Samling
6. april 2004 FM2004/111
Beslutningsforslag om at Landstinget pålægger Landsstyret at tage initiativ til ændring af Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 1 af 21. januar 2004 om beskyttelse af fugle, således at der åbnes op for jagt på ride, edderfugl og lomvie fra Kangaatsiaq kommune og nordover til og med Upernavik kommune i perioden fra 1. marts til og med 15. juni med samme fastsatte antal, dog således at fritidsjægere kun må nedlægge i alt fem fugle på en jagtdag.
(Landstingsmedlem Anthon Frederiksen og Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet)
Svarnotat
(Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Miljø, Jens Napãtôk)
1.behandling.
Landstingsmedlem Anthon Frederiksen har ønsket, at der åbnes op for en forårsjagt på lomvie, edderfugl og ride i Nordgrønland.
Forslaget er begrundet i, at den nye fuglebekendtgørelse, der trådte i kraft den 15. februar 2004, alene giver mulighed for forårsjagt i Qaanaaq og Ittoqqoortoormiit kommune.
At Landsstyret alene har givet mulighed for forårsjagt i de to ovennævnte kommuner skyldes, at Landsstyret efter landstingslov nr. 29 af 18. december 2003 om naturbeskyttelse er forpligtet til, at udnyttelsen af fuglebestandene sker på et bæredygtigt grundlag og i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet. Endvidere fremgår det af landstingsloven, at Landsstyret ved fastsættelse af regler om beskyttelse af fugle skal tilstræbe at sikre den bedst mulige succes for yngledygtigheden, herunder at disse dyr så vidt muligt har fred i yngletiden.
Landsstyret har derfor ikke på nuværende tidspunkt åbnet op for en forårsjagt på lomvier og edderfugle i de kommuner på Vestkysten, hvor den biologiske rådgivning har tilkendegivet, at der har været en nedgang i bestanden, ligesom Landsstyret i videst muligt omfang har ønsket at give fred til disse fugle i deres yngletid.
Grønlands Naturinstitut har i de seneste år fremkommet med en rådgivning der dokumenterer, at der har været en betydelig nedgang i bestanden af lomvier og edderfugle i store dele af Grønland.
Lomviebestanden har således været i markant tilbagegang i Upernavik Kommune og i Diskobugten, mens bestanden er helt forsvundet i Uummannaq Kommune. Grønlands Naturinstitut har derimod tilkendegivet, at lomviebestanden i Qaanaaq Kommune ikke er gået tilbage.
Netop en forårsjagt vil have en særlig negativ effekt på lomviebestanden. Det skyldes primært, at jagten i foråret og sommerhalvåret går ud over voksne yngledygtige fugle. For det andet, at polarlomvier er meget følsomme overfor forstyrrelser. Vinterjagten derimod rammer først og fremmest ungfugle, der alligevel ofte dør, før de når den yngledygtige alder på fem år.
Grønlands Naturinstitut har for edderfuglens vedkommende foretaget edderfugleoptællinger i Ilulissat, Uummannaq og Upernavik Kommuner i perioden 1998 ¿ 2001. Ud fra disse optællinger konkluderes det, at der i de tre kommuner har været drastiske nedgange i ynglebestanden. Det konkluderes således, at i forhold til veldokumenterede og sammenlignelige optegnelser fra perioden 1960-1965 er der sket en samlet nedgang af ynglebestanden på 80%. Optællinger foretaget i Qaanaaq Kommune viser derimod, at der i Qaanaaq området tilsyneladende ikke har været tale om nogen tilbagegang i edderfuglebestanden.
For ridens vedkommende er den biologiske viden om bestandsudviklingen langt fra så veldokumenteret, som tilfældet er for lomvien og edderfuglen. Grønlands Naturinstitut har dog i sin rådgivning til Landsstyret meddelt, at data indikerer, at der har været en tilbagegang i flertallet af landets ynglekolonier. Landsstyret har derfor, i forbindelse med vedtagelsen af den nye fuglebekendtgørelse, ønsket at udvise forsigtighed i forbindelse med fastsættelsen af jagttiden på riden, og derfor ikke åbne op for en forårsjagt på denne fugl. Jagttiden på riden er derfor i hele landet fra 1. september til 28/29. februar. Landstyret håber på inden for få år, at have tilstrækkelig viden til at foretage en revurdering af jagttiden, der sikrer en fortsat bæredygtig udnyttelse af denne ressource.
Landsstyret mener derfor, at der for indeværende skal være restriktioner i forårsjagten på de nævnte arter. Men Landsstyret er parat til at revurdere bestemmelserne når der foreligger nye oplysninger omkring bestandene. Denne vurdering bør bl.a. bygge på fortsatte optællinger af bestandene i tæt samarbejde med den lokale befolkning. Ligeledes vil Landsstyret intensivere undersøgelser af, hvilke andre faktorer end jagt der påvirker fuglebestandene (f.eks. trafikforstyrrelser), og hvad der evt kan minimere disse forstyrrelser.
Landsstyret vil derfor lægge op til et meget tæt samarbejde med de nordlige kommuner, om at kunne finde en forsvarlig og bæredygtig løsning. Vi skal derfor arbejde sammen om, at få bestandene nøjagtigt kortlagt og få dem i fremgang, så vi alle kan komme til at nyde denne ressource de næste mange år.
Afslutningsvis vil jeg ikke undlade at henvise til de udmeldinger, som Landstingets Frednings- og Miljøudvalg ved flere lejligheder er fremkommet med, dog i 2003 med en mindretalserklæring. Udvalget har således erklæret, at fuglebestandene skal forvaltes i overensstemmelse med bæredygtighedsprincippet og forsigtighedsprincippet, samt at fuglene skal have fred i yngletiden.
Med disse ord overgives sagen til Landstingets behandling.
6. april 2004 UPA 2004/111
Taateraat, mitit appallu Kangaatsiap kommunianiit avammut Upernaviup kommunia ilanngullugu 1. martsimiit 15. juni ilanngullugu timmissat taakku piniarneqarsinnaanerat ammaallugu, taamaattorli tapertaralugu aallaaniartartunut piniarnermi ataatsimi timmissat tallimat taamaallaat pisarineqarsinnaasunngorlugit, Timmissat illersorneqarnerat pillugu Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaata nr. 1, 21. januar 2004-imeersup allangortinneqarnissaanik Naalakkersuisut suliniuteqaqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortat Anthon Frederiksen aamma Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit)
Akissuteqaat
(Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Jens Napãtôk)
Siullermeerneqarnera
Inatsisartunut ilaasortap Anthon Frederiksenip kissaatigaa, appat, mitit taateraallu upernaakkut Avannaani piniagaasalernissaasa ammaanneqarnissaat.
Siunnersuummi tunngavigitinneqarpoq, timmissat pillugit nalunaarummi 15. februar 2004-mi atuutilersinneqartumi taamaallaat Qaanaami Illoqqortoormiullu kommuniini upernaakkut piniartoqartarnissaanik periarfissiisoqarnera.
Kommunini marlunni taaneqartuni taamaallaat upernaakkut piniartoqartarnissaanik Naalakkersuisut periarfissiinerat pissuteqarpoq, Pinngortitamik illersuineq pillugu Inatsisartut inatsisaat nr. 29, 18. december 2003-meersoq naapertorlugu Naalakkersuisut pisussaaffigimmassuk, timmissanik iluaquteqarniarneq pissasoq piujuaannartitsinissaq tunngavigalugu mianersornissamillu tunngavissat naapertorlugit. Inatsissartut inatsisaanissaaq allassimavoq, Naalakkersuisut timmissanik illersuinermut malittarisassiortillutik uumasut piaqqiornerminni iluatsitsinerpaanissaat qularnaarniartassagaat, aamma uumasut taakku piaqqiornermik nalaanni sapinngisamik eqqissisimatitaasarnissaat.
Taamaattumik kitaani kommunini appanik miternillu upernaakkut piniartalernissap, tamatumani biologit siunnersuinerat aallaavigalugu peqassutsinik appariarfiusuni, Naalakkersuisut maannakkut ammaassisimanngillat, taamatuttaaq timmissat taakkua erniornerisa nalaanni eqqissisimatitaanissaat sapinngisamik Naalakkersuisunit kissaatigineqarluni.
Ukiuni kingullerni Pinngortitaleriffik siunnersuinernik saqqummiussaqartarpoq ima uppernarsaasiisunik, Kalaallit Nunaata annersaani appat mitillu ikileriarujussuarsimanerannik.
Taamaalilluni Upernaviup Kommuniani Qeqertarsuullu Tunuani appat ikileriarujussuarsimapput, Uummannap Kommunianilu peerutivissimalluni. Paarlattuanillu Pinngortitaleriffiup nalunaarutigaa, Qaanaap Kommuniani appat ikileriarsimanngitsut.
Taamaalilluni upernaakkut piniartalernissaq appaqassutsimut sunniuteqarnerluttussaaq. Tamatumunnga pissutaarpiarpoq, upernaakkut aasaaneranilu piniartarneq timmissanik inersimasunik kinguassiorsinnaalersimasunik eqquisarmat.
Aappaattullu, appat akornusersorneqarnernut sunnertiasorujussuunerat. Ukiuunerani piniartarnerni pingaartumik piaqqat ukiut tallimat aatsaat qaangiukkaangata erniorsinnaalersartut tamatigut toqusussaasartut sunnerneqartarput.
Miternut tunngatillugu Ilulissat, Uummannap Upernaviullu kommuniini piffissami 1998-imiit 2001-imut miternik Pinngortitaleriffik kisitsisitsivoq. Kisitsinerit taakkua aallaavigalugit inerniliisoqarpoq, kommunini taakkunani pingasuni peqassutsit ikileriarujussuarsimasut. Taamaalilluni inerniliinerussaaq, 1960-imiit 1965-imut takussutissianut uppernarsaaserneqarluarsimasunut sanilliunneqarsinnaasunullu tunngatillugu peqassuseq katillugu 80 %-inik ikileriarfiusimasoq. Paarlattuanik Qaanaap Kommuniani kisitsinerit takutippaat, Qaanaap eqqaani mitit amerlassusaasa ikileriaateqarsimannginnerat.
Taateraanut tunngatillugu peqaleriartornermut appanut miternullu sanilliullugu biologit ilisimasaat taama tatiginartiginngillat. Pinngortitaleriffiulli siunnersuinermini Naalakkersuisunut nalunaarutigaa, paasissutissat ersersikkaat, nunatsinni erniorfiit amerlassusaat ikileriarsimasut. Taamaattumik timmissat pillugit nalunaarutip nutaap atuutilersinneqarnissaanut atatillugu Naalakkersuisut kissaatigaat taateraat piniagaaffissaasa aalajangersarneqarneranut atatillugu mianersornissaq, taamaattumik timmissap taassuma upernaakkut piniagaasalernissaa ammaanneqassanngitsoq. Taateraanik piniarsinnaaneq taamaalilluni nuna tamakkerlugu 1. septemberimiit 28/29 februarimut piffissaligaavoq.
Taamaattumik Naalakkersuisut isumaqarput, maannakkuugallartoq timmissanut pineqartunut upernaakkut piniartarnermi killilersuisoqarsimassasoq. Naalakkersuisulli piareersimapput aalajangersakkat nalileqqinneqarnissaannut timmiaqassutsit pillugit paasissutissanik nutaanik saqqummersimasoqalerpat. Taamatut naliliineq ilaatigut tunngaveqartariaqarpoq timmiaqassutsinik kisitsijuarnernit sumiiffinni najugaqartut qanimut suleqatigalugit. Ilanngullugu Naalakkersuisunit sukumiinerusumik misissuinerit sakkortusisinniarpaat, paasiniarlugu pissutsit allat suut timmiaqassutsimut sunniisarnersut (ass. angallannikkut akornusersuinerit), aammalu qanoq iliortoqarsinnaassanersoq taamatut akornusersuinerit annikinnerpaanngortinniarlugit.
Taamaattumik Naalakkersuisunit kommunit avannarlerpaamiut qanimut suleqatiginiarneqarput, illersorneqarsinnaasumik piujuartitsillunilu aaqqiinermik nassaarniarnermi. Taamaattumik suleqatigiittariaqarpugut, timmiaqassutsinik eqqoqqissaartumik nalunaarsuiniarnitsinni amerliartortitseqqinniarnitsinnilu, taamaasilluta tamatta ukiorpassuarni aggersuni taamatut pisuussummik iluaqutiginnissinnaaniassagatta.
Naggataatigut Inatsisartut Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliaata oqariartuutaa arlaleriarluni saqqummiunneqartartoq 2003-mili ikinnerussuteqarluni nalunaarutitalik innersuussutiginngitsoorsinnaanngilara. Ataatsimiititaliaq ima oqariartuuteqarmat, timmissat piujuaannartitsinissaq tunngavigalugu mianersornissamillu tunngavissat naapertorlugit aammalu timmissat piaqqiornermik nalaanni eqqissisimatitaasarnissaat.
Taamatut oqaaseqarnikkut suliaq Inatsisartunut oqaluuserisassanngortinneqarpoq.
Upernaakkut ataatsimiinneq 2004
Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat