Samling
Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges årligt at udarbejde en redegørelse til Landstinget om status i det havgående rejefiskeri, som også omfatter pengestrømsanalyser, ejerstrukturer, bestyrelsessammensætninger, analyser af kapitalakkumulation, mearbejderforhold m.m
(Landstingsmedlem Ole Dorph)
2. behandling
Svarnotat
(Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst)
Det glæder mig at et flertal i udvalget deler landsstyrets opfattelse at vi allerede er godt i gang med at realisere de intentioner som Ole Dorph efterspørger i sit forslag til landstingsbeslutning.
Jeg kan i den forbindelse oplyse at direktoratet er i færd med et ret omfattende analysearbejde af alle rederierne i det havgående rejefiskeri, bortset fra Royal Greenland A/S. Det drejer sig om en analyse af selskabernes regnskaber og rentabilitet, samt en risikoanalyse og en pengestrømsanalyse.
Dertil kommer så udarbejdelsen af den fiskeriøkonomiske model. Modellen er som udgangspunkt en driftsøkonomisk model, men den vil også kunne bruges til at analysere de samfundsøkonomiske konsekvenser af forskellige fiskeripolitiske tiltag, f.eks. de beskæftigelsesmæssige og eksportværdimæssige konsekvenser af en given TAC-fordeling, en given landingspligt, eller en given placering af rejefabrikkerne. Modellen vil således blive et særdeles nyttigt værktøj til at afdække konsekvenserne af forskellige fiskeripolitiske tiltag. Den vil give os langt større klarhed omkring konsekvenserne af de beslutninger vi træffer og sætte os langt bedre i stand til at vælge den samfundsøkonomisk bedste løsning. Den vil også sætte os i stand til at beregne de mulige konsekvenser af hidtil uprøvede fiskeripolitiske instrumenter. Det er planen at modellen er klar til brug i efteråret 2004.
For så vidt angår spørgsmålet om hvorvidt den fiskeriøkonomiske model også vil inddrage de økonomiske sammenhænge i fiskeriet, særligt i relation til aflønningen af besætningen om bord på de havgående rejetrawlere, så kan jeg oplyse at vi allerede i dag har oplysninger om den gennemsnitlige aflønning af besætningen i de forskellige selskaber i det havgående fiskeri.
Endelig har vi jo nedsat Nævnet vedrørende udviklingen i det kystnære rejefiskeri, der har til opgave at aflevere en halvårlig redegørelse om markeds- og omkostningsudviklingen i det kystnære rejefiskeri til landsstyret. Disse halvårlige redegørelser skal bl.a. bruges som bedømmelsesgrundlag til vurdering af behovet for tilskud til erhvervet. Der er udarbejdet en simuleringsmodel som kan beregne de nødvendige investeringer i flåden til at sikre rentabilitet og kapitalens forrentning i hele Grønland og pr. fartøj.
Så alt i alt må jeg konkludere at vi er særdeles godt i gang med at etablere forudsætningerne for at vi kan lave de økonomiske analyser, som Hr. Ole Dorph efterlyser, og som jeg er helt enig med ham i er nødvendige for at vi kan sikre os at fiskeriressourcerne udnyttes bedst muligt.
Afslutningsvis skal jeg bemærke at det ikke er planen at det uvildige ekspertudvalg, der skal nedsættes med henblik på at undersøge alternativer til det nuværende licenssystem i rejefiskeriet, også skal se på de problemstillinger som Hr. Dorph med sit beslutningsforslag har bragt på bane. Som det fremgår af min korte redegørelse ovenfor, så finder Landsstyret at de igangværende initiativer i direktoratet vil tilvejebringe de nødvendige økonomiske analyser og redskaber.
13. maj 2004 UPA 2004/130
Aningaasat ingerlaarnerannik misissueqqissaarnermik, piginnittut aaqqissuussaanerannik, siulersuisut katitigaanerannik, aningaasaatigineqartut amerliartornerannik misissueqqissaarnermik, sulisunut tunngasunik il.il. imaqartunik avataarsiorluni raajarniarnerup killiffia pillugu Naalakkersuisut ukiumoortumik Inatsisartunut nassuiaasiortarnissamik peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Ole Dorph)
Aappassaaneerneqarnera
Akissuteqaat
(Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq)
Nuannaarutigaara Inatsisartunut ilaasortap Ole Dorphip Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuutigisaani siunniussat ujartorneqartut piviusunngortinniarlugit aallartereertoqarsimanera pillugu ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut Naalakkersuisunut isumaqataanerat.
Tassunga atatillugu ilisimatitsissutigisinnaavara avataasiorluni raajarniarnermi aningaasarsiorneq pillugu misissueqqissaarneq annertooq pisortaqarfimmit maanna ingerlanneqarmat. Tassani pineqarpoq aningaasaliinermi iluanaarutit aamma annaasaqarsinnaanerup allaaserineqarnera pingaarnerutillugit avataasiorluni raajarniarnermi ingerlatsinermi aningaasaqarnermut tunngasunik misissueqqissaarneq, aamma raajat qalipaajarneqanngitsut avammut niuerutiginerini akit appasissorujussuit eqqarsaatigalugit imminut akilersinnaassuseq aamma aningaasat ingerlaarnerannik misissueqqissaarnerit.
Tassunga ilanngutissaaq aalisarnermi aningaasaqarnermut tunngasuni periusissamik suliaqarneq.
Periusissarli aamma inuiaqatigiit aningaasaqarniarnerat eqqarsaatigalugu isummat ilaasa nalilerniarneranni atorneqarsinnaavoq, soorlu pisassiissutinut aalajangersimasunut aamma aalisarnikkut suliniutinut naleqqiullugu suliffissaqartitsiniarnermut suliffissuillu piffinnut inissinneqartarnissaannut. Periuseq taamaalilluni aalisarnikkut ingerlatsinermi suliniutit assigiinngitsut kingunerisinnaasaasa paasinissaannut iluaqutaasumik sakkugineqarsinnaavoq. Aalajangikkatta kingunerisinnaasaat pillugit annertunerusumik paasisaqarnerulersissavaatigut inuiaqatigiillu aningaasaqarniarnerat eqqarsaatigalugu pitsaanerpaamik aaqqiissuteqarnissatsinnut qinigassaqartilluarnerulerluta. Aamma aalisarnikkut ingerlatsinitsinni sakkunik manna tikillugu suli atorsimanngisatsinnik kingunerisinnaasanik naatsorsuinissamut periarfissaqalersissavaatigut. Pilersaarutaavoq periusissaq 2004-mi ukiakkut atorneqarnissaminut piareersimassasoq.
Aalisarnermi aningaasaqarnermut tunngasuni periusissap aalisarnermut tunngassuteqartuni aningaasarsiornermut atorneqarsinnaanersoq pillugu apeqqut eqqarsaatigalugu, minnerunngitsumik avataasiorluni raajarniutini inuttat akissarsiaqartinnerannut tunngatillugu oqaatigisinnaavara avataasiorluni raajarniartuni ingerlatsivinni assigiinngitsuni inuttat agguaqatigiissillugu akissarsiaqarnerat pillugu ullumikkut paasissutissanik peqareeratta.
Kiisalu Sinerissamut Qanittumi Raajarniarnerup Ineriartornera pillugu Ataatsimiititaliamik pilersitsinikuuvugut sinerissamut qanittumi niuerfiup aningaasartuutillu ineriartornerat pillugu ukiup affakkaarlugit Naalakkersuisunut nassuiaasiortartussamik. Ukiup affakkaartumik taamatut nassuiaateqartarnissaq ilaatigut inuussutissarsiummut tapiissuteqarnissaq pisariaqartinneqarnersoq pillugu nalilersuinissamut tunngavissaqarneranik atorneqartussaq. Kalaallit Nunaanni tamarmi aamma angallammi ataatsimi imminut akilersinnaassuseq aningaasaliissutillu erniortinnissaat qulakkeerniarlugit aalisariutini pisariaqartumik aningaasaliinissamut naatsorsuisinnaasumik piviusuusaartitsinermik atugassamik suliaqartoqarnikuuvoq.
Taamaattumik ataatsimut isigalugu inerniliillunga oqartariaqarpunga Inatsisartunut ilaasortap Ole Dorphip ujartugaanik, aningaasaqarnikkut misissueqqissaarnissamut tunngavissanik pilersitsiniarluta aallartilluareerpugut, isumaqatigilluinnarparalu aalisakkatigut pisuussutigut pitsaanerpaamik iluaqutiginissaat qulakkiissagutsigu tamakku pisariaqartikkigut.
Naggataatigut oqaatigissavara Inatsisartunut ilaasortap Ole Dorphip aalajangiiffigisassatut siunnersuutaani ajornartorsiutit qaqinneqartut, nakerisarsiunngitsumik immikkut ilisimasalinnik ataatsimiititaliap pilersinneqartup raajarniarnermi maannakkut akuersissuteqartarnermut taartaasinnaasumik misissuisussap, ilanngullugit suliarissagai pilersaarutaanngimmat. Maannakkut naatsumik nassuiaateqarninni soorlu takuneqarsinnaasoq Naalakkersuisut isumaqarpugut maannakkut pisortaqarfimmi suliniutit ingerlanneqartut aqqutigalugit aningaasarsiornermi misissueqqissaarnerit sakkussallu pisariaqartinneqartut pissarsiarineqarsinnaasut.