6. april 2004                                                                                                                       FM2004/118

 

Forslag til landstingsbeslutning om at pålægge Landsstyret at ændre gældende regler om beskyttelse af fugle, således at der åbnes mulighed for fangst af lomvier og edderfugle indtil 1. juni i Upernavik Kommune.

(Landstingsmedlem Ole Thorleifsen)

 

Svarnotat

(Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Miljø, Jens Napãtôk)

 

1. behandling

Landstingsmedlem Thorleifsen har ønsket, at der åbnes op for en forårsjagt på lomvier og edderfugle i Upernavik Kommune indtil 1. juni.

 

At Landsstyret i den nye fuglebekendtgørelse, der trådte i kraft den 15. februar 2004, ikke har åbnet op for en forårsjagt i Upernavik Kommune skyldes, at Landsstyret efter Landstingslov nr. 29 af 18. december 2003 om naturbeskyttelse er forpligtet til, at udnyttelsen af fuglebestandene sker på et bæredygtigt grundlag og i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet. Endvidere fremgår det af landstingsloven, at Landsstyret ved fastsættelse af regler om beskyttelse af fugle skal tilstræbe, at sikre den bedst mulige succes for yngledygtigheden, herunder at disse dyr så vidt muligt har fred i yngletiden.

 

Grønlands Naturinstitut har i de seneste år fremkommet med en rådgivning der dokumenterer, at der har været en betydelig nedgang i bestanden af lomvier og edderfugle i store dele af Grønland, herunder specielt i lomviekolonierne i den sydlige del af Upernavik Kommune.

 

Der er ingen tvivl om, at bestandsnedgangene har været alarmerende jævnfør Naturinstituttets rapporter, specielt i de fem sydligste kolonier der ligger ret tæt på Upernavik og langs almindelige sejlruter. For de store lomviekolonier, der ligger i den nordlige del af Upernavik Kommune, er situationen anderledes. Her har naturinstituttet tilkendegivet, at: ¿Trods mindre nedgange kan disse kolonier anses for nogenlunde intakte og ikke umiddelbart truede ved det hidtidige jagttryk¿.

 

Landsstyret har i forbindelse med vedtagelsen af den nye fuglebekendtgørelse, haft den strategi, at der på nuværende tidspunkt ikke skal åbnes op for en forårsjagt på lomvier i de kommuner på vestkysten, hvor der har været konstateret tilbagegange i lomviebestandene. Derfor er der heller ikke åbnet op for forårsjagt i Upernavik Kommune.

 

Landsstyret mener derfor, at der for indeværende skal være restrektioner i forårsjagten. Landsstyret er parat til at revurdere bestemmelserne når der foreligger nye oplysninger omkring bestandene.  Denne vurdering bør bl.a. bygge på fortsatte optællinger af bestandene i tæt samarbejde med den lokale befolkning. Ligeledes vil Landsstyret intensivere undersøgelser af, hvilke andre faktorer end jagt der påvirker fuglebestandene (f.eks. trafikforstyrrelser),  og hvad der evt kan minimere disse forstyrrelser.Landsstyret vil derfor lægge op til et meget tæt samarbejde med de nordlige kommuner, om at kunne finde en forsvarlig og bæredygtig løsning. Vi skal derfor arbejde sammen om, at få

bestandene nøjagtigt kortlagt og få dem i fremgang, så vi alle kan komme til at nyde denne ressource de næste mange år.   

 

Jeg vil benytte lejligheden til at kommentere enkelte af dine argumenter for en forårsjagt i Upernavik Kommune.

 

For det første fremfører du, at lomvierne i Upernavik Kommune først yngler i juni måned. Problemet er imidlertid, at yngletiden i Upernavik Kommune allerede begynder i maj måned. Æglægningen begynder i det sydlige Upernavik i den sidste halvdel af juni måned og i det nordlige Upernavik i slutningen af juni og starten af juli, men længe inden parrene begynder at lægge æg opholder de sig ved og i kolonierne for at besætte og forsvare deres vante redeplads. Og i de sidste tre uger op til æglægningen er ynglefuglene tæt knyttet til kolonierne, for at kurtisere og parre sig. Alle disse handlinger før æglægningen må også betragtes som en del af yngletiden.

 

Du fremfører endvidere, at en lomvie er lige meget værd, om den befinder sig i Upernavik distrikt eller i Midtgrønland, forstået på den måde, at en nedlagt yngledygtig lomvie i Nuuk-området eller i Upernavik distriktet er lige meget værd, idet en nedlagt lomvie ikke længere kan yngle.

 

For det første vil jeg bemærke hertil, at der på efterårs- og vinterjagten i Midtgrønland først og fremmest skydes ungfugle, der alligevel ofte dør, før de når den yngledygtige alder på fem år. For det andet blandes den grønlandske lomviebestand  i Midtgrønland om efteråret og vinteren med bestande fra Canada, Island og Svalbard, hvorfor det hovedsageligt er lomvier fra disse lande, der nedskydes på jagten i Midtgrønland. Omvendt forholder det sig med en forårsjagt i Upernavik, hvor den grønlandske ynglebestand ikke blandes med udenlandske bestande. Her vil der derfor alene blive skudt grønlandske fugle. Forholdsmæssigt vil en nedskudt lomvie i Upernavik derfor være et væsentligt større tab for den grønlandske ynglebestand, end en nedskudt lomvie i Midtgrønland vil være det.

Jeg må derfor fastholde, at indførelse af en forårsjagt vil være særlig belastende for lomviebestandene, idet en forårsjagt ind i yngleperioden vil gå ud over de voksne grønlandske yngledygtige fugle, hvorfor der er færre individer til at opretholde en sund bestand.

 

Grønlands Naturinstitut har for edderfuglens vedkommende foretaget edderfugleoptæl-

linger i Ilulissat, Uummannaq og Upernavik Kommuner i perioden 1998 ¿ 2001. Ud fra disse optællinger konkluderes det, at der i de tre kommuner har været drastiske nedgange i ynglebestanden. Det konkluderes således, at i forhold til veldokumenterede og sammenlignelige optegnelser fra perioden 1960-1965 er der sket en samlet nedgang af ynglebestanden på 80%. Optællinger foretaget i Qaanaaq Kommune viser derimod, at der i Qaanaaq området tilsyneladende ikke har været tale om nogen tilbagegang i edderfuglebestanden.

 

Afslutningsvis vil jeg ikke undlade at henvise til de udmeldinger, som tidligere Frednings- og Miljøudvalg ved flere lejligheder er fremkommet med, dog i 2003 med en mindretalserklæring. Udvalget har således erklæret, at fuglebestandene skal forvaltes i overensstemmelse med bæredygtighedsprincippet og forsigtighedsprincippet, samt at fuglene skal have fred i yngletiden.

 

 

Med disse ord overgives sagen til Landstingets behandling.

 

 

 

6. april 2004                                                                                                                    UPA 2004/118

 

Upernaviup Kommuniani appanik miternillu 1. juni tikillugu piniartoqarsinnaalernissaa ammaanniarlugu timmissat illersorneqarnerat pillugu maleruagassat atuuttut allanngortinneqarnissaannik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Ole Thorleifsen)

 

Akissuteqaat

(Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Jens Napãtôk)

 

Siullermeerneqarnera

Inatsisartunut ilaasortap Ole Thorleifsenip  kissaatigaa, Upernaviup Kommuniani appanik miternillu upernaajunerani 1. junip tungaanut piniartoqartarnissaata ammaanneqarnissaa.

