Samling
Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges årligt at udarbejde en redegørelse til Landstinget om status i det havgående rejefiskeri, som også omfatter pengestrømsanalyser, ejerstrukturer, bestyrelsessammensætninger, analyser af kapitalakkumulation, medarbejderforhold m.m
(Landstingsmedlem Ole Dorph)
2. behandling
Svarnotat
(Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst)
Det glæder mig at et flertal i udvalget deler landsstyrets opfattelse at vi allerede er godt i gang med at realisere de intentioner som hr. Ole Dorph efterspørger i sit forslag til landstingsbeslutning.
Jeg kan i den forbindelse oplyse at direktoratet er i færd med et ret omfattende analyse af økonomien i det havgående rejefiskeri. Det drejer sig om en analyse af de driftsøkonomiske forhold i det havgående rejefiskeri med vægt på investeringsafkast og risikoprofil, herunder rentabilitets- og pengestrømsanalyser, set i lyset af de meget lave eksportpriser på skalrejer.
Dertil kommer udarbejdelsen af den fiskeriøkonomiske model. Modellen er som udgangspunkt en driftsøkonomisk model. Men modellen vil også kunne bruges til at vurdere visse samfundsøkonomiske aspekter, som for eksempel beskæftigelse og lokalisering i forhold til en given TAC og fiskerimæssig indsats. Modellen vil således blive et særdeles nyttigt værktøj til at afdække konsekvenserne af forskellige fiskeripolitiske tiltag. Den vil give os langt større klarhed omkring konsekvenserne af de beslutninger vi træffer og sætte os langt bedre i stand til at vælge den samfundsøkonomisk bedste løsning. Den vil også sætte os i stand til at beregne de mulige konsekvenser af hidtil uprøvede fiskeripolitiske instrumenter. Det er planen at modellen er klar til brug i efteråret 2004.
For så vidt angår spørgsmålet om hvorvidt den fiskeriøkonomiske model også vil inddrage de økonomiske sammenhænge i fiskeriet, særligt i relation til aflønningen af besætningen om bord på de havgående rejetrawlere, så kan jeg oplyse, at vi allerede i dag har oplysninger om den gennemsnitlige aflønning af besætningen i de forskellige selskaber i det havgående fiskeri.
Endelig har vi jo nedsat Nævnet vedrørende udviklingen i det kystnære rejefiskeri, der har til opgave at aflevere en halvårlig redegørelse om markeds- og omkostningsudviklingen i det kystnære rejefiskeri til landsstyret. Disse halvårlige redegørelser skal bl.a. bruges som bedømmelsesgrundlag til vurdering af behovet for tilskud til erhvervet. Der er udarbejdet en simuleringsmodel som kan beregne de nødvendige investeringer i flåden til at sikre rentabilitet og kapitalens forrentning i hele Grønland og pr. fartøj.
Så alt i alt må jeg konkludere at vi er særdeles godt i gang med at etablere forudsætningerne for at vi kan lave de økonomiske analyser, som Hr. Ole Dorph efterlyser, og som jeg er helt enig med ham i er nødvendige, for at vi kan sikre os at fiskeriressourcerne udnyttes bedst muligt.
Afslutningsvis skal jeg bemærke at det ikke er planen at det uvildige ekspertudvalg, der skal nedsættes med henblik på at undersøge alternativer til det nuværende licenssystem i rejefiskeriet, også skal se på de problemstillinger som Hr. Dorph med sit beslutningsforslag har bragt på bane. Som det fremgår af min korte redegørelse ovenfor, så finder Landsstyret at de igangværende initiativer i direktoratet vil tilvejebringe de nødvendige økonomiske analyser og redskaber.
Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges årligt at udarbejde en redegørelse til Landstinget om status i det havgående rejefiskeri, som også omfatter pengestrømsanalyser, ejerstrukturer, bestyrelsessammensætninger, analyser af kapitalakkumulation, medarbejderforhold m.m
(Landstingsmedlem Ole Dorph)
2. behandling
Svarnotat
(Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst)
Det glæder mig at et flertal i udvalget deler landsstyrets opfattelse at vi allerede er godt i gang med at realisere de intentioner som hr. Ole Dorph efterspørger i sit forslag til landstingsbeslutning.
Jeg kan i den forbindelse oplyse at direktoratet er i færd med et ret omfattende analyse af økonomien i det havgående rejefiskeri. Det drejer sig om en analyse af de driftsøkonomiske forhold i det havgående rejefiskeri med vægt på investeringsafkast og risikoprofil, herunder rentabilitets- og pengestrømsanalyser, set i lyset af de meget lave eksportpriser på skalrejer.
Dertil kommer udarbejdelsen af den fiskeriøkonomiske model. Modellen er som udgangspunkt en driftsøkonomisk model. Men modellen vil også kunne bruges til at vurdere visse samfundsøkonomiske aspekter, som for eksempel beskæftigelse og lokalisering i forhold til en given TAC og fiskerimæssig indsats. Modellen vil således blive et særdeles nyttigt værktøj til at afdække konsekvenserne af forskellige fiskeripolitiske tiltag. Den vil give os langt større klarhed omkring konsekvenserne af de beslutninger vi træffer og sætte os langt bedre i stand til at vælge den samfundsøkonomisk bedste løsning. Den vil også sætte os i stand til at beregne de mulige konsekvenser af hidtil uprøvede fiskeripolitiske instrumenter. Det er planen at modellen er klar til brug i efteråret 2004.
For så vidt angår spørgsmålet om hvorvidt den fiskeriøkonomiske model også vil inddrage de økonomiske sammenhænge i fiskeriet, særligt i relation til aflønningen af besætningen om bord på de havgående rejetrawlere, så kan jeg oplyse, at vi allerede i dag har oplysninger om den gennemsnitlige aflønning af besætningen i de forskellige selskaber i det havgående fiskeri.
Endelig har vi jo nedsat Nævnet vedrørende udviklingen i det kystnære rejefiskeri, der har til opgave at aflevere en halvårlig redegørelse om markeds- og omkostningsudviklingen i det kystnære rejefiskeri til landsstyret. Disse halvårlige redegørelser skal bl.a. bruges som bedømmelsesgrundlag til vurdering af behovet for tilskud til erhvervet. Der er udarbejdet en simuleringsmodel som kan beregne de nødvendige investeringer i flåden til at sikre rentabilitet og kapitalens forrentning i hele Grønland og pr. fartøj.
Så alt i alt må jeg konkludere at vi er særdeles godt i gang med at etablere forudsætningerne for at vi kan lave de økonomiske analyser, som Hr. Ole Dorph efterlyser, og som jeg er helt enig med ham i er nødvendige, for at vi kan sikre os at fiskeriressourcerne udnyttes bedst muligt.
Afslutningsvis skal jeg bemærke at det ikke er planen at det uvildige ekspertudvalg, der skal nedsættes med henblik på at undersøge alternativer til det nuværende licenssystem i rejefiskeriet, også skal se på de problemstillinger som Hr. Dorph med sit beslutningsforslag har bragt på bane. Som det fremgår af min korte redegørelse ovenfor, så finder Landsstyret at de igangværende initiativer i direktoratet vil tilvejebringe de nødvendige økonomiske analyser og redskaber.