Den 27.04.2004                                                                                                       FM2004 49-01

 

 

Ordførerindlæg

 

 

Forslag til Landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om leje af boliger.

(Mads Peter Grønvold)

 

Til forslag fra landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex og Per Berthelsen fra Demokraterne har Kandidatforbundet følgende bemærkninger.

 

Indlednigsvis skal Kandidatforbundet gøre opmærksom på, at det naturligvis vil være naturligt såfremt relevante instanser høres inden eventuel regulering af landstingsforordningen om leje af boliger, da vi på denne måde vil sikre mere klare grundlag for en regulering af forodningen.

 

Da Kandidatforbundet er af den opfattelse, at man i forbindelse med reguleringen klarest muligt synliggør ulemperne og fordelene ved forordningen skal vi foreslå, at man snarest forhører sig hos de relevante instanser.

 

Til trods for at Kandidatforbundet tilslutter sig forslaget er Kandidatforbundet dog af den opfattelsen, at man i forordningen må indarbejde kritier for i hvilke tilfælde der må ske udsættelser for på denne måde at sikre, at eventuelle udsættelser sker mest muligt retfærdige, for på denne måde at sikre, at der klart i forordningen registreres hvem forordningen er til for.

 

Da årsagerne til separation, skilsmisse og eller brud efter et langt forhold kan være væsentlige og da det kan være svært at træffe beslutning om hvem af parterne der er berettiget til at fortsætte lejemålet er det nødvendigt, at man i lovgivningen synliggør hvem af parterne der er berettiget til at forsætte lejemålet af boligen.

 

I nærværende forordning efterlyses der tiltag for at voldelige mænd udsættes fra bolige i tilfælde af vold men her må vil huske på, at det ikke er kun kvinder der bliver udsat for vold og at nogle mænd også bliver udsat for vold at deres kvindelige partnere, disse mænd skal naturligvis have samme rettigheder som voldsramte kvinder.

 

Med disse bemærkninger skal Kandidatforbundet udtale, at relevante instanser bør høres før eventuel ændring af forordningen, for på denne måde at sikre, at samtlige aktører får mulighed for at tilkendegive deres mening.

MADS PETER GRØNVOLD UPA 2004 49 – 01

ULLOQ 27.04.2004

 

 

Oqaaseqartartuusup saqqummiussaa

 

 

Inissianik attartorneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.

 

Inissianik attartornermi peqqussutip allanngortinneqarnissaannik Inatsisartuni ilaasortat Astrid Fleischer Rex-imit aammalu Per Berthelsen-imit Demokraatineersut siunnersuutaat imatut Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarfigissuarput.

 

Siullermik Kattusseqatigiinniit erseqqissaatigissuarput Inissisanik attartortitsinermut inatsisip allanngortinneqannginnerani tusarniagassat  tusarniarneqarnissaat pissusissamisoormat, taamaliornikkut inatsisip allanngortinniarneqarnerani tunngaviit suli ersarinnerusut tunngavigalugit Inatsisartut aalajangernissaat piniassammat.

 

Inatsisip allanngortinneqarneratigut sanngeeqqutit pitsaaqqutillu ersarissumik nali-lersorneqarsimanissaat pingaaruteqarluinnartuusoq Kattusseqatigiinniit isumaqaratta tusarniarneqartussat piaartumik tusarniarneqartariaqartut.

 

Naak siunnersuut pineqartoq Kattusseqatigiinniit isumaqatigigaluarlugu inissianik attartortitsinermi kikkut anisiinneqartarnissaannut tunngaviit ersarissut tunngavigalugit inimik inisitsisoqartarnissa tamanut toqqissisimanarnerpaassammat inimit anisitsinermi tunngaviit ersarissut inatsisitigut ilanngullugit pilersinneqartariaqartut Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut, taamaliornikkut kina inatsisitigut ersarissumik illersorneqarnersoq ilaatigut nalunaarniarlugu.

 

Averusernermi, avinnermi, imaluunniit ukiuni arlaqartuni inooqatigereersimalluni qimannermi kimit inip attartorneqarnera ingerlatiinnarneqarsinnaanersoq pillugu aalajangerniarnermi qimannermi pissutsit assigiinngitsuusinnaasarmata ersarissumik inatsisitigut tunngavissiuuisoqartariaqassaaq.

 

Uanilu inatsisip allanngortinniarneqarnerani pineqarlutik aappariinnermi persuttaa-simanerup kingorna uiusup pisariinnerusumik anisinneqartalersinnaanera ujartorneqarluni, aamma uani eqqaamaneqartariaqassaaq arnat kisimik annersarneqartanngimmata, aamma angutit ilaat arnanit annersarneqartarsimammata, taavami taakku qanoq pineqassappat, soorunami aamma taakku arnatulli illersorneqartariaqassapput.

 

Taamatut Kattusseqatigiinniit sinnerlugit oqaaseqarluta aammalu inatsisip allanngortinniarneqarnerani  tusarniagassat tusarniarneqarnissaat siunnersuuteqartutulli isumaqarpugut, taamaliornikkut pineqartumi susassaqartut tamarmik ersarissumik tusarniarneqarsinnaanerat pisinnaammat.