Samling
ATASSUT
Nuuk, 20. april 2004 FM 2004/48
Ordførerindlæg
Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at åbne for begrænset fangst af moskusokserne på Svartenhukhalvøen.
(Landstingsmedlem Isak Davidsen, Siumut)
(Augusta Salling)
Der er nu gået 13 år siden moskusokserne blev landet på Svartenhukhalvøen, og ifølge Naturinstituttets rapport fra 2002, er der kun blevet foretaget optælling på et bestem område, og der har man optalt i alt 193 dyr. Og på baggrund af de oplysninger vi har fået i hænde, er der ikke blevet foretaget en optælling på et andet område med tilsvarende størrelse også med dyr. Derfor må vi regne med, at det samlede antal overstiger 193 dyr.
På baggrund af det skal ATASSUT derfor opfordre til, at der optages samtaler både med Uummannaq kommune og Upernavik kommune om eventuel begrænset åbning af fangst af moskusokser på Svartenhukhalvøen, idet disse kommuner jo i sin tid var grundlag for landsætningen af moskusokserne.
Ved eventuel begrænset åbning af fangsten må det påregnes, at kvoten bliver sat lavt. Måske kan der blive tale om en kvote på i alt 20-30 til deling mellem Upernavik og Uummannaq kommuner, men dette er kun et eksempel.
Registrerede erhvervsfangere i både Upernavik og Uummannaq er 756, derfor siger det sig selv, at en kvote på 20-30 dyr ikke kan opfattes som nogen større kvote.
Man kan derfor forestille sig, at man i gensidig forståelse med omtalte kommuner kan etablere trofæjagter for turister med det formål, at give erhvervsfangerne størst mulig mulighed for god indtjening. Hvis eksempelvis en fanger fra Upernavik kører en trofæjæger til Svartenhukhalvøen med hundeslæde, så kan fangeren efter endt fangst køre turisten retur til Uummannaq. Ved sådan en arrangement kan man forestille sig, at fangerne får størst mulig økonomisk udbytte, og da trofæjægerne som regel kun er interesseret i selve hovedet, kan man forestille sig, at fangere udover indtjeningen også får gavn af kødet på dyret. En tilsvarende fangsttur kan sagtens arrangeres med udgangspunkt fra Uummannaq.
Uanset hvordan en begrænset moskusjagt bliver arrangeret, anser ATASSUT det for væsentligt, at jægerne forpligtes til at sende dyredele til brug for forskningen på Naturinstituttet. Vi skal samtidig i forbindelse med nærværende opfordre til, at der bliver banet vej for afsættelse af midler til optælling af både moskusokser og rensdyr.
Med disse bemærkninger skal vi udtale vores støtte til åbning af begrænset fangst af moskusokser på Svartenhukhalvøen.
ATASSUT
Nuuk, 20. april 2004 UPA 2004/48
Oqaaseqartartuusup saqqummiussaa
Siggummi umimmaat killilimmik piniarneqarsinnaanerisa ammaanneqarnissaanik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut,
(Inatsisartuni ilaasortaq Isak Davidsen, Siumut)
(Augusta Salling)
Umimmaat Siggummi nunavimmut nunniunneqarneranniit ukiut 13-it qaangiutilerput, 2002-milu Pinngortitaleriffiup nalunaarusiaa malillugu kisitsisimanermi nunataq aalajangersimasoq misissuiffigineqarsimavoq, tassanilu umimmaat 193-it takuneqarsimapput. Paasisagullu tunngavigalugit nunap misissuiffigineqartup angeqqataa, umimmaqarfiusorli, misissuiffigineqarsimanngilaq, taamaattumik naatsorsuutigineqartariaqarpoq umimmaat 193-siinnaasimanavianngitsut.
Tamanna tunngavigalugu ATASSUT-miit killilimmik Siggummi umimmanniartoqarta-lersinnaanera pillugu Upernaviup aammalu Uummannap kommuniisa oqaloqatigineqarnissaat kaammattuutigissavarput, tassami kommunit taaku marluk umimmannik nunniussinermi toqqammaviusimammata.
Killilimmik pisassiissuteqartoqarsinnaanerani naatsorsuutigisariaqarpoq umimmaat pisarineqarsinnaasussat amerlavallaartinneqassanngitsut, immaqa aallaqqaammut katillugit umimmaat 20-it 30-illuuniit Upernaviup Uummannallu kommuniinut avitassatut pisassiissutigineqarsinnaasasut naatsorsuutigineqarsinnaassaaq, tamannali assersuutaannaavoq.
Upernavimmi Uummannamilu piniarnermik inuussutissarsiutilittut allagartallit 756 ¿put, oqartoqarsinnaavorlu umimmaat 20-it 30-illuuniit amerlavallaanngeqisut piniagassanngortissallugit.
Taamaattumik takorloorneqarsinnaavoq kommunit pineqartut paaseqatigilluarlugit piniartunut aningaasat annertunerusut tunniussaat siunertaralugu takornarialerineq aallavigalugu piniarneq ingerlanneqarsinnaasoq, soorlu piniartup takornariaq Upernavimmiit qimussiullugu kujammut Siggummi nunavimmi umimmammik pisaqarteriarlugu kujammut Uummannamut ingerlaarussisinnaanera takorlooraanni aningaasarpassuit pissarsiarineqarsinnaanerat takorloorneqarsinnaasoq. Naluneqanngitsutullu takornarissap tammajuitsussarsiniarluni piniariartup annerusumik pisami niaqua iluatigisarmagu neqaata annerpaartaa piniartup saniatigut aamma pissagaluarmagu. Taamaattoqassagaluarpat piniartumut pissarsiassaq annertunerungaassagaluartoq takorloorneqarsinnaavoq. Soorunami aamma illuatungaaniit, soorlu Uummannamiit avannamut umimmanniartitinissaq assinganik aaqqissuunneqarsinnaassaaq.
Qanorluunniit iliorluni killilimmik umimmanniartitsisalernissaq pissagaluarpat ATASSUT-miit pingaartutut isumaqarfigaarput ilisimatusarnermut iluaqutaasinnaasumik misiligutissanik piniartussat pinngortitaleriffimmut nassiussaqartarnissaat piumasarineqassasoq. Aammalu Siggummi nunavimmi tamakkiisumik umimmannik tuttunillu kisitsisoqarnissaata aningaasaliiffigineqarnissaa manna iluatsillugu Naalakkersuisunit isumaliutigineqaqqullugu kaammattuutigissavarput.
Taamatut oqaaseqarluta Siggummi umimmaat killilimmik piniarneqarsinnaanerisa ammaanneqarnissaanik siunnersuut taperserlugu oqaaseqarfigaarput.