24. februar 2004          FM 2004/ 49

 

 

Almindelige bemærkninger

 

 

 

Forslaget har til formål at styrke retsstillingen for kvinder, som ønsker at bryde ud af et voldeligt forhold.

 

Vold i samlivsforhold er et udbredt fænomen i Grønland. I alt 1300 kvinder og børn henvendte sig sidste år på Grønlands 7 krisecentre.

 

Samlivsvoldens skadevirkninger er ikke kun af fysisk karakter. De psykiske og sociale følgevirkninger af samlivsvold er ofte alvorlige, ikke mindst i tilfælde af gentagen, hyppig eller systematisk vold.

 

Også for de børn, som oplever samlivsvolden, kan de psykiske og sociale følgevirkninger være meget alvorlige.

 

Undersøgelser har desuden vist en tendens til, at børn, når de bliver voksne og indgår i parforhold, kopierer de voldelige adfærdsmønstre, som de i barndommen har været vidne til. Undersøgelserne bekræfter imidlertid også, at det er muligt at bryde den sociale arv.

 

Generelt øges voldens psykiske og sociale skadevirkninger, jo grovere volden er, jo hyppigere den forekommer, og over jo længere en periode den udøves.

 

En række psykologiske og følelsesmæssige barrierer gør det vanskeligt for voldsramte kvinder at bryde ud af et voldeligt forhold. Hertil kommer imidlertid en række praktiske barrierer, som kan medvirke til at fastholde den voldsramte kvinde i forholdet.

 

Frygten for at miste sin bolig, er en sådan praktisk barriere. Denne barriere har naturligvis en særlig vægt i samfund, som er præget af betydelig boligmangel.

 

Forslaget styrker voldsramte kvinders retsstilling ved at sikre, at der ved domstolsafgørelser vedr. fortsættelse af lejemål i forbindelse med separation, skilsmisse eller ophævelse af faste samlivsforhold tages særligt hensyn til, om separationen, skilsmissen eller samlivsophævelsen har baggrund i vold eller andre fysiske overgreb omfattet af kriminalloven.

 

Med forslaget signaleres samtidig en klar afstandtagen til vold i familien.

 

Intentionerne bag forslaget er i fuld overensstemmelse med FN’s deklaration om udryddelse af vold mod kvinder (General Assembly, resolution 48/104, 20. december 1993).

 

Forslaget tilsigtes at indgå i bredere sammenhæng med tiltag i form af holdnings- og adfærdspåvirkende kampagner, etablering og drift af krisecentre, samt rådgivings- og behandlingstilbud i forhold til voldelige mænd.

 

 

 

Økonomiske og administrative konsekvenser:

 

Forslaget indebærer ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for Grønlands Hjemmestyre eller kommunerne.

 

Høring:

 

Forslaget er ikke sendt i høring forud for forslagets fremsættelse. Det foreslås, at forslagets 2. behandling udskydes til efterårssamlingen 2004, og at Landsstyret anmodes om at foretage høring af relevante myndigheder og organisationer m.v. i den mellemliggende periode, således at de indhentede høringssvar kan indgå i udvalgsbehandlingen af forslaget.

 

 

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

 

Til § 1, nr. 1

 

 

Bestemmelsen indebærer, at ægtefæller i forbindelse med separation, skilsmisse eller omstødelse af ægteskab kan træffe aftale om, hvem af ægtefællerne der skal have ret til at fortsætte lejeforholdet. Dette gælder uanset, om begge ægtefællerne eller kun den ene, har skrevet under på lejekontrakten. Ægtefællernes aftale skal respekteres af udlejer.

 

Såfremt der ikke kan opnås enighed mellem ægtefællerne om retten til at fortsætte lejeforholdet, skal spørgsmålet afgøres ved dom.

 

I denne henseende viderefører bestemmelsen den gældende retstilstand.

 

Som noget nyt, skal der imidlertid ved dommen navnlig tages hensyn dels til umyndige børn, og dels til hvorvidt separation eller skilsmisse har baggrund i vold eller andre fysiske overgreb omfattet af kriminalloven.

 

Hvis retten vurderer, at ønsket om separation eller skilsmisse har baggrund i vold eller andre fysiske overgreb omfattet af kriminalloven, skal retten til at videreføre lejemålet som udgangspunkt tildeles offeret.

 

Der er tale om en almindelig bevismæssig prøvelse, hvor bl.a. vidneudsagn, sygehusjournaler og politirapporter vil kunne tillægges vægt.

 

”Andre fysiske overgreb omfattet af kriminalloven” omfatter f.eks. voldtægt og incestuøse overgreb.

 

Det er ikke en forudsætning, at det fysiske overgreb er begået mod ægtefællen. Også fysiske overgreb begået mod børn i hjemmet vil kunne medføre, at krænkeren må afgive retten til at fortsætte lejemålet. Derimod vil overgreb begået mod personer udenfor hjemmet som udgangspunkt ikke kunne tillægges vægt.

 

Bestemmelsen forventes at få størst praktisk betydning for voldsramte kvinder. Også voldsramte mænd er imidlertid omfattet og beskyttet af bestemmelsen.

 

Til § 1, nr. 2

 

Bestemmelsen indebærer, at personer, der i mindst 2 år har haft fælles husstand, ved samlivsophævelse kan træffe aftale om, hvem af de samlevende, der skal have ret til at fortsætte lejeforholdet. Dette gælder uanset, om begge de samlevende, eller kun den ene, har skrevet under på lejekontrakten.

 

Samlevernes aftale skal respekteres af udlejer.

 

Hidtil har udlejer kunnet modsætte sig en sådan aftale, hvis der forelå vægtige grunde hertil, f.eks. hvis den, der skal fortsætte lejemålet tidligere har misligholdt en lejeaftale med udlejer. Denne adgang foreslås imidlertid ophævet, idet den skønnes kun sjældent at have praktisk betydning, og idet udlejers interesser vurderes at være tilfredsstillende varetaget gennem lejeforordningens regler om opsigelse af lejemålet.

 

Såfremt der ikke kan opnås enighed mellem de samlevende om retten til at fortsætte lejeforholdet, skal spørgsmålet afgøres ved dom.

 

I denne henseende viderefører bestemmelsen den gældende retstilstand.

 

Som noget nyt, skal der imidlertid ved dommen ikke blot navnlig tages hensyn til umyndige børn, men også til hvorvidt separation eller skilsmisse har baggrund i vold eller andre fysiske overgreb omfattet af kriminalloven. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 1.

 

Til § 2

 

Bestemmelsen indebærer, at forordningsforslaget træder i kraft den 1. januar 2005.

25. februar 2004       UPA 2004/ 49

                     

 

Nassuiaatit nalinginnaasut

 

 

 

Siunnersuut arnat angutaaserfigineqartarunnaarnissamik kissaateqartut inatsisitigut inissisi­manerisa nukittorsarneqarnissaanik siunertaqarpoq.

 

Inooqatigiinnermi angutaasertarneq Kalaallit Nunaanni annertuumik atugaavoq. Katillugit ar­nat meeqqallu 1300 ukioq kingulleq nunatsinni qimarnguinnut arfineq marluusunut saaffigin­nissimapput.

 

Inooqatigiinnermi angutaasertarnikkut ajoqusiisarnerit timikkut taamaallaat innarliineq ajor­put. I-nooqatigiinnermi angutaasertarnerup tarnikkut inuttullu kingunerluutigisartagaat amer­lasuutigut imaannaanngitsuusarput, minnerunngitsumik utertuartutut, akulikitsumik pisartu­tut ataqatigiissaakkatulluunniit angutaaserneq pineqarpat.

 

Meeqqanuttaaq inooqatigiinnermi angutaasernermik misigisaqartartunut tarnikkut inuttullu kingunerluutigisartakkat imaannaanngitsorujussuusinnaapput.

 

Misissuinerittaaq malunnarsisissimavaat meeqqat inersimasunngornerminni aappaqalersut angutaasernermi periuserineqartunik meeraanerminni misigisartakkaminnik nangitseqqittar­tut. Misissuinerittaarli aamma uppernarsaatissaqartippaat inuttut kingornussanit aniguisoqar­sinnaasoq.

 

Angutaaserneq sakkortunerusimappat, akulikinnerusumik pisarsimappat piffissamilu sivisune­rusumi atorneqartarsimappat angutaasernerup tarnikkut inuttullu ajoqusiisarneri ataatsimut isigalugu sakkortunerulersarput.

 

Tarnikkut misigissutsitigullu akimmiffiit pissutigalugit arnat angutaaserfigineqartartut aappa­riinnermit angutaaserfiusumit avissaarniarneq ajornakusoortilersarpaat. Aammattaarli nalin­ginnaasumik akimmiffiit ulluinnarni atukkanut tunngasut arnat angutaaserfigineqartarnermit avissaarsinnaajunnaarnerannut pissutaaqataasinnaapput.

 

Inigisamik annaasaqarnissamik aarlerissuteqarneq taamatut akimmiffiulersarpoq. Inuiaqati­giinni annertuumik inissaaleqiffiusuni taamatut akimmiffissaqarneq soorunami immikkut an­nertussusilimmik oqimaalliortitsisuuvoq.

 

Averusernermut, avinnermut aalajangersimasumilluunniit inooqatigiinnerup atorunnaarsinne­ratigut inissiamik attartukkamik ingerlaannartitsinissamik eqqartuussivikkoortumik aalajan­giinermi qulakkeerneqassammat averusernerup, avinnerup inooqatigiinnerullluunniit atorun­naarsinneqarneratigut pinerluttulerinermik inatsimmi pineqartumik angutaasernermik nakuu­sernermilluunniit tunngaveqarsimanerata immikkut isiginiarneqarneranik qulakkeerinninnik­kut siunnersuut atorlugu arnat inatsisitigut inissisimanerat nukittorsarneqassaaq.

 

Siunnersuutikkuttaaq ilaqutariinni angutaasertarneq erseqqissumik akerlerineqartoq tamatuma peqatigisaanik ersersinniarneqarpoq.

 

Siunnersuutikkut anguniagaasut Naalagaaffiit Peqatigiit arnanut angutaasertarunnaarluinnar­nissaq pillugu nalunaarutaanut naapertuulluinnarput (General Assembly, aalajangersagaq 48/104, 20. december 1993-imeersoq).

 

Isummertarnikkut pissusilersornermullu sunniutilimmik qaammarsaanikkut iliuuseqartarnerti­gut, qimarnguiit pilersinneqarnerinut ingerlanneqarnerinullu kiisalu angutinut angutaasertar­tunut siunnersuinermik katsorsartinnissamillu neqerooruteqarnernut atatillugu annertuneru­sumik ilaatinneqarnissaa siunnersuutip siunertaraa.

 

Aningaasatigut aqutsinikkullu kinguneqaatissat:

 

Siunnersuut Namminersornerullutik Oqartussanut kommuninulluunniit aningaasatigut aqutsi­nikkulluunniit kinguneqaateqartussaanngilaq.

 

Tusarniaaneq:

 

Siunnersuutip saqqummiunnissaa sioqqullgu tusarniaassutitut nassiunneqarnikuunngilaq. Siunnersuutigineqassaaq siunnersuutip aappassaaneerneqarnissaa 2004-mi ukiakkut ataatsi­miinni ssamut kinguartinneqassasoq, Naalakkersuisullu qinnuigineqassasut tamatuma tungaa­nut piffissaq pisortanut kattuffinnullu assigisaannullu susassaqartunut tusarniaassutigineqas­sasoq, taamaalillunilu tusarniaanermit akissutisiat siunnersuutip ataatsimiititaliakkoorlugu su­liarineqarneranut ilaatinneqassasut.

 

 

Aalajangersakkanut ataasiakkaanut nassuiaatit

 

                      § 1, nr. 1-imut

 

 

Aalajangersakkap nassatarissavaa averusernermi, avinnermi aappariinnerulluunniit atorunnaa rsinneqarneratigut aappariit isumaqatigiissutigisinnaassagaat aappariit aappaa sorleq inissia­mik attartukkamik ingerlatsinissamut pisinnaatitaassanersoq. Tamanna atuutissaaq aappariit marluullutik aappaannaaluunniit attartukkamut isumaqatigiissummik atsiorsimanersut apeq­qutaatinnagu. Katissimallutik aappariit isumaqatigiissutaat attartortitsisup innimigisassaraa.

 

Inissiamik attartornerup ingerlatiinnarnissaanut pisinnaatitaaneq katissimallutik aappariit isu­maqatigiissutigisinnaanngippassuk apeqqut eqqartuussisukkoorlugu aalajangiiffigineqassaaq.

 

Tassunga tunngatillugu inatsisikkut inissisimaneq atuuttoq aalajangersakkakkut ingerlaannas­saaq.

 

Eqqartuussinermili nutaartaasutut meeqqat nammineersinnaalersimanngitsut ilaatigullu averu­serneq avinnerluunniit pinerluttulerinermik inatsimmi pineqartumik angutaasernermik nakuu­sernermilluunniit tunngaveqarsimanersut immikkut isiginiarneqassapput.

 

Averusernissamik avinnissamilluunniit kissaateqarneq pinerluttulerinermik inatsimmi pine­qartumik angutaasernermik nakuusernermilluunniit tunngaveqartut eqqartuussivik naliliippat taava aallaavittut isigalugu pinerlineqartoq inissiamik attartukkamik ingerlatseqqinnissamut pisinnaatitaasutut isigineqassaaq.

 

Pineqartoq tassa nalinginnaasumik eqqartuussivikkoorlugu uppernarsagassaq, ilaatigut upper­narsaasut nassuiaataat, napparsimavimmit nalunaarsukkat politiillu nalunaarusiaat tunngavis­saatinneqarsinnaallutik.

 

”Pinerluttulerinermik inatsimmi pineqartunik angutaasernerit allat” tassaapput assersuutiga­lugu pinngitsaaliilluni arnerineq qanigisanillu atoqateqarneq.

 

Katissimallugu aapparisap angutaaserfigineqarsimanissaa kisimi tunngavissaassanngilaq. Aammattaaq meeqqat angerlarsimafimmi angutaaserfigineqarsimanerisa nassatarisinnaavaa taamaaliorsimasup inigisamik attartukkamik atuisinnaanerminik annaasaqarnissaa. Aallaavit tulli isigalugu inuit angerlarsimaffiup avataaneersut angutaaserfigineqarneri tunngavissaatin­neqarsinnaassanngillat.

 

Naatsorsuutigineqarpoq aalajangersagaq arnanut angutaaserfigineqarsimasunut annertuner­paamik sunniuteqarumaartoq. Aammattaarli angutit angutaaserfigineqarsimasut aalajanger­sakkakkut ilan-ngullugit illersorniarneqarput.

 

§ 1, nr. 2-mut

 

Aalajangersakkap nassatarissavaa inuit sivikinnerpaamik ukiuni marlunni ataatsimoorlutik inoqutigiissimasut inooqatigiikkunnaarnermi isumaqatigiissutigisinnaassagaat inooqatigiit arlaat sorleq inimik attartukkamik ingerlatsiinnaarnissamut pisinnaatitaassanersoq. Tamanna atuutissaaq inooqatigiit marluullutik aappaannaaluunniit attartukkamut isumaqatigiissummik atsiorsimanersut apeqqutaatinnagu.

 

Inooqatigiit isumaqatigiissutaat attartortitsisup innimigisassaraa.

 

Manna tikillugu, tamatumunnga pingaarutilimmik tunngavissaqartaqarsimappat, ass. inissia­mik attartukkamik ingerlatseqqittussaq inissiamik attartornermut attartortitsisumut isumaqati­giissummik sumiginnaasimappat, attartortitsisoq isumaqatigiissummut taamaattumut akerliu­sinnaasimavoq. Taamaaliorsinnaanerli atorunnaarsinneqassasoq siunnersuutigineqarpoq ta­mannami qaqutigorsuaannaq pingaaruteqartussaasutut taamaallaat ilimagineqarmat, attartor­titsisummi soqutigisai inissiamik attartortitamik atorunnaarsitsisarneq pillugu inissiamik at­tartornermut peqqussummi maleruagassatigut naammaginartumik isumagineqartutut naliliivi­gineqarmat.

 

Inooqatigiit akornanni inissiap attartortitap ingerlaannarnissaa isumaqatigiissutigineqarsin­naanngippat apeqqut eqqartuussinikkut aalajangiivigineqassaaq.

 

Tassunga atunngatillugu inatsisikkut inissisimaneq atuuttoq aalajangersakkakkut ingerlaan­nassaaq.

 

Eqqartuussinermili nutaartaasutut meeqqat nammineersinnaalersimanngitsut kisimik isigi­niarneqassanngillat, aammattaarli averuserneq avinnerluunniit pinerluttulerinermik inatsimmi pineqartumik angutaasernermik nakuusernermilluunniit tunngaveqarsimanersut immikkut isi­giniarneqassallutittaaq. Ilanngullugit innersuussutigineqassapput § 1, nr. 1-imut nassuiaatigine qartut.

 

 

§ 2-mut

 

 

 

Aalajangersakkap kingunerissavaa peqqussutissatut siunnersuutip ulloq 1. januar 2005-imi atuutilernissaa.