Samling
14. april 2004 FM 2004/80
Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for ansættelse af flere toldere samt for at forhandle med den danske regering med henblik på større politibemanding der skal sikre formindskelse af indførsel af forbudte euforiserende stoffer til Grønland.
(Atassuts Landstingsgruppe: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen og Jakob Sivertsen)
Svarnotat
(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)
1. behandling
Landstinget har de 2 seneste efterårssamlinger drøftet problematikken omkring euforiserende stoffer. Landsstyret er glad for den politiske bevågenhed, som er i tråd med Landsstyrets fortsatte bestræbelser på bekæmpelse af indførsel og forbrug af sådanne stoffer her til lands.
Det daværende Landsstyre tilkendegav under Landstingets efterårssamling 2002, at Landsstyret og Politimesteren i Grønland ville analysere omfanget og anvendelsen af de samlede ressourcer, det være sig såvel politiets som Skattedirektoratets, med henblik på effektiviseringsforslag, herunder eventuelt forslag om allokering af yderligere ressourcer.
Landsstyret tilkendegave på Landstingets efterårssamling 2003, at Landsstyret ser meget positivt på de igangværende samt fremtidige tiltag omkring narkokontroller. Landsstyret ville følge udviklingen nøje og vil gerne fremlægge en anden løsningsmodel, såfremt der måtte vise behov for det. Dette vil imidlertid betyde øgede omkostninger.
Forslagsstillerne lægger op til at Landsstyret pålægges at arbejde for ansættelse af flere toldere samt forhandle med den danske regering med henblik på større politibemanding.
Landsstyret har tidligere tilkendegivet, at ansættelse af toldere i byerne og indsættelse af hashhunde i havnene kunne være et tiltag, om end dette ville være omkostningstungt. En løsning kunne også være forøgelse af ressourcer centralt, hvor man i samarbejde med politiet, som har lokale ressourcer, kan foretage lokal kontrol.
Jeg holdes kontinuerligt orienteret om Skattedirektoratets gode samarbejde med politiet, som er i fortsat udvikling. Der holdes mindst 4 årlige møder på strategisk plan, hvori man drøfter og lægger planer, som skal munde ud i tiltag både på den fiskale kontrol og bekæmpelse af narkotika. Dette er en fremadskridende proces både på det strategiske og operationelle plan. Således har man aftalt, hvilke konkrete fælles indsatser der skal udføres i strategiske områder, det være sig eksempelvis landets atlantlufthavne og udvalgte havne.
Jeg er orienteret om at politiet har planer om løbende udskiftning af tjenestehunde, således at der anskaffes 3 narkohunde til placering bestemte steder, netop de steder man vil sætte fokus på kontroller.
Skattedirektoratet har 2 narkohunde, der primært anvendes i Nuuk, men som også sættes i operationer ude på kysten i samarbejde med politiet. Man har således aftalt udstationering med politiet i en periode for at effektivisere indsatsen, også for at finde frem til metoder, man kan bygge fremtidige indsatser på.
Skattedirektoratets hundeførere og narkohunde deltager i årlige kurser i Danmark. Der pågår lokalt tilrettelagte træning, også i samarbejde med politiets narkohund i Nuuk. Dette er en nødvendighed for at effektivisere fælles indsatser. Som noget nyt er Skattedirektoratet inviteret til politiets fælles træningsarrangement sommeren 2004. Det er hensigten, at Skattedirektoratets ressourcer kunne blive en mere integreret del af politiets arbejde på narkotikaområdet.
Det er derfor glædeligt, at den primære myndighed, politiet er i gang med at rette mere fokus på narkotikabekæmpelsen ved omlægning og prioritering af sine ressourcer. Det er derfor vigtigt, at Skattedirektoratets deltagelse på det strategiske og operationelle plan fortsat udvides og udvikles. Det er en proces, der kræver begge myndigheders vilje, men som også må gives nødvendig tid til udvikling.
Landsstyret skal igen tilkendegive, at det er omkostningstungt at udvide staben af toldere. Det er derfor glædeligt, at politiet vil prioritere flere ressourcer på narkotikaområdet, hvor Skattedirektoratet vil indgå i det fortsat udvidede samarbejde. Bekæmpelse af narkotikaindsmugling er således i fortsat udvidelse og udvikling, og vil have Landsstyrets fortsatte bevågenhed og støtte.
Skattedirektoratet har indgået aftale med både Mittarfeqarfiit og Post Greenland, hvorefter udpege-de medarbejdere er tillagt myndighed til at foretage fiskale kontroller, men også narkotikakontrol. Skattedirektoratet har vejlednings- og udviklingsopgaver overfor disse medarbejdere. Således er der allerede ressourcer tilstede lokalt. Landsstyret vil arbejde for fortsat uddannelse af disse medarbej-dere i samarbejde med de to myndigheder. Landsstyret vil endvidere kontinuerligt vurdere behovet for yderligere ressourcer og i givet fald indarbejde det i kommende finanslovforslag.
Kontrolarbejdet gør det imidlertid ikke alene. For bekæmpelse af narkotika må der fortsat afsættes ressourcer på såvel centralt som lokalt til forebyggende og sundhedsfremmende indsatser, med fokus på landets børn og unge. Åbenhed om narkotiske stoffers skadelige virkninger bør føre til almen viden i samfundet, som på længere sigt kan medvirke til mindsket interesse. Landsstyre-medlemmet for Sundhed har anmodet Alkohol- og Narkotikarådet om særskilt at fremkomme med forslag til indsatser imod hash. Landsstyret agter fortsat at prioritere den centrale forebyggelse i PAARISA og vil opfordre til, at kommunerne gennem de lokale forebyggelsesudvalg også prioriterer opgaven med bekæmpelse af euforiserende stoffer.
Landsstyret kan således ikke anbefale vedtagelsen af beslutningsforslaget. Derimod kan Landsstyret anbefale, at Landsstyret kontinuerligt vurderer kontrol- og forebyggelsesindsatsen, med henblik på igangsættelse af eventuelle tiltag, herunder ansøgning om bevillingstiltag og drøftelse med regeringen.
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
14. april 2004 UPA 2004/80
Ikiaroornartunik inerteqqutaasunik Kalaallit Nunaannut eqqussuinerup millisarneqarnissaa qulakkeerniarlugu ilanngaaserisut amerlanerusut atorfinitsinneqarnissaasa kiisalu politiit amerlanerunissaat siunertaralugu danskit naalakkersuisuinik isumaqatiginninniarnissap Naalakkersuisunit sulissutigineqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiussinissaannik siunnersuut.
(Atassutip Inatsisartuniittuutitai: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen aamma Jakob Sivertsen)
Akissuteqaat
(Aningaasaqarnermut nunanullu allanut Naalakkersuisoq)
Siullermeernera.
Ikiaroornartut ajornartorsiutaanerat Inatsisartut ukiaanerani ataatsimiittarnerminni kingullerni marlunni oqallisigisarpaat. Politikkikkut eqqummaarinneq taanna Naalakkersuisut nunamut maanga tamakkuninnga eqqussuinermik atuinermillu akiuiniartuarnerannut naapertuuttoq Naalakkersuisut nuannaarutigaat.
Inatsisartut 2002-mi ukiakkut ataatsimiinneranni taamanikkut naalakkersuisuusut neriorsuutigaat sulisut tamarmiusut, tassa politiini aamma Akileraartarnermut Pisortaqarfimmi amerlassusiat qanorlu atugaanerat Naalakkersuisut Kalaallillu Nunaanni Politimesterip misissuiffigissagaat, pitsanngorsaatissanik siunnersuusiornissaq, immaqalu sulisunik amerlanerusunik nuussisinnaanissamik siunnersuuteqarnissaq siunertaralugit.
Naalakkersuisut ikiaroornartunik misissuisarnerit maanna ingerlanneqartut kiisalu siunissami suliniutissat pitsaasuutikkaat Naalakkersuisut Inatsisartut 2003-mi ukiakkut ataatsimiinneranni oqaatigaat. Ineriartornerup ingerlanera Naalakkersuisut malinnaaffiginiarpaat pisariaqassappallu aaqqiissutissatut siunnersuummik allamik saqqummiussiniarlutik. Tamannali aningaasartuutit amerlanerulernissaannik nassataqartussaavoq.
Ilanngaaserisut amerlanerusut atorfinitsinneqarnissaannik kiisalu politiit amerlinissaat siunertaralugu danskit naalakkersuisuinik isumaqatiginninniarnissamik Naalakkersuisut sulissuteqaqquneqarnissaat siunnersuuteqartut anguniarpaat.
Naalakkersuisut siusinnerusukkut oqaatigereernikuuaat ilanngaaserisunik illoqarfinni atorfinitsitsinissaq qimminillu ikiaroornartunik ujaasisartunik umiarsualivinni peqalernissaq suliniutigineqarsinnaasut, naak taamaaliornissaq aningaasartuutaasorujussuussagaluartoq. Aamma qitiusumi sulisuusut amerlillugit politiinik, sumiiffinni sulisoqareersunik suleqateqarluni nakkutilliinissaq periarfissaasinnaavoq.
Akileraartarnermut Pisortaqarfiup politiinik suleqateqarluarnera annertusiartuinnartoq pillugu ingerlaavartumik ilisimatinneqartarpunga. Periusissanik pilersaarusiorluni ataatsimeeqatigiittarnerit, ilanngaaserinikkut nakkutilliinerup ikiaroornartunillu akiuiniarnerup qanoq iliuuseqarfigineqarnissaannik pilersaarusiornermik imaqartut ikinnerpaamik ukiumut sisamariarlutik ingerlanneqartarput. Tamanna pilersaarusiornikkut suliniarnikkullu siuariartorfiuvoq. Tassami suliniuteqarfiusussatigut suleqatigiilluni suut ingerlanneqassanersut isumaqatigiissutigineqarsimapput, soorlu imarpik qulaallugu timmisartut mittarfiini nunatsinniittuni umiarsualivinnilu aalajangersimasuni.
Ilisimatinneqarpunga politiit qimmiminnik ingerlaavartumik taarsiisarnissaminnik pilersaaruteqartut, tassa qimmit ikiaroornartunik ujaasisartut sumiiffinni aalajangersimasuni nakkutilliinerup annertusaaffigineqarfissaaniitinneqartussat pingasut pissarsiarineqassallutik.
Akileraartarnermut Pisortaqarfik qimminik ikiaroornartunik ujaasisartunik marlunnik peqarpoq Nuummiunerusoq, aammali politiit suleqatigalugit sinerissami sulisinneqarlutik atorneqartartunik. Taamaalilluni aamma piffissap ilaani politiinik suleqateqarluni suliniuteqarnermik pitsanngorsaanissaq isumaqatigiissutigineqarsimavoq, tassuunakkut aamma siunissami suliniutaasarumaartussanut periusissanik nassaarniarluni.
Akileraartarnermut Pisortaqarfiup sulisui qimminik paarsisuusut qimmiilu ikiaroornartunik ujaasisartut ukiumut ataasiarlutik Danmarkimi pikkorissaqataasarput. Maani aaqqissuussaasumik sungiusaasarnerit ingerlanneqartarput, aamma Nuummi politiit qimmiat ikiaroornartunik ujaasisartoq suleqatigalugu. Tamanna suleqatigiilluni suliniuteqarnissat pitsaasuunissaannut pisariaqartuuvoq. Nutaartaasoq tassaavoq politiit 2004-p aasaani ataatsimoorlutik sungiusaqatigiinnissaanni Akileraartarnermut Pisortaqarfiup peqataanissamut qaaqquneqarsimanera. Akileraartarnermut Pisortaqarfiup sulisuisa politiit ikiaroornartut tungaasigut sulineranni annertunerusumik peqataanerunissaat siuner-taavoq.
Taamaammat oqartussaasuiit, tassalu politiit sulisumikkut allanngortiterinermikkut suliassanillu tulleriiaarinermikkut ikiaroornartumik akiuiniarneq sammineruleriartormassuk nuannaarutissaavoq. Taamaattumik Akileraartarnermut Pisortaqarfiup pilersaarusiornermut suliniarnermullu peqataanerata annertusarneqarlunilu ineriartornissaa pingaartuuvoq. Suliassaq taanna oqartussaasut marluullutik suleqataaffigissallugu piumassuseqarfigisariaqarpaat, aammali suli ineriartornissaanut pisarialimmik piffissalerneqartariaqarluni.
Naalakkersuisut oqaatigeqqissavaat ilanngaaserisunik amerlisitsinissap aningaasartuutaasorujussuunissaa. Taamaammat Akileraartarnermut Pisortaqarfiup suleqataaffigiinnagassaanik politiit sulisumik amerlanerusut ikiaroornartup tungaatigut sulisinnissaannik pingaartitsinerat nuannaarutissaavoq. Tassa imaappoq ikiaroornartunik eqqussuinermik akiuiniarneq suli annertusarneqarlunilu ineriartortinneqarpoq, tamannalu Naalakkersuisunit eqqumaffigineqarlunilu tapersersorneqartuassaaq.
Akileraartarnermut Pisortaqarfiup Mittarfeqarfiit aamma Post Greenland isumaqatigiissuteqarfigisimavai, taassumalu kingunerisaanik sulisuusut immikkut toqqakkat ilanngaaserinikkut nakkutilliinermik suliaqarnissamut, aammali ikiaroornartunik misissuinissamut piginnaatinneqarput. Akileraartarnermut Pisortaqarfik sulisuusunik taakkuninnga ilitsersuissalluni ineriartortitsissallunilu pisussaaffeqarpoq. Tassuunakkut sumiiffinni sulisoqareerpoq. Sulisuusut taakku ilinniartinneqarnerisa ingerlatiinnarneqarnissaat Naalakkersuisut oqartussaasunik taakkuninnga marlunnik suleqateqarlutik sulissutiginiarpaat. Aamma sulisut amerlanerusut pisariaqartinneqarnerat Naalakkersuisut ingerlaavartumik naliliiffigisarniarpaat, pisariaqarpallu tamanna aningaasanut inatsisissatut siunnersuummut ilanngukkumaarlugu.
Nakkutilliinerli kisimi angusaqaataasinnaanngilaq. Ikiaroornartumik akiuiniarnermi suli qitiusumi sumiiffinnilu ataasiakkaani immikkoortitsisarneq ingerlaannartariaqarpoq pinaveersaartitsiniarnermi peqqinnissamullu siuarsaanernut atugassanik, nunatsinni meeqqat inuusuttullu matumani qitiutillugit. Ikiaroornartut ulorianaataasa ammasumik oqaluuserineqarnerisigut inuiaqatigiinnit nalinginnaasumik ilisimaarineqalernissaat anguneqartariaqarpoq, tamannalu piffissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu ikiaroornartut soqutigineqannginnerulernerannik kinguneqartitseqataasinnaavoq. Peqqinnissamut Naalakkersuisup Imigassaq Ikiaroornartullu pillugit Siunnersuisoqatigiit qinnuiginikuuai immikkut ikiaroornartumut hashimut akiuiniarnermi suliniutissanik siunnersuusioqqullugit. Naalakkersuisut suli qitiusumik PAARISA aqqutigalugu pinaveersaartitsiniarluni suliniutit salliutinniarpaat aammalu kommunet kaammattorneqassapput sumiiffinni ataasiakkaani pinaveersaartitsiniarnermi ataatsimiititaliat aqqutigalugit ikiaroornartunik akiuiniarneq pingaartillugu suliniuteqaqqullugit.
Taamaattumik aalajangiussinissamik siunnersuutip akuersissutigineqarnissaa Naalakkersuisut inassutigisinnaanngilaat. Akerlianilli Naalakkersuisut inassutigisinnaavaat nakkutilliinermik pinaveersaartitsiniarnermillu suliniuteqarnerup Naalakkersuisunit ingerlaavartumik naliliiffigineqartarnissaa, suliniutaasinnaasut allartinneqarnissaat siunertaralugu, matumani ilanngullugu aningaasaliissutit amerlineqarnissaannik qinnuteqarnissaq aammalu danskit naalakkersuisuinik oqaloqateqarnissaq.
Upernaakkut ataatsimiinneq 2004
Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat