UPA2004/78

05. maj 2004

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at det pålægges Landsstyret at udarbejde konkrete planer for nedbringelse af antallet af selvmord i Grønland ved forebyggende arbejde, herunder oplysningskampagner i samarbejde med kommunerne samt at afsætte de nødvendige midler på finansloven til planernes gennemførelse.

(Anthon Frederiksen & Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit)

(1. behandling)

 

Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til forslaget:

 

Vi er i Siumut enige med Kattusseqatigiit i, at vi desværre har et samfundsproblem med de mange selvmord og forsøg på selvmord her i landet, og at vi må finde veje til at nedbringe antallet af disse.

 

Landsstyret siger ganske klart i svarnotatet, at arbejdet med forebyggelse og bestræbelserne på misbrugsbehandling må styrkes, og vi støtter i Siumut fuldt ud denne hensigtserklæring. Landsstyrets initiativ til etablering af en styregruppe og arbejdsgrupper på dette område glæder vi i Siumut os over, og vi betragter arbejdet som udtryk for seriøse og målrettede tiltag. Vi vil glæde os til Landsstyrets fremlæggelse af en redegørelse til efterårssamlingen, hvor vi vil deltage aktivt i debatten.

 

Vi forventer af den af Landsstyret bebudede redegørelse, at den vil anvise veje til det videre arbejde omkring en grundlæggende indsats.

 

Landsstyret er opmærksomme på problemet, og vi enige med Landsstyremedlemmet i, at kommunerne må inddrages i dette arbejde, ligesom skolerne, politiet, sygehusene og socialforvaltningerne gennem SSPK-projekterne må samarbejde om løsningen af problemerne. Disse synspunkter er for os i Siumut støtteværdige.

 

Vort ansvar som forældre sammen med det ansvar, der ligger på skolerne og uddannelsesstederne skal bane vejen for, at vi kan nå vore mål, nemlig at vore børn og vore unge i større grad vokser op som hensynsfulde og kærlige medborgere.

 

Vi er i Siumut tilfredse med, at Landsstyret understreger betydningen af en øget oplysning og en øget indsats på forebyggelsesområdet, og vi kan kun støtte disse tiltag.

 

Vi mener i Siumut grundlæggende, at de kulturelle og åndelige værdier, som tidligere generationer besad, såsom viljen til at hjælpe hinanden og yde hinanden åndelig støtte, evnen til at tage vare på sig selv og hensyntagen til hinanden, må indgå i det moderne samfund som vi i dag alle er en del af.

 

Vort land befinder sig i den yderste del af overlevelsesgrænsen i verden, og vore forfædre har med stor vilje og styrke overlevet med en forståelse og respekt for de vilkår, som landet giver til dets beboere, og denne arv fra vore forfædre må vi som deres efterfølgere ikke glemme, men med respekt og beundring leve i dette land, hvor vi må vise respekt for beskyttelsen af vores natur.

 

KNR-TV viste i sidste uge efter afholdelsen af Familiehøjskolen i Nuuk en meget interessant udsendelse med titlen ”Nunatta Qitornai” (”Vort lands børn”), og i udsendelsen kunne man se, hvordan vi kan hjælpe til med at få vore medmennesker, som er kommet ud i problemer på fode igen, og vi vil benytte lejligheden til at opfordre til, at sådanne initiativer i større omfang støttes og opmuntres. Endelig ønsker vi at opfordre til, at arbejdet med projektet ”Qanilaassuseq” (”Nærhed”) bliver mere synligt, ligesom vi vil rette en tak til de mennesker, der tager del i ”Kisimiinngilatit”-projekterne (”Du er ikke alene”).

 

Derfor sætter vi betydelig pris på planerne om, at uddannelsesmulighederne for de mennesker, der på frivillig basis arbejder med disse problemer, specielt med hensyn til vigtigheden af varetagelsen af deres tavshedspligt i forbindelse med samtaler. Ligeledes de mennesker, der har det som deres daglige virke at arbejde med disse sager, såsom socialrådgivere, børne- og ungdomsinstitutionernes medarbejdere, lærere, sundhedsarbejdere, politiet og andre, der i deres arbejde har med mennesker at gøre, må gennem forskellige ordninger og tilbud gives muligheden for at kunne varetage deres til tider tunge forpligtelser på en tilfredsstillende måde gennem tiltag, som må iværksættes af deres arbejdsgivere.

 

Vi må ligeledes inden for myndighedernes områder og blandt befolkningen øge mulighederne for de børn og unge, der bliver betragtet som omsorgssvigtede og som ”vanskelige klienter”. Udover de muligheder, vi har i dag, må vi sørge for at forbedre disse tilbud, og her tænker vi på de projekter, der bliver udført under betegnelserne ”Matu”, ”Tugdlik” og ”Qasapi”.

 

Vi betragter det også af vigtighed, at forældre med problemer, som kan medføre, at de bliver frataget deres børn på grund af omsorgssvigt, også gives mulighed for hjælp til at overvinde deres problemer.

 

Vi vil også anmode om, at man kigger på de tiltag, det tages af vore stammefrænder. Forskellige konferencer om selvmord er løbet af stabelen i Iqaluit med deltagelse fra Alaska, fra Grønland, fra Australien og fra Canada. Herudover har der været tilknyttet eksperter fra England. I Alaska har man vel planlagte projekter, som i et nært samarbejde kommunerne imellem har ført til mærkbare fald i selvmordsstatistikkerne blandt vore stammefrænder.

 

Derfor er det af stor betydning, at vi i fred og ro vurderer det stade, vi som samfund er nået til, taler om de svagheder og styrker, vi er i besiddelse af som samfund og de forhold, vi som individer og familier lever under. Disse spørgsmål kan drøftes på de enkelte arbejdspladser og institutioner og de kan drøftes centralt, og vi kan på den måde søge de rigtige løsninger.

 

Endelig må vi derfor søge at udforme nye mål for vore uddannelser, og vi må starte prioriteringen af de behov, vi som samfund stiller krav til.

 

Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut anmode om, at forslaget behandles i udvalget for familie og sundhed inden 2. behandlingen.

 

Enos Lyberth, SIUMUT

UPA 2004/78

5. maj. 2004.

 

Kalaallit Nunaanni pinaveersaartitsinermik suliaqarnikkut imminortarnerit ikilisinneqarnissaasa aalajangersimasumik pilersaarusiorneqarnissaanik, tassungalu ilanngullugu kommunit suleqatigalugit paasisitsiniaanernik ingerlatsinissamik kiisalu pilersaarutit piviusunngortinneqarnissaannut aningaasanut inatsisikkut aningaasaliissutinik pisariaqartunik aningaasaliisoqarnissaa pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Anthon Frederiksen aamma Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit) (Siullermeernera)

 

Siumumit imatut oqaaseqarfigissavarput:

 

Kattusseqatigiit Siumumit isumaqatigaavut ajoraluartumik Nunatsinni imminoortarnerit imminooriartarnerillu amerlavallaartut inuiaqatigiiusugut ajornartorsiutigigatsigit, ikilisarneqarnissaallu aqqutissiuunneqarnerusariaqartoq.

 

Naalakkersuisut akissuteqaamminni erseqqissumik oqaatigivaat pinaveersaartitsinerit pinngitsuisitsiniaanerillu suli annertusarneqartariaqartut, taamatullu oqaaseqarnerat Siumumit tamakkiisumik tapersersorusupparput. Naalakkersuisut suleqatigiissitaliornerat, ataatsimiititalianillu pilersitsisimanerat, suliniarnermut pimoorussiniarnertut Siumumit isumaqarpugut nuannaarutigalugulu, naalakkersuisullu Inatsisartut ukiamut ataatsimiinneranni saqqummiussaqarniarnerat Siumumit oqaloqataaffigissavarput qilanaaralugulu.

 

Naalakkersuisut ataatsimiititaliaasa ukiamut saqqummiussinissaanni ilimagineqartariaqarpoq sukumiisumik iternga tikillugu suliniaqqinnissaq suut aqqutit atorlugit ingerlaqqeriarnissaanut tikkuussisoqarumaartoq.

 

Paasisagut tunngavigalugit Naalakkersuisut ajornartorsiut arajutsisimanngilaat saqqummiisorlu isumaqatigineqarpoq, suliassami matumani kommuunit suleqatigalugit, Politiit, Atuarfiit Napparsimaviit, Inunnik isumaginninnermik suliaqartut (SSPK) ikioqatigiillutik suleqatigiillutillu aaqqinniartariaqaraat oqariartuutigaat. Tamanna Siumumit tapersersortariaqartutut isigaarput.

 

Angajoqqaatut akisussaanerput, atuarfiit ilinniarfiillu akisussaaqataaneri suleqatigiiffigalugit angusassaq ajunngitsoq siunnerfigissavarput, meeqqat inuusuttullu asannittumik misigisimasaqarlutik ineriartornissaat allisassallugu.

 

Naalakkersuisut paasisitsiniaanerup pinaveersaartitsiniarnerullu suli annertusarneqarnisaata pingaassusianik ilungersuuteqarnerat, Siumumit iluarisimaarparput tapersersorlugulu.

 

Siumumit pingaartilluinnarparput siulitta anersaakkut timikkullu nukittoqutigisimasaat, tassalu ikioqatigiinneq, ikorfartoqatigiinneq, imminullu paarilluarneq asaqatigiinnerlu ingerlattuarsimasaat, inuiaqatigiinnut maannakkut pissusiulersimasunut eqqaasissutigiuartuarnissaa. Nunarput nunarsuarmi inuuffigineqarsinaasup killerpiaaniittoq, saperatik nukittoqalutillu inuuffigisimavaat, pissutigalugu nunap nammineq atugassarititai akueralugit ataqqillugillu inuuffigisariaqarsimagamikkit, tamakkualu puigorneqarnatik, nersorlugillu kinguaajusugut ataqqinnilluta inuuffigisariaqarpagut, avatangiisigut paarilluarlugit innimigalugillu.

 

Nuummi Ilaqutariinnut Højskolertitsinerup kinguneranik suliniut KNR Tv-iatigut ”Nunatta Qitornai”-nik taallugu aallakaatitassiaq soqutiginarluinnartoq sapaatip akunnera kingulleq takutinneqarpoq, tassuuna takuneqarsinnaavoq inuit arlaatigut nalaataqatarnerliorsimasut qanoq makiteqqinneqarsinnaanersut, suleriaatsit taamaattut atorluarneqarnerunissaat tapersersorneqarnerunissaallu Siumumiit kaammattuutigissavarput. Kiisalu ”Qanilaassuseq”-mik taallugu suliniarnerit suli saqqumilaarnerunissaannik kaammattussavagut, aammalu suliniaqatigiiffiit “Kisimiinngilatit”-tut ittut suliniuteqartuarnerannik qujaffigiumavagut. Taamaattoq:

 

Inuit namminneq kajumissutimminnik sulisut oqaloqatiginnittartullu nipangersimassussaatitaanerup oqaloqatiginninnermilu periaatsinik tunngaviusunik minnerpaamik pikkorisartinneqartarnissaat pingaartipparput. Taamatuttaarlu ulluinnarni atorfigalugu inunnik sullissinermik suliaqartut – soorlu; Inunnik isumaginninnermi siunnersuisartut, Perorsaanermik suliaqartut, Ilinniartitsisut, Peqqinnissaqarfinni sulisut, Politiit, allatigullu inunnut tunngasunik suliaqartut – suliaminnut tunngatillugu atugarisaat oqimaassinnaasartut pillugit suliffeqarfimmit sulisitsuniillu - nukissaqartuarnissaat anguniarlugu aaqqissuussasumik sullivimmi atugaasa nakkutigineqarnissaat malittarineqarnisaallu eqqumaffigeqquarput.

 

Pisortat sullissiviini inuiaqatigiillu akornganni eqqumaffiginerusariaqarparput meeqqat inuusuttuaqqallu sumiginnakkat ”artukkavullu” allaanerusumik - pioreersut avataatigut neqeroorfigineqarsinnaanerisa annertusarnissaat, tamanna ukiuni kingullerni pisariaqalersimavoq, soorlu ”Matu”-mik, ”Tugdlik”, ”Qasapi”-millu taallugit ingerlanneqartut eqqarsaatigalugit.

 

Pingaartipparputtaaq angajoqqaat atugarliuteqartut meeraasa sumiginnarneqartartut arsaarinnissuteqarfiginissaat pingaarnerutinagu aamma inuttut atugaasa isiginianeqarnerunissaat.

 

Aamma Naggueqatitta akorngani suliniutaasartut eqqumaffigeqquavut – paasivarpummi ukiuni kingullerni akilinermi, imminortarneq pillugu ataatsimiisitsisoqartartoq; Alaska-mit, nunatsinnit, Australiamit Canadamiillu peqataaffigineqartumik. Taamatut ataatsimiisitsisarnerup kingunerisimavaa imminortarnerit annikillerujussuarsimammata naggueqatitta akorngani.

 

Taamaammat: Inuiaqatigiittut ataatsimut killiffipput uniimilluta misissorlugu naliliiffigisariaqalerparput, inuiattut sanngeequtivut nukittoqutivullu pillugit inuttut ilaqutariittullu atukkavut suusut qaqilissallugit, tamannalu immikkut sumiiffinni ataasiakkaani qitiusumillu immikkut isumasioqatigiisitisarnikkut misissuiffigineqarsinnaavoq.

 

Kiisalu; ilinniartitaanikkut nutaamik siunnerfiliortariaqarpugut, inuiaqatigiinni killiffik malillugu atorfissaqartitatta suuneri aallavigalugit pingaarnersiunissarput piffissanngorsimammat.

 

Taamatut oqaaseqaateqarluta siunnersuutip aappassaaneerneqannginnerani Ilaqutariinnermut Isumaginninnermullu ataatsimiititaliamut ingerlatinneqarnissaa innersuussutigissavarput.

 

 

Enos Lyberth, Siumut.