Samling

8. marts 2004     FM 2004 62

Jeg fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden:

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at ændre reglerne for uddannelsesstøtte således, at stipendierne årligt pristalsreguleres.

(Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne)

Begrundelse:

Som reglerne er i dag, er uddannelsesstøtten på samme niveau år efter år, selvom priser på madvarer, husleje og andre livsfornødenheder samtidigt stiger i pris. Dette betyder reelt, at uddannelsesstøttens værdi udhules år efter år. Alle partier og kandidater nævner i deres respektive valgkampe vigtigheden af, at man investerer i vores studerende, da de er vores nations fremtid. Intet sker dog efter valgene.

Fra Demokraternes side, mener vi dog vores hensigter seriøse. Vi mener det seriøst, når vi siger, at der skal investeres mere i vores studerende end der bliver i dag. Dette forslag gavner den enkelte studerendes økonomi, og er dermed et skridt i den rigtige retning. Tilstrækkelige kollegier –  både i antal og i kvalitet - , ordentlige fysiske rammer til undervisning osv. er andre tiltag, der burde foretages snarest. Det er godt nok emner ud over mit forslag, men tingene hænger i sidste ende sammen.

Hvis man skal tage sin uddannelse seriøst, skal man betragte det som et fuldtids job. Oftest er det reelt mere end et fuldtids job. Dertil skal lægges, at mange studerende er nødt til, at tage et fritidsjob, for at få hverdagen til at hænge sammen økonomisk. Dette går ud over studierne, hvilket ikke er optimalt for den studerende, og for samfundet er dette ikke en god investering. Denne investering vil tjene sig ind igen, da dette øger chancen for, at den studerende afslutter sit studie til tiden og kommer ud på arbejdsmarkedet. Her vil deres arbejdsindsats og skattekroner hurtigt opveje den investering samfundet lagde i deres uddannelse.

I denne valgperiode har det siddende Landsstyre fjernet dele af de studerendes bogstøtte og det har været på tale at fjerne deres årlige ferierejse. Dette kan vi som ansvarlige politikere ikke være bekendt og set i lyset af vores betydelige ”investering” i vores egen løn, burde vi skamme os.

Med disse indledende bemærkninger, overlader jeg forslaget til Landstingets behandling.

8. marts 2004     FM 2004 62

Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut matumuuna saqqummiuppara:

Ilinniagaqarnermi tapiissutit ukiumoortumik iluarsiivigineqartalerlutik ilinniagaqarnersiutinut maleruagassat allanngortinneqarnissaat pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartuni ilaasortaq Palle Christiansen, Demokraatit)

Tunngavilersuut:

Malittarisassat ullumikkutut itsillugit ilinniagaqarnersiutit ukiumiit ukiumut qaffasissusaat nikinneq ajorpoq, naak akit nerisassanut, ineqarnermut akiliutigisassanut allallu inuuniarnermi atorfissaqartinneqartunut ilutigisaanik qaffaaffigineqartaraluartut. Tamatuma kingunerivippaa ilinniagaqarnersiutit  ukiumiit ukiumut nalikilligaluttuinnarnerat. Partiit qinigassanngortittullu tamarmik qineqqusaarnerminni eqqaasaannarpaat ilinniagaqartuutitsinnut aningaasaliissuteqarnissaq qanoq pingaaruteqartigisoq taakkumi nunatta siunissarimmatigit. Qinersisoqareerangalli susoqarneq ajorpoq.

Demokraatiniilli siunertavut pimoorukkuvut isumaqarpugut. Ullumikkornit ilinniagaqartut pillugit aningaasaliinerusoqarnissaanik oqarnerput pimoorupparput. Ilinniagaqartut ataasiakkaat aningaasaqarniarnerat siunnersuutip uuma iluaqusissavaa taamaalilluni ilorraap tungaanut alloriarnerussalluni. Ilinniagaqartunut ineqarfiit – amerlassutsimikkut pitsaassutsimikkullu – naammattut, ilinniartitsinermi init pitsaasut il.il. tassaassapput suliniutissat allat piaarnerpaamik suliarineqartariaqartut. Siunnersuutigisanni qulequttamut attuumassuteqarpallaanngikkaluarput tamarmilli naggataagut imminnut attuumassuteqarput.

Ilinniartuuneq pinoorunniaraanni piffissaq tamakkerlugu suliffittut tamanna isigisariaqarpoq. Tamatigorluinnangajalli piffissaq tamakkerlugu suliffimmit annertunerusarpoq. Tamatumunngali ilannguttariaqarpoq ilinniagaqartoq sunngiffimmini suliffeqartariaqalersarmat ulluinnarni aningaasaqarniarnikkut atukkani naammaginartuutinniarlugit. Tamanna ilinniagaqarnermut eqquisuusarpoq ilinniagaqartumullu naammaginartuunani, inuiaqatigiinnullu pitsaasuumik iliornerunani. Taamatut aningaaasaliineq imminut akilertussaavoq ilinniagaqartummi ilinniakkaminik piffissaliunneqartup iluani naammassinninnissaata suliffeqalersinnaalerneratigullu periarfissai annertusineqassammata. Taamaalilluni taakku ilinniagaqarnerannut inuiaqatigiit aningaasaliinerat sulinerisigut akileraartarnerisigullu pilertortumik oqimaaqatigiilersinneqassaaq.

Qinigaaffiup matuma ingerlanerani ilinniagaqartut atuakkanik pisinissamut tapiissutisiarisartagaasa ilai maannakkut Naalakkersuisuusut peerpaat tamatumalu saniatigut ukiumoortumik atuanngiffiup nalaani angalasinnaanerata peerneqarsinnaanera eqqartorneqarnikuulluni. Akisussaassuseqartumik  naalakkersuinermik suliaqartuulluta taama iliuuseqarnerput peqqusiileqissutigisariaqarparput uagummi nammineq aningaasarsiatsinnut annertuumik ”aningaasaliisimalluta” kanngusuttariaqaraluarpugut.

Taamatut aallarniutitut oqaaseqarlunga siunnersuut Inatsisartunut suliassanngortippara.