Efter en minutiøs sproglig gennemgang af det oprindelige beslutningsforslag på dansk og grønlandsk har Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg konstateret uoverensstemmelser, der giver anledning til udvalgets fremsættelse af denne tillægsbetænkning. Tillægsbetænkningen erstatter den tidligere omdelte betænkning af 15. maj samt rettelsesblad til den grønlandske version af 17. maj.

 

TILLÆGSBETÆNKNING

Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg

vedrørende

Forslag til landstingsbeslutning om brugen af det grønlandske sprogs placering ved reklamer, brugen af sproget i direktorater samt uddannelsesinstitutioner.

Afgivet til forslagets 2. behandling

Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg har under behandlingen bestået af:

Landstingsmedlem Doris Jakobsen, Siumut, formand

Landstingsmedlem Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit, næstformand

Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut

Landstingsmedlem Ellen Christoffersen, Atassut

Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne

Landstingsmedlem suppleant Ole Thorleifsen, Siumut

Landstingsmedlem suppleant Jensine Berthelsen, Atassut

Landstingets udvalg har efter 1. behandlingen under FM 2004 gennemgået beslutningsforslaget og har følgende bemærkninger:

Forslagets indhold

Bevarelse af sproget er et af de vigtigste elementer i arbejdet på at forbedre oprindelige folks levevilkår. Forslagsstilleren ønsker derfor en klarere sprogpolitik og –lovgivning i Grønland,

hvad angår brugen af henholdsvis grønlandsk, dansk og øvrige sprog i såvel tale som på skrift. Forslagsstilleren foreslår endvidere klarere sprogpolitiske rammer for direktorater,

sundhedsvæsen, uddannelsesinstitutioner og lignende og fremkommer med en række eksempler. For at sikre et godt grundlag at træffe beslutninger ud fra, foreslås det, at Landsstyret sammensætter en arbejdsgruppe, der over for Landstinget skal indstille, hvordan forslagets intentioner skal realiseres. Formålet er at sikre en styrkelse og videreudvikling af det grønlandske sprog.

Udvalgets behandling af forslaget

Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg konstaterer, at Landsstyret har indstillet, at forslaget vedtages. Udvalget ser endvidere med tilfredshed på, at Landsstyret i en vis grad allerede er i gang med at: ”arbejde for at danne grundlaget for en sådan arbejdsgruppe, der sammen med sprogkyndige og Oqaasileriffik/Sprogsekretariatet vil kigge på forskellige sproglove i andre lande for at se, hvorvidt det er muligt, at formulere en klarere sproglovgivning, og at Landsstyret vil arbejde for at der i Grønlands Hjemmestyre oprettes arbejdsgrupper med både grønlandsk- og dansktalende medlemmer, der i samarbejde med Oqaasileriffik/ Sprogsekretariatet fokuserer både på offentlig, sproglig servicering samt hvorledes det sprogpolitiske rekommandationer fra arbejdsgruppen for sprogpolitisk redegørelse praktisk kan udmøntes inden for hvert direktorats område.”

Udvalget finder endvidere, at der i denne sammenhæng er behov for en tilbundsgående undersøgelse omkring brugen af de to officielle sprog, herunder i hvilken udstrækning og i hvilke sammenhænge der bruges henholdsvis grønlandsk og dansk.

Udvalget ser gerne, at Landsstyret undersøger og vurderer relevante udenlandske eksempler på sproglovgivning i lande med flersprogede indbyggere, eksempelvis Finland, som har besluttet, hvilket af sprogene der skal være hovedsproget i lovmæssig sammenhæng, eller som i Quebec i Canada, som har en meget klar sprogpolitik, hvad angår f.eks. skiltning og uddannelse.

Udvalget ser det grønlandske sprog som hovedsproget, men henviser samtidig til Selvstyrekommissionens rapport, hvor det udtrykkes, at: ”sprog ud over at være et væsentligt aspekt for et folks kulturelle identitet også er kommunikationsmidler mennesker imellem. Endvidere finder kommissionen det væsentligt, at understrege at Sprogsituationen i Grønland med 2 talte sprog langt fra er en unik situation, idet flersprogede samfund snarere er en regel end en undtagelse andre steder i verden.”Således er en beherskelse af andre sprog end ens modersmål i dag en nødvendighed ikke mindst i forhold til uddannelse.

Udvalget ser frem til at følge de arbejdsgrupper, Landsstyret vil oprette og ikke mindst arbejdets resultat. Udvalget håber på samarbejde og inddragelse af og høring af udvalget i dette arbejde.

Et flertal i udvalget bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut støtter forslaget om etablering af en arbejdsgruppe, der skal fremkomme med indstillinger til en klarere sprogpolitik og –lovgivning i Grønland. Da grønlandsk er hovedsproget i Grønland, ser udvalgsflertallet det som et vigtigt initiativ for at styrke det grønlandske sprog i blandt andet administrationen samt for at udvikle en mere tidssvarende lovgivning på sprogområdet.

Udvalgsflertallet ser nedsættelsen af en arbejdsgruppe som en god måde at starte denne udvikling på, da det er et område, som det er vigtigt at behandle med varsomhed og grundighed. Det vil give Landstinget nogle resultater, som der kan træffes kvalificerede beslutninger ud fra med hensyn til fremtidig langsigtet sprogpolitik og –lovgivning.

Ovennævnte udvalgsflertal indstiller på denne baggrund forslaget til Landstingets vedtagelse.

Et mindretal i udvalget bestående af Demokraterne ser sig nødsaget til at indstille forslaget til forkastelse. Dette skyldes især, at beslutningsforslaget ikke har et egnet afstemningstema. Det, som forslagsstiller ønsker Landstingets tilslutning til, kan alene udledes af beslutningsforslagets begrundelse. Vedtages forslaget, fremstår det derfor som usikkert, præcist hvad Landstinget har besluttet.

Ovennævnte udvalgsmindretal indstiller på denne baggrund forslaget til Landstingets forkastelse.  

Med disse bemærkninger skal Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg overgive forslaget til 2. behandling.

	Doris Jakobsen, formand
Georg Olsen, næstformand		Ole Thorleifsen
Jensine Berthelsen		Astrid Fleischer Rex

Aalajangiiffigisassatut siunnersuutip saqqummiunneqaqqaartup danskisuuata kalaallisoortaatalu oqaasertaliorneri misissorluareerlugit  Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu Ataatsimiititaliap imminnut naapertuutinnginneri paasivaa, ilassutitut isumaliutissiissummik uannga saqqummiussinissamut ataatsimiititaliamut pissutissaqalersitsisoq. Siusinnerusukkut isumaliutissiissut agguaanneqartoq 15. majimeersumut aammalu naqqiutitut allakkiap kalaallisoortaanut 17. majimeersumut una ilassutitut isumaliutissiissut taarsiissutaavoq.

Kalaallit oqaatsitta ussassaarutitigut, pisortaqarfinni ilinniartoqarfinnilu ator­neqarnerannut siunnersuusiortussanik suliaqartoqarnissaanik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut

pillugu

Inatsisartut Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu Ataatsimiititaliaata

ILASSUTITUT ISUMALIUTISSIISSUTAA

Siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani saqqummiunneqartoq

Inatsiartut Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu Ataatsimiititaliaat suliarinninnermini ukuninnga inuttaqarpoq:

Inatsisartunut ilaasortaq Doris Jakobsen, Siumut, siulittaasoq

Inatsisartunut ilaasortaq Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit. Siulittaasup tullia

Inatsisartunut ilaasortaq Ruth Heilmann, Siumut

Inatsisartunut ilaasortaq Ellen Christoffersen, Atassut

Inatsisartunut ilaasortaq Astrid Fleischer Rex, Demokraatit

Inatsisartunut ilaasortaq Ole Thorleifsen, Siumut, sinniisussaq    

Inatsisartunut ilaasortaq Jensine Berthelsen, Atassut, sinniisussaq

Inatsisartut Ataatsimiititaliaata aalajangiiffigisassatut siunnersuut UPA 2004-mi siullermeer-neqareermat misissorpaa, imalu oqaaseqaateqassalluni:

