6. maj 2004                                                                                                         FM 2004/114

Rettelsesblad

(Erstatter svarnotat af 5.maj)

 

Forslag til beslutningsforslag om brugen af det grønlandske sprogs placering ved reklamer, brugen af sproget i direktorater samt uddannelsesinstitutioner:

(Landstingsmedlem Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit)

 

 

Forelæggelsesnotat

 

1. behandling

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

 

 

Landstingsmedlem Georg Olsen retter med sit forslag opmærksomheden på et centralt spørgsmål i arbejdet på at optimere forholdene omkring en klarere sproglovgivning i Grønland. Hvordan kan vi formulere en klarere sproglov i forhold til den nuværende sproglovgivning, og foreslår en række punkter der skal medtages i relation til en kommende sproglov og foreslår endvidere klare sprogpolitiske rammer omkring driften af direktorater, uddannelsesinstitutioner o. lign. Georg Olsen foreslår endvidere at der sammensættes en gruppe der overfor Landstinget skal indstille hvordan forslagets intentioner skal realiseres.

 

I juli 2000 nedsatte Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke arbejdsgruppen for sprogpolitisk redegørelse som i løbet af et år skulle udarbejde en redegørelse og aflevere rekommandationer samt en rapport til Landsstyret. Arbejdsgruppen havde til opgave at kortlægge og vurdere den aktuelle sproglige status samt formulere en klar og langsigtet sprogpolitik i Grønland. I denne rapport blev der bl.a. konkluderet at det grønlandske sprog ikke længere er truet, men at det er vitalt nok til at overleve sammen med og på linie med verdens andre sprog, men at sproget har en række udfordringer foran sig. For at imødekomme disse udfordringer blev der endvidere konkluderet, at der bør gennemføres en målrettet statusopbygning af grønlandsk før en egentlig sproglov kan forventes at have en tilfredsstillende positiv effekt. En statusopbygning vil sige at man koncentrerer sig om forskellige tiltag der har til formål at styrke grønlandsk, bl.a. gennem en forbedret indsats ved sprogundervisningen i skoler og uddannelser, gennem en konsistent terminologiudvikling,  dokumentation af grønlandsk med skabelse af ordbanker og ordbøger.

 

Der er nu bl.a. gennem en gradvis opnormering af aktivitetsniveauet i Oqaasileriffik – Sprogsekretariatet ved at ske en god udvikling indenfor statusopbygningen af grønlandsk. Selvom der er lang vej endnu, synes landsstyret at det vil være væsentligt at forberede det næste skridt og kigge på hvorledes en klarere sproglovgivning kan formuleres og hilser forslaget om en arbejdsgruppe velkommen. 

 

En sådan arbejdsgruppe bør, sammen med sprogkyndige og Oqaasileriffik – Sprogsekretariatet, kigge på de forskellige sproglove der findes i andre lande, bl.a. den lovgivning der findes i Québec i Canada, hvorfra spørgeren har hentet inspiration til mulige love, og se hvorvidt det er muligt at formulere en klarere sproglovgivning. I denne forbindelse vil Landsstyret undersøge mulighederne for hvordan der kan skabes bedre grundlag for en sådan arbejdsgruppe.

 

I forbindelse med reklamer og skiltning kan jeg oplyse, at Oqaasileriffik - Sprogsekretariatet i efteråret 2003 afholdt et seminar med fokus på reklamer og skiltning samt sprogpolitik i Grønland generelt. I seminaret blev det  konkluderet at, selvom udviklingen indenfor skiltning og reklamer kører hen i den rigtige retning, var situationen endnu præget af en vis grad af tilfældighed og man efterlyste effektive redskaber for at sikre, at der sker en forsvarlig sikring af begge sprog. Desuden blev det foreslået at alle direktorater i Hjemmestyret burde oprette arbejdsgrupper, med både grønlandsk- og dansktalende medlemmer, der skulle samarbejde med Oqaasileriffik – Sprogsekretariatet. Disse arbejdsgrupper kunne fokusere både på offentlig servicering samt på hvorledes de sprogpolitiske rekommandationer fra Arbejdsgruppen for sprogpolitisk redegørelse praktisk kunne udmøntes indenfor hvert direktorats område. Der blev ligeledes foreslået at en af arbejdsgruppernes centrale opgaver burde være at være behjælpelige med terminologiudviklingen, specielt indenfor grønlandsk. Ved dette tiltag vil det vigtige punkt i landsstyrets koalitionsaftale om at det grønlandske sprog skal styrkes og bruges overalt i uddannelsesinstitutioner og offentlige forvaltninger blive meget mere nærværende.

 

Jeg kan, som en opsamling på forslaget fra Landstingsmedlem Georg Olsen, og gerne med Landstingets støtte,  meddele,

 

- at Landsstyret vil arbejde for at danne grundlaget for en sådan arbejdsgruppe, der sammen med sprogkyndige og Oqaasileriffik – Sprogsekretariatet, vil kigge på forskellige sproglove i andre lande, for at se hvorvidt det er muligt at formulere en klarere sproglovgivning.

 

- at Landsstyret vil arbejde for at der i Hjemmestyret oprettes arbejdsgrupper, med både grønlandsk- og dansktalende medlemmer, der i samarbejde med Oqaasileriffik – Sprogsekretariatet fokuserer både på offentlig sproglig servicering samt hvorledes de sprogpolitiske rekommandationer fra Arbejdsgruppen for sprogpolitisk redegørelse praktisk kan udmøntes indenfor hvert direktorats område. En af arbejdsgruppernes centrale opgaver skal også være at være behjælpelige med terminologiudviklingen, specielt indenfor grønlandsk.

 

Idet Landsstyret er enig i at arbejdet skal behandles med varsomhed og grundighed skal Landsstyret indstille at forslaget vedtages.

6. maj 2004                                                                                                        UPA 2004/114

Iluarsiissut

(Akissuteqaat 5.majimeersoq taarserpaa)

 

Kalaallit oqaasiisa ussassaarutini pisortaqarfinni ilinniarfinnilu atorneqarnerinut aalajangiiffigineqarnissaannut siunnersuut:

(Inatsisartunut ilaasortaq Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit)

 

 

Saqqummiussissut

 

Siullermeerneqarnera

(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersui­soq)

 

 

Inatsisartunut ilaasortap Georg Olsenip siunnersuutaa Nunatsinni ersarinnerusumik oqaatsitigut inatsiseqarnissamut suli­niuteqarnermut qitiulluinnartuuvoq. Oqaatsit tungaannut inatsiseqarneq eqqarsaatigalugu pis­sutsit maannamut atuuttut isigissagaanni oqaatsivut pillugit ersarinnerusumik inatsiseqarsin­naavugut. Tassunga atatillugu siunnersuuteqarpoq oqaatsit pillugit inatsisissap  imarisinnaa­saannik ingammik pisortaqarfinni ilinniarfiusunilu atorneqartussanik. Aammattaaq Georg Olsenip siunnersuutigaa ataatsimiititaliortoqassasoq siunnersuutip piviusunngor­tinnissaannut Inatsisartunut innersuussuseqartussatut suliniuteqartussanik.

 

Juli qaammat 2000-imi Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqar­nermullu Naalakkersuisoq oqaatsinut politikkimik nassuiaasiornissamik suleqatigiit innersuus­susiortussat pilersippai taakkulu ukiup ataatsip iluani Naalakkersuisunut nassuiaasioriarlutik innersuusiorlutillu nalunaarusiortussaapput. Nunatsinni oqaatsitta inissisimanerat aammalu maanna ineriartornermi suut sammiviunersut nalunaarsussallugit nalilersussallugillu suliaris­savaat Nunatsinnilu erseqqissumik alimasissumullu isigimasumik oqaatsit pillugit politikki­mik siunnersuuteqassallutik. Nalunaarusiami inerniliisoqarpoq kalaallit oqaasii tassaajun­naartut oqaatsit atanissaminnik aarlerinartorsiortut, imali uummaaritsigalutik nunarsuarmi oqaatsit allat peqatigalugit taakkunatulli atasinnaallutik, taamaattoq unamminartunik suli naapitassaqartut. Unamminartut tamakku eqqarsaatigalugit aamma inerniliisoqarpoq oqaatsit pillugit inatsisiliorumaarnissaq iluaqutaa­sumik sunniuteqassappat kalaallit oqaasii pingaartitaalersinniarlugit siunertaqartumik suli­niuteqaqqaartoqartariaqartoq, tassa kalaallit oqaasiisa atuarfinni ilinniarfinnilu inissisimane­rat nukittorsarneqassasoq, taaguusersuinikkut aalajaatsumik ineriartortitsinikkut oqaatsinillu ordboginut katersuivinnillu annertunerusunik pilersitsinikkut. 

 

Maanna Oqaasileriffiup suliaatigut kalaallit oqaasiinik suliaqarneq annertusaavigineqariartu­lerpoq. Naak aqqutissaq suli takigaluaqisoq Naalakkersuisuniit isumaqarpugut alloriarneq tullinnguuttussaq piareersarneqarsinnaanngortoq oqaatsitigullu politikki ersarinnerusoq qanoq anguneqarsinnaanersoq nalilersorniarlugu suleqatigiiffimmik pilersitsisoqarnissaanut siunner­suuteqartoqarnera tusaatissatut tiguneqartariaqartoq.

 

Suleqatigiiffiup taamaattup, oqaatsitigut piginnaasallit Oqaasileriffillu suleqatigalugit, nunani allani oqaatsit pillugit qanoq inatsisiliortoqartarnersoq misissugarissavaa, soorlu Canadami Québecimi oqaatsit pillugit inatsisit matumuuna apeqquteqartup malunnartumik isumassarsif­figalugit ersarinnerusumik inatsiseqarnissaq anguniarlugu inatsisissatut siunnersuusiorfiliari­simasai ilanngullugit. Tamatumunnga atatillugu Naalakkersuisut misissussavaat suleqatigiif­fik tamanna sumik toqqammaveqartillugu pilersinneqarsinnaassanersoq.

Ussassaarutit allagartalersuisarnerlu eqqarsaatigalugit ilisimatitsissutigissavara 2003-mi ukiaagaa ussassaarutit, allagartalersuisarneq Nunatsinnilu oqaatsitigut politikkeqarneq pillugu Oqaasileriffik isumattorsaqatigiissitsimmat. Isumattorsaqatigiissitsinermi tassani inernilerne­qarpoq, naak tamakku suli aaqqissugaanerusumik suliarineqartarsinnaagaluartut ineriartorneq ilorraap tungaanut ingerlasoq oqaatsillu marluiusut tamarmik atorneqartarnissaat qulakkeer­neqassappat  tamatuma qulakkeernissaa anguniarlugu sakkussat pitsaanerusut ujartorneqarlu­tik. Aamma isummattorsaqatigiinnermit siunnersuutigineqarpoq Namminersornerullutik Oqartussani pisortaqarfinni tamani suleqatigiiffinnik pilersitsisoqartariaqaraluartoq kalaalli­sut danskisullu oqaasilinnik ilaasortalinnik, taakkulu Oqaasileriffik suleqatigissagaat. Sule­qatigiiffiit taakku pisortaqarfinni oqaatsitigut isumagineqartarneq aammalu oqaatsinut poli­tikkimik nassuiaasiornissamik suleqatigiit innersuutaat qanoq pisortaqarfinni timitalerneqar­sinnaanersut nalilersussavaat. Aammattaaq taakkununnga suliassatut qitiulluinnartutut eqqaa­neqarpoq nutaanik ingammik kalaallisut taaguusersuisarneq eqqarsaatigalugu pilersitsiortor­nermi suleqataasarnissaq. Alloriarneq taamaattoq Naalakkersuisut isumaqatigiissutaanni immikkoortup pingaaruteqarluinnartup, tassa kalaallisut oqaatsivut nukittorsarneqassasut ilin­niarfinni pisortallu ingerlatsiviini tamani atugaanermikkut, piviusunngortinniarnissaanut at­tuumalluinnartuussaaq.   

 

Taamaalillunga Inatsisartunut ilaasortap Georg Olsenip siunnersuutaa Inatsisartut tapersersussappassuk eqikkarlugu ima qisuariarfigissavara,

 

- Naalakkersuisut suliniutigissagaat suleqatigiiffik toqqammavissiussallugu oqaatsitigut piginnaasallit Oqaasileriffillu suleqatigalugit, nunani allani oqaatsit pillugit qanoq inatsisiliortoqar­tarnersoq misissugaralugu ersarinnerusumik oqaatsitigut Nunatsinni politikkeqarnissaq misis­sussallugu.

 

 

- Naalakkersuisut sulissutigissagaat Namminersornerullutik Oqartussani suleqatigiiffinnik pilersitsisoqassasoq, kalaallisut danskisullu oqaasilinnik ilaasortalin­nik taakkulu Oqaasileriffik suleqatigissagaat. Suleqatigiiffiit taakku pisortaqarfinni oqaatsiti­gut isumagineqartarneq aammalu oqaatsinut politikkimik nassuiaasiornissamik suleqatigiit innersuutaat qanoq pisortaqarfinni timitalerneqarsinnaanersut nalilersussavaat. Aammattaaq taakkununnga suliassatut qitiulluinnartutut eqqaaneqarpoq nutaanik pingaartumik kalaallisut taa­guusersuisarneq eqqarsaatigalugu pilersitsiortornermi suleqataasarnissaq.

 

Naalakkersuisut isumaqatigalugu suliaq peqqissaartumik sukumiisumillu ingerlanneqassasoq  inassutigissavaat siunnersuut akuersissutigineqassasoq.