartut aningaasaqarnikkullu killiliussat aningaasanut inatsisitigoortumik atugassanngortinneqartartut akornanni ataqatigiinneq qularnaarneqartariaqassaaq. Naluneqanngitsutut aningaasanut inatsimmi inuussutissarsiutinik tapersiisarnermut killiliussat arlaleriarluni ikilisinneqartarsimapput. Tamanna aningaasaliissutit pitsaanerulersinneqarnissaannut nutaamik eqqarsalernissamik piumasaqaateqartitsivoq.
Qularnanngitsumik naatsorsuutigineqassaaq siunissami nunalerinermut inuussutissarsiutitigut tapersiisarneq pingaarnerusumik taarsigassarsiaanngitsunik tapiissutitulli tunniunneqartassasoq, nunalerinermi siunertanut inuussutissarsiutitigut tapersiisarnermi suliamik ingerlatsinerup Qaqortumi Nunalerineq pillugu Siunnersuisarfimmut nuunneqarneranut atatillugu allaffissornikkut aqutsinermi sipaaruteqarnissat annertunerusut pissappata. Nuummi taarsigassarsianik allaffissornikkut aqutsinermut ingerlanneqareersumut peqatigitillugu Qaqortumi inuussutissarsiutitigut tapersiisarnermut taarsigassarsiniarnerup nutaamik allaffissornikkut aqunneqarnerata piorsarnera sipaarutinik kinguneqassanngilaq, akerlianilli pisoqarsinnaalluni.
Peqatigillugu oqaatigineqassaaq sukkanerusumik ajornannginnerusumillu taarsigassarsiniarsinnaaneq savaateqarfiit imminut akilersinnaanerusumik ingerlanneqarnissaannut taamaallaat annikitsuinnarmik ikiorseeqataasinnaammat.
Ingerlaqqissagaanni allaffissornikkut aqutsinerup qanoq iliorluni aaqqissuunneqarnermigut naleqqussarneqarsinnaanerata erseqqinnerusumik naliliivigineqarnissaa taamaattumik pisariaqartinneqarpoq, taamaalilluni aaqqiigasuartarnerit pinngitsoorneqassammata. Tamatumunnga atatillugu soorunami Nunalerineq pillugu Siunnersuisarfik, Nunalerinermut Siunnersuisoqatigiit aamma SPS ingerlaavartumik oqaloqatigineqartassapput, taamaalilluni aaqqiissuteqarnissaq piviusumik atuutitinneqalissammat aammalu nunalerinermi politikkimut ilorraap tungaanut ingerlatinneqarluni.
Suliaqarneq naammassissangatinneqarpoq, taamaalilluni Inatsisartut 2005-imi inuussutissarsiutinik tapersiisarneq pillugu peqqussutip iluarsartuunneqarnissaanut siunnersuummik saqqummiussivigineqarniassammata, peqatigitillugulu 2006-imut aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip suliarineqarneranut ilaatinneqartilerlugu.
Taamaalilluni Naalakkersuisut siunnersuut qanorluunnit isumaqatigitigigaluarpassuk inuussutissarsiutinillu tapersiisarneq pillugu peqqussutip iluarsartuunneqarneranut ilannguppassuk, maannakkut siunnersuutip taamatut ilusilerneqarnera Naalakkersuisut isumaqatigisinnaanngilaat, tamannami inatsisinik piareersaalluni sulinermut attuisumik kinguneqarnerluttussaammat.
Tamanna tunngavigalugu Naalakkersuisut inassutigissavaat siunnersuutip tunuartinneqarnissaa.