Siunnersuutip imarisaa

Nunat inoqqaavisa inuunerminni atugaat pitsanngorsarniarlugit sulinermi oqaatsit tammatsaaliorneqarnissaat tunngaviit pingaarnerit ilagaat. Taamaattumik kalaallit, danskit nunat allamiullu oqaasiisa oqalunnikkut allattariarsornikkullu atorneqarnerat eqqarsaatigalugu

Kalaallit Nunaanni oqaatsit pillugit anguniakkat inatsisiliornerullu ersarinnerunissaat siunnersuuteqartut kissaatigaa. Aammattaaq pisortaqarfinni, peqqinnissaqarfimmi, ilinniarfinni assigisaannilu oqaatsit pillugit naalakkersuinikkut anguniakkat sinaakkusersorneqarnissaat siunnersuuteqartup siunnersuutigaa assersuutissanillu assigiinngitsunik saqqummiussilluni. Aalajangiinerit pitsaasumik tunngavissinneqarnissaat qulakkeerneqarsinnaaqqullugu Naalakkersuisut suleqatigiissitamik, siunnersuutikkut anguniarneqartut qanoq piviusunngortinneqarnissaannik Inatsisartunut inassuteqaateqartussamik, pilersitsissasut siunnersuutigineqarpoq. Kalaallit oqaasiisa patajaallisarneqarnissaasa ineriartorteqqinneqarnissaasalu qulakkeerneqarnissaa siunertarineqarpoq.

Siunnersuutip ataatsimiititaliamit suliarineqarnera

Siunnersuutip akuersissutigineqarnissaa Naalakkersuisut inassutigigaat Inatsisartut Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu Ataatsimiititaliaata maluginiarpaa. Aammattaaq ilaatigut ima suliniuteqarneq Naalakkersuisut aallartimisaalereersimammassuk ataatsimiititaliap iluarisimaapaa: “Namminersornerullutik Oqartussani suleqatigiiffinnik pilersitsisoqassasoq, kalaallisut danskisullu oqaasilinnik ilaasortalinnik taakkulu oqaasileriffik suleqatigissagaat. Suleqatigiiffiit taakku pisortaqarfinni oqaatsitigut isumagineqartarneq aammalu oqaatsinut politikkimik nassuiaasiornissamik suleqatigiit innersuutaat qanoq pisortaqarfinni timitaler-neqarsinnaanersut nalilersussavaat. Aammattaaq taakkununnga suliassatut qitiulluinnartutut eqqaaneqarpoq nutaanik pingaartumik kalaallisut taaguusersuisarneq eqqarsaatigalugu pilersitsiortornermi suleqataasarnissaq”.

Tassungalu atatillugu pisortatigoortumik oqaatsit taakku marluk atorneqarnerisa iternga tikillugu misissuiffigineqarnissaat pisariaqartinneqartutut ataatsimiititaliamit isigineqarpoq, tassungalu ilanngullugu kalaallit danskillu oqaasiisa qanoq annertutigisumik sumullu atatillugit atorneqarnerannik misissuineq.

Nunani allani arlariinnik oqaaseqartunik innuttaqartuni, assersuutigalugu Finlandimi, inatsisiliornermut atatillugu oqaatsit sorliit pingaarnerusutut atorneqartussaanerannik aalajangiussisimasuni oqaatsit pillugit inatsisiliarineqarsimasut assersuutissatut Naalakkersuisunit misissuiffigineqarlutillu naliliiffigineqarnissaat ataatsimiititaliap kissaatigaa, assersuutigaluguluunniit Canadami Quebec, assersuutigalugu allagartalersuisarnermi ilinniartitaanermilu oqaatsit pillugit erseqqilluinnartumik naalakkersuisunikkut  anguniagaqarfiusoq, misissuiffigineqarsinnaavoq.

