BETÆNKNING

 

Afgivet af Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg

 

vedrørende

 

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for ansættelse af flere toldere samt for at forhandle med den danske regering med henblik på større politibemanding, der skal sikre formindskelse af indførsel af forbudte euforiserende stoffer til Grønland

 

Afgivet til forslagets 2. behandling

 

 

Landstingets udvalg har under behandlingen bestået af:

 

Landstingsmedlem Kalistat Lund, Siumut, formand

Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, næstformand

Landstingsmedlem Jensine Berthelsen, Atassut

Landstingsmedlem Per Skaaning, Demokraterne

Landstingsmedlem Ole Thorleifsen, Siumut

Landstingsmedlem Finn Karlsen, Atassut, suppleant

 

Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg har efter 1. behandlingen under FM2004 gennemgået ovennævnte forslag med be­mærkninger.

 

Deputationer

Udvalget har som led i behandlingen afholdt et møde med direktør Kaare Hagemann, Skattedirektoratet og Politimesteren i Nuuk.

 

På mødet modtog Udvalget en grundig orientering om de regler og procedurer, hvis formål er at modvirke indførslen af euforiserende stoffer til Grønland. Orienteringen var fortrolig, hvorfor den ikke vil blive redegjort for i nærværende betænkning.

 

Forslagets indhold

Nærværende forslag tager sigte på begrænsning af indførslen af forbudte euforiserende stoffer til Grønland.

 

Forslaget har sin baggrund i Landstingets tidligere arbejde, hvor der bl.a. på forårs såvel som efterårssamlingen 2002 blev drøftet forskellige tiltag m.h.p. at begrænse tilførslen af sådanne stoffer.

 

Det er forslagsstillernes ønske, at Landstyret pålægges at arbejde for ansættelse af flere toldere, samt for i samarbejde med politimesterembedet i Grønland, at forhandle med den danske regering m.h.p. at sikre en større politibemanding i Grønland for på denne vis at modarbejde indførslen af forbudte euforiserende stoffer.

 

Et flertal i udvalget bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit, og Demokraterne skal om forslaget bemærke:

 

Udvalgsflertallet finder tankerne bag Atassuts forslag sympatiske, men finder samtidig at forslaget er utilstrækkeligt. Problemerne med indførsel og brug af euforiserende stoffer i Grønland lader sig ikke løse blot ved øgede sikkerhedsforanstaltninger ved indfaldsportene til landet. Der er i stedet for behov for en samlet prioritering af midlerne m.h.p. en holdningsændring i befolkningen. Denne holdningsændring skal ske i dialog med både borgerne og de nuværende brugere af euforiserende stoffer. Der bør samtidig gennemføres et målrettet informationsarbejde på uddannelsesstederne og i de unges miljøer. Udvalgsflertallet finder på denne baggrund, at bekæmpelsen af euforiserende stoffer bedst sker via det igangsatte arbejde i Alkohol- og Narkotikarådet samt Paarisa. Udvalgsflertallet finder ligeledes, at politiets udskiftning af tjenestehunde, således at der anskaffes 3 narkohunde, er et positivt skridt i den rigtige retning.

 

Virkningen af Atassuts forslag er usikker, ligesom forslaget må formodes at være for omkostningstungt i forhold til forslagets forventede effekt.

 

Udvalgsflertallet ønsker endelig at opfordre Landsstyret til at undersøge mulighederne for, at autorisere særligt udpegede ansatte hos Royal Arctic Line med myndighed til at foretage fiskal- såvel som narkotikakontrol.

 

Ovennævnte udvalgsflertal indstiller på denne baggrund forslaget til Landstingets forkastelse.   

 

 

Et mindretal i udvalget bestående af Atassut skal om forslaget bemærke:

 

Landstinget har nu i flere omgange drøftet  mulighederne for begrænsning af euforiserende stoffers adgang til Grønland. Imidlertid må det konstateres, at der fortsat er alvorlige problemer i alle alders- og samfundsgrupper med euforiserende stoffer. Som ansvarligt Landsting kan vi ikke sidde dette alvorlige problem overhørigt længere, hvorfor Atassut skal opfordre alle partier til at støtte nærværende forslag. Hermed sikres der et længe savnet grundlag for en reel bekæmpelse af vores måske alvorligste samfundsproblem. Fremtiden for vore børn og unge er for kostbar til, at vi fortsat kan trække os politisk tilbage i denne alvorlige sag.

 

Ovennævnte udvalgsmindretal indstiller på denne baggrund forslaget til Landstingets vedtagelse.

 

 

Med disse bemærkninger skal Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg overgive forslaget til 2. behandling.

 

 

 

	Kalistat Lund, Formand
Agathe Fontain, Næstformand		Jensine Berthelsen
Per Skaaning		Ole Thorleifsen

 

Ilanngaaserisunik amerlanerusunik atorfinitsitsisoqarnissaanik

Naalakkersuisut suliniuteqarnissaannik aamma politiinik ikiaroornartulerisunut

akiuiniartunik amerlanerusunik atorfinitsitsinissaq siunertaralugu

Naalagaaffimmut isumaqatigiinniarnissaannik Naalakkersuisut peqquneqarnissaannut,

taamaalilluni ikiaroornartut anngiortumik nunatsinnut eqqussorneqarnerisa

millisarnissaanik sulineq annertusisinnaaqqullugu

Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut

 

pillugu

 

Inatsisartut Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliaata

 

ISUMALIUTISSIISSUTAA

 

siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani saqqummiunneqartoq

 

 

Inatsisartut Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliaat suliarinninnermini ukuninga inuttaqarpoq:

 

Inatsisartunut ilaasortaq Kalistat Lund, Siumut, siulittaasoq

Inatsisartunut ilaasortaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, siulittaasup tullia

Inatsisartunut ilaasortaq Jensine Berthelsen, Atassut

Inatsisartunut ilaasortaq Per Skaaning, Demokraatit

Inatsisartunut ilaasortaq Ole Thorleifsen, Siumut

Inatsisartunut ilaasortaq Finn Karlsen, Atassut, sinniisussaq

 

Inatsisartut Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliaata UPA 2004-mi siullermeerinerup kingorna siunnersuut siuliani taaneqartoq nassuiaatai ilanngullugit misissuataarpaa.

 

Sassartitsinerit

Akileraartarnermut pisortaqarfimmi pisortaq Kaare Hagemann Nuummiittorlugu Politimesteri ataatsimiititaliap suliarinninnerminut atatillugu ataatsimeeqatigisimavai.

 

Ataatsimiinnermi Kalaallit Nunaannut ikiaroornartunik anngiortumik eqqussuineq akiuiffiginiarlugu maleruagassat ingerlatseriaatsillu pillugit ataatsimiititaliaq sukumiisumik paasissutissiiffigineqarpoq. Paasissutississutit isertuussaapput, taamaattumillu isumaliutissiissummi uani nassuiaateqarfigineqartussaanatik.

 

Siunnersuutip imarisaa

Kalaallit Nunannut ikiaroornartut inerteqqutaasut anngiortumik eqqussuunneqarnerat siunnersuutip uuma milliliiffiginiartussaavaa.

 

Inatsisartut siusinnerusukkut suliaannit siunnersuut toqqammaveqarpoq, ilaatigut 2002-mi upernaakkut ukiakkullu ataatsimiinnermi ikiaroornartunik tamakkuninnga anngiortumik eqqussuinerup millisaaffigineqarnissaa pillugu suliniutit assigiinngitsut oqaluuserineqarsimallutik.

Siunnersuuteqartup kissaatigaa, Naalakkersuisut ilanngaaserisunik amerlanerusunik atorfinitsitsisoqarnisaa pillugu suliniuteqassasut kiisalu Kalaallit Nunaanni politimestereqarfik suleqatigalugu danskit naalakkersuisuinut isumaqatiinniartoqassasoq Kalaallit Nunaannut ikiaroornartumik iner-teqqutaasunik anngiortumik eqqussuinermut akiuiniartussanik politiinik amerlanerusunik atorfinitsitsisoqarnissaa qulakkeerniarneqarnissaa anguniarlugu.

 

Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut Siumumeersut, Inuit Ataqatigiinneersut Demokraatineersullu siunnersuummut ima oqaaseqaateqarumapput:

 

Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut Atassutip siunnersuutaani eqqarsaataasut iluarinartutut isigaat taamaattorli siunnersuut amigaateqartutut isigalugu. Kalaallit Nunaanni ikiaroornatunik eqqussuinermut atuinermullu ajornartorsiutit nunamut maanga isaaffinni sillimaniarnermi iliuusaasartut annertusinerinnaasigut qaanngerneqarsinnaanngillat. Inuttaasut akornanni eqqarsartaatsip allanngortinnissaanut aningaasat ataatsimoorussamik tulleriiaarneqarnerat matumani taarsiullugu atorfissaqartinneqarpoq. Eqqarsartaatsip tamatuma allanngortinnissaa innuttaasunik ikiaroornartunillu maannakkut atuisuusut oqaloqatiginerisigut pisariaqarpoq. Tamatuma ilutigisaanik ilinniartoqarfinni inuusuttullu najortagaanni tunaartaqarluartumik paasititsiniaasoqartariaqaraluarpoq. Tamanna toqqammavigalugu ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut isumaqarput, ikiaroornartunik pitsaanerpaamik akiuiniartoqarsiinnaasoq Imigassaq Ikiaroornartorlu pillugit Siunnersuisoqatigiit Paarisallu suliaat ingerlanneqareersut aqqutigalugit. Taamatuttaaq, politiit qimminik sulinermi atorneqartartunik taarsiiniarnerat taamaalillunilu qimminik pingasunik ikiaroornartussarsiornermi atortakkanik pissarsisoqarluni, pitsaasup tungaanut alloriarnerusoq ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut isumaqarfigaat.

 

Atassutip siunnersuutaata sunniutissai nalorninarput, taamatullu siunnersuutip sunniuteqarnissaanik naatsorsuutigineqartunut siunnersuummut sanilliullugu aningaasartuutissat oqimaappallaassangatinneqarput.

 

Kiisalu Royal Arctic Line-mi sulisut immikkut toqqakkatut akuerisat aningaasaqarnermut tunngasunut ikiaroornartunillu nakkutilliinermut piginnaanilerneqarsinnaanerat pillugu Naalakkersuisut misissuinissamut kaammattorneqassasut ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut kissaatigaat.

 

Tamanna tunngavigalugu Inatsisartut siunnersuut itigartitsissutigissagaat siuliani taaneqartut ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut inassuteqaatigissavaat.

 

Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartoqAtassut siunnersuut pillugu ima oqaaseqaateqarumavoq:

 

Ikiaroornartup nunatsinnut eqqussuunneqarnerata annikilliliiffigineqarnissaannut periarfissat Inatsisartut manna tikillugu arlaleriarlutik oqaluuserereerpaat. Taamaakkaluartoq ukioqatigiiani tamani inuiaqatigiinnilu inuit assigiinngitsut akornanni ikiaroornartumik annertuumik ajornartorsiuteqarneq suli atuuttoq nassuerutigineqartariaqarpoq. Annertuumik ajornartorsiuteqarneq tamanna Inatsisartutut akisussaassuseqartutut asuli tusaanngitsuusaaginnarsinnaanngilarput, taamaattumik siunnersuut una partiinit tamanit taperserneqaqqullugu Atassut kaammattuuteqassaaq. Taamalior-nikkut inuiaqatigiit ajornartorsiutaat annertooq piviusumik akiorneqarnerani qangali maqaasineqartut qulaarnaarlugu toqqammaviliiffigineqarsinnaanngussapput. Suliami uani ilungersunartumi naalakkersuinikkut tunuartiinnassagutta tamanna meerartatsinnut inuusuttortartsinnullu siunissaq eqqarsaatigalugu akisuallaassaaq.

 

Tamanna tunngavigalugu Inatsisartut siunnersuut akuersissutigissagaat ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartup Atassummeersup inassutigissavaa.

 

 

 

Taama oqaaseqarluni Inatsisartut Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliaata siunnersuut Inatsisartunut aappassaaniigassanngortippaa.

 

 

 

 

	Kalistat Lund, Siulittaasoq
Agathe Fontain, Siulittaasup tulliga		Jensine Berthelsen
Per Skaaning		Ole Thorleifsen