Samling

20120913 09:26:53
Betænkning

 

BETÆNKNING

 

Afgivet af Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg

 

vedrørende

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at det pålægges Landsstyret at udarbejde konkrete planer for nedbringelse af antallet af selvmord i Grønland ved forebyggende arbejde, herunder oplysningskampagner i samarbejde med kommunerne samt at afsætte de nødvendige midler på Finansloven til planernes gennemførelse.

 

Afgivet til forslagets 2. behandling

 

 

Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg har under behandlingen bestået af:

Landstingsmedlem Enos Lyberth, Siumut, formand

Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, næstformand

Landstingsmedlem Doris Jakobsen, Siumut

Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne

Landstingsmedlem Jensine Berthelsen, Atassut

Landstingsmedlem suppleant Jakob Sivertsen, Atassut

 

Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg har efter 1. behandlingen under FM 2004 gennemgået beslutningsforslaget og har følgende be­mærkninger.

 

Udvalgets bemærkninger til forslaget

Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg deler til fulde Kandidatforbundets bekymring over de mange selvmord og ønsket om, at antallet af selvmord skal nedbringes gennem målrettet og synlig forebyggelse. Siden Hjemmestyrets indførelse i 1979 har antallet af selvmord været stigende, og i løbet af de sidste 25 år har over 1200 mennesker, primært unge, begået selvmord.

 

Under 1. behandlingen af forslaget fremkom Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed, Asii Chemnitz Narup, med følgende information:

”…Landsstyret har i foråret nedsat en styregruppe og to arbejdsgrupper, der har fået til opgave at udforme en redegørelse med et forslag til national strategi for selvmordsforebyggelse i overensstemmelse med WHO´s anbefalinger. Denne vil blive omdelt

 

under EM 2004. Det er første gang en sådan præsenteres for Landstinget. Hovedformålet med udformning af forslag til national strategi for selvmordsforebyggelse er netop at fremkomme med konkrete forslag med henblik på at reducere det høje antal af selvmord og selvmordsforsøg, der hvert år finder sted i Grønland.”

 

Udvalget mener, at Landsstyrets arbejde med en national strategi for selvmordsforebyggelse er et godt initiativ, og udvalget ser med tilfredshed, at KANUKOKA er repræsenteret i den ene af de to arbejdsgrupper, da udvalget lægger vægt på, at kommunerne inddrages i arbejdet omkring selvmordsforebyggelse. Endvidere vil udvalget opfordre Landsstyret til, at man inddrager erfaringer omkring selvmordsforebyggelse fra projekter i Canada og Alaska. Udvalget ser frem til løbende at blive orienteret om Landsstyrets tiltag og sætter pris på, at udvalget vil få flere oplysninger af Landsstyremedlemmet om forslaget til national strategi til forebyggelse af selvmord allerede under FM 2004.   

 

Kandidatforbundet anbefaler, at der afsættes et særskilt årligt beløb til forebyggelsesarbejdet vedrørende selvmord. Under 1. behandlingen af forslaget fremkom Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed med oplysninger om, at  ovennævnte forslag til national strategi til forebyggelse af selvmord indgår i den samlede prioritering af bevillingsønsker for nye initiativer i forbindelse med udarbejdelse af Forslag til Finanslov for 2005. Kandidatforbundets beslutningsforslag er derfor allerede igangsat.

 

Et enigt udvalg indstiller derfor forslaget til Landstingets forkastelse.

 

Med disse bemærkninger skal Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg overgive forslaget til 2. behandling.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Enos Lyberth, formand

 

 

 

 

 

 

 

 

Agathe Fontain, næstformand

 

 

Doris Jakobsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jensine Berthelsen

 

 

Astrid Fleischer Rex

 

Isumaliutissiissut


 


Kalaallit Nunaanni pinaveersaartitsinermik suliaqarnikkut imminortarnerit ikilisinneqarnissaasa aalajangersimasumik pilersaarusiorneqarnissaanik, tassungalu ilanngullugu kommunit suleqatigiit paasisitsiniaanernik ingerlatsinissamik kiisalu pilersaarutit piviusunngortinneqarnissaannut aningaasanut inatsisikkut aningaasaliissutinik pisariaqartunik aningaasaliisoqarnissaa pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut


 


pillugu


 


Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaata


 


ISUMALIUTISSIISSUTAA

 


Siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani saqqummiunneqartoq

 


 


Inatsiartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaat suliarinninnermini ukuninnga inuttaqarpoq:


Inatsisartunut ilaasortaq Enos Lyberth, Siumut, siulittaasoq


Inatsisartunut ilaasortaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit. Siulittaasup tullia


Inatsisartunut ilaasortaq Doris Jakobsen, Siumut


Inatsisartunut ilaasortaq Astrid Fleischer Rex, Demokraatit


Inatsisartunut ilaasortaq Jensine Berthelsen, Atassut


Inatsisartunut ilaasortaq Jakob Sivertsen, Atassut, sinniisussaq


 


Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaata UPA 2004-mi siullermeerinnerup kingorna  aalajangiiffigisassatut siunnersuut misissuataarpaa makkuninngalu oqaaseqaateqarniarluni.


 


Ataatsimiititaliap siunnersuummut oqaaseqaataa


Kattusseqatigiit imminiortartut amerlanerujussuannik ernumassuteqarnerat, pinaveersaartitsinerlu aqqutigalugu anguniagaqarnikkullu ersarissumik imminortartut ikilisinneqarnissaannik kissaateqarnerat Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaata tamakkiisumik isumaqatigaa, 1979-imi Namminersornerulluni Oqartussaaneq eqqunneqarneranniilli imminortartut amerliartorsimapput, ukiullu kingulliit 25-t inuit 1200-t sinneqartut, pingaartumik inuusuttut, imminorsimapput.


 


Siunnersuutip siullermeerneqarnerani Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq Asii Chemnitz Narup imaatumik imaattumik paasissutissiivoq:


“…Naalakkersuisut upernaaq manna aqutsisoqatigiiliorput marlunnillu suleqatigiissitaliorlutik, WHO-p kaammattuutai naapertorlugit imminortarneq pitsaaliorniarlugu nuna tamakkerlugu periusissap ilusilersornissaanut siunnersuusiortussamik. Taanna UKA 2004-mi agguaanneqarumaarpoq.  Taamatut ittumik aatsaat Inatsisartut saqqumiussivigineqassapput. Imminortarneq pitsaaliorniarlugu nuna tamakkerlugu periusissap ilusilersornissaanut siunnersuutip pingaarnertut siunertaraa nunatsinni ukiut tamaasa imminortartorpassuit imminoriartartorpassuillu ikilisinneqarnissaannut ersarissumik siunnersuusiornissaq.”


 


Ataatsimiititaliaq isumaqarpoq imminortarneq pitsaaliorniarlugu nuna tamakkerlugu periusissamik Naalakkersuisut suliaqarnerat suliniutaasoq pitsaasoq KANUKOKA-llu suleqatigiissitat marluusut aappaanni sinniisuutitaqarnera ataatsimiititaliap naammagisimaarpaa, imminortarneq pitsaaliorni-arlugu sulinermi kommunit peqataatinneqarnissaat ataatsimiititaliami pingaartinneqarmat. Aammattaaq Canada-mi Alaska-milu imminortarneq pitsaaliorniarlugu suliniutinik misilittakkat ilanngunneqarnissaat ataatsimiititaliap Naalakkersuisunut kaammattuutigerusuppaa. Naalakkersuisut suliniutaat pillugit ataavartumik ilisimatinneqartarnissani ataatsimiititaliap qilanaaraa UPA 2004-milu imminortarneq pitsaaliorniarlugu nuna tamakkerlugu periusissatut siunnersuut pillugu amerlanerusunik paasissutissanik Naalakkersuisumit pissarsitinneqarnissani ataatsimiititaliamit nuannaarutigineqarpoq.


 


Imminortarneq pitsaaliorniarlugu sulinermut ukiumut immikkut aningaasanik immikkoortitsisoqartarnissaa Kattusseqatigiit innersuussutigaat. Siunnersuutip siullermmeerneqarnerani Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersoq paasissutissiivoq  2005-imut aningaasanut inatsisissamut siunnersuutip suliarineqarneranut atatillugu suliniutissanut nutaanut akuersissuteqarnissamik kissaatigisat ataatsimut pingaarnersiorneqarneranni imminortarneq pitsaaliorniarlugu nuna tamakkerlugu periusissap ilusilersornissaanut siunnersuut siuliani taaneqartoq ilaatinneqartoq.


Taamaattumik Kattusseqatigiit aalajangiiffigisassatut siunnersutaat aallartinneqareerpoq.


 


Taamaattumik siunnersuut Inatsisartunit itigartitsissutigineqassasoq ataatsimiititaliap isumaqatigiittup innersuussutigissavaa.


Taama oqaaseqarluni Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaata siunnersuut aappassaaniigassanngortippaa.


 


 


 


 


 


 


________________________


Enos Lyberth, siulittaasoq


 


__________________                                                                                 ____________________


    Agathe Fontain                                                                                                Doris Jakobsen


  Siulittaasup tullia


 


 


 


 


_______________________                                                                       _____________________


     Jensine Berthelsen                                                                                     Astrid Fleischer Rex