Samling
20. april 2004 FM 2004/98-118-111.1
Ordførerindlæg
Med henvisning til de ændrede fangstforhold, der er forårsaget af ændrede klimatiske forhold, der igen har ændret fangstdyrenes livsmønstre, fremsættes hermed forslag til landstingsbeslutning om , at Landsstyret bemyndiges til at foranledige, at forskellige regler vedr. fangstreguleringer ændres på et hensigtsmæssigt grundlag.
(Landstingsmedlem Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)
(Aqqalukasik Kanuthsen)
Forslag til Landstingsbeslutning om at pålægge Landsstyret at ændre gældende regler om beskyttelse af fugle, således at der åbnes mulighed for fangst af lomvier og edderfugle indtil 1. juni i Upernavik Kommune.
(Landstingsmedlem Ole Thorleifsen, Siumut)
Beslutningsforslag om, at Landsstinget pålægger Landsstyret at tage initiativ til ændring af Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 1, af 21. januar 2004 om beskyttelse af fugle, således at der åbnes for jagt på ride, edderfug og lomvie fra Kangaatsiaq Kommune og nordover til og med Upernavik Kommune i perioden fra 1. marts til og med 15. juni med samme fastsatte antal, dog således at fritidsjægere kun må nedlægge i alt fem fugle på en fangstdag.
(Anthon Frederiksen og Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit)
Vi er i Inuit Ataqatigiit enig med Ane Hansen i, at forskellige fangstregler må reguleres i relation til de ændrede klimatiske forhold.
Landsstyremedlemmet pointerer i sit svarnotat, at der i relation til de ændrede klimatiske forhold ikke har fuld viden omkring konsekvenserne for de forskellige fangstdyr, og at man ved fangstregu-leringer ikke har taget udgangspunkt i de løbende ændrede klimatiske forhold.
Vi mener og finder det vigtigt fra Inuit Ataqatigiits side, at man ved fremtidige fangstregulerings-tiltag også må tage udgangspunkt i de løbende ændrede klimatiske forhold
De seneste års ændrede klimatiske forhold, har været anderledes end tidligere års ændringer og med henvisning til den stigende forurening af vores klode, må man påregne, at ændringerne af de klimatiske forhold vil ske i endnu hurtigere takst.
Vi ved fra Inuit Ataqatigiits side, at der gennem initiativer i Arktisk Råd, har igangsat meget præcise målinger af konsekvenserne omkring de ændrede klimatiske forhold, og at vi må påregne at den første rapport vil blive udgivet i år.
Vi skal fra Inuit Ataqatigiit anbefale overfor Landsstyret, at de skal være vågne overfor, at Grønlands betydning i forhold til videnskabelig undersøgelse af de ændrede klimatiske forhold, vil være af vigtig karakter.
Omkring de klimatisk forårsagede konsekvenser på fugle- og sildefiskefangstreglerne, og om mulighederne for at flytte kvoterne fra Nord- til Sydgrønland, kan vi fra Inuit Ataqatigiit forstå, at der pt. ikke synes at være behov for at regulere reglerne omkring disse fangstdyr. Derfor finder vi det vigtigt at præcisere, at man altid skal sikre sig, at bæredygtig udnyttelse finder sted.
Med disse ord skal jeg på vegne af Inuit Ataqatigiit indstille, at der med henblik på kontinuerlig undersøgelse af konsekvenserne på de klimatiske forhold, nedsættes et arbejdsgruppe, der består af erhvervsudøvere samt biologer.
___
Omkring Landstingsmedlem Ole Thorleifsens forslag til ændring af jagtperioden for lomvier i Upernavik Kommune til den 1. juni, har vi fra Inuit Ataqatigiit følgende synspunkter:
Der peges på, at der som konsekvens af Landsstyrets ændrede fuglebekendtgørelse nu er umuligt at jage alke og edderfugle i Upernavik distriktet i forårsperioden. Vi er i både Landstinget som i Landsstyret meget enige om og finder det påkrævet, at der i forbindelse med udnyttelse af de levende ressourcer, altid sikres, at disse finder sted på baggrund af et bæredygtigt grundlag. Det er også på denne baggrund, at fuglebekendtgørelsen er blevet bearbejdet.
Vi finder i Inuit Ataqatigiit, at tiden endnu ikke er inde til at ændre på fuglebekendtgørelsen. Men vi i Inuit Ataqatigiit mener dog, at bekendtgørelsen er udarbejdet så fleksibelt, at der med henvisning til landets vidtstrakte kyststrækninger og fangstdyrenes tilstedeværelse på forskellige tidspunkter i løbet af et år, er muligt at udarbejde lokale fuglebekendtgørelser i forlængelse af den generelle fuglebekendtgørelse.
Fuglebekendtgørelsen har afstedkommet, at fangernes indtægtsmuligheder i forhold til fuglejagten, er ændret radikalt her i landet. Dette kunne bl.a. ses, da man forlængede fangstperioden med en måned for fugle fra forrige år til sidste år. Dette viser, at der gennem lokalt tilrettede fuglebekendt-gørelser er muligt at ændre på fangstperioderne.
Vi skal fra Inuit Ataqatigiit udtrykke vores tilkendegivelse om, at vi er fuldt enige med Landsstyret omkring indholdet af deres svarnotat.
Med disse ord vil vi fra Inuit Ataqatigiit tilkendegive, at såfremt Landstinget efter behandlingen af forslaget skulle finde det hensigtsmæssigt at drøfte fredningsbestemmelserne i relation til fuglebe-kendtgørelsen, så vil vi være villige til at diskutere disse forslag i landstingsudvalget.
___
Med henvisning til Landstingsmedlem Anthon Frederiksens forslag om tilladelse til fangst af lomvier og edderfugle til og med 15. juni for så vidt angår kommunerne fra Kangaatsiaq og nordover, har vi følgende bemærkninger fra Inuit Ataqatigiit:
Da fuglebekendtgørelsen blev udarbejdet, var det klart, at der i Qaanaaq og Ittoqqortoormiit Kommuner var behov for at udarbejde separate regler for fangst af bestemte fuglearter, idet det blev klartgjort, at det var forsvarligt at tillade jagt af fugle disse steder i løbet af foråret.
Vi skal derfor fra Inuit Ataqatigiit tilkendegive, at vi er fuldt ud enige med Landsstyret omkring de fremførte synspunkter i svarnotatet, og uden yderligere uddybning skal vi med henvisning til de faldende ord omkring fangstreglerne på fugle i løbet af i dag, tilkendegive, at vi vil være indstillet på at drøfte forslagets indhold i et evt. udvalgsarbejde.
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
20. april 2004 UPA 2004/98-118-111
Oqaaseqartartuusup saqqummiussaa
Nunatsinni piniarnermik inuutissarsiuteqartut eqqarsaatigalugit silaannap allanngoriartornera tungavigalugu piniakkat nikittarnerisa allanngoriartornerisa kingunerisaanik, piniagassanut killilersuutit pillugit nalilersueqqinnissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaanik Inatsisatut aalajanngiiffigisassaattut siunnersuut.
(Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)
(Aqqalukasik Kanuthsen)
Upernaviup kommuniani appanik miternillu 1. juni tikillugu piniartoqarsinnaalernissaa ammaanniarlugu timmissat illersorneqarnerat pillugu maleruagassat atuuttut allanngortinneqarnissaannik Naalakkersuisut suliniuteqquullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Ole Thorleifsen, Siumut.)
Taateraat, mitit appallu Kangaatsiap kommunianiit avannamut Upernaviup kommunia ilanngullugu 1. marsimiit 15. juni ilanngullugu timmissat taakku piniarneqarsinnaanerat
Ammaallugu, taamaattorli tapertaraugu aallaaniartartunut piniarnermi ataatsimi timmissat tallimat taamaallaat pisarineqarsinnaasunngorlugit, Timmissat illersorneqarnerat pillugu Namminersornerullutik Oqartussat Nalunaarutaat nr. 1, 21. januar 2004-imeersup allanngortinneqarnissaanik Naalakkersuisut suliniuteqaqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffi-gisassaattut siunnersuut.
(Anthon Frederiksen aamma Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit)
Silaannap allanngoriartornerata kingunerisaannik piniarnermut killilersuutit assigiinngitsut nalilersuiffigeqinnissaannik Ane Hansen-p siunnersuuta Inuit Ataqatigiinniit pisariaqartutut isigaarput.
Naalakkersuisut siunnersuummut akissuteqarnerminni silaannaap allanngorarnerani piniagassatigut sunniuteqarsinnaaneri annertunerusumik ilisimaneqanngitsoq oqaatigaat, aammalu piniakkanik killilersuinissami silaannap allangoriartornera nalilersuutitut ilangunneqarneq ajortoq oqaatigalugu.
Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut siunissaq eqqarsaatigalugu piniarnermi aalisarnermilu amerlassusiliisarnermi silaannaap allangoriartornera ilanngullugu nalilersuutitut pingaaruteqartutut ilanngunneqartarnissaa pisariaqartoq.
Ukiuni kingullerni silaannaap pissusaata allanngoriartornera naliginnaasumiit allaaneruvoq aammalu ilimagineqartariaqarluni ukiuni aggersuni nunarsumi mingutsitsineq eqqarsaatigalugu silaannaap allangoriartornera ilimagineqartumiit sukkanerujumaartoq.
Inuit Ataqatigiinni ilisimavarput Issittumi Siunnersuisoqatigiit suliniutaat aqqutigalugit Issittumi silaannaap pissusiisa allanngoranerannik nalilersuinerit pimoorussat aallartinneqarsimasut, naatsorsuutigineqartorlu ukioq manna misissuinermi nalunaarusiaq siulleq saqqummersinneqarumaartoq.
Inuit Ataqatigiinni Naalakkersuisunut inassutigerusupparput nunatta avataanniit ilimatuut issittumi silaannaap allangoriartornerani misissugaat saqqummiuneqarumartussat alaatsinaattuassagaat siunissami piniakkanik annertussusiliinissami pingaaruteqarsinnaanera eqqarsaatialugu.
