28. April 2004                                                                              FM 2004/44-54-71-76-88 og 89

 

 

Ordførerindlæg

 

 

Seks forslag om førtids- og alderspensionisters forhold

 

Kort fortalt handler forslagene og forespørgslerne om følgende forhold:

 

Førtids- og alderspensionister, der ønsker at arbejde i et begrænset antal timer om ugen, ikke samtidigt bliver trukket i deres pension.

Beløbsstørrelsen af førtids- og alderspension ikke skal være afhængigt af ægtefællens indkomst.

Dårlige forhold for pensionister i Grønland. Problemet bør inddrages ved bloktilskudsforhandlingerne.

Regionale forskelle på pensionisternes personlige tillæg. Der bør indføres en minimumsgrænse, hvad kommunerne minimum skal tilbyde pensionisterne.

Pensionen bør pristalsreguleres.

 

Nævnte forslag er som udgangspunkt udmærkede forslag, der vil være med til at forbedre førtids- og alderspensionisternes kummerlige hverdag, som for manges vedkommende bestemt ikke er misundelsesværdigt.

 

Nu er det ikke første gang, at vi her i Landstingssalen diskuterer de ældres forhold. Det har vi eksempelvis gjort i forbindelse med de sidste to samlinger, uden at resultaterne har været imponerende. Det eneste konkrete resultat, der er kommet ud af anstrengelserne, er, at der er blevet nedsat en arbejdsgruppe på embedsmandsniveau, der skal komme med forslag om, hvordan vi kan forbedre de ældres materielle forhold. De foreløbige resultater er –  så vidt vides – begrænset.

 

En af de mulige årsager til dette beskedne udbytte er højst sandsynligt, at selv en min dre forbedring af den enkeltes pension vil betyde en stor udgift for Hjemmestyret. Ved Forårssamlingen i 2003 fremkom et landstingsmedlem med et forslag om, at alderspensionen skulle forhøjes med 1000 kr. om måned. Forslaget vil koste Hjemmestyret den nette sum af 44-50 millioner kroner årligt, hvilket må siges at være et ikke uvæsentligt beløb på Hjemmestyrets budget.

 

Eksemplet indikerer hvor svært det er at forbedre de ældres vilkår væsentligt, uden at Hjemmestyrets slunkne kasse for alvor bliver tømt. Vores bevægelsesmuligheder er med andre ord b egrænset.

 

Hvis vi synes, at problemet er stor nu, bliver det et endnu større problem om tyve år. Ser man på befolkningsudviklingen, vil der om tyve år være procentvise flere ældre personer i forhold til andre aldersgrupper, end der er i dag. Forklaret i tal betyder det, at der i dag er tre erhvervsaktive til at forsøge en pensionist. Om tredive år vil der kun være to erhvervsaktive til at forsørge pensionisten. Og så er det ikke en gang et spørgsmål om ældreboomet kommer; det kommer. Spørgsmålet er snarere hvor stort et udgiftspres ældreboomet vil påvirke Hjemmestyrets budgetter. Og dernæst er spørgsmålet, hvordan vi kan undgå det store, økonomiske kollaps, samtidigt med at vi kan være vores service bekendt overfor vores ældre medborgere.

 

Kort fortalt står det grønlandske samfund overfor nogle kolossale udfordringer, hvis vi til stadighed skal have et pensionssystem om tyve år, som vi nogenlunde kender det i dag. Derfor er det for Demokraterne magtpåliggende, at vi allerede på nuværende tidspunkt får analyseret hele pensionsområdet til bunds og efterfølgende få det reformeret på en måde, så det er i overensstemmelse med  fremtidens udfordringer.

 

Efter Demokraternes mening vil det ikke være forsvarligt at vedtage nogle af de konkrete forslag, da det muligvis vil få uoverstigelige økonomiske konsekvenser for de kom mende generationer, hvilket ikke vil være en ansvarlig fremgangsmåde. Demokraterne vil foreslå en anden strategi for at forbedre de ældres vilkår.

 

Demokraterne vil gerne opfordre Landstinget om, at der nedsættes en hurtigarbejdende arbejdsgruppe, hvor der både sidder embedsmænd, fagfolk og politikere, der skal komme med nogle forslag om, hvordan et sådant pensionssystem skal udformes. Vi har brug for helhedsløsninger, og ikke en lang række enkelte forslag, der peger i hver sin retning og kun har det til fælles, at det bebyrder samfundet med endnu flere omkostninger, og effekten er begrænset.

 

Fra Demokraternes side vil vi lægge vægt på følgende principper i arbejdsgruppen: Da der årene fremover vil komme væsentlige flere pensionister, og de tildelte midler ikke vil følge med det forøgede antal, bliver vi nødt til at fokusere midlerne på den gruppe af pensionister, der har det største behov. Det vil betyde, at de formuende ældre i højere grad må være med til at finansiere deres egen alderdom. Samfundet vil simpelthen ikke have råd til at forsørge alle de ældre medborgere økonomisk på samme måde som i dag.

 

Et andet princip er, hvorvidt det ikke vil være formålstjenstligt, hvis de nuværende kommunale tilskud bliver erstattet med centrale minimumsregler, så alle de ældre i højere grad bliver stillet ens. I dag er der enorme store forskelle på de kommunale tilskud alt efter, om du bor i Nuuk eller Upernavik eller en tredje by. Der bør ikke være så store udsving på den type af tilskud.

 

Det tredje – og måske det vigtigste – princip er, at vi burde overveje at få indført private pensionsordninger, så hver enkelt borger i højere grad er med til at finansiere sin egen alderdom. I den sammenhæng er det vigtigt at få inddraget arbejdsmarkedets parter, så pensionsordningerne bliver et centralt element i overenskomstforhandlingerne. Uden deres aktive medvirken bliver det svært at få indført pensionsordninger, hvis målet er at alle lønmodtagere skal indbetale til deres pension. Derudover bør skattesystemet ændres således, at der er et incitament til at indbetale til en pensionsordning. Det kunne eventuelle gøres ved at reducere skatteprocenten, når beløbene skal udbetales.

 

Det vil være Demokraternes ønsker til en arbejdsgruppe.

 

Endvidere må vi huske på, at fremtidens pensionister stiller helt andre krav til deres pensionstilværelse end de nuværende pensionister gør. De vil forlange at få en langt bedre behandling og pleje af plejepersonalet, og at deres dag bliver langt mere aktivt og interessant end tilfældet er i dag. Derudover skal vi huske på, at de kommende pensionister i højere grad vil både være fysisk og psykisk stærke, og de dermed vil kunne overkomme langt mere. Samlet får det den betydning, at det stiller helt andre krav til systemet, hvilket vi løbende skal forsøge at honorere, så alle bliver så tilfredse som muligt.

 

Ved at nedsætte en arbejdsgruppe, hvor der vil blive udarbejdet forskellige former for analyser med udgangspunkt i statistisk materiale, får man sat den vigtige diskussion i perspektiv. Konkrete tal og beregninger vil tydeliggøre hvor store armbevægelser, som vi kan tillade os på pensionistområdet.

 

Med nedsættelse af nævnte arbejdsgruppe vil overbudspolitik på pensionistområdet ligeledes komme i skammekrogen, da det vil være tydeligt for enhver, at forslaget ikke vil få sin gang på denne jord. Det vil uden tvivl komme både nuværende og fremtidige pensionister til gode, at der vil blive taget udgangspunkt i virkelighedens realiteter og ikke i drømmetænkning. 

 

Selvom vi er positive overfor enkelte elementer af visse forslag, kan vi med ovennævnte be grundelser ikke støtte forslagene, men vil opfordre Landstinget og Landsstyret om at  nedsætte en arbejdsgruppe, hvor forslagene kunne inddrages.

 

 

Astrid Fleischer Rex

Demokraatit/Demokraterne

 

 

28. april 2004                                                                                 UPA 2004/44-54-71-76-88-89

 

 

Oqaaseqartartuusup saqqummiussaa

 

 

Siusinaartumik soraarnerussutisiallit utoqqalinersiutillillu atugaat pillugit siunnersuutit arfinillit

 

Naatsumik oqaatigalugu siunnersuutit apeqquteqaatillu makkuninnga imaqarput:

 

Siusinaartumik soraarnerussutisiallit utoqqalinersiutisiallillu sapaatip akunneranut nalunaaquttap akunnerini killilinni sulisarusuttut soraarnerussutisiaminnit ilanngaanneqartannginnissaat.

Siusinaartumik soraarnerussutisiat utoqqalinersiutillu aningaasartaasa angissusaat aapparisap isertitaanut apeqqutaatinneqarunnaarnissaat.

Kalaallit Nunaanni soraarnerussutisiallit atugaasa pitsaannginnerat. Apeqqut ataatsimoortumik tapiissutit isumaqatigiinniutigineqartarnerannut ilanngunneqartariaqarpoq.

Soraarnerussutisiallit inuttut tapiisa nunap immikkoortuini assigiinngissuteqartarnerat. Minnerpaaffissaliisoqartariaqarpoq, kommuunit soraarnerussutisialinnut neqeroorutigisinnaasaat minnerpaaffissaliivigalugit.

Soraarnerussutisiat akinut iluarsineqartalertartariaqarput.

 

Siunnersuutit taaneqartut tunngaviatigut siunnersuutitsialaapput, siusinaartumik soraarnerussutisiallit utoqqalinersiutillillu ulluinnarni atugaannik nallinnartunik pitsanngorsaaqataasinnaasut, amerlaqisummi ulluinnarni atugarisaat usornarpallaartuunngeqimmata.

 

Siullermiilinngilagut maani Inatsisartut ataatsimiittarfianni utoqqaat pillugit pissutsinik oqaluuserinnilluta. Assersuutigalugu katersuussimasarnerit kingulliit marluk taamaaliortarsimavugut, angusaasulli tulluussimaarutissaasarsimanatik. Ilungersuasarnernit tigussaasumik angusarineqartutuaasimavoq atorfilinnik suleqatigiissitaliorsimaneq, utoqqaat atortorisaasa qanoq pitsanngorsaavigineqarnissaannik siunnersuuteqartussamik. Angusaagallartut – ilisimaneqartut naapertorlugit – killeqarsimapput.

 

Taamatut angusakinnermut pissutaasut ilagisimagunarpaat soraarnerussutisiat annikitsuinnarmilluunniit pitsanngorialaartinneqarnissaat Namminersornerullutik Oqartussanut aningaasartuuteqarfiusussaassaqimmat. 2003-mi Upernaakkut katersuussimanermi inatsisartunut ilaasortaq ataaseq siunnersuuteqarsimavoq utoqqalinersiutit qaammammut 1.000 kr.-ninik qaffaavigineqarnissaannik. Siunnersuut Namminersornerullutik Oqartussanut 44-50 mio. kr.-nikuluinnannguanik ukiumut naleqartartussaasimavoq, Namminersornerullutillu Oqartussat aningaasanut siumut missingersuutaannut naleqqiullugit annikigisassaanngeqalutik.

 

Assersuutip ersersippaa utoqqaat atugaasa malunnartumik pitsanngoriaateqartinnissaat qanoq ajornakusoortigisoq, Namminersornerullutik Oqartussat aningaavikulunnguat imaarutivinneqassanngippat. Allatut oqaatigalugu nikittarnissamut periarfissavut killeqaqaat.