 

Upernaviup Kommuniani, timmissat pillugit nalunaarummi nutaami, ulloq 15. februar 2004-mi atuutilersumi, upernaakkut piniartoqartarnissaanut Naalakkersuisut ammaassinnginerannut pissutaavoq,   Pinngortitamik illersuineq pillugu Inatsisartut inatsisaat nr. 29, 18. december 2003-meersoq naapertorlugu Naalakkersuisut pisussaaffigimmassuk, timmissanik iluaquteqarniarneq pissasoq piujuaannartitsinissaq tunngavigalugu mianersornissamillu tunngavissat naapertorlugit. Inatsissartut inatsisaanissaaq allassimavoq, Naalakkersuisut timmissanik illersuinermut malittarisassiortillutik uumasut piaqqiornerminni iluatsitsinerpaanissaat qularnaarniartassagaat, aamma uumasut taakku piaqqiornermik nalaanni sapinngisamik eqqissisimatitaasarnissaat.

 

Pinngortitaleriffik ukiuni kingullerni siunnersuinermik saqqummiussisarsimavoq, tassanilu uppernarsarneqarluni Kalaallit Nunaata annersaani appat mitillu ikileriarujussuarsimasut, tassunga ilan-ngullugit Upernaviup Kommuniata kujataatungaani appaqarfiit.

 

Qularutissaanngilluinnarpoq, timmiaqassutsikkut ikileriarneq annilaarnartuusimasoq Pinngortitaleriffiup nalunaarusiai naapertorlugit, pingaartumik appaqarfinni kujasinnerpaamiittuni tallimani Upernavimmut nalinginnaasumillu imaatigut angallaffiit eqqaanniittuni. Appaqarfissuarni Upernaviup Kommuniata avannaaniittuni pissutsit allarluinnaapput. Taakkununga Pinngortitaleriffiup nalunaarutigisimavaa, ¿Naak annikitsumik ikileriartoqaraluartoq appaqarfiit taakkua taamaaginnartutut nalilerneqartariaqarput maannakkutullu piniartarnermi ulorianartorsiortinneqaratik¿.

 

Timmissat pillugit nalunaarutip nutaap akuersissutigineqarneranut atatillugu Naalakkersuisut ima ilioriuseqarsimapput, kitaani kommunini appat ikileriarfigisimasaattut paasineqartuni upernaakkut appanik piniartarnissap ammaanneqannginnissaa. Taamaattumik aamma Upernaviup Kommuniani upernaakkut piniartarnissamik ammaassisoqanngilaq.

 

Taamaattumik Naalakkersuisut isumaqarput, maannakkuugallartoq timmissanut pineqartunut upernaakkut piniartarnermi killilersuisoqarsimassasoq. Naalakkersuisulli piareersimapput aalajangersakkat nalileqqinneqarnissaannut timmiaqassutsit pillugit paasissutissanik nutaanik saqqummersimasoqalerpat. Taamatut naliliineq ilaatigut tunngaveqartariaqarpoq timmiaqassutsinik kisitsijuarnernit sumiiffinni najugaqartut qanimut suleqatigalugit. Ilanngullugu Naalakkersuisunit sukumiinerusumik misissuinerit sakkortusisinniarpaat, paasiniarlugu pissutsit allat suut timmiaqassutsimut sunniutaasarnersut (ass. angallannikkut akornusersuinerit), amalu qanoq iliortoqarsinnaassanersoq taamatut akornusersuinerit annikinnerpaanngortinniarlugit.

 

Taamaattumik Naalakkersuisunit kommunit avannarlerpaamiut qanimut suleqatiginiarneqarput, illersorneqarsinnaasumik piujuartitsillunilu aaqqiinermik nassaarniarnermi. Taamaattumik suleqatigiittariaqarpugut, timmiaqassutsinik eqqoqqissaartumik nalunaarsuiniarnitsinni amerliartortitseqqinniarnitsinnilu, taamaasilluta tamatta ukiorpassuarni aggersuni taamatut pisuussummik iluaqutiginnissinnaaniassagatta.

 

Manna iluatsillugu Upernaviup Kommuniani upernaakkut piniartalernissamut tunngavilersuutivit ilaat ataasiakkaat oqaaseqarfigissavakka.

 

Siullermik oqaatigaat Upernaviup Kommuniani appat aatsaat junimi erniortartut. Eqqortorli tassaavoq, Upernaviup Kommuniani nuliulertarneq majip qaammataani pereersartoq. Upernaviup kujataatungaani manniliortarneq junip qaammataata affaani kingullermi pisarpoq Upernaviullu avannaatu­ngaani junip naanerani pisarluni, manniliulernissarli sioqqullugu manniliortussat appaqarfinniilereersarput manniliorfinnaatik ininnaatillu illersorniarlugit. Manniliulernissarlu sap. akunneri pingasut sioqqullugit erniortussat appaqarfiit eqqaanniilereersarput nuliarnialersarlutillu. Manniliulin­ngin­nermi taamaaliortarnerit erniulernerup nalaatut isigineqartariaqarput.

 

Oqaatigaattaaq, appap nalinga Nunatta qeqqaniikkuni imaluunniit Upernaviup eqqaaniikkuni assigiittoq, imatut paasillugu appa ernisinnaasoq Nuup eqqaani imaluunniit Upernaviup eqqaani pisarineqaruni assigiittoq, toqunneqaruni appa erniorsinnaajunnaassammat.

 

Siullermik tamatumunnga tunngatillugu oqaatigissavara, Qeqqani ukiaanerani ukiuuneranilu aallaaniartarnermi ukiut tallimat aatsaat qaangiukkaangata erniorsinnaalersartunik pisarineqartartussaareeraluartunik pingaartumik piaqqanik piniartoqartartoq. Aappaattut Qeqqani appat ukiakkut appanit Canadameersunit, Islandimeersunit Svalbardimeersunillu akuliuffigineqartarput, taamaalilluni appat nunanit taakkunaneersut Qeqqani pisarineqartarlutik. Upernavimmi upernaakkut piniartarnermi paarlattorluinnaanik pisoqartarpoq, Kalaallit Nunaanni appat appanit nunanit allaneersunit akuliuffigineqarneq ajormata. Taamaattumik tamatumani taamaallaat timmissat Kalaallit Nunaanneersut kisimik pisarineqartarput. Taamaalilluni Upernavimmi appamut pisarineqartumut Qeqqani appamut pisarineqartumut sanilliullugu Kalaallit Nunaanni appat tamanna ikiliallaatigisarpaat.

 

Taamaattumik aalajangiusimaniarpara, upernaakkut piniartalernissamut ammaassinissaq appaqassutsimut ajoqutaangaatsiassasoq, upernaakkummi piniartalernissaq Kalaallit Nunaanni timmissanik erniorsinnaasunik eqquisussaammat, taamaalilluni peqassutsip taamaaginnartinnissaanut ikinnerulersitsisussaalluni.

 

Miternut tunngatillugu Ilulissat, Uummannap Upernaviullu kommuniini piffissami 1998-imiit 2001-imut miternik Pinngortitaleriffik kisitsisitsivoq. Kisitsinerit taakkua aallaavigalugit inerniliisoqarpoq, kommunini taakkunani pingasuni peqassutsit ikileriarujussuarsimasut. Taamaalilluni inerniliinerussaaq, 1960-imiit 1965-imut takussutissianut uppernarsaaserneqarluarsimasunut sanilliunneqarsinnaasunullu tunngatillugu peqassuseq katillugu 80 %-inik ikileriarfiusimasoq. Paarlattuanik Qaanaap Kommuniani kisitsinerit takutippaat, Qaanaap eqqaani mitit amerlassusaasa ikileriaateqarsimannginnerat.

 

Naggataatigut Inatsisartut Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliaata oqariartuutaa arlaleriarluni saqqummiunneqartartoq 2003-mili ikinnerussuteqarluni nalunaarutitalik innersuussutiginngitsoorsinnaanngilara. Ataatsimiititaliaq ima oqariartuuteqarmat, timmissat piujuaannartitsinissaq tunngavigalugu mianersornissamillu tun­ngavissat naapertorlugit aammalu timmissat piaqqiornermik nalaanni eqqissisimatitaasarnissaat.

 

Taamatut oqaaseqarnikkut suliaq Inatsisartunut oqaluuserisassanngortinneqarpo