Samling
FM 2004/54-44-71-88-89-76
28. april 2004
Agathe Fontain
Spørgsmål til Landsstyret: Er de meget forskellige vilkår for ældre og børn i rigsfællesskabet i strid med menneskerettighederne?
(Anthon Frederiksen /Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit)
Forslag til forespørgselsdebat om forbedring af offentlig pension.
(Ruth Heilmann, Siumut)
Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret at ændre Landstingsforordning nr. 9 af 15. april 2003 om offentlig pension med henblik på, at det offentlige fremover udbetaler en ikke differentieret alderspension og førtidspension, således at det ikke længere er afgørende, om en del af alders- og førtidspensionisterne oppebærer en biindtægt.
(Anthon Frederiksen/Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit)
Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at fremsætte forslag om, at retten til alders- og førtidspension gøres indkomst-uafhængig.
(Enos Lyberth, Siumut)
Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for at ændre Landstingsforordning nr. 9 af 15. april 2003 om offentlig pension, således at alle der opfylder optjeningsbetingelserne, uanset ægtefælles eller samlevers indtægter, får mulighed for at modtage fuld offentlig pension.
(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen og Jakob Sivertsen, Atassut)
Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for at ændre Landstingforordning nr. 9 af 15. april 2003 om offentlig pension, således at der fastsættes et minimumsbeløb for hvor meget modtagerne af offentlig pension skal have til rådighed efter dækning af faste udgifter.
(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen og Jakob Sivertsen, Atassut)
Vi vil fra Inuit Ataqatigiit kommentere dagsordenspunkterne 44, 54, 71, 88 og 89 samlet.
Landstingsforordning nr. 9 af 15. april 2003, blev udarbejdet medens Siumut og Atassut var i Landsstyret sammen, dvs. for ca. 1 år siden.
Vi må påregne, at dengang forordningsforslaget var til behandling, fremførte partierne samt kandidatforbundet deres ældrepolitik som blev behandlet intensivt.
Således genbehandlede man allerede 7 måneder senere under EM 2003, forordning nr. 9 af 15. april 2003.
Nu noget tid senere skal vi nu behandle 6 punkter med relation til ovennævnte behandlinger.
Det virker næsten som om, at partiernes og Kandidatforbundets politiske målsætninger på området har ændret sig, og ikke mindst, at man nu tror at landets økonomiske muligheder har forbedret sig radikalt til det bedre efter et halvt års periode.
Siumut og Inuit Ataqatigiit har ved Landsstyrekoalitionsdannelsen sat sig som mål, at man via skattereformen skulle lette bl.a. pensionisternes livsvilkår.
Via benhandlingen af skattefradraget for år 2005 for nogle dage siden, vil pensionisternes vilkår blive mærkbart forbedret.. Det betyder at pensionistægtepar vil få 10.000 kr. mere og enlige 7.000 kr. mere om året at leve for.
Vi mener således, at arbejdsmarkedsforholdene bør tilrettelægges mere fleksibelt, således at der bør være muligheder for at nedtrappe seniorernes arbejde i takt med overgangen til alderdommen og ringere arbejdsevne, således at de senere trækker sig tilbage, såfremt de føler, at de er parate til det. Det er på tide at formulere en ældrepolitik i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, og ligeledes bør der være sådanne bestemmelser i forordningen for offentlig pension, således at det giver mulighed for en gradvis og en smidig nedtrapning af arbejdet.
Vi har et ønske om, at vore ældre bliver mere synlige i forskellige stillinger, som kan realiseres ved at oprette arbejdspladser som er tilrettelagte efter deres evner.
I de foregående år er nye tilbud og social tilrettelagte aktiviteter set dagens lys i kommuner med fremsynede ældrepolitik. Man må hilse livsbekræftende og livsopmuntrende tilbud
velkomment, som også har positiv indvirkning på et menneskes helbredstilstand.
For at opnå en stadig udvikling af nye aktiviteter, vil det være hensigtsmæssigt, at forordningen også bliver suppleret med bestemmelser omkring forsøgsordninger for aktiviteter som nævnt ovenfor.
Som et vigtigt led bør man i debatterne om nye initiativer fortsat inddrage”Utoqqaat Nipaat”.
Vi vil opfordre Landstinget til at formulere en helhedsorienteret ældrepolitik og en samlet perspektiv koordineret med børne- og familiepolitikken. Vi mener, at tiden er inde til en overvejelse og debat vedrørende nye initiativer for de ældre.
Vi har med tilfredshed konstateret, at Landsstyret har igangsat et strukturpolitisk udvalg, der skal se på kommunernes struktur og som også skal se, hvorvidt de ældrepolitiske målsætninger også bliver fulgt ude i kommunerne.
Kommunerne afgør selv størrelsen af de tillæg der gives de ældre! Dette sker i relation til kommunernes selvbestemmelsesret, hvor de selv kan prioritere hvilke udgiftsposter de mener, de har råd til.
Så længe kommunerne selv kan bestemme, hvor stor deres skatteudskrivningsprocent skal være, må vi regne med at dette vil bestemmende for, hvor stor en pose penge man får til rådighed som borger.
Vi skal passe på med at postulere for meget i relation til menneskerettigheder, idet misfortolkning kan resultere i, at ordets betydning svækkes i værdi.
Folks menneskerettigheder er ikke afhængig af, om hvorvidt man bliver tildelt samme kronebeløb. F.eks. benytter man sig af forskellige bevillingsgrundlag i stater som Spanien, Schweiz og Danmark, og sådan vil det sikkert blive ved med at være.
Når vi bevilger beløb udfra forskellige udgangspunkter og f.eks. bevilger 1.000 kr. til en velbeslået ældre eller det samme til folk der alene er afhængige af folkepensionen, vil vi ikke behandle dem ens.
Under herværende behandling af de ældres vilkår, vil vi benytte lejligheden til at opfordre unge til at tænke fremad i forhold til deres kommende alderdom. De bør spare op til deres alderdom eller kommende pensionisttilværelse, på denne måde vil man også være bedre i stand til at forsørge sig selv.
Vi vil fra Inuit Ataqatigiit derfor benytte lejligheden til at opforde yngre som ældre folk til at spare op til deres alderdom via f.eks. SISA.
Vi mener således, at man i tide bør tænke på at spare op til alderdommen. Man skal på denne måde forsøge at undgå at binde sig for stramt økonomisk under alderdommen, for ellers vil risikere at skulle leve under strenge økonomiske vilkår. Man skal f.eks. også være forberedt på, at hvis man har købt et hus – så skal man have vurderet, om man nu også kan bære den økonomiske byrde under pensionisttilværelsen.
Selvfølgelig er landets økonomiske situation afgørende for, hvor store bevillinger der kan ydes til de forskellige politikområder.
Vi er som Landstingspolitikere forpligtiget til at føre ansvarlig økonomisk politik. Vi bør have mandsmod nok til at sige, om hvorvidt vi har råd til at sige ja eller nej, også selvom vi meget gerne ser forhøjelse af pensionssatsen. Men som sagt er vi afhængige af størrelsen på landskassens økonomiske formåen.
Da vi for et par dage siden behandlede skatterne, sagde Landsstyret at skattereformen ville betyde en merindtægt svarende til ca. 18 mio. kr. Dernæst skal vi være klar over, at vi skal finde besparelser svarende til ca. 28 mio. kr.
Vi skal derfor med henvisning til landets økonomiske formåen indstille, at forslagene bliver afvist sådan som de ser ud.
UPA 2004/54-44-71-88-89-76
28. april 2004
Agathe Fontain
Imm./pkt. 54:
Pisortanit utoqqalinersiutit pitsanngorsaavigineqarnissaat pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
(Ruth Heilmann, Siumut)
Imm./pkt. 44:
Utoqqalineq pissutigalugu pensionisiallit ilaasa siusinaartumillu pensionisiallit ilaasa saniatigut isertitaqarsinnaanerminni saniatigut isertittagaat apeqqutaatikkunnaarlugit utoqqalineq pissutigalugu pensionisiat siusinaartumillu pensionisiat pisortanit allanngorartinnagit tunniunneqartalernissaat anguniarlugu pisortanit pensionisiat pillugit Inatsisartut peqqussutaata nr. 9-p, 15. april 2003-meersup allanngortinneqarnissaanik Naalakkersuisut Inatsisartunit peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Anthon Frederiksen/Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit)
Imm./pkt. 71:
Utoqqalinersiaqarsinnaanerup siusinaartumillu pensionisiaqarsinnaanerup isertitat angissusiinik aallaaveqartinneqarunnaarnissaannik Naalakkersuisut siunnersuuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiffigisassaattut siunnersuut.
(Enos Lyberth, Siumut)
Imm./pkt. 88:
Katissimasap inooqatigisalluunniit isertitai apeqqutaatinnagit pisortanit pensioninik pisinnaatitaasut tamarmik tamakkiisumik pisinnaatitaalernissaat siunertaralugu pisortanit pensionisiat pillugit Inatsisartut peqqussutaat nr. 9, 15. april 2003-meersup allanngortinneqarnissaa pillugu Naalakkersuisut sulissuteqaqqullugit Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen aamma Jakob Sivertsen, Atassut)
Imm./pkt. 89:
Aningaasartuutit aalajangersimasut akilerneqareernerini pisortanit pensionisisartut assigiimmik minnerpaaffilimmik aningaasanik tigusartagaqalernissaat siunertaralugu pisortanit pensionisiat pillugit Inatsisartut peqqussutaat nr. 9, 15. april 2003-meersup allanngo rtinneqarnissaa pillugu Naalakkersuisut sulissuteqaqqullugit Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen aamma Jakob Sivertsen, Atassut)
Imm./pkt. 76:
Pisortanit utoqqalinersiutinik, taakkununngalu ilanngullugit siusinaartumik sulisinnaajunnaarnersiutinik tigusartagallit atugarisaasa naalagaaffeqatigiinnermi assigiissaariffigine-qarnissaat pillugu Naalakkersuisut sulissuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Anthon Frederiksen/Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit)
Oqaluuserisassanut immikkoortut 44-54-71-76-88-89 ataatsimut imatut Inuit Ataqatigiinniit oqaaseqarfigissavavut:
Peqqussut nr. 9, 15.april 2003-meersoq saqqumminunneqarpoq Siumut-Atassutillu naalakkersui-sooqatigiineranni, tassa ukiup ataatsip matuma siorna.
Pequssutip saqqummiunneqarnerani naatsorsuutigisariaqarpoq Partiit Kattusseqatigiillu-llu utoqqarnut politikiisa annertuumik ilanngullugit oqallisiginaeqarsimanissaat.
Taamaakkaluartoq, UKA 2003-mi peqqussut, nr. 9, 15. april-meersoq, sukumiisumik eqqartorneqa-reeraraluartoq qaammatit 7-t qaangiutiinnartut oqallinnissamik siunnersuuteqarfigineqarneratigut novemberimi Inatsisartut april 2003 pisatik oqallisigeqqingaatsiarpaat.
Ullumikkullu immikkoortut arfinillit atorlugit uteqqiilerpugut.
Soorlumi ukiup affakkaarlugit partiit Kattusseqatigiillu politikkup anguniagaat allanngoratuusut, minnerunngistumik soorluni ukiup affaata qaangiunneratigut nunatta aningaasaqarnera pitsanngorujussuarsimasoq.
Siumut Inuit Ataqatigiillu–llu naalakkersuisooqatigiilernermikkut siunniuppaat, akileraartarneq aqqutigalugu aamma pensionsiallit oqilisaaffigineqarnissaat aqqutissiuunneqassasoq.
Ippassaanilu inummut ilanngaatip qaffanneratigut aamma pensionisiallit pitsanngorsaaffigi-neqartussanut ilaapput. Ukiumut aappariinnut 8.000 kr-nit missaannik kisermaanullu 4.000 kr.-nit missaannik akileraarutitigut oqilisisaannerup kingunerisussaammagit.
Suliffissaqartitsinikkut pissutsit eqaannerusumik aaqqissuunneqartariaqartut, utoqqaliartorneq piginnaanikilliartornerlu ilutigalugit inuit sulinertik annikilliartortinnissaannut periarfissaqartariaqarput piareersorilerunillu suliunnaarlutik. Piffissanngorpoq suliffeqarnermut susassaqartut peqatigalugit ” utoqqarnut politikkiliornissamut”, taamatuttaaq pisortanit pensionit pillugit peqqussutissami malittarisassaqartariaqarpoq, inuit arriitsumik eqaatsumillu sulinertik millisikkiartuaartinnissaannut periarfissiisumik.
Kissaatigaarput utoqqartagut suliffeqarfinni assigiingitsuni saqqumilaarnerulissasut, nukissaqarnerinut naappertuuttunik atorfinnik immikkut ittunik pilersitsisoqarneratigut tamanna piviusunngortinneqarsinnaavoq.
Neqeroorutit nutaat isumaginninnikkullu sullisseriaatsit utoqqarnut sammititat ukiuni kingullerni kommunini utoqqarnut ersarissumik politikkillit takussaaleraluttuinnarput. Neqeroorutit inuummarissaataasut, inuunerissaataasut inuullu peqqissuunissaannut pitsaasumik sunniuteqartartut ilassilluartariaqarput.
Sullisseriaatsinik nutaanik ineriartortitsinissaq anguniarlugu pissusissamisuussaaq peqqussutissatut siunnersuummut ilanngutissallugit malittarisassat suleriaatsinik misileraalluni ingerlatsisinnaanermut periarfissiisut.
Suleriaatsit nutaat eqqartoqqinnissaannut ”Utoqqaat Nipaat”-a isumasiorneqarnissaa Inuit Ataqatigiit pingaartippaat.
Inatsisartut kaammattorusuppagut utoqqarnut politikkip tamakkiisup ataatsimoortumillu isiginnittup ilusilersornissaa aallarteqqullugu, meeqqanut ilaqutariinnullu politikkinut ataqatigiissakkamik.
Naalakkersuisut kommunit aaqqissuussaanerat pillugit misissuisunik suleqatigiissitaliaani misissuisoqarnissaa iluarisimaarparput, tassani isiginiarneqartussaammat tamakkiisumik isiginnilluni utoqqarnut naalakkersuinikkut ingerlatsisoqarnersoq ilumut siunertarisatut ingerlanneqarnersoq.
Inummut tapit kommunit nammineerlutik angissusilertarpaat! Koomunit nammineersinnaatitaanerat tunngavigalugu, kommunillu nammineq pingaartitaminnut tulleriissaarisinnaaneranullu periarfissaalluni.
Akileraartarneq assigiinngitsuutillugu kommunimi sorlermi najugaqarneq aallaavigalugu assigiinngittuassasoq naatsorsuutigisinnaavarput.
Inuit pisinnaatitaaffiinik oqalunnermi mianerisariaqarpoq, eqqunngitsumik oqaatsimik atuinerup kingunerissammagu, oqaatsimik naleerutitsisinnaanermik aqqutissiuussisoorneq.
Inuit pisinnaatitaanerat aningaasanik assigiimmik pisarnermik aallaaveqanngilaq. Soorlu Spaniami- Schweiz-mi Danmarkimilu pisortat aningaasaliisarneri assigiingillat, assigiinngittuaannassagunarlu-tillu.
Inuit assigiingitsumik pigutsigit aatsaat naligiinnerulersinnaapput, imaanngilaq aningaasaatilik, aningaasaateqanngitsorlu tamaasa assersuutigalugu 1.000 kr-mik tunigutsigut, taava assigiimmik atugassaqalersissagigut.
Utoqqaat ullumikkut utoqqalereersimasut eqqartoraluartillugit, ullumikkut inuusuttut sakkortuumik kajumissaassavagut, utoqqalinissartik eqqarsaatigeqqullugu. Utoqqalinersiuteqalernissartik imaluunniit soraarnerussuteqalernissartik isumaginiaqqullugu, taamaaliornikkut imminnut isumagiinnarani aamma inuiaqatigiinnut iluaqutaassammat.
SISA aqqutigalugu, aallalluunnit pensionissanut katersiffiit atorlugit ullumikkut inuusuttut, utoqqasaanngulersullu utoqqalinnissaminnut ileqqaarnissartik isumannaartariaqaraat Inuit Ataqatigiinniit kaammattuutigissavarput.
Pensionisiaannarnik inuussuteqalernissaq piffissaagallartillugu piareersartariaqartut isigaarput. Imminnut aningaasatigut pituttornaveersaarnissaq, utoqalinersiuteqalernermi artukkersimannginnissaq eqeersimaarfigisariaqarpoq. Aamma piareersimaffigisariaqarpoq assersuutigalugu illusisimalluni utoqqalinersiaannarnik inuussuteqartariaqaleraani ilumut imminut artukkersinnaanissaq.
Soorunami Nunatta aningaasatigut inissisimanera apeqqutaalluinnartuuvoq, qanoq annertutigisumik aningaasartuutinut assigiinngitsunut immikkoortitsisarnerput.
Inatsisartunilu ilaasortaasugut pisussaaffigaarput aningaasanik aqutsineq qularnaatsoq ingerlatissallugu. Sapiissuseqartussaavugut oqarsaluta ilumut pensionisiat annerusumik qaffakusukkaluaqaagut, nunattali karsia taamaallat imak annertutigisumik pensionisianut atuiffigisinnaavarput.
Ippassaani akileraarnermut tunngsunik eqqartuinitsinni Naalakkersuisut siunnertaat malillugu 18.mio nalinginut pensionisiallit togusassaannut qaffaataapput. Eqqaamasariaqarparpulli 28.mio kr sipaarnianeqartussaanerput.
Taammaattumik nunatta aningaasaqarniarnera eqaarsaatigalugu siunnersuutigineqartut tamaasa itigartinneqarnissaat innnersuusutigaarput.