Samling

 

 

Den 29. marts 2004                                                                                                  FM 2004/121

 

 

Ordføreindlæg

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at foretage tiltag som sikrer livsgrundlaget for folk, der flytter fra bygder og bosteder med ringe fremtidsudsigter til steder med bedre fremtidsmuligheder.

 

1. behandling

 

 

Demokraterne har følgende at bemærke til ovenstående forslag fremsat af Landstingsmedlem Kalistat Lund, Siumut.

 

Lad mig indledningsvis udtrykke, at det altid er glædeligt, når Demokraternes klare snak synes at være hørt.

 

Og det er i særdeleshed klædeligt, at det er en Siumutter, der  nu tager bladet fra munden og udtrykker i klare vendinger, at der er visse problemstillinger vi nu må se i øjnene - om vi vil det eller ej. For følgerne af en yderligere fortielse af sandheden og en yderligere forhalelse af handling kan hurtigt nok gå hen og blive katastrofal for samfundet og ikke mindst for bygderne.

 

Vi må helt klart komme en begyndende kollaps i forkøbet, så problemstillingerne ikke slæber hele bygdekulturen med sig i faldet.

 

Dette kræver en fordomsfri dialog om det nuværende bosætningsmønster og et bredt samarbejde, hvor det skal være slut med at angribe hinanden på et populistisk grundlag, hvor realsnak drejes til hetz med snak om at nogen partier vil lukke bygder, selvom disse egentlig snakker om at sætte handling bag en masse floskler, før det er for sent.

 

Vi er således helt på højde med alle forslagsstillerens ønsker om tiltag på området med bortset fra et par punkter, som vi gerne vil føre en dialog om og få afklaret i fællesskab.

 

For eksempel er vi af den klare mening, at det skal undgås at det centrale styre gøres til den instans, der skal diktere diverse tiltag på bygdeområdet, men at det skal være kommunerne og bygderne i tæt dialog og fællesskab, der skal tage de nødvendige beslutninger og skridt.

 

Vi er også af den mening, at det skal være bygdeforeningen KANUNUPE og ikke som forslagsstilleren foreslår et centralt planlægningskontor, der skal stå for al den nødvendige koordinering. Dette skal ske gennem etablering af en til opgaven ¿fuldt påklædt¿ bygdesekretariat under bygdeforeningen med assistance fra den offentlige sektor.

 

Inden for dialogen er vi så rede til at komme ind på nye begreber som ¿fangerløn¿, skærpet indsats på den centrale uddannelsesordning, specialtilvirkede ¿bygdeuddannelser¿ m.m..

Demokraterne vil også være villige til at sætte ekstra ressourcer ind for at styrke ¿den mobilitetsfremmende ydelse¿, der træder i kraft i år 2005 med en p.t. afsat kapital på kr. 3,8 mill..

 

Set i lyset af det beundringsværdige forslag fra Kalistat Lund er det beskæmmende at se Landsstyrets meget lidt fremadrettede svarnotat, hvor forslaget misfortolkes som om man med forslaget ønsker at lukke bygder. Dette viser endnu engang, at vi har et Landsstyre, der er så meget i selvforsvarsposition, at de er klar til at overfortolke et forslag for at legalisere deres berøringsangst på området.

 

Med disse bemærkninger erklærer Demokraterne deres fulde støtte til forslagsstillerens oplæg og skal meddele, at Demokraterne er helt rede til at være med i en åben og fordomsfri dialog om i fællesskab at forsvare bygdekulturen med alle de midler, som samfundet kan formå at sætte ind målrettet med grundlag i den samlede prioritering for samfundet.

 

 

Per Berthelsen

Demokraterne

 

 

29.04.2004                                                                                                          UPA 2004/121-1

 

 

Oqaaseqartartuusup saqqummiussaa

 

 

Inuit nunaqarfinni inoqarfinnilu ineriartoqqinnissamut periarfissaqanngitsuniittut allani periarfissaqarfiunerusuni inuunermik nangitsiinnarnissamut periarfissiissutissanik, Naalakkersuisut sulissuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aaliangiiffigisassaattut siunnersuut.

 

 

Siullermeerinninneq.

 

Demokraatinit Inatsisartunut ilaasortap Kalistat Lund-ip Siumumeersup siunnersuutaanut imaattunik oqaasissaqarpugut.

 

Aallarniutigalugu taarusuppara Demokraatinit tamatigut nuannersutut misigisaratsigu oqariartuutigisartakkagut paasinnittumik tiguneqarlutik allanit aamma oqariartuutigineqaraangata.

 

Uanilu ingammik nuannersuuvoq  erseqqissumik ajornartorsiutinik iliuuseqartariaqarnermillu oqariartuuteqartoq Siumukkunneersuummat. Pissutsimmi piviusut eqqortullu nipangiutiinnaru-

tsigit aammalu timitaliinermik malitseqartinngikkutsigit, taava taamatut iliorneq inuiaqatigiinnut minnerunngitsumillu nunaqarfinnut sakkortoorujussuarmik  pitsaanngitsumillu kingunerluuteqartussaassammat.

 

Taamak pisoqarnissaa utaqqinagu periusissanik isummersorluta sioqqutseriartariaqarpugut, isumannaatsumik qulakkeersinnaajumallugu nunaqarfiit ataatsimut innarlerujussuarneqannginnissaat.

 

Tamannalu aatsaat pisinnaavoq nunatsinni inoqarfeqarnermut attuumassuteqartut ammasumik atituumillu tunngaveqartumik oqaloqatigiissutigalugillu iliuuseqarfigigutsigit. Akunnitsinni, naak taamatut oqaluttoqanngikkaluartoq,  oqaatigisanik sangutitseqattaarluta makku makkulu nunaqarfinnik matusiniartutut nipaqalersitsiniarnermik oqaluttarneq unitsillugu, kingusinaartinnata,  piviusorsiortumik inersimarpalaartumillu akaareqatigiilluta oqaloqatigiittariaqalerpugut.

 

Demokraatinit siunnersuuteqartup iliuusissatut inassutigisai tamakkiisumik taperserumavagut taamaallaallu pineqartut iluini annikitsuinnannguit aaliangiulluinnartinnagit oqaloqataaffigeqqaarnissaat kissaatigalugu.

 

Assersuutigalugumi illuinnaasiortumik isumaqatiginngilarput qitiusumik oqartussaaffeqarfiit nunaqarfinnut atatillugu iliuusissanik siunnersuuteqartuussappata isumaqarattami tassani kommunit nunaqarfiillu qanimut suleqatigiilluinnarlutik pisariaqarsorisaminnik isummersornissaat iliuuseqartuunissaallu.

 

Aammalu isumaqarpugut pisortat oqartussaaffeqarfii aallaavigalugit qitiusumik pilersaarusiorfimmut taarsiullugu orniginarnerusoq Nunaqarfiit Peqatigiiffiata KANUNUPE-p kimeqarluartumik ataqatigiissaarisutut inissisimatitaanissaa pisortat suleqatigalugit suliassamut naleqqussagaalluartumik peqatigiiffiup allattoqarfeqalersinneratigut.

 

Aqqutaanilu Demokraatinit piareersimaffigaarput ilaatigut ”piniartunut aningaasarsiaqartitsineq” aqqutigalugu pineqartut akornanni ilinniartitsisinnaanerit, sumiiffiit qimannagit annertunerusumik ilinniartitsisinnaanerit, nunaqarfinnut piukunnarsakkanik ilinniartitsinernik ammaassiniarluni iliuuserineqarsinnaasut oqaloqataaffigissallugit.

 

Kiisalu Demokraatinit ammaffigaarput ”nuukkumaasunut aningaasaliissutissat” maanna 2005-imi atugassanngotitat 3.8 mill. kr-usut iluini eqaatsumik nukittorsaanissaq oqaloqataaffigissalluguttaaq.

 

Kalistat Lund-ip siunnersuutaanut nersortariaqartumut Naalakkersuisut akissutaat pillugu Demokraatinit isumaqarpugut, saqqummiunneqartut  siunissamut isiginngippallaartut, aammalu eqqunngitsumik sangutitsinerusoq oqalunneq siunnersuut nunaqarfinnik matusiniarnermik oqalunnerusoq. Demokraatinimmi siunnersuut taamatut nalilinngilarput isumaqarlutali Naalakkersuisut, ”uunalaartunnguamik” oqallinnissamut qununertik peqqutiginerullugu, imminnut  illersorumanermik imarisaasunik ingattaaralutik illuinnaasiortumik paasinittut.

 

Taamatut oqaaseqarluta Demokraatinit nalunaarutigivarput siunnersuuteqartup isummersuutai taperserluinnaratsigit. Demokraatinillu piffissami aggersumi nunaqarfiit pillugit ammasumik 

sangutitsiniarnertaqanngitsumillu oqalliseqataanissaq piareersimaffigaarput nunaqarfeqarnerup siunnerfeqartumik inuiaat akissaqartitaat tulleriiaarinerallu aallaavigalugit pitsaanerpaamik illersorneqarnissaa angujumallugu.

 

 

Per Berthelsen

Demokraatit/Demokraterne