Samling
20. april 2004 FM2004/98-118-111
Ordførerindlæg
Med henvisning til de ændrede fangstforhold, der er forårsaget af ændrede klimatiske forhold, der igen har ændret fangstdyrenes livsmønstre, fremsættes hermed forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret bemyndiges til at foranledige, at forskellige regler vedr. fangstreguleringer ændres på et hensigtsmæssigt grundlag.
(Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)
(1. behandling)
Forslag til landstingsbeslutning om at pålægge Landsstyret at ændre gældende regler om beskyttelse af fugle, således at der åbnes mulighed for fangst af lomvier og edderfugle indtil 1. juni i Upernavik Kommune.
(Ole Thorleifsen, Siumut)
(1. behandling)
Beslutningsforslag om at Landstinget pålægger Landsstyret at tage initiativ til ændring af Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 1 af 21. januar 2004 om beskyttelse af fugle, således at der åbnes for jagt af ride, edderfugl og lomvie fra Kangaatsiaq kommune og nordover til og med Upernavik Kommune i perioden fra 1. marts til og med 15. juni med samme fastsatte antal, dog således at fritidsjægere kun må nedlægge i alt fem fugle på en fangstdag.
(Anthon Frederiksen & Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit)
(1. behandling)
Vi skal fra SIUMUT komme med følgende bemærkninger til hver af de tre beslutningsforslag, som Landsstyret er fremkommet med svarnotater til.
Først med hensyn til landstingsmedlem Ane Hansens beslutningsforslag vil vi sige, at det er vanskeligt at komme udenom de argumenter, som Landsstyret i sit svarnotat fremkommer med.
Vi ser os nødsaget til at understrege, at ingen har mulighed for at dæmme op for klimaændringer, og vi har fra SIUMUT vanskeligt ved at imødegå de tiltag, som Landsstyret i sit svarnotat anfører for at tackle de problemer, der følger i kølvandet på klimaændringerne og ligeledes de tilbundsgående undersøgelser, der bliver foretaget.
Vi ser med spænding og forventning frem til resultaterne af de forskningsundersøgelser, der blev påbegyndt i år 2000, og som ifølge svarnotatet ventes færdiggjort i 2004.
Vi skal erklære os enige i Landsstyrets udmelding om, at der ikke på grundlag af klimaændringerne er basis for at ændre reglerne fra år til år. Det er en ganske rigtig betragtning, og vi mener fra SIUMUT, at det ikke er formålstjenligt og ønskeligt at ændre lovgivningen fra år til år.
Vi er ligeledes vidende om og forstår baggrunden for at flytte hvalkvoter fra Nord- til Sydgrønland for at udnytte kvoterne bedst muligt, og det er ikke undgået vores opmærksomhed, at uudnyttede kvoter af vågehval og andre store hvaler ¿er blevet kastet i grams¿.
Vi er i SIUMUT helt på det rene med vigtigheden af en fuld udnyttelse af hvalkvoterne
for det grønlandske samfund, da vi konstant er underlagt kritiske øjne fra det internationale samfund, hvis vi ikke opbruger kvoterne, og det vil blive udlagt som, at vi bliver tildelt for store kvoter, hvis vi ikke udnytter dem fuldt ud. Vi ønsker ikke fra SIUMUT at komme i en sådan situation.
Vi skal endelig fra SIUMUT¿s side udtrykke vores tilfredshed med, at Landsstyret i sit svarnotat påpeger, at man er åben for reguleringer, når omstændighederne taler herfor.
Og nu til beslutningsforslaget fra Ole Thorleifsen, Siumut:
Landstingsmedlem Ole Thorleifsen ønsker i sit beslutningsforslag, at der åbnes for jagt af lomvier og edderfugle i Upernavik Kommune frem til 1. juni.
I Landsstyrets svarnotat anføres det ganske klart, at den nye fuglebekendtgørelse, der trådte i kraft d. 15. februar 2004 har haft til formål at følge den forpligtelse, Landsstyret i henhold til Landstingslov nr. 29 af 18. december 2003 er pålagt, nemlig at udnyttelsen af fuglebestandene sker på et bæredygtigt grundlag, hvorfor vi fra SIUMUT må betragte Landsstyrets svar som vel gennemtænkt.
Landsstyrets svar er ikke et entydigt afslag, da det siges, at man er parat til at revurdere
bestemmelserne, når der foreligger nye oplysninger om bestandene i Upernavik kommune.
Det er velkendt, at forvaltningen af fuglebestandene i Qaanaaq og Ittoqqortormiit er anderledes end på forvaltningen på vestkysten, hvilket for en stor del skyldes, at fuglebestandene i disse byer ikke anses for truede af nedgang.
Vi mener i SIUMUT, at det klart fremgår af Landsstyrets svarnotat, at man er rede til en revurdering når der bliver tilvejebragt nye og helt tydelige oplysninger, hvilket efter vores mening er den bedste gangbare metode.
Landsstyret fremfører endvidere, at i tilfælde af, at undersøgelserne viser, at bestandene ikke er truede og der således bliver åbnet op for jagt, må man fastholde, at jagten indstilles i yngleperioden. Denne betragtning er vi i SIUMUT helt enige i.
I bæredygtighedens navn kan vi ikke komme udenom, at et forbud mod jagt i yngleperioden trods bestandenes levedygtighed må siges at være et synspunkt, som sikrer fremtiden.
Vi skal fra SIUMUT ikke komme ind på alle facetterne i Landsstyrets indholdsrige svarnotat. Vi mener at landsstyremedlemmet giver et fyldestgørende svar, og vi vil gerne udtrykke vores enighed heri.
Der er dog et punkt, som vi ikke vil undlade at gøre bemærkninger til. Nemlig, at en lomvie, der bliver nedlagt i Upernavik distriktet vil betyde en lomvie mindre for den rent grønlandske bestand. I forbindelse hermed siges det, at den midtgrønlandske bestand er blandet med bestande udefra.
Vi kan herudfra se, at vurderingen af beslutningsforslaget er foretaget på et rigtigt grundlag, samtidig med, at vi tager til efterretning, at Landsstyret er åbent for en revurdering baseret på tilbundsgående undersøgelser.
Endelig har vi fra SIUMUT følgende bemærkninger til landstingsmedlem Mads Peter Grønvolds beslutningsforslag:
Vi betragter i SIUMUT forslagene fra landstingsmedlem Ole Thorleifsen og fra Kandidatforbundet som værende meget lig hinanden.
Det siges klart i Landsstyrets svarnotat, at reglerne omkring fuglejagt i Nordgrønland er baseret på de samme præmisser som reglerne i Midt- og Sydgrønland, nemlig at al jagt indstilles for alle arter i yngleperioden.
Der er ingen holdbare argumenter imod Landsstyrets udmelding om, at forårs- og sommerjagt på yngledygtige fugle rammer bestandene. Dette er rigtigt, og vi støtter Landsstyrets bestræbelser på at fastholde bæredygtigheden for fremtidens skyld, da vi er af den overbevisning, at vi ikke skal indskrænke os til at tænke på vores egen generation, men må sikre vore fremtidige generationer adgangen til en fortsat udnyttelse af vore ressourcer på et bæredygtigt grundlag.
Landsstyret lægger i svaret op til et meget tæt samarbejde med kommunerne i bestræbelserne på at finde frem til en forsvarlig løsning, og dette giver os forhåbninger. Vi ønsker Landsstyret lykke til med et godt samarbejde med kommunerne og fangerne for derigennem at kunne nå frem til bæredygtige løsninger uden alt for store gnidninger.
Med disse bemærkninger skal vi fra SIUMUT udtrykke ønske om, at disse tre forslag henvises til det relevante udvalg, inden 2. behandlingen finder sted.
Isak Davidsen
SIUMUT
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
20.04-2004 UPA 2004/98-118-111,1
Oqaaseqartartuusup saqqummiussaa
a
Imk: 98:
Nunatsinni piniarnermik inuutissarsiuteqartut eqqarsaatigalugit silaannaap allanngoriartornera tunngavigalugu piniakkat nikittarnerisa allanngoriartornerisa kingunerisaannik, piniagassanut killilersuutit pillugit nalilersueqqinnissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut peqquneqarnissaannik aalajangiiffigisassatut siunnersuut.
(Ane Hansen. IA)
Imk. 118:
Upernaviup Kommuniani appanik miternillu 1.juni tikillugu piniartoqarsinnaalernissaa ammaanniarlugu timmissat illersorneqarnerat pillugu maleruagassat atuuttut allanngortinneqarnissaannik Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Ole Thorleifsen. Siumut)
Imk. 111:
Taateraat, mitit appallu Kangaatsiap kommunianiit avannamut Upernaviup kommunea ilanngullugu 1. marsimiit 15.juni ilanngullugu timmissat taakku piniarneqarsinnaanerat ammaallugu, taamaattorli tapertaralugu aallaaniartartunut piniarnermi ataatsimi timmissat tallimat taamaallaat pisarineqarsinnaasunngorlugit, timmissat illersorneqarnerat pillugu Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 1, 21.januar 2004-meersup allanngortinneqarnissaanik Inatsisartut aalajangiiffigisassaatut siunnersuut.
(Mads Peter Grønvold. Kattusseqatigiit)
Siullermeerneqarneri
Aalajangiiffigisassatut Inatsisartunut siunnersuutit pingasuusut Siumut-miit immikkoortillugit Naalakkersuisut akissuteqarfigisimasaat oqaaseqarfigissavagut.
Siullermik Inatsisartunut ilaasortap Ane Hansen-p IA-meersup aalajangiiffigisassatut siunnersuutaa pillugu oqaarumavugut Naalakkersuisut akissuteqaamminni erseqqissumik taakkartugaat saneqqukkuminaatsuusut.
Pingaartumik oqaatigiumavarput silap pissusiata allanngoriartornera kialluunniit unitsissinnaanngimmagu, tamatumalu kinguneranik ajornartorsiutit saqqummerartut sillimaffiginiarneqarnissaannut kiisalu misissuinerit annertuut Naalakkersuisut akissuteqaamminni oqaatigisaat Siumut-miit assortoruminaatsutut isigaagut.
Ilisimatuut misissuinerat 2000-mi aallartinneqartoq 2004-llu ingerlanerani saqqummiussissasut Naalakkersuisut oqaatigisaat Siumut-miit pissanganartutut isigaarput,
Aammattaaq Naalakkersuisut ilumoornerassavagut Ukiumiit ukiumut allanngornerit piinnarlugit allanngortitsisaqattaarnissaq pissusissamisuunngitsutut taammassuk, tamanna ilumoorluinnartutut taajumavarput, ukiumiimmi ukiumut inatsisit atuuttut allanngortiterneqartuarsinnaanerat Siumut-miit orniginngilarput.
Aammattaaq Arfattassanik Avannaaniit Kujataanut nuussisarneq Naalakkersuisut akissuteqaamminni eqqaasaat paasilluarparput ilisimaaralutigulu, ilumoormat Tikaagulliit arferillumi anginerusut pisarinngitsuukkat ¿Paggatassiissutigineqartarnerat¿ arajutsisimaneqanngimmat.
Siumut-miit ilisimalluarparput qanoq arferit pisassiissutigineqartut tamakkerneqartarnissaat pingaartigisoq inuiannut Kalaallinut, arfattassammi nungunneqanngippata avatitsinniit nalilerneqartuartussaavugut Pisassiissutit tamakkersinnaanngikkigut, taamaalillutalu isigineqalersinnaalluta pisassiissutitsigut sinnilimmik pissaqartinneqartartugut. Tamanna Siumut-miit piumanngilluinnarparput.
Naggataagut Naalakkersuisut akissuteqaamminni pisariaqarfiatigut iluarsiisinnaaneq ammaffigimmassuk Siumut-miit tulluartutut tamanna isigaarput.
Aappaatut Ole Thorleifsen-ip Siumut aalajangiiffigisassatut Inatsisartunut siunnersuutaa pillugu.
Inatsisartunut ilaasortap Ole Thorleifsen-p Upernaviup kommuniani appat mitillu 1.juni tikillugu piniarneqarsinnaanissaannik kissaateqarpoq.
Naalakkersuisut akissuteqaataanni ersarilluartumik nalunaarneqarpoq Upernaviup Kommuniani timmissat pillugit nalunaarummi nutaami 15.februar.2004-mi nalunaarutikkut atuutilersukkut siunertarineqarsimasoq Inatsisartut ingatsisaat nr.29, 18.december-2003-meersoq, taannalu tunngavigalugu timmissanik pisassiineq pisassasoq piujuaannartitsinissaq siunertaralugu, taamaattumik Siumut-miit Naalakkersuisut akissutaat isumaliuutigilluagaasoq oqaatigiumavarput.
Naalakkersuisulli akissutaanni ersarippoq naggaartuinnarnianngitsut, Naalakkersuisut piareersimanerarput ersarissumik Upernaviup eqqaata timmiaqassusiata misissuiffigilluarneqareernerani aaliangersakkanik nalileeqqissinnaanissaminnut.
Soorlumi naluneqanngitsoq Qaanaami Ittoqqortoormiit-nilu timmissanik killilersuinermi kitaani atorneqartunik allaanerusumik maleruaqqusaqarmat, tamatumuuna annertunerpaamik pineqarlutik timmissat illoqarfinni taakkunani ikiliartornermikkut ulorianartorsiunngitsut.
Siumut-miit isumaqarpugut Naalakkersuisut akissutaatigut ersarissoq paasissutissanik ersarilluinnartunik peqartoqalerpat Naalakkersuisut nalilersueqqinnissaminut piareersimallutik oqarnerat siunissami timmiaqassutsip misissuiffigilluareernerani uterfigeqqinneqarnissaa pitsaasuusoq.
Aammattaaq Naalakkersuisut akissoqateqaamminni eqqaasaat Peqassuseq qulaarnaarneqarpat Timmissallu piniagaasinnaanerat ammaanneqarpat piaqqiornerisa nalaanni piniarneq inerteqqutaasassasoq. Tamanna Siumut-miit assut eqqarsaatigilluagaasutut isumaqarfigaarput.
Piujuaannartitsinissaq anguniarlugu suliniarnermi saneqqunneqarsinnaanngilaq timmiaqassuserluunniit aarlerinarunnaartutut oqaatigineqaraluarpat sapinngisamik Timmissat erniornerisa nalaanni piniagaasannginnissaat eqqarsarneruvoq siunissamut.
Naalakkersuisut akissuteqaatiminni annertuumi eqqartorsimasaat annertunerusumik Siumut-miit oqaaseqarfigissanngilagut, isumaqaratta Naalakkersuisup akissuteqartup sukumiilluinnartumik eqqartorsimagai, akissut Siumut-miit isumaqatigigatsigu oqaatigiumavarput.
Taamaattorli eqqaanngitsuussanngilarput Naalakkersuisup akissummini oqaatigisaa una. Upernaviup eqqaani appa pisarineqartoq Nunatta appaasa ikiliallaatigisarmassuk, Qeqqanili appat nunanit allaniit tikittunit appanit akoqartarnerat aamma eqqaaneqarluni.
Tassuuna takuneqarsinnaavoq nalilersuisimaneq tunngavissaqarluartoq, taamaattorli aamma naalakkersuisut allanngortitsiumasinnaanerminnik takussutissaqarlualerunik ammanerat Siumut-miit tusaatissatut tigujumavarput.
Pingajuattut: Inatsisartunut ilaasortap Mads Peter Grønvold-p Inatsisartut aalangiiffigisassaattut siunnersuutaa pillugu Siumut-miit imaattumik oqaaseqaateqassaagut.
Siumut-miit isumaqarpugut Inatsisartunut ilaasortap Ole Thorleifsen-p aaliangiiffigisassatut siunnersuutaanut Kattusseqatigiit siunnersuutaallu assipalugiilluinnartut.
Naalakkersuisut akissutaanni ersarissumik aamma oqaatigineqarpoq Kattusseqatigiit siunnersuutaat Avannaani Timmissat piniarneqartarneranni maleruaqqusamiittutut Qeqqani kujataanilu timmissat piniaqqusaajunnaartarneratulli patsiseqartoq, tassalu timmissat piaqqiulernerisa nalaanni eqqissisimatitsineq atuuttussaalluni tamanut.
Naalakkersuisut assortorneqarsinnaanngitsumik akissumminni oqarput, Upernaakkut aasaaneranilu timmissanik piniartaneq timmissanik kinguaassiorsinnaalersimasunik eqquisartoq.
Tamanna assortoruminaappoq, piujuaannartitsinissallu sulissutiginiarnerani Naalakkersuisut Siunissamut qulakkeeriniarneranni taperserumavagut, isumaqaratta ukiut uagut inuuffigisagut kisiisa eqqarsaatiginagit kinguaassattali piujuaannartitsinitsigut ilitsoqqussaminnik atuiuarnissaat uaguttaaq suleqataaffigisariaqaripput.
Naalakkersuisulli akissutaanni erseqqissumik Kommuninik suleqateqarlutik nalilersueqqinnissaminnik pilersaaruteqarnertik eqqaavaat, tamanna Siumut-miit isumalluarnartuutipparput, Naalakkersuisullu kissaakkumallugit suleqatigiinnissamik pitsaasumik aallaaveqarlutik sumiiffinni assigiinngitsuni Kommunit piniartullu suleqatigeqqullugit, taamaalilluni anguneqarsinnaammat assortuuffiuvallaanngitsumik inerniliisinnaaneq.
Taamatut oqaaseqarluta Siumut-miit oqaluuserisassanngortitat oqaaseqarfigaagut.
Naggataagut aaliangiiffigisassatut siunnersuutit pingasuusut Ataatsimiititalianut susassaqartunut aappassaaneerneqartinnatik ingerlateqqinneqarnissaat kissaatigaarput.
Isak Davidsen
Siumut