Samling
Forslag til Landstingsbeslutning om, at landsstyret pålægges at åbne for begrænset fangst af moskusokserne på Svartenhukhalvøen.
(Landstingsmedlem, Isak Davidsen, Siumut)
Svarnotat
(Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Miljø, Jens Napãtôk)
1. behandling
Landstingsmedlem Isak Davidsen har stillet spørgsmål omkring jagt, på de 31 moskusokser der blev udsat på Svartenhuk i 1991. Moskusokserne blev udsat med den begrundelse, at kødforsyningen på sigt skulle kunne forbedres i Nordgrønland. Bestanden blev dengang foreløbig fredet i 10 år, for at den kunne vokse til en størrelse, der senere kunne høstes rimeligt af.
I 2002 blev der foretaget en minimumsoptælling i området af Naturinstituttet med hjælp fra 2 lokale KNAPP, jagtbetjenten og 1 fanger. I alt blev der kørt 1200 kilometer på tællingen, og langt den største del af Svartenhuk halvøen blev dækket. Der blev observeret 179 voksne dyr og 14 kalve. Langt de fleste dyr blev observeret i den sydvestlige del af halvøen og inden for 40 kilometers radius fra udsætningspunktet. Tællingen har derved vist, at bestanden nu er stor nok til at tåle et jagttryk hvis det ønskes.
Det daværende landstyremedlem for Miljø og Natur svarede ganske rigtigt i november 2003, at Landsstyret gik ind for en begrænset åbning af jagten på Svartenhuk. Dette er stadigvæk Landsstyrets holdning, så vi ser frem til, i et tæt samarbejde mellem kommunerne og direktoratet, at få fastsat en kvote for jagt på Svartenhuk fra 2004. Trofæjagt kan evt. være en mulighed, idet bestanden er så forholdsvis lille.
Med disse ord overgives sagen til Landstingets behandling.< body>
Siggummi umimmaat killilimmik piniarneqarsinnaanerisa ammaanneqarnissaannik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq, Isak Davidsen, Siumut)
Akissuteqaat
(Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Jens Napãtôk)
Siullermeerneqarnera
Inatsisartunut ilaasortap Isak Davidsen-ip, umimmaat 31-t 1991-mi Siggummut nunnigunneqarsimasut piniarneqarnissaat pillugu apeqquteqarpoq. Siunissaq eqqarsaatigalugu Avannaani neqissaqarniarnerup pitsaanerulersinneqarnissaa tunngavilersuutigalugu umimmaat nunnigunneqarput. Taamanikkut nersutit ukiut quliugallartut eqqissisimatinneqarput, kingorna amerlippata iluaqutigilluarneqarniassammata.
Pinngortitaleriffik 2002-mi KNAPP-miit inuit marluk, piniarnermik nakkutilliisoq piniartorlu ataaseq, ikiortigalugit sumiiffimmi amerlassutsinik kisitsisitsivoq. Kisitsinermi isorartussuseq 1200 km angallavigineqarpoq, Sigguullu annersaa angallavigineqarluni. Umimmaat 179-it piaqqallu 14-it takuneqarput. Nersutit amerlanerit Sigguup kujataata kitaatungaani nunniussivimmiillu 40 km kaajallallugu ungasitsigisumi takuneqarput. Kalaallit Nunaanni umimmaat amerliartortarnerat pillugu Pinngortitaleriffiup misilittagai naapertorlugit nersutit 31-t ukiut ingerlaneranni amerlanerpaamik nerisarissaarfiusuni 300-nut amerliartorsinnaapput. Ataatsimut isigalugu Avannaa Kangerlussuarmut Ivittuulluunniit eqqaannut sanilliullugu nersutinut inuuniarfigiuminaannerummat, sumiiffimmi nersutit 200-t missaanniissimassagunarput.
Siornatigut Avatangiisinut Pinngortitamullu Naalakkersuisuusup november 2003-mi eqqortumik akissuteqaatigaa, Siggummi killilimmik piniarnissaq Naalakkersuisunit akuerineqarsinnaasoq; naalakkersuisunulli ilaasortap akissuteqarneratuut "killiligaanngitsumik piniarnissaq" pinnagu. Suli Naalakkersuisut isummiussaraat, kommunit pisortaqarfiullu akornanni qanimut suleqatigiinnikkut, Siggummi 2004-mi pisassanik killiliilluni piniarnissaq siunniunneqartoq. Uumasoqatigiit maannakkut amerlassusaat annertunngitsoq eqqarsaatigalugu akiliuteqarluni piniarsinnaanissaq periarfissaasutut taaneqarsinnaavoq.
Taamatut oqaaseqarnikkut suliaq Inatsisartunut oqaluuserisassanngortinneqarpoq.< body>