UPA2004/86

                                                                                               30. april 2004

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for at ændre Landstingsforordning nr. 10 af 12. november 2001 om støtte til fiskeri, fangst og landbrug, således at landbrugsstøtten bliver udskilt fra forordningen og fremover bliver varetaget af konsulenttjenesten for landbrug.

(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen & Jakob Sivertsen, Atassut)

(1. behandling)

 

 

Det er Siumut’s mål bestandigt at vurdere og forbedre forholdene for fiskeriet, fangererhvervet og landbruget. Dette skal ske i respekt for hinanden og med en erkendelse af, at vi lever i et meget stort land med en vidstrakt kystlinie, hvor forholdene og mulighederne er meget forskelligartede afhængig af, om vi taler Nordgrønland, Sydgrønland, Vestgrønland eller Østgrønland. Alene disse kendsgerninger forpligter os til hele tiden at tilpasse forholdene til dagens krav og fremtidens mål, og dertil hører også lovgivningen.

 

Tænker vi på de forløbne år er de krav, vi som befolkning i vort land stiller til os selv blevet større og større. Det grønlandske samfund befinder sig i en periode, hvor vi bliver mere og mere bevidste. Efterspørgslen efter bedre selvforsyning, ikke mindst med kødprodukter, er naturligt nok stadig stigende. I denne diskussion indgår fåreholderne og udøverne af landbrug som nødvendige elementer, og deres betydning vil uden tvivl vokse i de kommende år.

 

Atassut’s forslag til landstingsbeslutning indebærer, at forordningen om støtte til fiskeri, fangst og landbrug bliver ændret, således at landbrugsstøtten bliver udskilt fra forordningen og i stedet varetages af konsulenttjenesten for landbrug.

 

Vi har i Siumut med interesse studeret Atassut-gruppens forslag, og kan erklære os enige på det punkt, hvor det er vigtigt, at det er væsentligt så vidt muligt at placere beslutningsmyndigheden tæt på brugerne, og at dette mål bliver indfriet i fremtiden, ligesom det er nødvendigt at indføre ordninger med en så smidig administration som muligt.  Administration er i dette land et betydende erhverv, og vi har besluttet, at målet er, at vi skal skære ned på administrationen.

 

Landsstyret siger i deres svarnotat til Atassut’s landstingsgruppe, at landsstyret er enig med forslagsstillerne i intentionerne bag forslaget, og at der med tanke på fremtiden er et arbejde i gang omkring formulering af et forslag til en ny landbrugspolitik og en dertil knyttet forordning om landbrugsstøtte, og at resultaterne af dette arbejde vil blive forelagt Landstinget.

 

Vi har i Siumut også forstået, at der i de foregående år har været et samarbejde mellem Landsstyreområdet for Landbrug og Konsulenttjenesten og en diskussion om, hvor det vil være mest hensigtsmæssigt at placere det ene og det andet.

 

Vi mener i Siumut, at vi må afvente arbejdets færdiggørelse, og vi vil til den tid vende tilbage til spørgsmålet.

 

Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut henvise forslaget til 2. behandling.

 

 

Ole Dorph

SIUMUT

 

 

 

 

 

UKA2004/86

29. april 2004

 

 

 

 

Aalisarnermut, piniarnermut nunalerinermullu tapersiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata nr. 10. 12. november 2001-imeersup allanngortinneqarnissaa siunertaralugu, taamaalilluni nunalerinermut tapersiisarneq immikkoortinneqalerluni nunalerineq pillugu siunnersuisarfimmit ingerlanneqalernissaa siunertaralugu Naalakkersuisut sulissuteqaqqullugit Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Atassutip Inatsisartuni ilasortaatitai)

 

Siullermeerneqarnera.

 

 

Siumup anguniagaraa aalisarnikkut, piniarnikkut nunaateqarnikkullu atukkat nalilersortuarnissaat pitsanngorsartuarnissaallu ataavartumik pisassasoq immitsinnut ataqqeqatigiilluta, nassuerutigalugulu nunaqaratta nunarujusuarmik isorartoqisumik assigiinngeqisunillu avannaaniit, kujataanut kitaaniit tunumut atugassaqarfiusumik. Tamannaannarluunniit pisussaaffiliivoq ullunut atukkatsinnut siunissamilu anguniagassanut naleqqussartuarnissatsinnut, tamatumuuna ilanngullugu Inatsisiliornikkut.

 

Ukiut kingulliit eqqarsaatigalugit nunatsinni inuuniarnitsinni immitsinnut piumaffiginninnerput annertusiartorpoq, kalaallit inuiaqatigiit eqqeeriartorput, immitsinnut pilersornissarput, minnerunngitsumik neqissaqarniarnerup tungaatigut ullumikkornit annertunerusumik kissaatigineqaleraluttuinnarpoq tupinnanngitsumik. Oqallinnermilu taassani savaatillit nunalerinermillu inuuniuteqartut pingaaruteqarluinnartumik inissisimapput, tamannalu ukiuni tulliuttuni annertusiartuinnartussaavoq.

 

Atassutip Inatsisartuni ilaasortaatitaasa aalajangiiffigisassatut siunnersuutaanni anguniarneqarpoq, aalisarnermut, piniarnermut nunalerinermullu inussutissarsiutinut tapersiisarnermi peqqussutip allannguuteqartinneqarnissaa, taamaasilluni siunissami nunalerinermut tapersiisarneq peqqussummit immikkoortinneqassasoq, Nunalerineq pillugu Siunnersuisarfimmit isumagineqartussanngorlugu.

 

Siumumit Ataassutip Inatsisartuni ilaasortaatitaasa siunnersuutaat soqutigalugu misissorsimavaat, ugguunalu isumaqatigalugu atuisunut sapinngisamik qaninnerpaamik aalajangiisarnerup inissinnissaa siunissami pisariaqarluinnarmat, allaffissornikkullu pisariinnerpaamik aaqqiinissaq aammattaaq pisariaqarluni. Allaffissornermermi nunatsinni inuuniuteqarnerput annertoreerpoq isummiussaavorlu siunniunneqarlunilu taassuma anikillisarnissaa.

 

Naalakkersuisut Atassutip Inatsisartuni ilaasortaatitaasa siunnersuutaannut akissumminni oqaatigaat siunnersuummi siunertarisat Naalakkersuisunit isumaqataaffigineqartut, aammalu manna siunissaq eqqarsaatigalugu nunalerinermi suliassanut tunngatillugu inuussutisarsiutitigut tapersiisarnissaq pillugu peqqussutip siunissami qanoq isikkoqarnissaa suliaralugu naapertuuttunngortinneqarnissaa anguniarlugu ingerlanneqartoq naamassippat Inatsisartunut saqqummiunneqartussaq.

 

Siumumiittaaq paasisimavarput ukiuni kingullerni Naalakersuisoqarfik Nunalerineq pillugu Siunnersuisarfiullu akornanni suleqatigiinneq ingerlanneqartoq suna sumilu ingerlanneqaruni pitsaanerpaamik sunniuteqarnerpaamillu pissasoq.

 

Siumumiit isumaqarpungut suliap ingerlasup  naammassinissaa utaqineqartariaqartoq, naammassippat inimi maani uterfigiumaaratsigu.

 

Tamatut oqaaseqarluta suliap taamatut isikkoqarluni aappassaanneerneqarnissaa Siumumup inassutigissavaa.  

 

 

Ole Dorph

Siumut.