FM 2004/49.1

26. april 2004

Agathe Fontain

 

 

 

Forslag til Landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om leje af boliger. (Ændrede regler om fortsættelse af lejemål i forbindelse med samlivsophævelse, separation eller skilsmisse)

(Astrid Fleischer Rex og Per Berthelsen, Demokraterne)

 

 

Med henvisning til landstingsforordning om leje af boliger, nr. 5 af 31. maj 2001, § 41 og 42, har landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex og landstingsmedlem Per Berthelsen fremsat et ændrings-forslag.

 

Der er ikke fremsat ændringsforslag til det gældende § 41. I forhold til stk. 2 foreslår forslagsstiller-ne, at der med henvisning til nugældende ordlyd præciseres, at der ved samlivsophævelse som skyldes vold fra ægtefælden og som ved den retslige behandling stadfæstes som sådan, at retten i sin argument også bør pege på, hvem boligen herefter bør bebos af.

 

Vi forstår det også derhen, at retten bør bestemme at den der har udøvet vold, ikke bør kunne tildeles en bolig.

 

Forslagsstillerne ønsker, at kvinder der forulempes med vold, gives bedre lovgivningsmæssig beskyttelse.

 

Med henvisning til årsrapporten fra krisecenteret i Nuuk år 2002, er de fleste kvinder, der opsøger krisecenteret pga. vold, reelt også står som lejere af boligen. Men at der i mange tilfælde er sådan, at det er manden der står som lejer.

 

Med henvisning til gældende bestemmelser i landstingsforordningen om leje, skal man – når samlivsforholdet har bestået i 2 år eller derover, tage hensyn til børnenes tarv.

 

Det fremgår dog ikke af krisecenteret i Nuuk’s årsrapport, om man har tilgodeset disse regler ved samlivsophævelserne.

 

Vi skal fra Inuit Ataqatigiit præcisere, at der med henvisning til ligestillingsprincippet, ikke kan tilrette forordningen alene udfra kvindens interesser. Men at man ved tilretningen bør tilgodese begge parter.

 

Vi er sikkert meget enige om de negative samfundsmæssige konsekvenser ved udøvelse af vold.

 

Vi kan ikke være uenige i, at vold i samlivsforhold er uacceptabelt.

 

Vi er derfor heller ikke uenige om, at man så vidt muligt bør tage de nødvendige tiltag for at formindske vold i samlivsforhold. Dette gælder mellem befolkningsgrupperne generelt samt i forhold til de politiske udmeldinger.

 

Vi ved nemlig også godt, at vi alene gennem lovgivningsinitiativer ikke kan standse vold, men at vi bør løbende melde ud, at vold er uacceptabelt, og at personer med forskellige problemer bør hjælpes med henblik på at få klaret disse problemer. Derudover må misbrugere – udfra deres erkendelse af misbruget – tilbydes behandlinger.

 

Når vi snakker om vold, er der forskellige former for vold der kan og bliver udøvet, hvorfor det også bør præciseres hvilken form for vold det drejer sig om. Har man f.eks. også taget hensyn til udøvelse af psykisk vold?

 

Vi mener, at tildeling af lejebolig ved samlivsophævelse, er noget der skal afklares.

 

Vi har fra Inuit Atataqatigiit bemærket, at forordningsforslaget, der også er medtaget i gældende forordningsbestemmelser hvor børnenes tarv er nævnt, er bestemmelser der bør tydeliggøres. Vi mener at de problemer, der kan forårsage sådanne samlivsforhold, bør analyseres nøje og at man i samarbejde med kommunerne altid bør forsøge at finde frem til for alle parter acceptable løsninger. Dernæst bør man vurdere de økonomiske konsekvenser et sådant forslag vil kunne afstedkomme. Vi har fra Inuit Ataqatigiit lagt mærke til, at bemærkningerne til forslaget bør ændres, idet disse ensidigt fokuserer på problemstillingerne fra én vinkel. Derfor indstiller vi, at sagen behandles videre i Familie- og i Lovudvalget.

Allersidst vil vi gøre opmærksom på, at vold ikke kan bekæmpes med lignende midler fra det offentliges side. Dette når man ingen vegne med. Såfremt man kun ser tingene énsidigt, har man først accepteret et menneskesyn hvor man melder ud med frasen: ”systemet frem for mennesket”

 

 

 

 

 

 

UPA 2004/49.1

26. april 2004

Agathe Fontain

 

 

 

 

Inissianik attartorneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut. (Inooqatigiinnerup atorunnaarsinneqarneranut, averusernermut avinnermulluunniit atatillugu inissiamik attartornerup ingerlaannarnissaa pillugu maleruagassat allanngortinneqarnerat)

 

 

Inissiani attartorneq pillugu inatsisartut peqqussutaanni nr. 5, 31.maj 2001-meersumi § 41 aammalu § 42 allanngortinnissaanik Inatsisartunut ilaasortaq Astrid Fleischer Rex peqatigalugu Inatsisartunut ilaasortaq Per Berthelsen siunnerssuteqarput .

 

§ 41-mut tunngatillugu ullumikkut atuuttoq allannguuteqanngilaq. Imm. 2-mut siunnersuuteqartut oqaasertarineqartussatut siunnersuutaat ullumikkut atuuttuniit  piumasarineqarluni, aappariinni qimattuni, qimanneq persuttaanermik pissuteqarsimappat, eqqaartuusivimmiit inigisap kimut tunniunneqarnissaanik aaliangerniarnermi isiginarneqassasoq.

 

Imatut paasivarput persuttaasimasoq inigisamik tunineqassannginneranik  eqqartuusiviit piumaffigineqartassasut.

 

Siunnersuut arnat angutaaserfigineqartarunnaarnissaannik inatsisitigut inissisimanerisa nukittorsarneqarnissaannik siunertaqarpoq.

 

Nuummi Qimarnguiup ukimoortumik nalunaarutaani 2002 najoqqutaralugu, arnat namminneq inigigaluarluguluunniit  qimarngusartut amerlanerpaajusut. Kisiannili aamma amerlasuut inigisaq angummut allagartaqartuusartoq.

 

Inigisamik attartornermut peqqussut malillugu ukiut marlut ineqatigiissimanermi qimannermi eqqartuussivikkut aalinagiiniarnerni meeqqaat isiginiarneqartussaapput.

 

Peqqussitillu taamatut periarfissiinera Nuummi Qimarnguiit nalunaarsuisimanerannut isiginiarneqarsimanersoq ersinngilaq.

 

Inuit Ataqatigiinniit erseqqissasavarput Naligiisitaanerup aqqani peqqussut arnat kisiisa isigalugit peqqussusiortoqarsinnaanngimmat, peqqussullu persuttarneqartartunut arnanut angutinullu periarfissiisariaqarmat.

 

Persuttaasarnerup kingunipiluisa qanoq inuiaqatigiinni sunniutipiloqartiginera assortuusutigisinnaagunanngilagut.

 

Assortuussutigisinnaanngilagut persuttaasarnerup akuerineqanngisaannarnissaa.

 

Assortuussutigisinnaanngilarputtaaq persuttaasarnerup akiorneqartariaqarneranik iliuuseqartariaqarnerput, inuiaqatigiit tamatta akornatsinni, kiisalu politikkikkut oqariartuuteqarnitsinni.

 

Ilisimavarpummi inatsiliuinnarluta persuttaaneq unitsisinnaannginnatsigu, pisariaqarmat isiginneriaatsip allanngortinnissaa, inuillu ajornartorsiuteqartut suugaluartunik ikiorserneqarnissaannik periarfissiinikkut. Kiisalu katsorsarneqarnissamik nassuerutiginnittunut katsorsaasinnanermik periarfissiinikkut.

 

Persortaasarneq eqqartortilugu, persuttaariaatsit,  angutaasernerit  qanoq ittorpiaaneri  pineqarnersut ersarissartariaqarput. Assersuutigalugu tarnikkut naalliuttitsineq aamma ilaatinneqarpa?

 

Siunnersuummi ineqarnermut tunngasortaa  isummerfigisussatut isigaarput.

 

Inuit Ataqatigiinnit peqqussutissatut siunnersuut, peqqussutip pioreersup, iluaneereersutut isigalugu, ullumimi atuuttup meeqqat isigineqarnissaannik piumasaqartup, erseqqissaanertut isigalugu Naalakkersuisut suliniuteqarnissamut, naligiissitaanerullu aqqani naapertuilluartumik kommunit peqatigalugit ajornartorsiutit aaqqiissuteqarfiginissaat siunertaralugu piareersaasior-niarnerat suleqataaffigissavarput. Taamatullu inatsisitigut aaqqiinerit soorunalimi aamma aningaasatigut malitsigisassai ilanngullugit Inatsisartut piareersimaffigisariaqarpaat.

 

Inuit Ataqatigiinnit maluginiarparput peqqussutissatut siunnersuummi nassuiaatit nalinginnaasut iluarsineqaqqullugit, taakkua illuinnaasiortutut nalilersuinertut isigisariaqarmata. Taamaattumik suliassap Ilaqutariinnermut Inatsiseqarnermullu ataatsimiitsitalianit nalilersorneqarluarnissaa innersuussutigerusuussutigissavarput.

 

Peqqarniisaartarnerit pisortat peqqarniisaartarnerannik taarsernerisigut ajornartorsiut qaangerneqarnavianngilaq, taamaasiornikkut tassa aatsaat  oqarneq: ”qitiusumik oqartussaaffik inummit pingaarneruvumik nalunaarneq”