26. april 2004  FM2004/121

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at foretage tiltag som sikrer livsgrundlaget for folk, der flytter fra bygder og bosteder med ringe fremtidsudsigter til steder med bedre fremtidsmuligheder.

(Landstingsmedlem Kalistat Lund, Siumut)

 

Svarnotat.

(Landsstyreformanden)

 

1. beh.

Landstingsmedlem Kalistat Lund har fremlagt forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at foretage tiltag som sikrer livsgrundlaget for folk, der flytter fra bygder og bosteder med ringe fremtidsudsigter til steder med bedre fremtidsmuligheder.

 

Forslaget begrundes med, at det vil blive dyrt for samfundet hvis afvandringen fra bygder med usikker fremtid sker uden planlægning og overvågning og med henblik på at forbedre forholdene  for de folk, der bor på steder med bedre forhold, bør Landsstyret i samarbejde med kommunerne  etablere et centralt planlægningskontor. 

 

I Grønlands Statistiske Årbog for Grønlands bygder for 2003, fremgår det at befolkningen i bygderne har været stabilt siden 1975, men at befolkningen bliver ældre i gennemsnittet. Befolkningen i bygderne er faldende i forhold til befolkningen på landsplan og var i 2003 på 16,7 % mod 20,9 % i 1975, og i gennemsnit er bygdebefolkningen faldet med ca. 20-25 personer om året og derved kan man se, at bygdebefolkningen er stabilt og det skal yderligere tilkendegives, at Landsstyret opfordrer, at relevante sagsbehandlere og ikke mindst kommunerne gør brug af disse oplysninger i deres planlægning.

 

Landsstyret er enig i forslagsstilleren i, at det vil skabe store problemer, hvis der sker en afvandring fra bygder og bosteder uden planlægning,  idet vi allerede i dag har store problemer indenfor boligforhold, skole, børneinstitutioner og beskæftigelse og hvis vi skal undgå uønsket afvandring uden planlægning, skal dette ske velplanlagt og med opfølgning, da det er vigtigt, at befolkningens

vilkår ikke forværres ved en flytning. Derfor ønsker og opfordrer Landsstyret at flytninger uden planlægning skal undgås.

 

Landsstyret finder det vigtigt, at uanset hvor man bor, her gælder det også bygdebefolkningen, at man skal have gode vilkår, der kan forsvares, for det er formålet med selvforvaltende befolkning også selvom man bor i bygderne.

 

Bygdebefolkningens medindflydelse har i mange år været begrænset, som følge af at alting er styret fra byerne og fra centralt hold, og bygdebefolkningens vilje til at deltage i udviklingen på baggrund af deres egen erfaringer, har ikke været anvendt og dette til trods for, at det er dem, som på baggrund af deres erfaringer, kan starte på en frisk, hvis man gav dem muligheden.

 

For at skabe alternative erhvervsmuligheder i bygderne, har man etableret et samarbejde med bygdebefolkningen med det formål, at overføre driften af nogle af Nuka A/S’ fabrikker til bygdebefolkningen. Landsstyret håber, at bygdebefolkningens mangeårige ønske om selvforvaltning, vil skabe en et videre skridt i den rigtige retning. Jeg skal udtale, at Landsstyret følger med i udviklingen og er indstillet på, at stille den nødvendige rådgivning  samt økonomisk hjælp ved opstarten således, at projektet får en god start. Når overtagelsen af fabrikkerne er vellykket, hvorfor kan man så ikke også overtage andre områder, eksempelvis Pilersuisoq A/S’ butikker, elværker, varetransport, Royal Greenland’s fabrikker i bygderne, og vi bør imødekomme bygdebefolkningens vilje til medansvar, for det er sikkert, at dette vil forbedre deres vilkår og økonomi.

 

For at forbedre vilkårene og rationalisere servicen i bygderne til stadighed, er Landsstyret i gang med en større undersøgelse som skal afdække fordele og ulemper ved et evt. fælles drift af flere institutioner før en endelig beslutning og her drejer det sig om Pilersuisoq A/S,  Nuka A/S,  Royal Arctic Bygdeservice A/S og passagertransport til og fra bygderne. 

 

Det er Landsstyrets formål at reducere administrationen, så det er af væsentlig betydning at tilkendegive, at Landsstyret ikke har planer om at etablere selvstændigt bygdeafdeling i Grønlands Hjemmestyres regi, da det er vigtigt, at man i de enkelte landsstyreområder koordinerer, planlægger og udvikler sager, der vedrører befolkningen i Grønland og uden at klassificere bygdebefolkningen. Det kan eksempelvis nævnes, at der under Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Kirke og Forskning er bygdeområdet inddraget i planlægningen med følgende områder:

a)      Ansættelse af en bygdekonsulent

b)      Kurser for timelærere

c)      Kurser for skolebestyrelser

d)      Kurser for skoleledere i bygderne

e)      Attat, Grønlands Uddannelsesnet

 

Der blev afholdt et givtigt bygdekonference i dagene 22. – 26. marts 2004 i Kangerlussuaq med deltagelse af mange politikere. Aftalen mellem Landsstyret og bestyrelsen i Bygdeforeningen Kanunupe om, at etablere et udvalg som følgegruppe er nu realiseret, bestående af 4 medlemmer fra KANUKOKA, Bygdeforeningen KANUNUPE, Pilersuisoq A/S og Grønlands Hjemmestyre, dette initiativ blev støttet af mødedeltagerne på konferencen. Udvalget skal sikre, at initiativerne bliver gennemført af de ansvarlige i de relevante steder. Jeg kan i den forbindelse også orientere, at udvalget i disse dage er i fuld gang med, at udarbejde et oplæg til Landsstyret.

 

Et af de beslutninger, der blev truffet under konferencen var, at det næste skridt skal være, at  fremtidig planlægning skal ske på baggrund af bygdebefolkningens egne erfaringer. Et af de første opgaver er grundlæggende forbedring af bygdebestyrelsernes kompetencer og jeg skal udtale, at dette skal planlægges sammen med kommunerne i samarbejde med Kanukoka.  Landsstyret skal tilkendegive, at kommunerne også har et stort ansvar og at de skal planlægge, således at bygdebefolkningen kan have gode levevilkår og selvfølgelig har Grønlands Hjemmestyre også et medansvar til at deltage. Men man kan ikke komme uden om, at driften af bygderne er kommunernes ansvar, så man bør give bygdebefolkningen mulighed for medansvar, da man ikke kan styre alt fra centralt hold.

 

Under konferencen blev det også indstillet, at man bør starte velplanlagte kurser eksempelvis indenfor: motorlære, tilsyn af boligbyggeri, socialvæsen, borgerservice, kateketer og organister i kirken, sagsbehandlere og sundhedsoplysning med henblik på et bedre liv og ikke mindst forebyg-gelsesarbejde, for det er vigtigt med selvforvaltning for bygdebefolkningen og man bør udnytte deres formåen, for de vil gerne ud af deres tilskuerstatus.

 

Et af budskaberne i konferencen var også, at man skal rette henvendelse vedr. bygdebestyrelsernes kompetence til strukturudvalget, som skal arbejde i 2 år og udformning af bygdeservicen vil også blive medtaget, selvfølgelig i tæt samarbejde med bygdebefolkningens forening, KANUNUPE.

 

I de seneste år gennemfører flere og flere kommuner sammen med deres bygder seminarer med overskriften bygdeudvikling i fremtiden, og dette er et godt tiltag og uden indblanding fra centralt hold. Landsstyrekoalitionen imødeser og støtter denne udvikling, da det er af væsentlig betydning, at udviklingen sker på baggrund af egen styrke.

 

Landsstyret følger med i og støtter de igangværende tiltag, der vedrører forbedring af levevilkårene i bygderne, ikke mindst de bygder, der har gode forudsætninger for udvikling og det er vores opgave at sikre gode levevilkår for dem, der vælger at flytte fra en bygd med ringe udviklingsmuligheder.

 

Afvandring fra bygderne er dog ikke Landsstyrets formål. Landsstyret skal derfor indstille, at landstingsmedlemmet Kalistat Lund’s forslag ikke imødekommes.

 

26. april 2004                       UPA2004/121

 

 

Inuit nunaqarfinni inoqarfinnilu ineriartoqqinnissamut periarfissaqarfiunngitsuniittut allani periarfissaqarfiunerusuni inuunermik nangitsiinnarnissamut periarfissiissutissanik, Naalakkersuisut sulissuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalaja-ngiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartuni ilaasortaq Kalistat Lund, Siumut)

 

Akissuteqaat.

(Naalakkersuisut Siulittaasuat)

 

Siullermeernera

 

Inatsisartunut ilaasortap Kalistat Lund aalajangiiffigisassatut siunnersuummini, inuit nunaqarfinni inoqarfinnilu ineriartoqqinnissamut periarfissaqarfiunngitsuniittut allani periarfissaqarfiunerusuni inuunermik nangitsiinnarnissamut periarfissiissutissanik, Naalakkersuisut sulissuteqaqqullugit peqquneqarnissaat Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut saqqummiuppaa.

 

Siunnersuummi tunngavilersuutigineqarput nunaqarfinniit siunissamikkut nalorninartumik inissisimasuniit aaqqissuussaanngitsumik nakkutigineqanngitsumillu nutsertoqalersinnaanera inuiaqatigiinnut akisussaqimmat, aammalu ingerlalluarfiusuniittut periarfissaasa pitsanngorsaaffigineqarnissaasa annertusaaffigineqarnissaat tamannalu  pissutigalugu pilersaarusioqatigiiffiusussamik Naalakkersuisut kommunit suleqatigalugit pilersitsisariaqartut piumasaralugu.

 

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfiup saqqummersitaani Kalaallit  Nunaanni nunaqarfiit pillugit kisitsisit 2003-mi takuneqarsinnaapput, nunaqarfinni innuttaasut 1975-ip kingorna aalaakkaasimasut, kisiannili  agguaqatigiissillugu innuttaasut ukiumikkut utoqqaliartortut. Nunaqarfinni innuttaasut nuna tamakkerlugu innuttaasunut sanilliullugu appariartorput 2003-milu 16,7 pct.-iullutik 1975-mi 20,9 pct.-usimasut, tassanilu ukiut 28-it ingerlaneranni nunaqarfimmiut ikileriaataat 928-iupput tassalu agguaqatigiissillugu ukiumut 20-25 missaani ikileriartarput tassuunalu takuneqarsinnaavoq nunaqarfinni innuttaasut aalaakkasumik inissisimasut.

Ilanngullugu erseqqissassavarput  naatsorsueqqissaartarfimmi paasissutissat susassaqartunit minnerunngitsumillu kommuuninit pilersaarusiornermi atorluarneqarnissaat Naalakkersuisut  kaammattuutigimmassuk.

 

Nunaqarfinniit imaluunniit inoqarfinniit illoqarfinnut nutserneq aqunneqanngitsoq pilissagaluarpat siunnersuuteqartoq naalakkersuisuniit isumaqatigaarput tamanna annertuumik ajornartorsiummik  pilersitsissasoq, tassami  inissaqarniarnikkut, atuarfeqarnikkut, meeqqeriveqarnikkut, suliffissaqartitsiniarnikkullu  ullumikkut annertuumik ajornartorsiuteqareerpugut, aammalu kommunini aaqqissuussaanngitsumik nutsertitsineq  kissaatigineqanngitsoq pissanngippat  pitsaasumik pilersaarusiorlugit malinnaavigineqarlutillu ingerlanneqartariaqarput innuttaasut atugaasa ajorseriannginnissaat pingaaruteqarluinnarmat. Taamaattumik pilersaarusiugaanngitsumik ullumikkut nutserneq pisartoq ingalassimaniarneqartariartoq Naalakkersut kissaatigalugulu kaammattuutigissavaat.

 

Naalakkersuisut pingaartippaat siunnerfiit pitsaasut sumiluunniit najugaqaraluaraanni aamma nunaqarfinni  illersorneqarsinnaasumik  atugassaqartitaallutik inuunerminnik ingerlatsisariaqartut siunertaavormi inuiaqatigiit imminnut napatittut pilersinnissaat aamma nunaqarfinniikkaluarunilluunniit.

 

Nunaqarfimmiut ukiorpassuarni  sunniuteqarsinnaanerat killeqarsimaqaaq, suna tamarmi illoqarfimmiit qitiusumillu aqunneqanerisa kingunerisaanik, nunaqarfimmiut namminneq  misilittakkatik aallaavigalugit ingerlatsinermi peqataarusunnerat atorneqartarsimanngilaq uffa taakkuusut ulluinnarni inuunerminni annertuumik misilittagaqarlutik alloriarnissamut periarfissinneqarunik pitsaanersumik aallarsinnaagaluartut.

 

Nunaqarfinni inuussutissarsiornermik ingerlatserusunneq periarfissinniarlugu tunisassiorfiit Nuka A/S-ip ingerlataasa ilaat  nunaqarfimmiunit ingerlanneqalernissaat siunertaralugu nunaqarfimmiut peqatigalugit aallartitsisoqarpoq. Naalakkersut neriuutigaat ukiorpassuarni kissaatigineqartarsimasoq nunaqarfimmiut namminneq ingerlatsiumallutik kissaatigisaat siunissami nunaqarfimmiut alloriaqqinnissaannut tunngavissamik pitsaasumik pilersitsissasoq. Taamatut aallartinnermi Naalakkersuisut suliamut malinnaalluarlutik peqataasut oqaatigissavara aammalu siunnersorteqarnikkut aallarteriarnermilu aningaasanik ikiuunnissaminnut piareersimapput  suliap pitsaasumik aallartinneqarnissaa pissutigalugu. Tunisassiorfinnik tigusineq iluatsilluarpat sooq nunaqarfimmiunit ingerlatsiviit allat aamma tiguneqarsinnaassanngillat, assersuutigalugu Pilersuisoq A/S –ip niuertarfiutai, innaallagissiorfiit, nioqqutissanik pajuttuinerit, Royal Greenland-ip nunaqarfinni tunisassiorfii, siunissami nunaqarfimmiut akisussaaqataarusullutik  peqataarusunnerat ilassilluartariaqarpoq tamannami aamma ulluinnarni atugaannik aningaasarsiornikkullu periarfissaasa pitsaanerulernissaannik kinguneqartussaq qularnanngilluinnarmat.

 

Naalakkersut nunaqarfinni atugassarititaasut pitsanngorsartuarnissaat sullissinermillu pisariillisaajuarnissaq anguniarlugu annertuumik qulaajaatitsinerit ingerlappaat, soorlu massakkorpiaq misissorneqarpoq nunaqarfinni ingerlatsiveqarfiit ataatsimut ingerlanneqarsin-naanerata pitsaaqutissartai aporfissartaalu aalajangiinissaq sioqqullugu. Tassani pineqarput Pilersuisoq A/S,  Nuka A/S,  Royal Artic Bygdeservice A/S  aammalu nunaqarfinnut nunaqarfiinniillu ilaasunik angallassineq.

 

Naalakkersut anguniagaraat allaffissornerup sapinngisamik annikinnerpaanngortinneqarnissaa taamaattumik pingaaruteqarpoq erseqqissassallugu Namminersornerullutik Oqartussat iluani immikkut Nunaqarfiit pillugit sullissiviliortoqarnissaa Naalakkersuisut siunertarinngimmassuk,  suliassat nunatsinni innuttaasunut tunngasut tamarmik aamma nunaqarfinnut tunngasuteqartut imikkoortinnagit Naalakkersuisoqarfinni ataasiakkaani innuttaasunik sullissinerup ataatsimoortumik, ataqatigiissaakkamik pilersaarusiorluakkamillu piorsartuarneqarnissaa pingaaruteqarmat. Assersuutigalugu taaneqarsinnaapput Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilageeqarnermut Ilisimatusarnermullu Pisortaqarfiup ataani nunaqarfinnut tunngatillugu ineriartortitsineq aamma nunaqarfiit ilanngullugit makkunatigut:

a)      Nunaqarfinnut siunnersortimik atorfinitsitsineq

b)        Timelærit pikkorissartinneqartarnissaat

c)      Atuarfiit siulersuisuinik pikkorissartitsineq

d)      Nunaqarfinni atuarfiit pisortaannik pikkorissartitsineq

e)      Attat, Kalaallit nunanni atuartitsinermi internitsikkut naapittarfik.

 

Politikkerinit amerlaqisunit peqataaffigineqarluni pissarsiffiusumillu Nunaqarfiit pillugit 22. – 26. marts 2004 Kangerlussuarmi ataatsimeersuarneq ingerlanneqarpoq. Naalakkersuisut Nunaqarfimmiut peqatigiiffiani Kanunupe-mi siulersuisullu akornanni isumaqatigiissutaasoq ataatsimeersuartunit isumaqatigineqartoq piviusunngortinneqarpoq tassami malitseqartitsilluni ataatsimiititaliaq pilersinneqarmat, susassaqartunit makkunannga KANUKOKA, Nunaqarfimmiut peqatigiiffiat KANUNUPE, Pilersuisoq A/S-miik   Namminersornerullutik Oqartussaniillu  katillugit sisamanik inuttaqartinneqartumik. Ataatsimiititaliap qulakkiissavaa ataatsimeersuarnermi anguniagassatut innersuussutit susassaqarfinni pineqartuni akisussaasunit nammassineqartarnissaat. Unalu oqaatigissavara ulluni makkunani Naalakkersuisut isummernissaannut tunngavissaq Ataatsimiititaliamik suliarineqarmat.

 

Siunissami Nunaqarfimmiut namminneq misilittagaat aallaavigalugit ilusilersuinissaq tullinnguuttariaqartoq ataatsimeersuarnermi aalajangiussat ilagaat. Suliassallu siulliit ilagaat tunngaviusumik Nunaqarfinni aqutsisut pisinnaatitaaffiisa pitsanngorsarneqarnissaat, tamannalu  kommuunit peqatigalugit, Kanukoka suleqatigalugu aaqqissuussinissaq piareersarneqassasoq oqaatigissavarput. Naalakkersuisut erseqqissaatigissavaat  kommuunit aamma annertuumik pisussaaffeqarmata nunaqarfittamik pitsaasumik atugaqarfiullutik inuuniarfiginissaanut pilersaarusiussallutik soorunami aamma Namminersornerullutik Oqartussat pisussaafeqarput peqataanissaminnut kisiannili tassani nunaqarfinni ingerlatsinermi kommuunit akisussaasuunerat saneqquneqarsinnaanngimmat, taamaammat  Nunaqarfimmiut akisussaaqataarusuttut periarfissinneqartariaqarput suna tamarmi qitiusumit ingerlanneqartuarsinnaanngimmat.

 

Ataatsimeersuarnermi inassutigineqarportaaq pikkorissaanerit  pilersaarusiorluakkat aallartinneqartariaqartut  soorlu makkunatigut: savequserinerit, illuliornermi nakkutilliinerit,  isumaginninneq, inunnik kiffartuussineq, ilageeqarnikkut ajoqit pattattullu, inunnik sullissisut, aammalu ulluinnarni inuunermi pitsaanerulersitsisinnaasut peqqinnissakkut qaammarsaanerit minnerunngitsumillu pinaveersaartitsineq, tassami imminut napatittuarnissaq nunaqarfimmiunit pingaartinneqarpoq taamatullu siunnerfeqarnerat atorluartariaqarpoq tassami isiginnaartuinnartut inissisimanertik qaangerusummassuk.

 

Kommunit aaqqisuussaanerisa iluarsaaqqinneqarnissaat pillugit isumalioqatigiissitaq ukiuni marlunni sulisussamut nunaqarfinni aqutsisut piginnaatitaaffiinut tunngasut saaffiginnissutigine-qassasut ataatsimmersuarnerup oqariartuutaanut ilaapput, aammalu siunissami nunaqarfimmiunik kiffartuussinerup ilusissaa ilannguneqartussaavoq soorunami nunaqarfimmiut peqatigiiffiat KANUNUPE qanimut peqatigalugu.

 

Ukiuni kingullerni kommunit peqataajartuinnarput nunaqarfittatik peqatigalugit siunissami nunaqarfittaminni  ineriartortitsinissaq qulequtsiullugu isumasioqatigiittarnerit ingerlattalerlugit tamannalu alloriarneruvoq pitsaalluinnartoq aammalu qitiusumiit akuliuffigineqanngikkaluarlutik. Ineriartorneq tamanna Naalakkersuisut ilassilluarlugu tapersersorpaat, nammineq nukiit pigisat aallavigalugit ineriartortitsinermik ingerlatsineq pingaaruteqarmat.

 

Suliniutit nunaqarfinni inuuniarnerup pitsanngorsartuarneqarnissaanut tunngasut ingerlanneqartut Naalakkersuisuniit malinnaaffigaagut tapersersorlugillu, minnerunngitsumik nunaqarfiit ineriartortissallugit tunngavissarissaartut, aammalu nunaqarfiit  ineriartornissamikkut killeqartutut inissisimalersimasut innuttaasa namminneq kissaatigippassuk nuukkusuttut illersorneqarsinnaasumik  atugaqarnissaat pisussaaffigaarput qularnaassallugu.

 

Kisiannili Naalakkersuisut anguniagarinngilaat siunertarinaguluunniit nunaqarfinniit nussortitsinissaq. Taamaattumik  inatsisartunut ilaasortap Kalistat Lund-ip siunnersuutaa itigartinneqassasoq Naalakkersuisut inassutigaat.