Samling

 

 

 

 

                                                                                                                                   FM 2004/80.1

                                                                                                                                   29. april 2004

                                                                                                                                   Ane Hansen

 

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for ansættelse af flere toldere samt for at forhandle med den danske regering med henblik på større politibemanding der skal sikre formindskelse af indførsel af forbudte euforiserende stoffer til Grønland.

(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen og Jakob Sivertsen, Atassut)

 

 

1. behandling

 

Inuit Ataqatigiit har grundigt undersøgt Atassuts forslag til at Landsstyret skal arbejde for at ansætte flere toldere og narkobetjente. 

 

Inuit Ataqatigiit skal først udtrykke sin glæde over, at Landstinget og Landsstyret opmærksomt vil arbejde for og har interesse i at bekæmpe misbrug af og problemer omkring euforiserende stoffer i Grønland.

 

Inuit Ataqatigiit finder det særdeles vigtigt i forbindelse med bekæmpelse af euforiserende stoffer, at der laves nøje planlagte og målrettede tiltag til forebyggelsen af misbrug af euforiserende stoffer.

 

Inuit Ataqatigiit finder det ligeledes meget vigtigt, at der i forbindelse med bekæmpelsen af misbrug af euforiserende stoffer arbejdes sammen med de, de er kommet i misbrugssituation, og ikke bare forstøder disse.

 

Inuit Ataqatigiit har bemærket, at Grønlands Hjemmestyres Skattedirektorats og Politimesterembedets samarbejde for at bekæmpe den hemmelige indførsel af euforiserende stoffer er blevet forbedret i løbet af de sidste år; dette vises ved at antallet af de pågrebne, der hemmeligt vil indføre euforiserende stoffer, er øget.

 

Inuit Ataqatigiit finder det vigtigt, at en prioritering bør ske udfra en vurdering af de planlagte midler til bekæmpelse af problemerne og de faktiske midler, der er til rådighed. Det er ligeledes vigtigt, at en mest tilfredsstillende planlægning af arbejdet sker med udgangspunkt i de forhåndenværende ressourcer.  

 

Inuit Ataqatigiit er bekendt med, at Grønlands Hjemmestyre har en aftale Mittarfeqarfiit og Post Greenland om, at særligt udpeget personale har en tilladelse til at fungere som toldere, og at disse har autorisation i forbindelse med undersøgelse af hemmelig indførsel af euforiserende stoffer, ligesom der afholdes kurser og undervisning i denne forbindelse.

 

Atassuts landstingsgruppe fremfører i deres forslag, at der i forbindelse med at der hemmeligt ikke skal indføres euforiserende stoffer,  bør føres nøjere kontrol over fartøjer og trawlere, der ankommer til Grønland.

 

Inuit Ataqatigiit beder Landsstyret om at overveje, at Grønlands Hjemmestyre også autoriserer særligt udpegede ansatte i Royal Arctic Line som toldere i forbindelse med undersøgelse af hemmelig indførsel af euforiserende stoffer. På denne måde kan man bedre bekæmpe ulovlig indførsel uden brug af al for mange midler.

 

I løbet af de sidste har de skiftende landsstyrekoalitioner fremlagt forskellige målsætninger i forbindelse med bekæmpelsen af spiritus- og narkotikamisbrug.

For eksempel fremlagde Landsstyret i forbindelse med forespørgselsdebatten under landstingssamlingen i foråret 2002 om bekæmpelsen af misbrug af euforiserende stoffer sin målsætning for årene 1999 til 2003 om forebyggelsen, at målet skal være et ”Stoffrit Grønland”.

Selvom målsætning er god, viser de nuværende resultater, at resultaterne kan være meget begrænsende, når der ikke er sket en nøje planlægning. 

 

Inuit Ataqatigiit har bemærket, at der i de mindre kommuner og som ikke er politidistrikter er væsentlige problemer i forbindelse med kriminalitet og misbrug, tilfældet er det samme i bygderne, hvor kommunefogedernes vilkår er yderst ringe. I de mindre kommuner samt bygderne er problemerne omkring euforiserende stoffer blevet mere synlig, og dette må også bekæmpes.

 

Vi vil opfordre Landsstyret til at skabe dialog med den danske regering for at løse problemerne også i disse sammenhænge.

 

Der er nu gået 12 år, siden Retsvæsenskommissionens arbejde begyndte, og hvor der hidtil ikke er vist nogen resultater fra dette arbejde.

 

Siden dengang er spørgsmål vedrørende politiet, retsvæsenet og kommunefogederne blevet henvist til Retsvæsenskommissionens arbejde. Da vi har ventet resultaterne i 12 år, vil Inuit Ataqatigiit opfordre Landsstyret til også i denne sammenhæng,  at henvende sig til den danske regering, om hvorledes kommissionens arbejde vil benyttes; vi kan ikke vente med hænderne på skødet, der bør ske action.

 

Inuit Ataqatigiiit mener desuden i forbindelse med bekæmpelsen af euforiserende stoffer, at forholdene i de lande, hvor handlen med disse sker, bør følges. Det er desuden vigtigt, at tiltag i forbindelse med bekæmpelsen i de andre lande til stadighed forfølges.

 

Inuit Ataqatigiit mener, at de bedste resultater i forbindelse med bekæmpelsen opnås, når man ser på problemerne under ét og i samarbejde med befolkningen. Derfor mener vi ikke, at problemet kun kan løses ved at øge antallet af tolderne og politiet.

 

Landsstyret oplyser i deres svarnotat, at Grønlands Hjemmestyre i tæt samarbejde med Politimesterembedet p.t. er i færd med at udarbejde strategiske og operationelle planer, og Inuit Ataqatigiit finder derfor ikke grundlag for, at øge antallet af  toldere og politibetjente i forbindelse med bekæmpelsen af indførslen af euforiserende stoffer.

 

 

                                                                                                                                 

     UPA 2004/80.1

                                                                                                                                        29 april 2004

                                                                                                                                       Ane Hansen

 

 

Ilanngaaserisunik amerlanerusunik atorfinitsitsisoqarnissaanik Naalakkersuisut suliniuteqarnissaannik aammalu politiinik ikiaroornartulerisunut akiuiniartunik amerlanerusunik atorfinitsitsinissaq siunertaralugu Naalagaaffimmut isumaqatigiinniarnissaannik Naalakkersuisut peqquneqarnissaannut, taamaalilluni ikiaroornartut anngiortumik nunatsinnut eqqussorneqarnerisa millisarnissaanik sulineq annertusisinnaaqqullugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen aamma Jakob Sivertsen, Atassut)

(Siullermeernera)

 

 

Atassutip Inatsisartuni ilaasortaatitaasa ilanngaaserisut amerlineqarnissaannik, politiinillu ikiaroornartulerisunik amerlanerusunik atorfinitsitsinissaq siunertaralugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaanik siunnersuutaat, Inuit Ataqatigiinniit sukumiisumik misissuiffigisimarvarput.

 

Siullermik Inuit Ataqatigiinniit oqaatigerusupparput nuannaarutigigatsigu nunatsinni ikiaroornartumik  atornerluinermik ajornartorsiuteqarnermillu akiuiniarneq,  Inatsisartuni Naalakkersuisunilu ersarissumik suliniarfigineqarnissaa soqutigineqarluarluni eqqummaariffigineqarmat.

 

Inuit Ataqatigiinnit pingaaruteqartutut isigaarput, ikiaroornartumik allanillu inuiaqatigiit akornanni ajornartorsiutaasunik akiuiniarnermi  pinaveersaartitsineq aqqutigalugu pilersaarusiorluakkamik ataqatigiittumik siunnerfilimmillu suliniarnissaq.

 

Tamatuttaaq ammma pingaartigisutut isigaarput inuit assigiinnittunik atornerluinermik ajornartorsiuteqalersimasut ajattuinnarnagit ilorraat tungaanut saateqqinnissaat siunertaralugu pineqartut peqatigalugit siunnerfilimmik sullissinissap pilersaarusiornissaa.

 

Inuit Ataqatigiinni maluginiarparput ukiuni kingullerni Namminersornerullutik Oqartussani Akileraartarnermut Pisortaqarfik Politimestereqarfiullu ikiaroornartumik anngiortumik eqqussuineq akiorniarlugu suleqatigiinnerat malunnaateqarluartumik pitsanngoriaateqarsimasoq sulilu pitsanngorsarneqartoq, soorlu ukioq kingulleq anngiortumik ikiaroornartumik eqqusseriaraluarlutik tigusaasut amerlisimanerisa tamanna takutikkaat.

 

Ajornartorsiutinik akiuiniarnermi aningaasartuutissat aningaasallu pigisat qanoq pitsaanerpaamik kinguneqarluarnerpaamillu atornissaat eqqarsaatigalugu nalilersuilluarluni tulleriiaarinissaq pingaaruteqarluinnarmat Inuit Ataqatigiinniit oqaatigerusupparput. Taamatuttaaq aamma pingartigaaq nukiit sulisullu pigeriikkat atorluarlugit kinguneqarluarnerpaamik suliniarnissap pilersaarusiornissaa.

 

Inuit Ataqatigiinni ilisimavarput Namminersornerullutik Oqartussanit Mittarfeqarfiit aamma Post Greenland isumaqatigiissuteqarfigineqarsimasut taakkunanilu sulisooreersut immikkut toqqakkat atorlugit ilangaaserinermut ingerlatsinissamik piginnaatitaasut, taakkulu anngiortumik ikiaroornartumik eqqussuinissamut akiuiniarluni misissuinissamut aamma piginnaatitaapput, taamatullu sulinissamut pikkorissarneqarlutillu ilitsersorneqartarlutik.

 

Atassutip inatsisartuni ilaasortaasa siunnersuumminni eqqartorpaat umiarsuit kilisaatillu nunatsinnut tikittartut  ikiaroornartumik anngiortumik eqqussuinnginnissaat ilangullugu nakkutigineqarnerusariaqartut.

 

Inuit Ataqatigiinni tamatuma timitalerneqarsinnaanerannut  Namminersornerullutik Oqartussat aamma Royal Artic Line-p  akornanni isumaqatigiissuteqarnikkut  sulisooreersut atorlugit  ilangaaserisoqarnermik ingerlatsisinnaaneq ilangullugu misissorneqarsinnaasutut isigaarput.  Taamaliornikkut nukiit pioreersut aningaasarpassuarnik atuinngikkaluarluni anngiortumik ikiaroornartumik allanillu inerteqqutaasunik eqqussuineq  pitsaanerusumik akiuiniartorqarsinnaammat.

 

Ukiuni kingullerni Ikiaroornartumik imigassamik allanillu ajornartorsiutaasuni atornerluinermi akiuiniarnermi pinaveersaartitsineq siunertaralugu Naalakkersuisuusartut nikerartut siunnerfinnik assigiinngittunik siunniussaqartoqartarput, soorlu tamanna aamma Inatsisartut 2002-mi upernaakkut ataatsimiinneranni apeqquteqaat aallaavigalugu Nunatsinni ikiaroornartumik atornerluinermi akiuiniarnissaq eqqartorneqarnerani taamani Naalakkersuisooqatigiit saqqummiukkaat pinaveersaartitsinerup iluani Naalakkersuisut anguniagarigaat 1999-imiit 2003-mut anguniarneqassasoq ”Kalaallit Nunaat ikiaroornartoqanngitsoq”. Anguniagaq ajungikkaluaqaaq maannamulli angusat takutippaat pilersaarusiorluarsimanngikkaanni angusat qanoq killeqartigisinnaasut.

 

Inuit Ataqatigiinni maluginiarsimavarput sinerissami kommuneqarfinni mikinerusuni politeeqarfiungittunilu pinerluuteqartarneq tamaat isigalugu atornerluinermillu ajornartorsiuteqarneq erloqissutaallunilu ajornartorsiutaasartoq, taamatuuttaaq aamma ippoq nunaqarfinni kommunefogedit sulineranni atugassarisitaasut pittaanngereerqisut iluanni. Kommunini mikinerusuni nunaqarfinnilu ikiaroornartumik allanillu ajornartorsiuteqarneq aamma takussaalereersimasoq ilanngullugulu akiorniagassaavoq.

 

Naalakkersuisut kajumissaarusuppagut ajornartorsiutit tamakkua ilanngullugit iluarsiivigine-qarnissaat siunertaralugu danskit naalakkersuisuinik oqaloqaginneqqullugit.

 

Maanna ukiut aqqaneq aappassaat aallartippoq nunatsinni eqqartuussiveqarneq pillugu ataatsimiisitaliaq sulilluni aallartimmalli, maannut suli suliaanik saqqummiussaqarfiunngittunik.

 

Taamanili nunatsinni politeeqarnermut, eqqartuussiveqarnermut kommunefogedeqarnermullu apeqqutinut attuumassuteqartut tamarmik ataatsimiisitaliarsuup suliataata saqqummiunneqar-nissaannut innersuunneqartarput. Maanna ukiut aqqaneq marlut utaqqereerluta Inuit Ataqatigiinnit Naalakkersuisut kajumissarusuppagut  Danskit naalakkersuisuinut ilangullugu saaffiginnissu-tigineqassasoq paasiniarlugu suliaq taanna qanoq atorneqarniarnersoq,  ingerlaqqittoqartariaqarmat utaqqerusaaginnarsinnaangilagummi.

 

Inuit Ataqatigiini aamma isumaqarpugut ikiaroornartumik akiuniarluni suliniarnermi nunani avatitsinni ikiaroornartumik tuniniaavisuni pissutsit qanimut malinnaavigineqarnissaat  pingaaruteqartoq, aamma nunat allat akornanni  ikiaroornartumik atuinermut akiuiniarluni suliniarnermut tungatillugu iliuutsit malinnaavigiuassallugit pingaaruteqartoq. 

 

Inuit Ataqatigiinniit isumaqarpugut inuiaqatigiit ajornartorsiutaanik ataatsimut isiginnilluni inuiaqatigiillu peqatigalugit ajornartorsiutaalersartunik akiuiniarnissaq kinguneqarluarnerpaasartoq.  

Taamaattumik isumaqangilagut ilanngaarserisut politiillu amerlineriinnarnerisigut tamanna anguneqarsinnaasoq.

 

Naalakkersuisut akissuteqarnerminni oqaatigaat maanna Namminersornerullutik Oqartussat  Politimestereqarfiullu akornanni qanimut suleqatigiilluarnermi suleriaatsinik suli ineriartorsitsisoqartoq, taamaammat Inuit Ataqatigiinni tunngavissaqarsorinngilarput ilanngaaserisunik Politiinillu ikiaroornartumik eqqussuinermi akiuiniartussanik amerliliinissaq.