Samling
12. marts 2004 FM 2004/ 79
Vi fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden:
Forslag til landstingsbeslutning om at det pålægges Landsstyret at opretholde det gældende ensprissystem i indeværende Landstingsperiode.
(Landstingsmedlem Anthon Frederiksen og Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet)
Begrundelse:
Ophævelsen af ensprissystemet er blevet debatteret blandt politikerne i de seneste måneder og ved ophævelsen af ensprissystemet vil der givetvis have alvorlige levevilkårsmæssige følger i de forskellige steder i Grønland.
F.eks. vil vilkårene i yderdistrikterne mindskes betydeligt. Kattusseqatigiit kan ikke acceptere planlægning ophævelsen af ensprissystemet idet ophævelsen kan give store økonomiske konsekvenser for indbyggerne, dertil kan følgerne være at priserne for de daglige fornødenheder stiger, og priserne for madvarer, el og vand samt andre dagligvarer stiger tilsvarende.
Selvom levevilkårene i de større byer kan blive bedre ved ophævelse af ensprissystemet, så mener Kattusseqatigiit at denne ide er i stred med de politiske målsætninger, der har den hensigt at Grønland udvikles som helhed og disse målsætninger kom frem under valgkampen til landstinget samt det politiske arbejde i landet helst skal foregå i fællesskabets ånd.
Hvis ensprissystemet bliver ophævet vil levevilkårene blive meget forskellige rundt i landet, derfor kan Kattusseqatigiit ikke støtte den ide og mener at debatten om ophævelsen af ensprissystemet bør stilles i bero.
På den måde kan man fra politisk side sikre at befolkningen bliver behandlet ens, uanset om man bor i Ittoqqoortoormiit eller i Siorapaluk. Befolkningen kan på den måde behandles ens fra politisk side.
Kattusseqatigiit er bange for at arbejdspladserne bliver flyttet til de større byer ved ophævelsen af ensprissystemet og vi har oplevet til tider at den praksis bliver brugt i nogle områder.
Når man ser nærmere på vort land som helhed, strækker den sig meget og kan næsten ikke sammenlignes med landene i Europa, derfor skal vores politikere huske på at sammenligning af vores land med de europæiske lande ikke er passende.
Da vores land strækker meget langt har strækningen bevirket bosættelsernes beliggenheder dermed også erhvervsområdets vilkår, i nogle steder er fiskeriet hovederhverv og i nogle steder er fangst hovederhverv.
Her skal vi også huske på at de kystnære erhvervsfiskere i beboelsesområderne i den lange kyststrækning har et enormt stort indflydelse på vort lands økonomi samt og ikke mindst på arbejdsmarkedsområdet.
Klimaet og islægnings områders beliggenhed har stor indflydelse på hvor man bosætter henne her i landet samtidigt har disse forhold stor indvirkning på landets økonomi.
Afslutningsvis mener Kattusseqatigiit at målsætningen i blandt politikerne fortsat bør være at opretholde ensprissystemet i landet, på den måde kan landets indbyggere være sikker på at blive behandlet ens politisk.
12. marts 2004 UPA 2004/ 79
Inatsisartut suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiupparput:
Assigiimmik akeqartitsinermik atuuttumik Naalakkersuisut uani qinigaaffimmi attassiinnarnissamik peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Inatsisartuni ilaasortaq Anthon Frederiksen aamma Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit)
Tunngavilersuut:
Qaammatini kingullerni ilaatigut Naalakkersuinikkut suliaqartut akornanni assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaarsinneqarsinnaaneranik oqallittoqarpoq, taamatullu nunatsinni assigiimmik akeqartitsineq atorunnaartinneqassappat piffinni assigiinngitsuni inuuniarnikkut atukkat imannaanngitsumik eqqorneqartussaapput.
Assersuutigalugu isorliunerusuni najugaqartut atugaat imannaanngitsumik eqqorneqassapput, tassalu ulluinnarni inuuniarnikkut atukkat, nerisassat akii, kallerup erngullu akii, allallu ulluinnarni inuuniarnikkut akitigut imannaanngitsumik attuisinnaammata Kattusseqatigiinniit taamatut iliorniarneq akuersaarsinnaanngilluinnarparput, pineqartut aningaasaqarniarnerannut imannaanngitsumik attuisussaammat.
Naak tamatut iliornikkut illoqarfinni anginerusuni inuuniarnikkut atugassarisaasut pitsaanerulersinneqarsinnaagaluartut Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut ilaatigut Naalakkersuinikkut nammaqatigiilluni anguniakkamut isuma akerliusoq, tassami Inatsisartunut qineqqusaartarnermi anguniarneqartarpoq nunarput ataatsimut isigalugu ineriartortinneqartariaqartoq, minnerunngitsumillu atukkat nammaqatigiinnerup anersaava atorlugu nunatsinni Naalakkersuinikkut ingerlatsisoqartariaqartoq.
Nunatsinni assigiimmik akeqartitsineq atorunnaarsinneqassappat nunatta iluani inuuniarnikkut atukkat annertuumik assigiinngissuteqalersinneqartussaammata isuma taamaattoq Kattusseqatigiinniit peqataaffigisinnaannginnatsigut assigiimmik akeqartitsinerup atorunnaartinneqarnissaannik oqallinneq unitsinneqartariaqartoq isumaqarpugut.
Taamaliornikkut nunatsinni innuttaasut ataatsimut isigalugit assigiimmik sullinneqarsinnaanerat Naalakkersuinikkut qulakkeerneqassammat, Naalakkersuinikkut apeqqutaatinnangu nunatsinni Ittoqqortoormiuni imaluunniit Siorapalummi najugaqartuuneq, nunap inui sapinngisamik Naalakkersuinikkut assigiimmik nunatsinni sullinneqassappata.
Kattusseqatigiinniit ernumassutigaarput assigiimmik akeqartitsineq atorunnaarsinneqassappat nunami suliffissat piffiit ilaanni illoqarfinnut anginerusunut nutserneqalersinnaanerat, soorlumi ilaatigut tamanna piffiit ilaanni atorneqartartoq.
Nunarput tamaat qiviaraanni nuna isorartooq nunani Europa-mi najugarineqartumut assersuunneqarsinnaanera annertuumik killeqartarpoq, taamaattumik nunatsinni Naalakkersuinikkut suliaqartunit eqqaamaneqassaaq Kalaallit Nunatta Europamut ilaatigut assersuunneqartarnera tulluartunngimmat.
Nunatsinni inuussutissarsiorneq qiviaraanni nunap isorartunerata kingunera piffinni assigiinngitsuni inoqarfeqarnerput, taamaliornikkut piffinni assigiinngitsuni inuussutissarsiornikkut atukkat ilaatigut assigiinngitsorujussuusarlutik, piffiit ilaanni aalisarnikkut inuussutissarsiuteqarneq annertuumik ingerlanneqartarluni, piffiillu ilaanni piniarneriinnarmik inuussutissarsiuteqarneq ingerlanneqartarluni.
Aamma eqqaamaneqassaaq nunatsinni inoqarfinni isorartuumi sinerissap qanittuani aalisarnikkut inuussutissarsiuteqartut nunatta aningaasarsiorneranut, minnerunngitsumillu suliffissaqartitsinermut annertuumik sunniuteqartarmata.
Nunatta silaannaata minnerunngitsumillu piffiit ilaanni ukiuunerani sikusartuunerata kingunera inoqarfiit ilaasa sumi inissisimanerat pingaaruteqarluinnartarmat, minnerunngitsumillu nunatta aningaasaqarneranut aamma pingaaruteqarluinnartarluni.
Naggataatigut Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut assigiimmik akeqartitsinerup nunap iluani attatiinnarneqarsinnaanera Naalakkersuinikkut suliaqartunit suli siunnerfigineqartariaqartoq, taamaliornikkut nunatsinni innuttaasut apeqqutaatinnangu sumi najugaqartuuneq assigiinnerusumik Naalakkersuinikkut sullinneqarsinnaanerat qulakkeerneqarsinnaammat.