Samling
20. april 2004 FM 2004/98-118-111
Ordførerindlæg
Diverse forslag vedr. ændringer i de nuværende regler for fangst.
Palle Christiansen, Demokraatit/Demokraterne
1. behandling
De forslag der lægges op til fra diverse forslagsstillere, vil betyde at fx lomvie vil kunne jages i deres yngleperioder. Dette tager Demokraterne skarpt afstand fra. Det er dokumenteret, at fugle der yngler, skal kunne yngle i fred og ro, da dette er den eneste måde hvorpå en given bestand skal kunne regenerere sig.
Demokraterne mener, at alle regler for fangst, skal tage hensyn til gældende internationale aftaler, bæredygtighedsprincippet skal overholdes og er der tvivl, skal tvivlen komme fangstdyrene til gode.
Flere af forslagsstillerne påpeger, at når fx lomvien kommer til forslagsstillernes hjemkommuner, er det i fuglenes yngleperioder, hvilket afskærer de lokale i jagt på disse fugle. Dette skulle være en forskelsbehandling og bl.a. derfor skal jagt tillades. Dette argument finder Demokraterne mod alt sund fornuft. Netop fredning i disse yngleperioder har stoppet tilbagegangen af lomvie i vise områder.
Det er vigtigt at alle der lever af fangst forstår, at brugsret ikke er det samme som ejendomsret. Vi kan ikke bare skyde eller fange alle de dyr, vi finder er nødvendige for, at vores hverdag hænger sammen. Vores forfædre overgav os deres brugsret til fangstdyrene og vi skal give brugsretten videre til vores efterkommere. Vi bør som minimum give dyrebestandene videre i samme stand som vi overtog dem i og gerne bedre.
Man kan hellere ikke bruge argumenter, der henviser til det historiske forbrug af en given art. Bare fordi man altid har jaget og spist en given art, er det ikke ensbetydende med, at man kan fortsætte med det i fremtiden.
En tilladelse til jagt, skal gives udfra bæredygtige kvoter og disse skal overholdes.
Slutteligt vil Demokraterne gerne have forslagsstilleren til punkt 98, landstingmedlem Ane Hansen fra Inuit Ataqatigiit, til at uddybe og præcisere sit forslag, da det forekommer Demokraterne meget uklart formuleret og med meget tilfældige og overfladiske henvisninger til det gældende regelgrundlag. Forslagsstilleren må meget gerne definere, hvad hun mener er henholdsvis hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige regler.
Med disse indledende bemærkninger, forkaster Demokraterne umiddelbart forslagene.
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
20. april 2004 UPA 2004/98-118-111
Oqaaseqartartuusup saqqummiussaa
Piniarnermut malittarisassat massakkut piusut allannguuteqariartornerat pillugu siunnersuutit assigiinngitsut.
Palle Christiansen, Demokraatit/Demokraterne
Siullermeerneqarnera
Siunnersuuteqartunit assigiinngitsunit siunnersuutit malinneqassappata tamatuma kingunerisussaavaa soorlu appat piffissami erniorfimmik nalaani piniarneqartalernissaat. Tamanna Demokraatinit akerlerineqarluinnarpoq. Uppernarsaatissaqartinneqarpoq timmissat erniortut pisariaqartitaat tassaasartoq eqqissilluni erniornissaq, timmissat amerliartoqqinnissaannut tamanna kisimi aqqutissaasinnaammat.
Demokraatit isumaqarput piniarnermut malittarisassani tamani silarsuarmioqatigiit isumaqatigiissutaat isiginiarneqartassasut, piujuaannartitsinissamik tunngavigisaq ataqqineqassasoq, nalorninartoqarpallu tamanna piniagassanut iluaqutissanngortinneqartassasoq.
Siunnersuuteqartut arlallit tikkuaavigaat soorlu appa kommuuniminnut tikikkaangat, tamanna pisartoq piffissami timmissat erniorfiisa nalaani, taamaalillutillu tamaani najugaqartut timmissanik taakkuninnga piniarniarsinnaasaratik. Tamanna assigiinngisitsinertut isigineqarpoq, taamaattumillu piniartarneq ajornarunnaarsinneqartariaqartutut isumaqarfigineqarluni. Taamatut isumaqarneq Demokraatinit sianiilliornertut isigineqarpoq. Tassami erniorfiit nalerpiaanni eqqissisitsisarneq tassarpiaavoq appat sumiiffiit ilaanni nungukkiartornissaagaluannik unitsitsisimasoq.
Pingaartuuvoq atuisinnaatitaanerup piginnittussaatitaanerullu assigiinnginnerannik tamatta paasinninnissarput. Ulluinnarni inuunitsinni pisariaqartitavut suugaluartulluunniit tamakkerlugit imaanngilaq aallaaniarlugillu piniartassagivut. Siuaasatta piniagassanik atuisinnaatitaanerminnik kingornussitissimavaatigut, aammalu uagut atuisinnaatitaanerput kinguaassatsinnut ingerlateqqittussaavarput. Minnerpaamik uumasut kingornunnerisulli isikkoqartillugit, pitsaanerutillugilluunniit tunniussinnaasariaqarpavut.
Aamma pisassanik inuussuteqartuarsimanermik illersuuteqarniarneq atorsinnaanngilaq. Imaanngilaq pisassat suulluunniit piniarniartuarlugillu inuussutigiuarsimagaanni aammattaaq siunissami taamaattuassasoq.
Piniarnissamut akuerineqarnissamut tunngaviusussaq tassaavoq piujuaannartitsinissaq, tamannalu ataqqineqartariaqarpoq.
Naggasiullugu immikkoortoq 98-mut siunnersuuteqartoq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit, Demokraatit qinnuvigissavaat siunnersuutini itisileriffigalugulu erseqqissaavigeqqullugu, tassami Demokraatit isumaat naapertorlugu siunnersuut erseqqinngeqisumik ilusiligaallunilu malittarisassatut tunngavigisanut taamungaannarpaseqisumik qalliinnarsiorpaseqisumillu innersuussinertaqartarmat. Siunnersuuteqartup oqarami malittarisassat isumatusaartut isumatusaartuunngitsullu sunarpiaq isumaginerlugu nassuiartariaqarpaa.
Taamatut aallaqqaataasunik oqaaseqarlutik Demokraatit siunnersuutit itigartippaat.
Upernaakkut ataatsimiinneq 2004
Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat