Samling

ATASSUT                                                                                             Nuuk, 5. maj 2004

Godmand Rasmussen                                                                       UPA 2004/78

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at det pålægges Landsstyret at udarbejde konkrete planer for nedbringelse af antallet af selvmord i Grønland ved forebyggende arbejde, herunder oplysningskampagner i samarbejde med kommunerne samt at afsætte de nødvendige midler på finansloven til planernes gennemførelse.

 

Til beslutningsforslag fra landstingsmedlemmerne Anthon Frederiksen og Mads Peter Grønvold har ATASSUT følgende bemærkninger.

 

Det fremlagte konkluderer noget meget sørgeligt, der er nemlig over 1.200 der har begået selvmord i løbet af de sidste 25 år.  Der er således grund til forskrækkelse, når vi sidestiller antallet til antal levende unge i dagens Grønland. Forslagsstillerens efterlysning om større oplysningskampagne gennem KNR lyder særdeles bekendt, for dette har ATASSUT gentagne gange efterlyst fra nærværende talerstol. Det vil således heller ikke være helt ved siden af når vi konstaterer, at resultaterne af kampagnerne desværre har været særdeles begrænsede.

 

Vi har tidligere udtalt, at udsendelser i TV skaber debat ude i hjemmene. Vi er vidende om, at livet er en stor gave, men trods denne store håndsrækning indtræffer døden ofte i utide.

 

Vi finder alle det yderst vigtigt, at de enkelte mennesker lever i frihed. Men der er intet at være stolt over at leve i frihed, når mennesker, som nu forlader samfundet ved døden i  frihedens navn. Vi må i den forbindelse ikke forglemme, at familiemedlemmer gennemgår en traumatisk tid. Men ikke alene dette gør sig gældende, vi mister også personer som samfundet har brug for. At døden så bliver et valg har således også negativ indflydelse på samfundet.

 

En pastor emeritus har givet de unge en indholdsrig og tankevækkende passus med følgende overskrift: Vær yderst bange for den som kan ødelægge din krop og sjæl. Jeg håber, at bogen med denne indholdsrige passus vil blive lånt i biblioteket af personer med sjælelige ar.

 

At vi mister medborgere ved selvmord kan ATASSUT ikke acceptere, idet vores politiske målsætning er baseret på mennesket i centrum. ATASSUT skal derfor ved nærværende udtale, at det er korrekt, at behovet for kampagner gennem TV og radio er til stede. Vi er jo ude af stand til at vurdere vores medmenneskes tilstand ved kun at konstatere, at pågældende har sjælelige ar. Da vi alle har noget tilfælles håber jeg inderligt, at personer med problemer bliver bedre til at komme ud med deres inderste tanker, da samtaleterapi tit kan gøre tingene lidt mere tålelige.

 

Tidligere udtalte vi, hvor mange der har begået selvmord i løbet af de sidste 25 år. Det har tidligere været en politisk målsætning, at vi alle skal være sunde inden år 2000. Det er naturligvis i orden i sig selv at man sætter sådanne mål, blot er der for lidt handling bag ordene. Nu ytres det også, at vi ikke må arbejde med bind for øjnene. Så lad KNR formidle oplysning. Lad lokalradioer samt lokal-TV-stationer, som vi efterhånden har fået en del af på kysten, deltage mere aktivt i forebyggelsesarbejdet.. Hvis de har viljen, kan de ubegrænset formidle forebyggelse. Vi har hidtil mistet alt for mange medmennesker. ATASSUT skal ligeledes udtale, at vi finder det væsentligt, at der bliver produceret en CD-rom med forebyggende indhold. Disse skal være tilgængelige i bibliotekerne.

 

Vi må indrømme, at der blandt os findes indelukkede mennesker. Vi må påregne,at netop disse personer mangler kontaktpersoner. Der er gået en hel del år siden aktuelle principielle oplysningskampagner blev sat i gang. Er det måske forkert at tænke, at resultaterne i sig selv opfordre til ændring af metoderne.

 

Landsstyremedlemmet tilkendegiver i sin indledning sin tilslutning til forslaget, men afslår alligevel til sidst. Man er efterhånden tilbøjelig til at tænke, at dette efterhånden kun sker fordi forslaget bliver fremstillet af oppositionen. Det politiske system er indrettet til at se på hele samfundet, men er partitilhørsforhold ikke ved at få for meget vind i sejlene. ATASSUT har efterhånden gentagne gange påpeget KNR som en mulighed for øget formidling af forebyggelse, ikke nødvendigvis med øgede midler som følge, men i form af tilpasning af udsendelsesfladen. Det er nok i dette tilfælde et spørgsmål om, hvorvidt nogen har viljen til at tage initiativet?

Med disse bemærkninger skal ATASSUT udtale sin fulde støtte til forslaget.

ATASSUT                                                                        Nuuk, 5. maj 2004

Godmand Rasmussen                                                             UPA 2004-78

 

Kalaallit Nunaani pinaveersaartitsinermik suliaqarnikkut imminortarnerit ikilisinneqarnissaasa aalajangersimasumik pilersaarusiorneqarnissaanik tassungalu ilanngullugu kommunet suleqatigalugit paasisitsiniaanermik ingerlatsinissamik kiisalu pilersaarutit piviusun-ngortinnisaannut aningaasanut inatsisikkut aningaasaliissutinik pisariaqartunik aningaasaliisoqarnisaa pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartunut aalajangiiffigisassatut siunnersuut.

 

Inatsisartuni ilaasortat Anthon Frederiksen Mads Peter Grønvoldillu aalajangiiffigisassatuut siunnersuutaannut Atassumiik imatut oqaaseqassaagut.

 

Saqqummiunneqartoq ajoraluaqisumik ilumoortunik tikkuagaqarpoq, maannakkummi ukiut 25-it ingerlaneranni inuit 1.200-t sinneqartut imminorsimapput. Kisitsit takuinnarlugu nunatta inuttussusaanut sanilliukkaanni quarsaarutigissallugu pissutissaqarluinnarpoq. Saqqummiussaqartut Kalaallit Nunaata Radioata annertunerusumik qaammarsaanissaanik ujarttuinerat ilisarnarluinnarpoq, Atassummimiimmi ataasiarata oqaluttarffik manna atorlugu oqaatigiuartareersimavarput, ajoraluartumik maangamut oqassagaani kukkuneruallaanngilaq, angusaq killeqarsimaqaaq.

 

Siusinnerusukkut oqaatigisarsimavarput TV-kkut saqqummiussat suut inuiaqatigiinnut pingaarutillit oqallinnermik angerlarsimaffimmi pilersitsisarmata. Nalunngilarput inuuneq uagutsinnut tunissut nalitoorujussuuvoq, inuunerulli ingerlarna ajoraluartumik pilluaqqussutisiarput amerlaqisutigut piffissaasorinanngitsukkut toqu pilersinneqartarluni.

 

Tamavitta pingaartitaraarput inuup kiffaanngissuseqarluni inuuneqarnisaa. Tulluusimaarutisaanngilarli inuup kiffaanngisutsi pigalugu maanaannakkut inuiaqatigiinnit qimaguttariaqartarnera. Eqqaamaniartigumi taama pisoqartillugu qanigisaasut oqimaaqisumik eqqugaasarnerat.. Taannaannaanngilarli, inuk kinaluunniit inuiaqatigiinni atorfissaqartitarput

taamaalilluta annaasaratsigu, tamannalumi inuiaqatigiinnut tamanut tuttarluni.

 

Palasi soraarneq inuusuttunut isumaliutissiissuteqarpoq imartoqisumik qulequtsersimasaminik: Annermillu ersigisiuk timimik tarnimillu aserorterisinnaasoq. Taana bibliotekimi atorneqarsinnaasoq imarttoqisorlu inuunerminni sanngiilliuteqartunit qanortoq atuarneqarniarili.

 

Nunatsinni inoqatitta maanaannakkut annaasarneri Atassummiik akuersaarsinaanngilagut, politikkitsinnimi paatsuugasaanngitsumik anguniakatta qiteraa inuiaqatigiitt toqqissisimasut. Taamaattumik saqqummiussissut TV radiolu atorlugit qaammarsaanerunissamik kippunnagu suliniuteqarnisaanik ujartuinerata ilumoorluinnartuunera Atassummiik oqaatigissavarput, inoqaterpummi qanoq tarnikkut artorsaateqarnera takuinnarlugu paasisanngilarput. Taamaattumik tamatta immitsinnut susassareqatigiikatta inuit taama artorsaateqartut kikkunnulluunniit qanortoq ajornartorsiumminnik aniatitsisarniarlik, oqaloqatigiinnerummi amerlaqisutigut ajornartorsiut oqinnerulersittarmagu.

Siuliini oqaatigaarput ukiut 25-t ingerlaneranni inoqatigut imminornikut annaasagut qanoq amerlatigineri. Naluneqanngilaq siusinnerusukkut anguniagaasoq politikkikkut ukioq 2000 peqqisuussasugut. Ila, taama ittunik siunniussisarneq immini ajunngikkaluaqaaq, oqaasiinnaavallaartulli amerlavallaaqaat. Ilami oqaaseq maannakkut atorneqaleqaaq sattaaserluta sulisassanngitsugut. Taamaattumik Kalaallit Nunaata Radioa TV-alu kippunnagu qaammarsaaniarlik, kiisalu nunatsinni massakkut lokalradiot TV-llu immikkoortoqarfiipigilersimasagut pinaveersaartitsinermi peqataanerulerniarlik.. Piumassuseqartoqaruni qanorsuaq qaammarsaatigisinnaavaat inoqatitsinnik annaasaqartarnerput ingasapallaaleqaaq. Atassummiik aamma pingaartillugu oqaatigerusupparput CD-nik pinaveersaartitsinermik imalimmik immiussaqartoqarnissaa, taakkulu atuakkanik atorniartarfinni attartorneqarsinnaassapput.

 

Miserratiginagu oqaatigisariaqarpoq inoqateqartaratta imminut mattussimasartunik, tamakkulu saaffissaminnik oqaloqatigisinnaasaminnik amigaateqartassasut qularutigineqar-sinaanngilaq. Ukiut arlaqalerput qaammarsaanerit tunngavigisaraluit atuussimaneri, taakkuli uparuussinnginnerpat periutsip allanguuteqartariaqalerneranik.

 

Naalakkersuisup akissuteqaammini aallarteriarnermini siunnersuut tapersernerarpaa, naaneratigulli itigartillugu. Ila, soorluli illua-tungiliuttut saqqummiuttuniit saqqummiunneqarnera aallaavigineqaannartoq-aasiit. Naalakkersuinermimi sulineq inuiaqatigiinnut tamanut tunngagaluarmat partiimili sumiissuseq ersaripallaaleqinerssoq-una. Atassummiik aallarteriarattali oqaaseqaammi Kalaallit Nunaata Radioa TV-lu annertunerusumik atugaalernissaat tikkuussissutigaarput immikkut aningaasanik malitseqanngikkaluanik aallakaatitanik naleqqussaanikkut anguneq ajornarsorinanngimmat, apeqqutaaginnarporli taama ittunik ilumut sulerusuttoqarnerssoq?

 

Taama oqaaseqarluta saqqummiussaq Atassummiit tamakkiisumik taperserparput