Samling
Den 20.04.2004 UPA 2004 98 - 118 - 111/1
Ordførerindlæg
Med henvisning til de ændrede fangstforhold, der er forårsaget af ændrede klimatiske forhold, der igen har ændret fangstdyrenes livsmønstre, fremsættes hermed forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret bemyndiges til at foranledige, at forskellige regler vedr. fangstregulering ændres på et hensigtsmæssig grundlag.
Forslag til landstingsbeslutning om at pålægge Landsstyret at ændre gældende regler om beskyttelse af fugle, således at der åbnes mulighed for fangst af lomvier og edderfugle indtil 1. juni i Upernavik kommune.
Beslutningsforslag om at Landstinget pålægger Landsstyret at tage initiativ til ændring af Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 1 af 21. januar 2004 om beskyttelse af fugle, således at der åbnes for jagt på ride, edderfugl og lomvie fra Kangaatsiaq kommune og nordover til og med Upernavik kommune i perioden fra 1. marts til og med 15. juni med samme fastsatte antal, dog således at fritidsjægere kun må nedlægge i alt frem fugle på en fangstdag.
(Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit)
Efter nøje gennemgang af forslag til landstingsbeslutning har Kandidatforbundet følgende bemærkninger.
I løbet af de sidste år har udenlandske dyreværnsorganisationer stærkt kritiseret fangerne for rovdrift af de levende ressourcer og det til trods for at at der ikke er synlig beviser for rovdrift på fangsdyrene.
Kandidatforbundet anser det derfor ikke betryggende, at der foretages tiltag til politiske restriktioner til trods for at der ikke foreligger dokumentationer for sådanne tiltag, Kandidatforbundet giver sig ret til at komme med denne formulering idet vi ved selvsyn har kunnet konstatere at der visse steder er overflod af fangstdyr.
Eksempelvis bliver det fra Qaanaaq udtalt om ynglestederne for lomvier er stigende ligeledes er det et faktum både for Landsstyret og landstinget, at fredede fangsområder er tilholdsted for stigende fangsdyr som kan betegnes som fangstreserver for borgerne.
Kandidatforbundet er derfor af den opfattelse, at bestanden af lomvier eksempelvis er i fare.
Når vi ser tilbage på tidligere og aktuelle restriktioner på fangstdyr har disse haft en overordentlig negativ indflydelse på erhvervsfangernes økonomiske vilkår ligeledes er denne gruppes traditionelle madvaner også blevet ramt.
Når vi ser på samfundet som helhed er erhvervsfangerne den gruppe som, uden af sætte lid til samfundets hjælp, forsyner sig selv mest med naturens givne ressourcer.
Ændringen i de klimatiske forhold afstedkommer problemer for erhvervsfangerne visse steder på kysten, Kandidatforbundet er derfor af den opfattelse, at hjælp bliver en nødvendighed får disse forhold gør sig gældende specielt når andre indtægtsmuligheder ikke er til stede.
Hvis der skal sættes en stopper for beslutninger med bind for øjnene, er det en nødvendighed at der fremskaffes veldokumenterede oplysninger, da man kun på denne måde vil sikre en retfærdig behandling af brugerne, eksempelvis er det nu et faktum, at restriktioner på rensdyr har foretaget på forkerne grundlag.
Med disse bemærkninger bemærker Kandidatforbundet forslag fra Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit, Ole Thorleifsen, Siumut samt Anthon Frederiksen og Mads Peter Grønvold fra Kandidatforbundet.
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
|
MADS PETER GRØNVOLD ULLOQ 20.04.2004
|
UPA 2004 98 118 111/1 |
Oqaaseqartuusup saqqummiussaa
Nunatsinni piniarnermik inuutissarsiuteqartut eqqarsaatigalugit silaannaap allanngoriartornera tungavigalugu piniakkat nikittarnerisa allanngoriartornerisa kingunerisaanik, piniagassanut killilersuutit pillugit nalilersueqqinnissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaanik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
Upernaviup kommuniani appanik miternillu 1. juni tikillugu piniartoqar-sinnaalernissaa ammaanniarlugu timmissat illersorneqarnerat pillugu maleruagassat atuuttut allanngortinneqarnissaannik Naalakkersuisut suliniuteqaqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
Taateraat, mitit appallu Kangaatsiap kommunianiit avammut Uperna-viup kommunia ilanngullugu 1. marsimiit 15. juni ilanngullugu timmissat taakku piniarneqarsinnaanerat ammaallugu, taamaattorli tapertaralugu aallaaniartartunut piniarnermi ataatsimi timmissat tallimat taamaallaat pisarineqarsinnaasunngorlugit, timmissat illersorneqarnerat pillugu Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaata nr. 1, 21. januar 2004-imeersup allanngortinneqarnissaanik Naalakkersuisut suliniuteqaqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuutit peqqissaartumik nalilersoreerlugu imatut Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqassuugut.
Ukiut kingulliit qiviarutsigit ilaatigut nunanit allanit uumasunik illersuiniarlutik suleqatigiiffiit nunatsinni piniartut piniakkanillu atuisut ilaatigut annertuumik piniakkanik atuinerallugit uparuartorneqartarput, naak tamatigut ersarissumik piniakkanik nungusaataasumik nunatsinni piniarneq takussutissaqartanngitsoq.
Taamaattumik Kattusseqatigiinniit toqqissisimanartutut isiginngilarput ilaatigut Naalakkersuinikkut ersarissumik toqqammavissaqarani piniakkanik inatsisitigut illersuisariaqalertarnerit, taamatut Kattusseqatuigiit sinnerlugit oqaaseqaratta tunngavigaarput nammineq nunatsinni pinngortitami angalasarnitsinni ilaatigut timmissat killilersorneqartut piffinni aalajangersimasuni amerlalluinnartut angalanermi naammattoortaratsigit.
Assersuutigalugu Qaanaap kommunia qiviaraanni appat ineqarfii ukiuni kingullerni suli amerliartortut oqaatigineqartarput, soorlumi aamma Naalakkersuisunit Inatsi-sartunilu ilaasortanit ilisimaneqartoq nunatsinni nunap eqqissisimatinneqartup iluani timmissat uumasullu amerlalluinnartut nunatta inuinit pissamaatigineqarmata.
Taamaattumik Kattusseqatigiit sinnerlugit suli isumaqanngilagut assersuutigalugu appat nunatsinni pisarineqartartut nungutaalersut.
Ukiuni kingullerni nunatsinni piniarneriinnarmik inuussutissarsiorteqartut aningaa-sarsiornerat qiviaraanni piniakkanik killilersuinikkut ilaatigut annertuumik pineqartut eqqorneqartarput, soorlumi aamma ulluinnarni nerisassaqarniarnikkut annertuumik aamma eqqorneqartartut.
Nunatsinni innuttaasut qiviarutsigit piniarneriinnarmik inuussutissarsiuteqartut annerusumik nerisassaqarniarnikkut imminnut pilersorput, annerusumillu pisortanit isumaginninnikkut isumalluuteqarnatik.
Pinngortitap ukiuni kingullerni allanngoriartornerata kinguneraa sumiiffiit ilaanni pinianikkut inuussutissarsiorneq ajornarsiartortarluni, taamaattumik inuussutissarsiornikkut atukkat ukiut ilaanni taamaattillugit pineqartut piaartumik ikorsiigineqartarnissaat pingitsoorneqarsinnaanngitsoq Kattusseqatigiinniit isumaqaratta, tassa allamik aningaasarsiorfiusinnaanngitsumik ikiorsiisoqarsinnaanngikkaagat.
Ilaatigut sattaaserlunilusooq aalajangertarnerit unitsinneqassappata piniakkanik killilersuiniartarnermi paasissutissat suli annertunerusut atorlugit aalajangertoqar-tarnissa pisariaqarpoq, taamaliornikkut atuisut eqqortumik pineqarnersut qulak-keerneqarsinnaassammat, soorlumi tuttunik killilersuinerup kingorna paasinarsisoq ilaatigut eqqunngitsumik tunngaveqarluni killilersuisoqalersimagaluartoq.
Taamattut oqaaseqarluta siunnersuuteqartut Ane Hansen Inuiat Ataqatigiit, Ole Thorleifsen Siumut aammalu Anthon Frederiksen Mads Peter Grønvold-illu siunnersuutaat Kattusseqatigiit sinnerlugit taperserpagut.