Samling

Atassut

 

Nuuk, 29. april 2004                                                                                                   FM 2004/ 80

 

 

Ordførerindlæg

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for ansættelse af flere toldere, samt for at forhandle med den danske regering med henblik på større politibemanding, der skal sikre formindskelse af indførsel af forbudte euforiserende stoffer til Grønland.

(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen samt Jakob Sivertsen)

(Godmand Rasmussen)

 

Som bekendt har vi på vegne af Atassut stillet debatforslag om nærværende med ønske om ansættelse af toldere både ved Lufthavnsvæsenet og havnemyndighederne. Atassut har ikke ændret mening med hensyn til vores vurdering om, at nærværende er en fortrædelig sag, og derfor fremsætter vi endnu engang et forslag. Tiden er nemlig inde til, at vi alle må indrømme, at nærværende efterhånden er blevet en af vore mest alvorlige problemer, og vi vil nok ikke tage helt fejl, når vi postulerer, at nævnte endda kan betegnes som vores allerstørste aktuelle problem. Atassut skal derfor klart tilkendegive, at vi er indstillet på fortsat at arbejde for forebyggelse af problemet.

 

Det er ligeledes en kendt sag, at man kommer ind på forebyggelse, når nærværende problem bliver taget op. Men vi har aktuelle dokumentationer for, at forebyggelse alene ikke kan eliminere problemet og at kræfterne til bekæmpelse er særdeles begrænsede. Atassut skal dog trods det anbefale, at problemet bekæmpes løbende. Det kan vist ikke overraske nogen, at vi ikke er i stand til at etablere maksimal bekæmpelse, idet vi strander på manglende midler til trods for at vi sideløbende omtaler vores børn og unge som vores fremtid. Atassut må derfor endnu engang spørge om vi virkelig har råd til, at vi politisk fortsætter med at trække os tilbage?

 

Svaret er klart – Nej, det har vi ikke.

 

De sidste dages og års meldinger tilkendegiver, at selv små børn bliver forbrugere, bliver pushere og endda selv køber stoffer. Tiden er derfor inde til, at vi seriøst etablerer forebyggelsestiltag inden de helt små i blandt os bliver fanget af misbrug, idet vi har med et utiltalende problem at gøre, som ingen kan acceptere. Landsstyrets tilkendegivelse i deres svar om øgede forebyggelsestiltag må betegnes som uholdbart trøst. Vi har hørt at flere personer allerede har fået konstateret hash-psykose.

 

Det er kendt sag, at midlerne i Sundhedsvæsenet er ret begrænsede, men hvis vi ikke foretager effektive tiltag er Atassut alvorligt bange for konsekvenserne. Atassut vil derfor betragte sin tilkendegivelse om en forhandling med den danske regering om fælles indsats i rigsfællesskabets navn som et godt initiativ. Her er jo tale om større politibemanding som jo hører ind under den danske stats kompetenceområde.

 

Nærværende har stor indflydelse på det personlige plan. Lad os derfor håbe, at ideen om forhandling bliver ført ud i livet. Atassut er derfor af den opfattelse, at begrænsning af forebyggelse på grund af mangel på midler på sigt kan koste det grønlandske samfund dyrt.

 

Hele Grønland taget i betragtning må vi bestræbe os på at anskaffe flest mulige hashhunde. Vi er jo alle bekendt med, at når bare en person bliver ramt af hash-psykose koster dette kommunen og samfundet betydelige summer. Vi vil derfor ikke alene opfordre Landstinget men bede om, at de hilser vores initiativ velkommen, så vi lægger handling bag vores ord i bestræbelserne for at bekæmpe misbruget, idet det også er et faktum, at et parti alene ikke kan udrette særlig meget. Da Atassut således fuldt ud er klar over problemets omfang inviterer vi til samarbejde, så vi lægger handling bag vores ord med henblik på at ændre vores børn og unges uvaner til det bedre.

 

Der er en kendt konstatering, at ungdommens dage er de stærkeste både fysisk og mentalt, og det er der vist noget om. Men hvis vi vender det blinde øje til problemet vil dette eskalere og det betyder, at flere og flere forfalder både fysisk og åndeligt.

 

Hvor mange pushere går mon dagens slutning i møde skælvende og bange, selvom de sagtens kan nyde dagen uden at være bange for at blive anholdt af politiet. Hvis vi derfor ikke sætter en stopper for bagmændene, vil den tryghed vi kan tilbyde være særdeles begrænset. Det er jo de svageste der igen bliver fanget.

 

Til sidst skal vi opfordre alle at vise gensidig forståelse og deltage i kampen mod problemet. Atassuts tilkendegivelse må ikke betragtes som had mod misbrugerne, vi inviterer tværtimod til fælles front mod problemet, da det også er Atassuts politik at sikre tryghed til det enkelte individ, og at sikre tryghed i samfundet.

 

Vi må desværre konstatere, at der i blandt os allerede findes invaliderede personer på grund af euforiserende stoffer, men endnu værre er det, at der nu også sker dødsfald. Atassuts nærværende fremlæggelse er derfor begrundet i ulykkelige fakta og bør ikke modsiges.

 

Euforiserende stoffer er forbudte i Grønland. Atassut skal derfor opfordre til, at alle alvorligt samles op om fremlæggelsen uden at involvere slørende misforståelser. Kun på denne måde vil vi udadtil vise, at vi vitterligt mener det alvorligt, at vi vil deltage i bekæmpelsen af problemet, kun derved vil vi bevare vores troværdighed.

 

Tiden er som sagt inde til at vise fælles front mod problemet.

 

Med disse bemærkninger skal Atassut udtale deres fulde tilslutning og i øvrigt anbefale, at problemet bliver behandlet i relevant udvalg.

 

Tak.

Atassut

 

Nuuk, 29. april 2004                                                                                                   UPA 2004/ 80

 

 

Oqaaseqartartuusup saqqummiussaa

 

 

Ilanngaaserisunik amerlanerusunik atorfinitsitsisoqarnisaanik Naalakkerssuisut suliniuteqarnisaannik aammalu politiinik ikiaroornartulerisunut akiuiniartunik amerlanerusunik atorfinitsitsinissaq siunertaralugu Naalagaafimmut isumaqatigiinniarnissanik Naalakkersuisut peqquneqarnisaannut, taamaalilluni ikiaroornartut anngiortumik Nunatsinnut eqqussorneqarnerisa millisarnisaanik sulinerup annertusineqarnisaa Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen aamma Jakob Sivertsen)

(Godmand  Rasmussen)

 

Naluneqanngilaq pineqartoq inimut maanga ataasiaannarata Atassumimik oqallisissiarisarsimagatsigu, tassalu mittarfeqarfinni umiarssualiveqarnermilu ilanngaaserisunik atorfinitsitsisoqarnisaanut tunngassoq. Pineqartoq Atassummiik erloqinartumik naliliisarsimanitsinni isumarput allanngorsimanngimmat aammaarluta oqaluuserisassanngorteqqipparput. Tamattami nassuerutigisariaqalerparput pineqartoq nunatsinni ajornartorsiutip annersaanut ilaalernikuummat, ilami oqarutta kukkuallaassanngilagut ajornartorsiutit annersarilerlugu allaat. Taamaattumik Atassummiik ersarissumik pitsaaliorneqarnissaa kipunnagu sulissutigerusukkatsigu oqaatigeqqissavarput.

 

Naluneqanngilaq pineqartoq eqqaaneqaraangat pinaveersaartitsinerup taakkartorneqaler-sarnera. Ullumili ersarilluinnartumik takussutissaqalereerpugut pinaveersaartitsinerup pakkersimaarinnissinnaanerata qanoq killeqartiginera qanorlu nukiit killeqartigineri, kisiannili sullissinerup kippunnagu ingerlanneqarnisaa Atassummiik innersuussutigissavarput. Kiammi tupigissavaa meerartavut inuusuttagullu nunatta siunissaanik taagortuannguarlutigik kiisalu pineqartumut akiuiniarneq tamakkiissoq tusarlugulu aningaasat akimmiffiuneri taakkartukkatsinnut qitiutilertassagutsigik. Taamaatumik Atassummiik oqaatigeqqissavarput nunarput pisumut naalakkersuinikkut tunuartertuaannassalluni akissaqarpaa?

 

Akissutissaq ersarippoq - naamik.

 

Ulluni ukiunilu tusarsaaqaat meerannguit ukiukitsunut allaat atuisunngoreersut, tuniniaasartut, ilami pisiniartartunngooq. Taamaattumik meerartatta suli mikinerit atuisunngun-nginneranni suliniuteqarneq pimoorusilluinnartoq aallartittariaqalerpoq, pineqartormi ilasunnaatsuuvoq kimilluunniit akuersaarneqarsinnaanngitsoq. Naalakkersuisut akissuteqaamminni akiuiniarnerannut eqqaanerulerneraaneq taakkartugaat tupparllersaatipalaajuvoq. Inuit ilaasa eqqarsartaatsimikkut nappaat ikiaroornartumik aallavilik atugarilereeraat tusartarparput.

 

Naluneqanngilaq peqqinnissaqarfimmi aningaasat atugassat naamaqqajannginneri, pineqartumulli qanoq takussaasumik iliuuseqanngikkutta Atassummiik siunnerfik aarlerinarluinartutuut isigaarput. Taamaattumik Atassutip saqqummiussamini Naalagaafeqatigiinnerup aqqani qallunaat Naalakkerssuisuinik isumaqatigiinniartoqarnissaanut oqariartuutaa torrallatatuut nalilerusuparput. Taama iliornermi Naalagaaffiup pisussaaffiata ataaniimmat, tassa politiinik amerlanerusunik peqalernissarput.

 

Maannakkut pineqartoq inuup inuuneranut tunngalluinnarpoq, taamaattumik neriunniarta isumaqatigiinniarnissamik isumap angusaqaataajumaarnera. Taamaattumik Atassummiik inuup inuuneranik iloorrap tungaanut saatitsiniarluni akiuiniarnermut aningaasaq aporfigineraannassagutsigu inuiaqatigiinnut akisoorujussuanngorumaarpoq.

 

Nunarput ataatsimut isigissagutsigu qimmit ikiaroornartumik ujaasisartut amerlasuut pigilertariaqarpagut, nalunngilarpummi inuup ataasiinnaalluunniit eqqarsartaatsimigut akornusernera kommunemut inuiaqatigiinnullu qanoq akisoreertigisoq. Taamaattumik Inatsisartut ilungersortumik qinnuigiinnarnagit piumaffigaagut pineqartumut tuppallersaataannaan-ngitsumik tamakkiisumilli suleqatiserinninnerput ilasseqqullugu, partiimmi ataasiinnaap ajornartorsiut taama angitigisoq iluarsiivigisinnaanngilaa. Taamaattumik Atassutip ajornartorssiut ilisimaarilluaramiuk oqaaseqaatit tuppallersaatit piunnaarlugit piviusumik ki-ngunilimmik suleqatiseraasi inuusuttatta meerartattalu ilorraap tungaanut saatinniarnerini.

 

Oqartoqartarpoq inuusuttuunerup ullui tassaanerarneqartartut timikkut anersaakkullu nukittunerpaaffiusut, tamannalumi assortorneqarsinnaanngitsumik ilummoorpoq. Pisorli ilassunnaatsoq isiginnaaginnartutuut piuaannassagutsigu pineqartut akerllianik pilisapput, tassalu timikkut anersaakkullu nukillaartoortut ajoraluartumik amerlassaqaat.

 

Inuit qassimmitaava ikiaroornartumik tuniniaasut toqqaaserlullutik, annilaartarlutik ulloq naasarpaat, uffa nuannaarlutik ilerasuuteqaratik inuuneq atugassarigaluarlugu politiinik tigusaaratarsinnaaneq toqqaaserluutigalugu. Taamaattumik tikerartitsisut unitsinngikkutsigik toqqisissimaneq inoqatitsinnut tunniussassarput killeqassaqaaq. Inuimmi sanngiinnerusut tassuuna eqqorneqartassammata.

 

Naggataatigut kikkut tamarmik paaseqatigiillutik pineqartumut suleqataaniarlik. Atassummiik oqaaseqaatigisarput imatut paasillaqqunanngeqaaq inuit taama atugaqartut uumissorigut, taamaaqqajanngilarli, ilorraalli tungaanut saariarnisaanut aqqummik ujaasinitsinni peqatigeqquvugut, inummi ilerasuuteqarani inuuneqarnisaa Atassutip politikkiani ersarimmat, tassalu inuiaqatigiit toqqissisimasut pilerssinissaat.

 

Ajoraluartumik oqaatigissavarput ikiaroornartoq pisuulluni inoqatitta ilaanik innarluuteqartoqartalereerpoq, ajorneruvorli aamma toqumik kinguneqartalernera. Taamaattumik Atassummiik saqqummiussaq una pissutsinik piviusunik ajoraluaqisunilli takunnissimanerup kinguneri aallaavigalugit saqqummiussaavoq kimilluunniit assortorneqarsinaanani.

 

Naluneqanngilarmi ikiaroornartoq nunatsinni inerteqqutaavoq, taamaattumik Atassumminngaanniit ilungersorluta suliniarnerput paasinerluinermik kinguneqartinnagu paasillaqqoqaarput, taamaalioruttami avataaniittunik aatsaat uppernassuserput pineqartumut akiuiniarnermi peqataarusussuseqarnerput eqqortumik naqissusissagatsigu, tamannalu ilumoorussinerup ersiutigissavaa.

 

Pineqartormi akiorniarlugu nukiit amerlanerusut maannakkut atortariaqalerpagut.

 

Taamatut oqaaseqarluta Atassummiit saqqummiussaq tamakkiisumik taperserparput ataatsimiititaliamullu susassaqartumut innersuussutigalutigu.

 

Qujanaq