Silaanaap allangoriartornerata kingunerisaannik piffissaq timiarniarfiusartut aammalu tikaagulllinnik Avannaaniit Kujataanut nuussisarnerit malittarissat iluanni periarfissaammat aalajangersakkanik allannguinissamik maanna pisariaqartisisoqanngitsoq Inuit Ataqatigiinni maluginiarparput. Taamaattoq piniakkanik aalisakkanillu iluaquteqarnermi piujuartitsinissamik toqqammaveqarluni atuinissaq salliutinneqartuassasoq.
Taamatut oqaaseqarluta Inuit Ataqatigiit innersuussutigissavarput Piniarnermik aalisarnermillu inuussutissarsiutillit biologillu ataatsimoortumik sukumiisumillu silaannaap allangoriartorneranik malinnaajuarttussanik nalilersuijuartussanillu suleqatigiisitaliortoqassasoq, suleqatigiissitaliassallu pisariaqalersillugu maleruagassanik allanguinissanik siunnersuuteqartartussamik.
___
Appanik miternillu Upernaviaup kommuniani 1. juni tikillugu piniartoqarsinnaalernissaanik Inatsisartunut ilaassortap Ole Thorleifsen-ip siunnersuutaanut Inuit Ataqatigiit imaattumik saqqummiussaqassaagut.
Timmisat pillugit peqqussutip allanngortinnerani oqaluuserisassamut siunnersuusiortup tikkuarpaa, Naalakkersuisut nalunaarummi nutaatut aalajangiiffigisimagaat, mitit appallu Upernaviup eqqaani upernaakut piniarneqarsinnaajunnaartut. Inatsisartuni Naalakkersuisunilu pingaartittuarparput piniagassanik atuinitsinni nungusaataangitsumik piniarnissarput atuinissarpullu, tamannalumi tunngavigalugu aamma timmissat pillugit peqqussut suliarineqarsimavoq.
Inuit Ataqatigiit isumaqanngilagut timmissat pillugit peqqussutip maanna aallanngortinneqarnissaannut piffissaasoq. Kisialli Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut peqqussut ima eqaatsigisumik atugassanngortinneqarsimasoq allaat nunatta isorartoqisup, ukiullu ingerlanerani piniagassatigut iluaquteqarniarnitsinni assigiingitsunik atuinitta atugassaqartinneqarnittalu pisariqartikkaa, peqqussutip malitsigisaannik nunami sumiinerput aallaavigalugu timmissanik atuinissamut immikkut nalunaarutinik sanasoqarsinnaanermik.
Timmisat pillugit peqqussummi nunatta annersaani piffissarititaasut piniartut aningaasarsiornerannut sunniuteqarsimavoq. Tamannalumi pisinnaasimavoq timmissanik piniarsinnaanerup ukioq siullermiit ukiup tulliani peqqussutip atuutinneqalerneranit allanngortinneranut, tamatumani timmissat ilaasa piniarneqarsinnaanerat qaammammik ataatsimik sivitsorneqarmat. Tassalu taammatut nunatsinni piffinni assigiingitsuni timmissat pillugit nalunaarusiortoqarsinnaanera pisimasup takutippaa.
Erseqqissaatigissavarput Inuit Ataqatigiinni siunnersuummut tunngatillugu Naalakkersuisut akissuteqaataanni saqqummiunneqartut tamakkerlugit tapersersoratsigit.
Taammatut oqaaseqarluta siunnersuutip Inatsisartuni oqaluuserineqareerluni pisariaqartitsinerlu aallaavigalugu timmissanik eqqissisimatitsinerup piffissaasa allanngortinneqarnissaannik inatsisartut aaqqissuussinissamik siunniussaqassappata suliassaq ataatsimiititaliamut ingerlateqqinneqassasoq pissusissamisoortutut isigissagalutigu suleqataaffigissagatsigu.
__
Appanik miternillu Kangaatsiap kommunianiit avannamut Upernaviup kommunia ilanngullugu 15. juni tikillugu timmissat pineqartut piniarneqarsinnaanerisa ammaaneqarnissaat Inatsisartunut ilaasortap Anthon Frederiksen-imit siunnersuutigineqartoq Inuit Ataqatigiit-nit ima oqaaseqarfigissavarput:
Timmisat pillugit peqqussutip kingullermik allanngortinnerani upernaakkut taamaallaat Qaanaap aammalu Ittoqqortoormiit kommuuniini timmissanik aalajangersimasunik piniartoqarsinnaanera aalajangersarneqarsimavoq, paasineqarmat piffinni taakkunani upernaakkut timmiarniarsinnaaneq illersorneqarsinnaasoq.
Inuit Ataqatigiit-nit Naalakkersuisut siunnersuummut akissuteqaataat tamakkerlugu tapersersorparput, annertunerusumillu oqaaseqarfiginagu, ullumikkullu inimi maani timmissat piniarneqartarnerinut tunngatillugu oqaluuserisat allaqartut innersuussutigalugit, timmiarniartarnermi allannguisoqassappat ataatsimiititaliamut ingerlateqqaarneqarnissaa kaammattuutigissavarput.
Upernaakkut ataatsimiinneq 2004
Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat