UPA2004/114

                                                                                             12. maj 2004

 

 

Forslag til beslutningsforslag om brugen af det grønlandske sprogs placering ved reklamer, brugen af sproget i direktorater samt uddannelsesinstitutioner.

(Landstingsmedlem Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit)

(1. behandling)

 

 

Vi har i Siumut efter en nøje granskning og gennemgang af landstingsmedlem Georg Olsen’s beslutningsforslag om brugen af det grønlandske sprog i reklamer, i direktorater og på uddannelsesinstitutionerne følgende bemærkninger:

 

For det første mener vi i Siumut, at det er et interessant forslag, eftersom hensigten med at søge brugen af det grønlandske sprog i direktoraterne og på uddannelsesstederne sikret må siges at være af   stor betydning. Ligesom forslagsstilleren i sin begrundelse har brugt eksempler på lovgivning, som tilsyneladende i dag ikke følges, opfordrer til, at vi i højere grad beskæftiger med spørgsmålet.

 

Vi finder forslagsstillerens forslag om nedsættelsen af en gruppe, der skal udarbejde forslag til regler om en klar og nøjagtig overholdelse af lovene inden for direktoraterne, uddannelsesstederne og lignende her i landet støtteværdig.

 

Vi mener, at det er vigtigt at understrege, at det grønlandske sprog i henhold til §9 i folketingets lov af 1978 om hjemmestyre altid bliver brugt som hovedsproget i de trykte medier, i annoncer og lignende. Uanset hvor de måtte befinde sig må alle kunne mærke, at sproget her i landet er det første sprog, der anvendes –  ligesom det må kræves, at sproget må skrives uden fejl ude i forretningerne og på arbejdspladserne.

 

Tilfældet er ikke, at det skal være forbudt at anvende andre sprog, men vi lægger i Siumut vægt på, at vort sprog officielt bruges som det første sprog, ligesom det skal være det grundlæggende sprog.

 

Vi er vidende om, at man i Island til enhver tid finder og bruger passende islandske oversættelser til fremmedord og sætter store krav til, at disse islandske ord bliver anvendt, ligesom der findes lovgivning for at forhindre brugen af fremmedord i medierne og andre steder.

 

Det er i brugen af det grønlandske sprog blevet mere og mere almindeligt, at vi blander sproget op med ord af fremmed herkomst samtidig med, at vi bliver udsat for større og større påvirkning udefra. Vi mener af den grund, at vi for at nå til et stade, hvor det grønlandske sprog i forvaltningen, i medierne og andre steder anvendes uden brug af fremmedord må ty til at lave lovgivning.

 

 

 

 

Vi efterlyser i Siumut tilblivelsen af en opslagsbog, hvor man kan finde forklaringer på svært oversættelige danske ord, som primært bliver anvendt i den offentlige forvaltning. Derved vil vi give til eksempel embedsmandværket muligheder for at kunne bruge sproget ubesværet. Her tænker vi på ord og termer af videnskabelig og akademisk karakter, som vi har brug for oversættelser til.

 

I bestræbelserne på at fremme brugen af det grønlandske sprog lægger vi i Siumut også vægt på, at udsendelser i medierne/TV bliver tekstet til grønlandsk og at der bliver taget skridt til produktion af flere grønlandsksprogede udsendelser.

 

I Siumut mener vi, at det grønlandske sprog må prioriteres i annoncering gennem medierne. Vi mener, at det er blevet alt for almindeligt, at man anvender det danske sprog som hovedsprog i disse tilfælde. Lad mig nævne et par eksempler: Aviisit, ugebladet, skiltereklamit o.s.v.

 

Vi vil ligeledes gerne udtrykke en stærk kritik af den meget hyppige brug af det danske sprog på forskellige arbejdspladser, forretninger og andre steder. Vi mener, at Landsstyret snarest må tage skridt til at sikre udarbejdelse af retningslinier for brug af det grønlandske sprog ved udformning af opslag o.lign., ligesom vi også må sikre, at der bliver oprettet en kontrolinstans, og her kan vi en nævne en oplagt samarbejdspartner, nemlig Forbrugerrådet.

 

Det er Siumut’s opfattelse, at Landsstyret må sikre det mål, at det i fremtiden udelukkende skal være det grønlandske sprog, der anvendes i forvaltningen.  Det må være sådan, at alle – det være sig gæster udefra eller fastboende – må kunne mærke helt  tydeligt, hvilket sprog der har førsteprioritet her i landet.

 

Med disse bemærkninger vil vi udtrykke vores støtte til landstingsmedlem Georg Olsen’s forslag om etablering af en gruppe, der skal udforme forslag til et lovgrundlag for anvendelsen af  det grønlandske sprog i den grønlandske forvaltning og på uddannelsesinstitutionerne, idet vi ser dette tiltag som et første skridt.

 

 

Doris Jakobsen

SIUMUT         

UPA 2004/114

12. maj 2004

 

 

Kalaallit oqaasiisa ussassaarutini pisortaqarfinni ilinniarfinnilu atoneqarnerinut aalajangiiffigineqarnissaannut siunnersuut:

(Inatsisartuni ilaasortaq Georg Olsen, Inuit Ataqatigiit)

 

Kalaallit oqaasiisa ussassaarutini pisortaqarfinni ilinniarfinnilu atorneqarnerinut aalajangiiffigineqarnissaannut Inatsisartuni ilaasortap Georg Olsen-ip siunnersuutaa

misissorluareerlugu sammisareersimallutigulu Siumumiit imatut oqaaseqarfigissuarput.

 

Siullermik siunnersuut Siumumiit soqutiginartutut isigaarput, siunnersuummi kalaallit oqaasiisa pisortaqarfinni ilinniartoqarfinni pingaartinneqarnissaat ujartorneqartoq soqutiginartuuvoq pingaaruteqartutullu oqaatigisariaqarluni. Soorlu siunnersuuteqartup tungavilersuuteqarnermini assersuutitut inatsisit ilanngussimasai ilaatigut maannakkut malinneqanngitsutut isikkoqartut itisilernerullugit sammineqartariaqartut.

 

Nunatsinni pisortaqarfinni, ilinniartoqarfinni assigisaannilu ersarissumik peqqissaartumillu inatsisitigut maleruagassiortoqarnissaanik suleqatigiissitamik pilersitsisoqarnissaanik siunnersuuteqartup suliniuteqaqqusinera tapersersornartipparput.

 

Isumaqarpugut tusagassiutini naqitani aammalu takoqqusaarutini allani sutigut tamatigut Kalaallisut oqaatsitta Folketingip Inatsissaani 1978-meersumi § 9 malillugu allassimaqqaarnissaat naqissusissallugu pingaaruteqartoq. Inuit sumiikkaluarunilluunniit malugisariaqarpaat nunami maani oqaatsit tassaammata salliutillugit atorneqartut - soorlu pisiniarfinni suliffeqarfinnilu aamma kukkuneqanngitsumik atortariaqarmatigit.

 

Imaanngilaq oqaatsit allat inerteqqutaasut, Siumumiilli pingaartipparput oqaatsitta sallersaallutik pisortatigoortumik atorneqarnissaat toqqammavigineqarnissaallu.

 

Ilisimavarput Islandimi allamiut oqaasii oqaasersiatut eqqunneqartut tamaasa nammineq oqaatsiminnut naapertuuttumik atugassanngortittaraat annertuumillu atugassanngortinneqartut malinneqarnissaat piumasaqaatigisarlugu, soorlu taamatut malinninnissamik inatsiseqartut. Pisortaqarfinni tusagassiutini allanilu oqaasersianik atuinnginnissamik.

 

Kalaallisut oqaluttarnitsinni nalinginnaavallaalersimavoq oqaatsinik allanik akoorisarnerujussuarput, avatangiisinik allanik sunnerneqariartornerput ilutigalugu, taamaammat Siumumi isumaqarpugut nunatsinni pisortaqarfinni tusagassiutini allanilu kalaallisut saqqummiussinerni kalaallit oqaasiisa allamiut oqaasiinik akoorneqaratik atorneqartarnissaat anguniarlugu inatsisiliortoqartariaqartoq. 

 

Pisortatigoortumik oqaatsit atorneqartartut qallunaatuumiit kalaallisut nutseruminaattut nassuiaataannik sukumiisunik peqarnissaq Siumumiit isumaqarfigaarput, taamaalilluni pisortaqarfinni soorlu atorfillit nalorninatik oqaatsinik atuisarnissaat anguniarlugu. Tassani pineqartut tassaapput ilisimatuussutsikkut oqaatsit kalaallisut nutserneqartariaqartut..

 

Kalaallit oqaasiisa siuarsarneqarnissaanni Siumumi ilanngullugu pingaartipparput tusagassiutini aallakaatitassiat allagartaasa kalaallisut nutserneqartalernissaat aammalu kalaallisut aallakaatitassiat amerlanerusut saqqummersinneqartalernissaat.

 

Siumumi isumaqarpugut tusagassiutitigut ussassaarisarneq kalaallit oqaasii pingaarnerutillugit ingerlanneqartariaqartoq, Siumumi isumaqaratta maannakkut nalinginnaavallaalersimasoq qallunaat oqaasiisa salliutillugit atorneqartarnerat. Assersuutitut taaneqarsinnaapput: Aviisit, ugebladet, skiltereklamet il. il.

 

Nunatsinni suliffeqarfiit, pisiniarfiit allallu qallunaatut atsersuinerujussuat ilanngullugu Siumumiit sakkortuumik uparuarusupparput. Siumumi isumaqarpugut kalaallisut allagartalersuinissamik maleruagassaliornissaq Naalakkersuisut piaartumik suliarisariaqaraat, atuutsinneqarnerinilu nakkutilliisunik peqarnissaq anguniartariaqartoq, tamatumani suleqatigineqarsinnaasut ilagivaat: Atuisartut Siunnersuisoqatigiivi.

 

Siumumi isumaqarpugut siunissami kalaalli oqaasii kisimik pisortaqarfinni tamani atorneqalernissaat Naalakkersuisut anguniartariaqaraat. Tassami inuit kikkulluunniit tikittut najungaqartullu malugilluarsinnaasariaqarpaat nunami maani oqaatsit pingaartsinneqarlutik atorneqartut.

 

Siumumiit taamatut oqaaseqarluta Inatsisartuni Georg Olsen-ip siunnersuutaa nunatsinni pisortaqarfinni ilinniartoqarfinni assigisaanilu ersarissumik peqqissaartumillu inatsisitigut maleruagassaliortoqarnissaanik suleqatigiissitamik pilersitsisoqarnissaanik siunnersuuteqarnera alloriarnertut siullertut isigalugu tapersersorparput.

 

Doris Jakobsen

Siumut