 

Massakkut ajornartorsiut angisuutut isigigutsigu, suli ukiut 20-it qaangiuppata anginerulersimassaaq. Inuiaqatigiit ineriartornerat qiviassagaanni ukiut 20-it qaangiuppata ullumikkornit utoqqaat amerlanerujussuanngorsimassapput. Kisitsisinngorlugu nassuiassagaanni imaappoq: ullumikkut sulisut pingasut soraarnerussutisialik pilersugarisarpaat. Ukiut 30-it qaangiuppata sulisut marluinnaat utoqalinersiutilimmik pilersuisunngorsimassapput. Peqqutaanngilaq utoqqaat amerleriarujussuarnissaat takkukkumaarnersoq, takkuttussaavoq. Apeqqutaanerusoq tassaavoq utoqqaat amerleriarujussuarnerisa Namminersornerullutik Oqartussat aningaasatigut siumut missingersuutaat qanoq nammakkersulertigiumaarneraat. Tulliullunilu apeqqutinngorpoq aningaasatigut ajalusoorujussuarnissaq qanoq pinngitsoorniarsinnaaneripput, peqatigitillugu utoqqarnut innuttaaqatitsinnut sullissinerput isornartoqalersinngikkaluarlugu.

 

Naatsumik oqaatigalugu kalaallit inuiaqatigiit unammillerniagassanik imaannaanngitsunik ornitaqarput, ukiut 20-it qaangiuppata ullumikkutut ikannersumik utoqqarnut aaqqissuussisimaniassagutta. Taamaattumik Demokraatinut pingaartuuvoq maannamiit utoqqaat atugarisaannik iternga tikillugu misissueqqissaartoqarnissaa, tamatumalu kingornagut imatut iluarsartuusseqqinneqarluni tamanna siunissami unammillerniagassanut uuttuuttunngorlugu.

 

Demokraatit isumaat malillugu toqqartumik siunnersuutit ukua ilaasa akuersissutiginissaat illersorneqarsinnaanavianngilaq, tassa kinguaariinnut takkuttussanut kinguneqarnerlorujussuarsinnaammata, tamannalu akisussaassuseqarluni iliuuseqarnerusussaanani. Demokraatit siunnersuutigerusuppaat utoqqaat atugaasa pitsanngorsaavigineqarnissaannut allatut iliuusissaliortoqarnissaa.

 

Demokraatit Inatsisartunut kajumissaarutigerusuppaat sukkasuumik sulititassamik suleqatigiissitaliortoqassasoq, tassani issiassallutik atorfillit, immikkut ilisimasallit qinikkallu, taakkulu soraarnerussutisiaqarneq pillugu aaqqissuussinerup qanoq ilusiligaanissaanik siunnersuusiortinneqassallutik. Tamakkiisumik aaqqiissusiornissaq atorfissaqartipparput. Atorfissaqartinngilavut siunnersuutit ataasiakkaat tamarmik immikkut allamut sammiveqartut, aammalu taamaallaat suli aningaasartuuteqarnerulersitsinissamik ataatsimooruteqartut, killilimmillu sunniuteqartussat.

 

Demokraatinit tunngavissat makkua suleqatigiissitamut tunngavissaritikkusuppavut: Siunissami soraarnerussutisiallit amerlanerusut takkuttussaassammata, aammalu aningaasaliissutigineqartartut amerleriaatinut malinnaasinnaanavianngimmata, allatut ajornartumik isiginiarnerusariaqarpavut soraarnerussutisiallit pisariaqartitsinerpaajusut. Tassalu imaappoq utoqqaat pilimasut utoqqalinerminnik namminneerlutik aningaasalersueqataanerusariaqarput. Inuiaqatigiit ullumikkutut aningaasatigut utoqqarnut tamanut pilersuinissaminnut akissaarussimassapput.

 

Tunngavissarititaq alla tassaavoq massakkut kommuuninit tapiissutigineqartartut qitiusumit minnerpaaffissarititaasunit taarserneqassagaluarpata tamanna iluarnerussannginnersoq, taamaalillutik utoqqaat tamakkerlutik assigiinnerusunik atugassaqartilerlugit. Ullumikkut kommuuninit tapiissutaasartut assigiinngitsorujussuusarput, apeqqutaalluni Nuummi Upernavimmiluunniit, imaluunniit illoqarfimmi allami najugaqarnersutit. Tapiissutit tamakku nikingavallaartuusariaqanngikkaluarput.

 

Tunngavissat pingajuat – pingaarnersarigunagaallu – tassaavoq soraarnerussutisiat pillugit namminersortumik aaqqissuussisoqartalernissaa isumaliutersuutigisariaqannginneripput, taamaalilluni innuttaasoq kinaluunniit nammineq utoqqalinissaminik aningaasalersueqataasussanngorlugu. Tassunga atatillugu suliffissaqartitsiniarnermi illuatungeriit akuutinnissaat pisariaqarpoq, soraarnerussutisianut aaqqissuussisarnissat isumaqatigiinniartarnerni qitiutinneqartunut ilaasalerniassammata. Taakkua peqataavitsinnagit soraarnerussutisiat pillugit aaqqissuussiniarnissat ajornakusoortuussapput, anguniarneqassappat akissarsisartut tamarmik immikkut soraarnerussutisiassaminnut nakkaatititsisalernissaat. Immaqa tamanna pisinnaavoq akileraarutinut procentip aningaasat tunniunneqarnissaanni apparsaavigineqartarneratigut.

 

Demokraatit taakkua suleqatigiissitassamut kissaatigissagaluarpaat.

 

Aammattaaq eqqaamasariaqarparput siunissami soraarnerussutisiaqartalersussat ullumikkut soraarnerussutisialinnit allaanerulluinnartunik piumasaqaateqalersimassammata. Peqqissaanermi suliaqartunit pitsaanerungaartumik passunneqartalernissaq paaqqutarineqartalernissarlu piumasarisalersussaavaat, aammalu ullumikkornit soqutiginarnerungaartumik inuuneqarnissartik piumasarisassallugu. Taakkua saniatigut eqqaamassavarput soraarnerussutisiaqartalersussat timikkut tarnikkullu nukittuujusartussaassammata, taamaalillutillu piginnaasaqartuusassallutik. Tamakku tamaasa katillugit imaassaaq aaqqissugaanernut allarluinnarnik piumasaqaateqalernissaat, taakkulu nnammassiniagassariuartassavavut, kikkut tamarmik sapinngisamik naammagisimaarinnittarsinnaaqqullugit.

 

Suleqatigiissitamik pilersitsinikkut qaqilerinerit assigiinngitsut kisitsisinik uppernarsaatitallit aallaavigalugit suliarinninnerit ingerlanneqarnerisigut oqallinnissaq siunnerfeqartoq pingaaruteqartoq pilersinneqassaaq. Kisitsisit naatsorsuinerillu piviusut erseqqissinerutissavaat soraarnerussutisianut tunngatillugu qanoq perataarsinnaatigineq angusinnaassaneripput.

 

Suleqatigiissitamik taaneqartumik pilersitsinikkut aammattaaq soraarnerussutisiat pillugit qalliuniunneq inissaminut inissinneqassagaluarpoq, tassami kimilluunniit takuneqarsinnaalissagaluarmat siunnersuutip nunami maani aallartisinneqanngisaannarnissaa. Qularnanngitsumik massakkut siunissamilu soraarnerussutisiaqalertartussat iluaqusiivigineqassagaluarput piviusut tunngavissarititaat aallaavigineqaraluarpata, sinnatuaqineq piunnaarlugu.

 

Naak siunnersuutit ilaasa immikkuualuttui ajorinngikkaluarlutigik qulaani tunngavilersuutit pissutigalugit siunnersuutit tapersiivigisinnaanngilavut, kisiannili Inatsisartunut Naalakkersuisunullu kajumissaarutigissallugu suleqatigiissitamik pilersitsineqarnissaa, siunnersuutillu tassani ilanngullugit suliarineqartillugit.

                     

 

Astrid Fleischer Rex

Demokraatit/Demokraterne