Den, 28. 04. 2004                                                                               FM 2004 54 44 71 88 89 76

 

Ordførerindlæg

 

 

Forslag til forespørgselsdebat om forbedring af offentlig pension.

 

Forlsag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret at ændre Landstingsforordning nr. 9 af 15. april 2003 om offentlig pension med henblik på, at det offentlige fremover udbetaler en ikke differentieret alderspension og førtidspension, således at det ikke længere er afgørende, om en del af alders- og førtidspensionisterne oppebærer en biindtægt.

 

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at fremsætte forslag om, at retten til alders- og førtidspension gøres indkomst- uafhængig.

 

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for at ændre Landstingsforordning nr. 9 af 15. april 2003 om offentlig pension, således at alle der opfylder optjeningsbetingelserne, uanset ægtefælles eller samlevers indtægter, får mulighed for at modtage fuld offentlig pension.

 

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for at ændre Landstingsforordning nr. 9 af 15. april 2003 om offentlig pension, således at der fastsættes et minimumsbeløb for hvor meget modtagerne af offentlig pension skal have til rådighed efter dækning af faste udgifter.

 

Forslag til landstingsbeslutning om at pålægge Landsstyret at arbejde for, at der inden for Rigsfællesskabet skabet ensartede vilkår for modtagere af offentlig pension, herunder førtidspension.

(Mads Peter Grønvold)

 

1.Behandling

 

Indledningsvis skal Kandidatforbundet udtale sin tilfredshed med at der for første gang bliver fremlagt forslag vedrørende ældre som i den grad har opbakning fra Landstinget, det er således mit håb at nærværende meget enslydende forslag vil medvirke til politiske forbedringer af de ældres og førtidspensionisters vilkår.

 

Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut, Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet, Landstingsmedlem Enos Lyberthe, Siumut samt landstingsmedlemmerne Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen og Jakob Sivertsen, alle ATASSUT stiller forslag om forbedring af pensionisters og førtidspensionisters vilkår, og til disse har Kandidatforbundet følgende bemærkninger.

 

Forslag til forespørgselsdebat UPA 2004 punkt 54.

 

Kanididatforbundet har følgende bemærkninger til landstingsmedlem Ruth Heilmanns forslag til forespørgselsdebat.

 

Da Ruth Heilmanns forslag til forespørgselsdebat for det meste indeholder spørgsmål til Landsstyret og da vi endnu ikke har modtaget relevant svar fra Landsstyret vil mine bemærkninger være begrænset.

 

Men det er værd at bemærke, at forslagsstilleren også efterlyser politiske forbedringer af pensionisters og førtidspensionisters vilkår, og jeg skal ved nærværende erindre landstingsmedlemmerne om, at landstinget i sin tid har etableret en socialreformkommission men da der hidtil ikke er fremkommet forslag til forbedring af pensionisters og førtidspensionisters vilkår, skal Kandidatforbundet derfor med forståelse hilse Ruth Heilmanns forslag velkommen.

 

Kandidatforbundet skal samtidig pålægge Landsstyret at afgive klart svar til nærværende.

 

Beslutningsforslag UPA 2004 punkt 44

 

Til forslag fra Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet, har Kandidatforbundet følgende bemærkninger.

 

Indledningsvis skal vi udtale vores forståelse for at Kandidatforbundets Mads Peter Grønvold stiller nærværende beslutningsforslag.

 

Når vi til at starte med ser på pensionisterne og førtidspensionisterne forhold, så yder disse grupper en indsats for biindtægter med henblik på forbedring af deres levevilkår uden udelukkende at sætte deres lid til støtte fra det offentlige, og det skyldes ene og alene, at aktuelle pensioner ikke kan indfri forpligtelserne til faste udgifter, dette faktum gør, at nævnte grupper er tvunget til at oppebære biindtægter.

 

Men da nævnte ikke længere har fuld erhvervsevne til trods for at de føler det modsatte og er således kun i stand til at arbejde begrænset når de har trang til biindtægter bliver disse gruppers pension og førtidspension differentieret ved udbetalingen, og det mener Kandidatforbundet ikke er passende.

 

Kandidatforbundet er derfor af den opfattelse, at der etableres mulighed for politiske tiltag så det ikke længere skal være afgørende, om en del af alders – og førtidspensionister oppebærer en biindtægt, hvis dette bliver muligt, vil nævnte gruppers vilkår blive forbedret mærkbart.

 

På denne måde vil erhvervsdygtige være med til at forbedre deres vilkår uden udelukkende at sætte deres lid til det offentlige, men det offentlige skal være opmærksom på, at pensioner der passer til nævnte gruppers behov og som passer til nævnte gruppers økonomiske forpligtelser er en betingelse, som skal sikres.

 

Når vi ser på de aktuelle vilkår for nogle af pensionisterne er der blandt disse ældre der frejdigt kan tage på fangst i naturen men som bare bliver afskåret fra det, fordi der gangske enkelt er råd til brændstof, idet der i det  offentlige pensioner ikke er plads til yderligere udgifter udover de faste.

 

For det andet har Landsstyret gentagne gange udtalt, at der  i fremtiden vil blive behov for arbejdskraft derudover udtaler Landsstyret at der vil blive behov for arbejdsdygtige ældre, hvis antallet af arbejdsdygtige ældre derfor skal øges, er Kandidatforbundet af den opfattelse, at de ældre vilkår bliver optimeret eventuel gennem en skattereform.

 

Det skal naturligvis også af politikerne sikres, at de ældre lever under trygge omgivelser mens de er raske og først om fremmest at de får gode vilkår i resten af deres liv, landstinget og landsstyret er således de rette instanser til at sikre ovennævnte.

De ældres vilkår skal ikke alene forbedres ved at give de ældre beskæftigelse og da Kandidatforbundet er af den opfattelse, at de ikke erhvervsdygtige ældres vilkår også må forbedres politisk skal vi til sidst udtale, at det er Kandidatforbundets opfattelse at der fortsat må ske forbedringstiltag af de ældres vilkår.

 

I nærværende er politiske tiltag således eneste vej for at forbedre nævnte gruppers vilkår.

 

Med disse bemærkninger skal Kandidatforbundet udtale sin fulde tilslutning til Kandidatforbundets forslag og skal i øvrigt anbefale, at sagen bliver genstand for behandling i relevant udvalg inden andenbehandlingen.

 

Beslutningsforslagene UPA 2004 pkt. 71 og 88

 

Til forslag fra landstingsmedlem Enos Lyberth, Siumut og ATASSUT´s Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen og Jakob Sivertsen har Kandidatforbundet følgende bemærkninger.

 

Allerførst vil jeg takke jeg for at i fremlægger forslag der helt svarer til mine tidligere forslag.

 

Det er en politisk målsætning, at pensionister får lige behandling og at ægtefællens eventuelle indtægt ikke får indflydelse på størrelsen af den udbetalte pension.

 

Det er kandidatforbundets politiske målsætning at borgerne får lige behandling af det offentlige også med hensyn til pensioner.

 

Det skal naturligvis ikke være sådan, at man ved beregning og udbetaling af pensioner skal skimme til hvad pensionisterne måtte have lagt til side til deres alderdom, det kan på ingen måde passe, at man ved fastsættelse af pensionerne skal baseret på hvad man måtte have lagt til side til ens alderdom.

 

Der bliver ikke udbetalt fuld pension og det til trods for, at pensionsopsparingen skal udbetales oveni den offentlige pension.

 

Alle skatteydere betaler skat til landskassen og det er derfor på sin plads at alle skatteydere får lige behandling og at berettiget pension bliver udbetalt uden at ty til ægtefælles eventuelle indtægt, på denne måde kunne det offentlige understrege pensionister berettigelse til pension efter en lang arbejdsindsats.

 

Kandidatforbundet er af den opfattelse, at det vil være at betragte som en straf fra det offentliges side,  hvis maksimal berettiget offentlig pension ikke kan udbetales hvis samliveren/ægtefællen er l0 år yngre eller mere end 10 år yngre end pensionisten.

 

Kandidatforbundet er derfor enig med forslagsstillerne, at fuld berettiget offentlig pension må udbetales uden at ægtefælles eventuelle indtægt danner grundlag.

 

Kandidatforbundet skal med disse bemærkninger udtale vores fulde tilslutning til forslaget.

 

Beslutningsforslag UPA 2004 pkt. 89.

 

Til forslag fra ATASSUT-gruppen har Kandidatforbundet følgende bemærkninger.

 

Nærværende målsætning i ATASSUT-gruppens beslutningsforslag forstår Kandidatforbundet således at der skal sættes en minimumsgrænse på udbetalt offentlige pension på baggrund af pensionisters forpligtelser på faste udgifter.

 

Tanken er god nok i sig selv, men når vi ser på pensionisters boligforhold, bor nogle i eget hus og andre i offentlige udlejningsboliger.

 

Det er således et spørgsmål om det kan lade sig gøre lovmæssigt at tilpasse enkelte pensionisters vilkår på  baggrund af deres økonomiske forpligtelser uden eksempelvis at se på deres boligstørrelse.

 

Kandidatforbundet betragter ikke nærværende som et endeligt tilpasning og selvom der måske kan foretages passende reguleringer hvis bare huslejerne er nogenlund ens, men problemet er forskelligheden i boligerne idet boligforholdene her i landet kan være særdeles forskelligartede, da der er forskel på størrelse, standard, og vedligeholdelsesstand, hvad har man i sinde at gøre imod lejere der bor i ringere boliger ?

 

Kandidatforbundet kan ikke tilslutte sig forslaget i dens aktuelle udformning.

 

Beslutningsforslag UPA 2004 punkt 76

 

Kandidatforbundet anser det som væsentligt i deres politiske arbejde, at levevilkårene for borgerne  i rigsfællesskabet bliver ensartede.

 

Forslaget tilkendegiver netop at der skal skabes ensartede vilkår for modtagere af offentlig pension herunder førtidspension i rigsfællesskabet.

 

Når vi ser tilbage på allerede udtalte argumentationer for at forbedre pensionisters vilkår, kan vi konstatere, at der føres livlig debat i landstinget hver gang de ældres vilkår kommer på dagsorden og dette sker alene som følge af forskelligheden i pensionisters vilkår men i forbindelse med bestræelserne på at forbedre pensionisters vilkår ytres der ønske om at Staten involverer sig i økonomisk henseende, da landskassen alene ikke kan klare byrden.

 

Kandidatforbundet ser derfor gerne at pensionisters forhold bliver mere ensartede i rigsfællesskabet og vilkårene kan forbedres og gøres mere ensartede ved at samarbejde med de statslige instanser.

 

Kandidatforbundet er fortsat af den opfattelse, at levevilkårene indenfor rigsfællesskabet er meget uens og hvis vi alene focuserer på pensionisteres vilkår kan vi straks konstatere, at de er meget uens, dette forhold bliver ligeledes dokumenteret af herboende pensionister der vælger at bosætte sig i Danmark og  til trods for at vi politikere gerne ser, at disse pensionister nyder deres otium her i landet, er der flere og flere der flytter, og dette alene viser med al tydelighed, at der er behov for politiske forbedringer af pensionisters vilkår.

 

Til slut skal Kandidatforbundet udtale deres fulde støtte til beslutningsforslaget, idet forslagets målsætning er at pensionisters vilkår indenfor rigsfællesskabet bliver mere ensartede.

 

 

 

MADS PETER GRØNVOLD UPA 2004 54 44 71 88 89 76 – 01

ULLOQ 28.04.2004

 

 

Oqaaseqartartuusup saqqummiussaa

 

 

Pisortanit utoqqalinersiutit pitsanngorsaavigineqarnissaat pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

 

Utoqqalineq pissutigalugu pensionisiallit ilaasa siusinaartumillu pensionisiallit ilaasa saniatigut isertitaqarsinnaanerminni saniatigut isertitagaat apeqqutaatikkunnaarlugit utoqqalineq pissutigalugu pensionisiat siusinaartumillu pensionisiat pisortanit allanngorartinnagit tunniunneqartalernissaat anguniarlugu pisortanit pensionisiat pillugit Inatsisartut peqqussutaata nr. 9-p,15. april 2003-meersup allanngortinneqarnissaanik Naalakkersuisut Inatsisartunit peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

 

Utoqqqalinersiaqarsinnaanerup siusinaartumillu pensionisiaqarsinnaanerup isertitat angissusiinik aallaaveqartinneqarunnaarnissaannik Naalakkersuisut siunnersuuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

 

Katissimasap inooqatigisalluunniit isertitai apeqqutaatinnagit pisortanit pensioninik pisinnnaatitaasut tamarmik tamakkiisumik pisinnaatitaalernissaat siunertaralugu pisortanit pensionisiat pillugit Inatsisartut peqqussutaat nr. 9, 15. april 2003-meersup allanngortinneqarnissaa pillugu Naalakkersuisut sulissuteqaqqullugit Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

 

Aningaasartuutit aalajangersimasut akilerneqareernerini pisortanit pensionisisartut assigiimmik minnerpaaffilimmik aningaasanik tigusartagaqalernissaat siunertaralugu pisortanit pensionisiat pillugit Inatsisartut peqqussutaat nr. 9, 15. april 2003-meersup allanngortinneqarnissaa pillugu Naalakkersuisut sulissuteqaqqullugit Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

 

Pisortanit utoqqalinersiutinik, taakkununngalu ilanngullugit siusinaartumik sulisinnaajunnaarnersiutinik tigusartagallit atugarisaasa Naalagaaffeqatigiinnermi assigiissaariffigineqarnissaat pillugu Naalakkersuisut sulissuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

 

Siullermik Kattusseqatigiit sinnerlugit matumuuna iluarisimaarparput utoqqaat pillugit aatsaat taama Inatsisartuni ilaasortanit ataatsimoorfiutigisumik siunnersuuteqartoqarnera Kattusseqatigiit sinnerlugit iluarisimaaratsigut, neriuutigalugu

kiisami utoqqaat siusinaarlutillu sulisinnaajunnaarnersiutillit atugaasa ilorraap tungaanut Naalakkersuinikkut saatinneqarnissaat Inatsisartunit paasineqalersimammat siunnersuutit assigiittorujussuit matumuuna Inatsisartuni oqaluuserine-qalermata.

 

Inatsisartuni ilaasortaq Ruth Heilmann Siumut, Inatsisartuni ilaasortaq Mads Peter Grønvold Kattusseqatigiit, Inatsisartuni ilaasortaq Enos Lyberth Siumut aammalu Inatsisartuni ilaasortat Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen aamma Jakob Sivertsen Atassummeersullu Utoqqaat siusinnaarlutillu siusinnaajunnaarnersiutillit atugaat pillugit Inatsisartuni oqaluuserisassanngortitsipput, imatullu Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarfigissuagut.

 

Inatsisartuni apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut UPA 2004 imm. 54

 

Inatsisartuni ilaasortap Ruth Heilmann-ip apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuuta imatut Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarfigissuarput.

 

Siullermik Ruth Heilmann-ip apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuuta annerusumik Naalakkersuisunut apeqquteqaatinik imaqarmat sulilu Naalakkersuisut akissutaanik oqaluuserisassat suliarineqarnerani tigusaqarsimannginnatta akissuteqarnissaq killeqarpoq.

 

Malunnarporli Inatsisartuni ilaasortap aamma ujartoraa nunatsinni utoqqaat aammalu siusinaarlutik sulisinnaajunnaarnersiutillit atugaasa Naalakkersuinikkut piaartumik iluarsartuunneqarsinnaaneranik ujartuinera, tassami Inatsisartunit ilaasortanit eqqaamaneqassaaq qangali Inatsisartuni ilaasortat sinnerlugit inunnik isumaginninnikkut atukkat pillugit ataatsimiititaliarsuarmik pilersitsisoqarnikuuvoq sulilu maannamut Utoqqaat sulisinnaajunnaarnersiutillillu atugaannik pitsanngorsaatinik saqqummiussesoqarnikuunngimmat Ruth Heilmann maannakkut taamatut Naalakkersuisunut ujartuinera Kattusseqatigiit sinnerlugit paasisinnaavarput.

 

Taamaattumillu Naalakkersuisut ersarissumik pineqartut pillugit akissuteqarnissaat Kattusseqatigiit sinnerlugit Naalakkersuisumut piumasaraarput.

 

Inatsisartuni aalajangiiffigisassatut siunnersuut UPA 2004 imm. 44

 

Inatsisartuni ilaasortap Mads Peter Grønvold-ip Kattusseqatigiinneersup siunnersuuta imatut Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarfigissuarput.

 

Siullermik Inatsisartuni ilaasortap Mads Peter Grønvold-ip Kattusseqatigiinneersup taamatut Inatsisartuni Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuuteqarmat paasisinnaalluarparput.

 

Tassa siullermik Utoqqaat aammalu siusinaarlutik sulisinnaajunnaarnersiutillit nunatsinni atugaat qiviaraanni tamatigut pineqartunit atukkat ilaatigut pisortanit ikiorsiissutinik utaqqinngikkaluarluni pineqartut saniatigut aningaasarsiorfiusinnaasunik ujartuisarput, tassa tamatigut aningaasat pineqartunut tunniunneqartartut ulluinnarni inuuniarnikkut atukkanut aningaasartuutinullu naammattutut oqaatigineqarsinnaanngimmata arlaatigut saniatigut aningaasanik pineqartut isertitaqarniartarput.

 

Taamaattumillu suli saniatigut sulisinnaassuseqarlutik misigisimasut tamatigut suli-sinnaalluartuusanngimmata kisiannili piffissami killilimmik sulisinnaasarmata saniatigut aningaasanik isertitaqarnerulersimagaagata pisortanit aningaasat tunniunneqartartunit tamatigut piiaaffigineqartarnerat tulluartuunngitsoq Kattusseqatigiinniit isumaqarpugut.

 

Taamaattumillu utoqqalinersiat siusinaartumillu sulisinnaajunnaarnersiutillit ilaasa saniatigut aningaasarsiulaarsinnaaneranik Naalakkersuinikkut inatsisitigullu periarfissiisoqarsinnaappat pineqartut atugaat annerusumik pitsannguallatsinneqarsinnaammata Naalakkersuinikkut periarfissiisoqartariaqartut Kattusseqatigiinniit Isumaqaratta.

 

Taamaliornikkut pisortat kisimik utaqqineqaratik saniatigut sulisinnaasut aamma atukkaminnik pitsanngorsaaqataasinnaammata, kisiannili Naalakkersuinikkut suliaqartunit puigorneqarani pensionit pineqartunut naleqquttut aningaasartuutinullu naleqquttut pisortanit tunniunneqartarnissaat qulakkeerneqartariaqarmat aamma.

 

Maannakkummi pensionilinni atukkat qiviaraanni ilaatigut Utoqqaat suli peqqillutik suliunnaarsimasut pinngortitamut umiatsiamik suli angalasinnaagaluarlutik tamatigut orsussamut akissaqartanngillat, pensionit pisortanit tunniunneqartartut tamatigut aningaasartuutit qaavatigut aningaasartuuteqarnissamut periarfissaqartitsisanngimmata.

 

Aappaattut ukiuni aggersuni inuit sulisinnaasut suli amerlanerusut nunatsinni pisa-riaqartinneqartut Naalakkersuisut oqaatigisarpaat, aammalu Naalakkersuisunit oqaatigineqartarluni utoqqaat suli sulisinnaasut nunatsinni suliffeqarfinni atorfissaqartinneqartut, Kattusseqatigiinniillu isumaqarpugut utoqqaat siunissami sulisinnaasut amerlisarneqassappata pineqartut akileraartarnikkut atugaat arlaatigut oqilisaanikkut iluarsiivigineqartariaqartut.

 

Soorunami aamma Naalakkersuinikkut suliaqartunit qulakkeerneqartariaqassaaq utoqqalisut peqqinnerminni inuunermi sinnerani toqqissisimanartut atukkatigut ilorrisimaarnartumik atugaqarnissaat salliutillugit inuunerup sinnerani pitsaasumik atugaqarnissaat Naalakkersuinikkuit pineqartut atugaasa pitsaasuunissaanik Inatsisartuni Naalakkersuisuinilu ilaasortat qulakkeerisussaagatta.

 

Nunatsinni utoqqalisut atugaat pineqartut sulisinneriinnaasigut pitsanngorsarneqassanngillat aamma sulisinnaanngitsut atugaat suli Naalakkersuinikkut pitsanngorsarneqartuartariaqartut Kattusseqatigiinniit isumaqaratta piaartumik atukkat Naalakkersuinikkut pitsanngorsarneqartariaqartut naggataatigut isumaqarpugut.

 

Taamaliornikkut uani eqqartorneqartumi atukkat Naalakkersuinikkut pitsanngor-sarneqarsinnaanerat qulakkeerneqarsinnaammat.

 

Taamatut oqaaseqarluta Kattusseqatigiit siunnersuutaa tamakkiisumik tapersersorlugu oqaatigaarput, suliallu aappassaaneerneqannginnerani ataatsimiititaliamut susassaqartumut suliarineqarnissaat piumasaralugu.

 

Inatsisartuni aalajangiiffigisassatut siunnersuutit UPA 2004 71 aamma 88.

 

Inatsisartuni ilaasortap Enos Lyberth Siumumeersup siunnersuutaa aammalu inatsisartuni ilaasortat Atassummeersut Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen aammalu Jakob Sivertsen-ip siunnersuutaat imatut Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarfigissuagut.

 

Siullermik qujanarpoq ukiuni siusinnerusuni siunnersuutigisimasartakkatta assiganik siunnersuuteqarassi.

 

Nunatsinni pensionisiat inooqatigisap ukiumut aningaasarsiai apeqqutaatinnagit tamanut assigiimmik pisortanit pensionit tunniunneqartalernissaat Naalakkersuinikkut siunnerfeqarpoq innuttaasut tamarmik assigiimmik pisortanit sullinneqalersinnaaneranik aallaaveqartoq.

 

Kattusseqatigiinniit Naalakkersuinikkut suliniarnitsinni siunnerfigaarput innuttaasut tamatigut pisortanit assigiimmik pineqartarnissaat, aamma pisortanit pensionit eqqarsaatigalugit.

 

Imaassanngilarmi pisortanit pensionisianik pisartagaqalerniarnermi ukiuni siusinnerusuni aningaasanik utoqqalinissamut toqqortikkat tunngavigalugit pisortanit pensionisiassat tamatigut pisortanit ilanngarterneqaqqaartarnissaat, tassami pissusissamisoorsinnaanngimmat utoqqalinissamut katersat tunngavigalugit pensionit inummut tunniunneqartussat pisortanit annertussusilerneqartarnerat.

 

Taamaliornikkut tamakkiisumik pensionit pisortanit tunniunneqartaratik, naak pensionit pisortanit tigusartakkat qaavitigut katersat tunniunneqartarniartussat.

 

Nunatsinni akileraartartut tamarmik Nunatta karsianut akileraartarput, taamaat-tumillu pissusissamisoorpoq akileraartartut tamarmik assigiimmik ukiumut inooqatigisap aningaasarsiaat apeqqutaatinnagit pensionit tamakkiisut pineqartunut pisortanit tunniunneqartarnissaat, taamaliornikkut nunatsinni akileraartarnikkut nammaqataasimaneq pisortanit naqissuserlugu akileraartarsimasut tamarmik assigiimmik pensionisiaqartinneqalersinnaammata.

 

Immikkut inunnik pilaanertut oqaatigineqarsinnaavoq utoqqalinermi inooqataasoq ukiunik 10-nik imaluunniit ukiut 10-it sinnerlugit inooqataasoq utoqqaaneruppat pensioninit tamakkiisumik pisortanit tunineqarsinnaasannginnera inatsisitigut inunnut pineqartunut pilaanertut Kattusseqatigiinniit isigigattigut.

 

Taamaattumik Kattusseqatigiinniit  siunnersuuteqartutulli isumaqarpugut nunatsinni pensionit inooqataasup ukiumut aningaasarsiai tunngaviginagit tamanut assigiimmik pisortanit tunniunneqartarnissaat.

 

Taamatut oqaaseqarluta siunnersuuteqartut siunnersuutaa tamakkiisumik Kattusseqatigiit sinnerlugit tapersersoratsigit.

 

Inatsisartuni aalajangiiffigisassatut siunnersuut UPA 2004 imm. 89

 

Inatsisartuni ilaasortat Atassummeersut siunnersuutaat imatut Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqarfigissuarput.

 

Una Atassutip Inatsisartuni aalajangiiffigisassatut siunnersuutaani anguniarneqartoq imatut Kattusseqatigiit sinnerlugit paasivarput, pisortanit pensionit tunniunneqartut tunngavigalugit pensionisiaqartut aningaasartuutit aalajangersimasut taamaasa akilerneqareernerini pisortanit pensionit assigiimmik minnerpaaffilerneqarnissaat.

 

Isuma pitsaalluinnaraluarpoq kisiannili pensionisiaqartut maannamut ineqarnerat qiviaraanni ilaat nammineq illoqartarput, aammalu ilaat inissiani angisuuni mikisunilu najugaqartarlutik.

 

Apeqqutaassaaq pensionisiaqartut siunissami apeqqutaatinnagu najukkap qanoq angitiginera tunngavigalugu aningaasartuutinut assigiimmik minnerpaaffilimmik inatsisitigut atukkat nalimmassarneqarsinnaanerat.

 

Taamatut aaqqiiniarneq tamakkiisumik aaqqiinertut Kattusseqatigiinniit isigi-sinnaanngilarput, naak immaqa assigiinnerusumik aaqqiisoqarsinnaagaluartoq ineqarnermut akit najukkallu nunatsinni assigiinnerusuppata, tassami maani nunatsinni ineqarfiit najukkat ilaatigut ima assigiinngitsigaat najukkat angissutaat assigiikkaluarlutik ilaat najukkat pitsaanerit, najukkat ilaat ukiuni arlaqartuni nutarterneqarsimanngitsut, taava inini pitsaannginnerusumiittut qanoq pineqassappat ?.

 

Taamatut siunnersuut ittillugu Kattusseqatigiit tapersersorsinnaanngilaat.

 

Inatsisartuni aalajangiiffigisassatut siunnersuut UPA 2004 imm. 76

 

Kattusseqatiginniit Naalakkersuinikkut suliniarnitsinni pingaaruteqarluinnartutut isigaarput Naalagaaffiup ataatsip iluani innuttaasut atukkatigut sutigut tamatigut assigiinnerusumik innuttaasut inuuniarnikkut atugaqarnissaat.

 

Soorlumi uani aalajangiiffigisassatut siunnersuummi pineqartut Utoqqaat aammalu siusinaarlutik sulisinnaajunnaarnersiutillit atugaat Naalagaaffiup ataatsip iluani assigiinnerusumik atuuttinneqartariaqarnerallugit Kattusseqatigiinniit ujartuinerit.

 

Sooq taamatut Kattusseqatigiit ujartuisariaqalersimaneranut tunngaviit assigiinngitsut ullumikkut ataatsimiinnermi tunngavilersuutigineqareersimasut kingumut qiviaraanni ilaatigut takuneqarsinnaavoq Naalagaaffiup ataatsip iluani atukkat tamatigut assigiinnginnerujussuisa kinguneranik pineqartut atugaat pillugit Inatsisartuni tamatigut annertuumik oqallittoqartartoq, annerusumillu atukkat pitsanngorsarniarlugit suliniarnermi tamatigut Nunatta karsiata pineqartut atugaasa pitsanngorsarneqarsinnaanerinut Naalakkersuinikkut aningaasassaqannginnerarluni oqaaseqartarnerit takutittarmassuk Naalagaaffik arlaatigut aningaasalersuinikkut peqataasariaqaraluartoq.

 

Soorlumi aamma Kattusseqatigiinniit eqqaasinnaanngipput Naalagaaffiup ataatsip iluani utoqqarnut atugassarititaasut assigiinnerusariaqartut, taamaliornikkut ulluinnarni inuuniarnikkut atukkat assigiinnerulersinnaanerat Naalakkersuinikkut aqqutissiuunneqarsinaammat Naalagaaffimmi oqartussat peqatigalugit.

 

Kattusseqatigiinniit suli isumaqartuarpugut Naalagaaffeqatigiinnerup iluani inuuniarnikkut atukkat assigiinngippallaartut, soorlumi utoqqaalluunniit kisisaa atugaat qiviaraanni atukkat suli assigiinngippallaartutut oqaatigineqarsinnaammata, soorlumi utoqqaat ilaasa Qallunaat Nunaanni nuuttarnermikkut tamanna takutittaraat, naak nunatsinni Naalakkersuinikkut suliaqartugut ajornanngippat pineqartut nunatsinni utoqqalillutik inuunermi sinnera najugaqarsinnaanerat kissaatigisaraluaripput, suli malunnarpoq taamatut nuuttartut ukiuni kingullerni amerliartormata Naalakkersuinikkut pissutsit iluarsiiviginiarlugit qanoq iliuuseqartariaqarpugut.

 

Naggataatigut Kattusseqatigiit Inatsisartuni aalajangiiffigisassatut siunnersuutaat tamakkiisumik isumaqataaffigaarput siunnerfeqarmat Naalagaaffiup ataatsip iluani atukkat tamatigut assigiinnerulernissaat nunatsinni Naalakkersuinikkut anguniarneqalissammat.