Kalaallit oqaasii pingaarnersaasutut ataatsimiititaliamit isigineqarput, tamatumali peqatigisaanik Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat nalunaarutaat ima oqariartuuteqarfiusoq innersuussutigissallugu: “oqaatsit inuiaat kulturikkut kikkuussutsiminnut ilisamaataannut ilaaginnaratik pingaarutillit aammattaaq inuit akomanni attaveqaataasut. Aammattaaq Isumalioqatigiissitat pingaartippaat erseqqissassallugu Kalaallit Nunaani marlunnik oqaaseqarneq tassaanngitsoq immikkorluinnaq inissisimaneq nunarsuatsinnimi inuiaat arla-

linnik oqaaseqartarnerat nalinginnaanerummat paarlattuanik pinermut sanilliullugu. Nunami maani aallaavigaavut oqaatsit marluk, tassalu kalaallit danskillu oqaasii, inuiaqatigiinni kalaallini pingaartutut inissisimasut.” Taamaattumik oqaatsit ilitsoqqussat saniatigut oqaatsinik allanik sapinngisaqarnissaq ullumikkut pingaaruteqarpoq minnersunngitsumik ilinniartitaaneq eqqarsaatigalugu.

Suleqatigiissitap Naalakkersuisunit pilersinniarneqartussap minnerunngitsumillu suliap inernerata malinnaaffiginissaat ataatsimiititaliap qilanaaraa. Taama sulinermi ataatsimiititaliap suleqatigineqarnissaa, akuutinneqarnissaa tusarniaavigineqarnissaalu ataatsimiititaliap neriuutigaa.

Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartutSiumut, Inuit Ataqatigiit aamma Atassut suleqatigiissitamik Kalaallit Nunaanni oqaatsit pillugit naalakkersuisunikkut anguniagassat inatsisillu ersarinnerusut pillugit inassuteqaasiortussamik pilersitsinisssaq taperserpaat. Kalaallit oqaasii nunatsinni pingaarnertut oqaasiummata assersuutigalugu allattoqarfimmi kalaallit oqaasiinik atuinerup nukittorsarneqarnissaanut oqaatsillu pillugit naleqqunnerusumik inatsisiliornissamut suliniutitut pingaarutilittut tamanna ataatsimiititaliamit isigineqarpoq.

Taama ineriartortitsinissap pitsaasumik aallartinneqarneratut suleqatigiissitamik pilersitsineq ataatsimiititaliamit isigineqarpoq, pineqartummi mianersortumik peqqissaartumillu suliarineqarnissaa pingaaruteqarmat. Taamaaliornikkut inernerit ungasinnerusoq isigalugu oqaatsit pillugit naalakkersuinikkut anguniagaqarneq inatsisiliornerlu eqqasaatigalugit Naalakkersuisut pitsaasumik aalajangiinissamut atugassaat pissarsiarineqassammata.

Tamanna tunngavigalugu Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut siunnersuutip akuersissutigineqarnissaa Inatsisartunut inassutigaat.

Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut Demokraatit allatut ajornartumik siunnersuutip itigartitsissutigineqarnissaa Inatsisartunut inassutigaat. Tamatumunnga pingaartumik pissutaavoq aalajangiiffigisassatut siunnersuutip taasissutigineqarnissaminut naleqquttumik qulequtaqannginnera. Siunnersuuteqartup Inatsisartunit taperserneqaqqusaa aalajangiiffigisassatut siunnersuummut tunngavilersuummi taammaallaat takuneqarsinnaavoq. Taamaattumik siunnersuut akuersissutigineqassagaluarpat Inatsisartut qanorpiaq aalajangernersut nalornissutigineqarsinnaavoq.

Tamanna tunngavigalugulu siuliani taaneqartut ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut siunnersuutip itigartitsissutigineqarnissaa Inatsisartunut inassutigaat.

Taama oqaaseqarluni Inatsisartut Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu Ataatsimiititaliaata  siunnersuut aappassaaniigassanngortippaa.   

	Doris Jakobsen, siulittaasoq
Georg Olsen, siulittaasup tullia		Ole Thorleifsen
Jensine Berthelsen		Astrid Fleischer Rex