Bemærkninger til Udkast til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om beskyttelse af havmiljøet

20120913 09:26:48
Bemærkninger til Udkast til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om beskyttelse af havmiljøet

Bemærkninger

til

Udkast til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om beskyttelse af havmiljøet

 

Indledning

 

I efteråret 2003 tilsluttede   landstinget sig, at   lov om eksklusive økonomiske zoner blev sat i kraft for Grønland. Samtidig tilsluttede landstinget sig, at Havretskonventionen   ratificeres med virkning for Grønland.

 

Grønlands Hjemmestyres tilslutning hertil nødvendiggør nogle ændringer i havmiljøanordningen.

 

Disse ændringer vedrører især udvidede jurisdiktionsbeføjelser i forhold til udenlandske skibe, der befinder sig i den eksklusive økonomiske zone, i den udstrækning, det er foreneligt med international ret.

 

De udvidede jurisdiktionsbeføjelser i henhold til anordningen vil dog først have en mærkbar effekt, hvis der samtidig iværksættes en forøget overvågning og en ekstra håndhævelsesindsats.

 

Der vil imidlertid ikke i forbindelse med etableringen af en eksklusiv økonomisk zone ved Grønland ske en udvidelse af miljøberedskabet.

 

Forsvarsministeriet har oplyst, at forsvaret hverken har materiel eller økonomiske ressourcer til at gennemføre en forøget indsats i en kommende eksklusiv økonomisk zone omkring Grønland.

 

Forsvaret skal derfor holde indsatsen på havmiljøområdet på nuværende niveau, hvor miljøovervågningen er begrænset til at være et biprodukt af søværnets tilstedeværelse i øvrigt, medmindre det politisk besluttes at tilføre Forsvaret yderligere ressourcer til varetagelse af yderligere aktiviteter.

 

Miljøministeren er enig i, at dette er rammerne for Forsvarets indsats i Grønland

 

Den gældende havmiljøanordning er fra 1994. Siden da er der gennemført en række ændringer af den danske havmiløjlov, der ikke er sat i kraft for Grønland.  Man har derfor fundet det naturligt samtidig at sætte alle disse lovændringer i kraft i den udstrækning, de er relevante i Grønland. Da der er tale om et stort antal ændringer, er det fundet mest hensigtsmæssigt at udarbejde en ny, samlet havmiljøanordning i stedet for en anordning med en række ændringer. Forslaget til anordning er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Miljøstyrelsen med repræsentanter for Hjemmestyret og de berørte ministerier.

 

 

Udover ændringer begrundet i lov om økonomiske zoner (udvidet jurisdiktionskompetence i forhold til udenlandske skibe, der befinder sig i den eksklusive økonomiske zone i den udstrækning det er foreneligt med international ret) er  følgende ændringslove til den danske havmiljølov for perioden 1995-2003 indarbejdet i forslaget til ny anordning om havmiljø:

 

 

·        Lov nr. 207 af 29. marts 1995 om ændring af lov om skibes sikkerhed m.v. og lov om beskyttelse af havmiljøet ( skabt hjemmel til offentliggørelse af oplysninger om et skibs tilbageholdelse, herunder navnet på skibets klassifikationsselskab og årsagen til tilbageholdelsen )

Ændring af § 29 (nuværende § 32). Der kan ske offentliggørelse af oplysninger om et skibs tilbageholdelse, herunder navnet på skibets klassifikationsselskab og årsagen til tilbageholdelsen.

 

·        Lov nr. 902 af 29. november 1995 om ændring af lov om skibes sikkerhed m.v. og lov om beskyttelse af havmiljøet ( skabt hjemmel til at forbyde anløb af danske havne under nærmere angivne forhold )

Ny § 30. Mulighed for at udstede forbud mod et skib anløber grønlandsk havne, hvis en række nærmere betingelser er opfyldt. Samt konsekvensændring af § 43 (nuværende § 45).

 

·        Lov nr. 394 af 22. maj 1996 om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om skibes sikkerhed m.v. og søloven. ( Ændringer som følge af lov om eksklusive økonomiske zoner ).

Ændring af § 3 (nuværende § 3), § 6 (nuværende § 5), § 9 (nuværende § 10), § 11 (nuværende § 12), §17 (nuværende § 19), § 18 (nuværende § 20), § 26 (nuværende § 29), § 28 (nuværende § 31) og § 38 (nuværende § 41). Med disse ændringer skabes der hjemmel til at der kan ske håndhævelse over for udenlandske skibe, der befinder sig i den eksklusive økonomiske zone, i det omfang det er foreneligt med international ret.

 

 

·        Lov nr. 435 af 10. juni 1997 om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet ( Miljøgodkendelsesordning for hurtigfærger ).

Ændring af § 1 (nuværende § 1) og ophævelse af nuværende § 46.

§ 1. Der er tale om en modernisering af den nuværende formålsbestemmelse med henblik på at bringe den i overensstemmelse med den øvrige lovgivning på miljøområdet.

Med ophævelsen af § 46 ophæves det objektive individualansvar i havmiljøloven.

 

 

·        Lov nr. 317 af 3. juni 1998 om ændring af lov om mineralske råstoffer i Grønland (råstofloven), lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om kontinentalsoklen (overførelse af råstofforvaltningen til Grønlands Hjemmestyre med virkning fra 1. juli 1998)

Kompetencereglerne vedrørende regulering af platforme er bragt i overensstemmelse med ændringerne af råstofloven.

 

·        Lov nr. 902 af 16. dec. 1998 bl.a. om nedsættelse af koordinationsudvalg for skibsrelaterede miljøspørgsmål.

Nuværende § 9, § 14,  § 27 og § 35 ophæves idet bestemmelser om olie-, affalds- og lastjournaler nu reguleres af lov om sikkerhed til søs.

 

·        Lov nr. 316 af 5. maj 2000 ( Administrative bøder for ulovlig udtømning af olie, manglende eller mangelfuld førelse af olie-, last- og affaldsjournal, administrativ tilbageholdelse og skærpede bøder).

Ændring af § 44 (nuværende § 47). Bødeniveauet skærpes.

Ændring af § 46 (nuværende § 49). Ransagning af skibe med henblik på at udtage de nødvendige olieprøver fra skibets tanke/maskinrum m.v. som led i en egentlig strafferetlig forfølgning udføres af forsvarsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil.  

 

·        Lov nr. 261 af 8. maj 2002 om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet.

Det er indarbejdet i anordningen, at Forsvarsministeriet i dag har ressortansvaret for den statslige maritime miljøovervågning og håndhævelse samt den statslige maritime forureningsbekæmpelse til søs. Ressortoverførslen omfatter ikke platforme.

 

·        Lov nr. 393 af 28. maj 2003 om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og af museumsloven (Ændringer som følge af Danmarks ratifikation af De Forenede Nationers Havretskonvention af 10. december 1982 m.v.)

§ 1 i lovændringen er indarbejdet i anordningen ( §§ 43 og 44), med de ændringer, der følger af de særlige grønlandske forhold. Overtrædelser begået fra udenlandske skibe kan herefter kun sanktioneres med bøde jf. den tilsvarende bestemmelse i De Forenede Nationers Havretskonvention artikel 230.

 

Forslaget til ny havmiljøanordning tilsigter, som nævnt, at opdatere anordningen på baggrund af etableringen af den økonomiske zone og på baggrund af lovændringerne 1995 – 2003.

 

Hovedformålet med det nu foreliggende forslag til havmiljøanordning er således uændret i forhold til den gældende anordning. Nedenfor er derfor citeret indledningen til de almindelige bemærkninger til den gældende danske havmiljølov:

 

”Da den gældende lov om beskyttelse af havmiljøet blev udformet i 1978-80 var et af hovedformålene at skabe grundlag for at implementere en række internationale konventioner i dansk ret, herunder især MARPOL-konventionen (konventionen om forebyggelse af forurening fra skibe) for dermed at forbedre beskyttelsen af havmiljøet og sikre myndighedernes muligheder for at forhindre og bekæmpe forurening af havet. Samtidig samledes reglerne om beskyttelsen af havmiljøet i een lov.

Det var ligeledes et hovedsigte med havmiljøloven, at den over en årrække skulle sikre, at en række tekniske bestemmelser kunne gennemføres ved hjælp af bekendtgørelser i takt med udbygningen og detaljeringen af de internationale aftaler. Derfor kom loven til at indeholde en lang række bemyndigelser, hvoraf de fleste senere er udnyttet. ”

 

I 1993 blev den danske havmiljølov afløst af den gældende havmiljølov, som ved anordning nr. 1012 af 14. december 1994 blev sat i kraft for Grønland.  Den nye lov skulle gøre det muligt at rumme alle former for forurening af havet fra skibe.

 

Havmiljøloven og havmiljøanordningen har som overordnet formål at medvirke til at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og planteliv, jf. anordningens § 1, stk. 1.

 

Mere konkret er formålet at forebygge og begrænse forurening af miljøet, herunder særligt havmiljøet, hvor forurening forårsages fra skibe, luftfartøjer og bevægelige eller fast anbragte platforme med faste, flydende, luftformige eller andre stoffer, der kan bringe menneskers sundhed i fare, skade de levende ressourcer og livet i  havet, være til gene for den retmæssige udnyttelse af havet, eller forringe rekrative værdier, jf. § 1, stk. 2.

 

Anordningen skal endvidere sikre opretholdelsen af et beredskab til indsats mod forurening på havet, jf. § 1, stk. 3.

 

 

 

Til kapitel 1

 

Formål m.v.

 

Anordningsudkastets kapitel 1 svarer til gældende anordnings kapitel 1.

 

Til § 1

 

 

Anordningsudkastets § 1 svarer til gældende anordnings § 1 med enkelte ændringer.

 

Formuleringen i stk. 2 er ajourført på grundlag af lov nr. 435 af 10. juni 1997:

  • Opregningen af de mulige kilder til forurening (skibe mv) er udeladt.
  • Ordene ”forurening af miljø” er ændret til ”forurening af natur og miljø”.
  • I pkt. 2 er ”skade de levende ressourcer og livet i havet” ændret til ”skade natur- og kulturværdier på og i havet, herunder på havbunden.” ”Kulturværdier” kan for eksempelvis være fortidsminder og vrag.
  • I pkt. 4 er ”eller aktiviteter” tilføjet.

 

Herved tilsigtes en mere generel beskrivelse af anordningens formål og område og dermed et bredere hjemmelsgrundlag for anordningens bemyndigelsesbestemmelser uden i øvrigt at ændre sigtet med anordningen.

 

Formålet med havmiljøloven vil nu være at regulere aktiviteter i forbindelse med skibe, luftfartøjer og platforme med henblik på at forebygge og begrænse forurening og anden uønsket påvirkning af natur og miljø, herunder særligt havmiljøet.

 

Med forslaget gøres det klart, at også støj, fart, frekvensen af gennemsejlinger i et område og andre uønskede påvirkninger af naturen og miljøet - herunder havmiljøet - er omfattet af anordningens reguleringsområde.

 

Med ændringen foretages også en præcisering af omfanget af opsamlingsbestemmelsen i § 23. Mens reglerne i anordningen, kapitel 2-10 regulerer udledning/dumpning/afbrænding og anden bortskaffelse af stoffer og materialer, kan der med hjemmel i § 23 fastsættes regler om andre aktiviteter i forbindelse med skibe, luftfartøjer og platforme med det formål at forebygge og begrænse forurening og anden uønsket påvirkning.

 

 

Til § 2

 

Anordningsudkastets § 2 svarer til gældende anordnings § 2 med enkelte ændringer.

Bestemmelsen er ændret som følge af lov nr. 317 af 3. juni 1998 om ændring af lov om mineralske råstoffer i Grønland (råstofloven), lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om kontinentalsoklen (Overførelse af råstofforvaltningen til Grønlands hjemmestyre)

 

”Miljø- og energiministeren” er ændret til  ”Grønlands landsstyre” i stk. 1 og stk. 2 i konsekvens af kompetenceoverførslen mht. administrationen af råstofordningen i henhold til lov nr. 317 af 3. juni 1998 om ændring af lov om mineralske stoffer i Grønland (råstofloven).

 

 

 

Til § 3


Anordningsudkastet § 3 svarer til gældende anordnings § 3 med enkelte ændringer.

 

I konsekvens af eez-loven (jf. lov nr. 394 af 22. maj 1996) er reguleringskompetencen vedr. udenlandske skibe inden for, hhv. uden for grønlandsk eez præciseret.

 

Ligeledes er den geografiske afgrænsning ændret fra ”uden for Grønlands søterritorium” til ”uden for søterritoriet ved Grønland, herunder i den eksklusive økonomiske zone”.

 

Bestemmelsen fastlægger anordningens anvendelsesområde. Anordningen gælder uden for grønlandsk søterritorium, herunder i den eksklusive økonomiske zone.

 

Stk. 1.

Eksklusive økonomiske zoner introduceres som begreb i havmiljøanordningens § 3. Bestemmelsen er central for anordningsforslaget, idet havmiljøanordningens anvendelsesområde herved udvides, så anordningen fremover finder anvendelse på udenlandske skibe i de eksklusive økonomiske zoner, i det omfang bestemmelserne er i overensstemmelse med international ret.

 

Der er i dag meget begrænsede muligheder for at udøve jurisdiktion over for udenlandske skibe uden for grønlandsk søterritorium. Den internationale konvention af 29. november 1969 om indgriben på det åbne hav i tilfælde af olieforureningsulykker og en protokol tilknyttet MARPOL-konventionen om indgriben på det åbne hav ved forurening af havet med andre stoffer end olie giver mulighed for indgriben i meget specifikke og akutte situationer. En af betingelserne for at gribe ind er, at der skal være en alvorlig og overhængende fare for en olieforurening af kysterne.

 

Som reglerne er i dag, er der således ingen mulighed for at foretage fysisk inspektion, tilbageholdelse eller retsforfølgning af et skib, der har foretaget en udtømning af f.eks. olie i strid med MARPOL-konventionen uden for søterritoriet, når der ikke er tale om situationer dækket af indgrebskonventionen/protokollen. Kyststaten har i sådanne tilfælde ingen mulighed for selv at håndhæve de internationale regler, men kan blot indberette overtrædelsen til flagstaten med en anmodning om, at flagstaten foretager den videre pådømmelse af forholdet.

 

I den eksklusive økonomiske zone vil man via den udvidede jurisdiktionskompetence i en situation som den oven for beskrevne, der ikke er dækket af indgrebskonventionen/protokollen, kunne håndhæve kontrol- og indgrebsbestemmelserne i havmiljøanordningen. Derudover giver jurisdiktionen i zonerne mulighed for, at der kan foretages den videre retsforfølgning af skibet efter anordningen sanktionsbestemmelser. Retsforfølgningen vil dog være subsidiær i forhold til flagstatens, og den skal derfor suspenderes, såfremt flagstaten inden 6 måneder fra datoen for retsforfølgningens begyndelse anlægger sag mod skibet. Suspensionsreglen, der følger af folkeretten, gælder ikke, såfremt retsforfølgningen angår en sag om betydelig skade for Grønland, eller såfremt den pågældende flagstat gentagne gange har ignoreret sin forpligtelse til effektivt at håndhæve internationalt gældende regler og normer vedrørende overtrædelser som er begået af dens skibe.

 

Alle internationale regler og normer i form af konventioner og folkeretlige sædvaner kan håndhæves i den eksklusive økonomiske zone. Ifølge folkeretlig sædvane kan kyststaten forbyde dumpning i sin eksklusive økonomiske zone. Det generelle forbud mod dumpning i havmiljøanordningens § 19 gælder således også for udenlandske skibe i den eksklusive økonomiske zone.

 

 

 

 

Stk. 2.

Det bemærkes, at de skibe, der er omfattet af bestemmelsen, forudsættes at handle i overensstemmelse med anordningens formål. En sådan tilkendegivelse er indsat i MARPOL 73/78 – konventionen og Helsingforskonventionen.

 

Stk. 3.

Undtager lystfartøjer fra bestemmelsen om udtømning af kloakspildevand og fra indberetningspligten. Lystfartøjer er ejheller omfattet af kapitlerne 3-5, som efter deres indhold tager sigte på transport af gods. Lystfartøjer er derimod omfattet af anordningens materielle regler om olie og affald.

 

Sejl- og motorbåde m.v. som udlejes som lystfartøjer, anses som lystfartøjer, så længe de udelukkende benyttes til fritidsformål.

 

 

Til § 4

 

 

Anordningsudkastets § 4 svarer til gældende anordnings § 4.

Bestemmelsen er uændret.

 

Bestemmelsen fastslår, at udover det helt overordnede bæredygtighedsprincip skal en række andre nyere miljøpolitiske principper - mindst forurenende teknologi, bedst mulige forureningsbegrænsende foranstaltninger, renere teknologi og forsigtighedsprincippet - være rettesnor for lovens administration og for anvendelsen af lovens bemyndigelser. En bestemmelse af samme karakter findes i den danske miljøbeskyttelseslov.

 

Principperne har imidlertid ikke fuldt ud samme betydning for administrationen af havmiljøanordningen og den danske havmiljølov som for administrationen af den danske miljøbeskyttelseslov. Dette hænger sammen med, at de internationale konventioner, som dette lovforslag i lighed med den gældende lov i meget vidt omfang bygger på, i deres regulering har taget udgangspunkt i et eller flere af principperne, således at der ved tilblivelsen af konventionsreglerne i meget vidt omfang er foretaget sådanne afvejninger, som disse principper tilsigter.

 

Principperne vil således hovedsageligt have deres selvstændige betydning som miljøindfaldsvinkler i forbindelse med overvejelser om generel regulering (fastsættelse af regler, udarbejdelse af vejledninger o.lign.) på områder, som ikke er konventionsbestemte.

 

Det bemærkes, at bestemmelsen ikke tilsigter at være udtømmende i forhold til de afvejninger, der skal foretages på miljøområdet - hvadenten de foregår i nationalt eller i internationalt regi. Således indgår også f.eks. økonomiske hensyn, tekniske hensyn, sikkerhedsmæssige hensyn, væsentligheds- og proportionalitetsvurderinger i disse afvejninger.

 

Det bemærkes videre, at det ikke er hensigten med § 4 at tilsidesætte princippet om ensartede krav til skibe på baggrund af internationale vedtagelser og der kan således ikke med henvisning til bestemmelsen fastsættes ensidige regler for danske skibe.

 

De nævnte principper er inden for de sidste par år sat ind i forskellige havforureningskonventioner, eksempelvis i Helsingforskonventionen og Paris/Oslo-konventionen, og det findes derfor hensigtsmæssigt, at de også afspejles i en ny og moderniseret havmiljøanordning/dansk havmiljølov.

Til § 5

 

Anordningsudkastets § 5 svarer til gældende anordnings § 5.

 

Bestemmelsen er uændret.

 

Bestemmelsen definerer en række begreber, der anvendes i anordningen.

 

Begrebet »udtømning« relaterer til sig den »normale drift« af skibe og platforme. Her tænkes bl.a. på stoffer eller materialer, der enten er nødvendige for skibets drift, eller som tages ombord som sædvanlig last.

 

Med hensyn til definitionen af begrebet »dumpning« bemærkes, at »bortskaffelse i havet« omfatter bortskaffelse såvel på havbunden som under havbunden. Det bemærkes tillige, at udskylning af sand, grus o.lign., som sker ved lovlig optagelse af sømaterialer i henhold til råstofloven og flytning af klippestykker, store sten el.lign. i forbindelse med anlægsarbejder på

havbunden, ikke betragtes som dumpning i nærværende anordnings forstand.

 

Stk. 3 angiver specifikt en række aktiviteter, der i lovens forstand ikke betragtes som »udtømning« eller »dumpning«.

 

Det gælder endvidere udledning af skadelige stoffer, der stammer direkte fra undersøgelse eller udnyttelse af undersøiske mineralforekomster. Sidstnævnte udledninger er særskilt reguleret i kapitel 9.

 

Spørgsmålet om, hvorledes der skal forholdes med anlæg til brug i forbindelse med efterforskning og indvinding af råstoffer i undergrunden under havbunden samt rørledninger og andre anlæg til transport af sådanne råstoffer, jf. § 1 i lov nr. 292 af 10. juni 1981 om visse havanlæg, herunder om hvorvidt disse kan efterlades på stedet ved tilladelsens udløb, opgivelse, bortfald eller tilbagekaldelse m.v. henhører under Økonomi-og Erhvervsministeriet og reguleres bl.a. ved lov nr. 293 af 10. juni 1981 om anvendelse af Danmarks undergrund og den i medfør heraf etablerede praksis. Bestemmelsen i stk. 5, nr. 3, indebærer derfor, at sådanne anlæg alene omfattes af dumpningsbestemmelsen, såfremt det besluttes, at disse anlæg skal fjernes. Økonomi- og Erhvervsministeriet vil i forbindelse med administrationen af disse bestemmelser bl.a. lægge gældende international ret på området til grund.

 

Til § 6

 

Anordningsudkastets § 6, stk. 1 og 2 svarer til gældende anordnings § 6 med enkelte ændringer.

 

Stk. 1 og 2.

Nærmeste kyst er ikke relevant for anordningen. Der vil blive rettet op herpå ved førstgivende lejlighed.

”Miljø- og energiminsteren” ændret til ”miljøministeren”.

 

 

Stk. 3.

Bestemmelsen er ændret som følge af lov om eksklusive økonomiske zoner jf. lov nr. 394 af 22. maj 1996.

Udtrykket ”eksklusiv økonomisk zone” defineres som havområder, der ligger uden for og stødende op til søterritoriet indtil en afstand af 200 sømil fra de til enhver tid gældende basislinier.

 

Til § 7

 

 

Anordningsudkastets § 7 svarer til gældende anordnings § 7 med enkelte ændringer.

”Miljø-og energiministeren” er ændret til ”miljøministeren”.

 

I MARPOL-konventionen er visse havområder fastlagt som »særlige havområder«, hvor det under hensyn til områdets oceanografiske og økologiske forhold og dets særlige trafik er fundet nødvendigt at indføre særlige bestemmelser til beskyttelse af havmiljøet.

 

Følgende havområder er for tiden i MARPOL-konventionen i en eller flere sammenhænge udpeget som »særligt havområde«: Middelhavsområdet, Østersøområdet, Sortehavet, Rødehavet, Golfområdet, Nordsøområdet, Det antarktiske Område og Det karibiske Område.

MARPOL-konventionen fastsætter forskellige regler for, hvorledes et havområde bliver »effektivt« som »særligt havområde« og ikrafttrædelsestidspunkterne kan ikke altid forudses. Det er derfor som hidtil mest hensigtsmæssigt at fastsætte reglerne i bekendtgørelsesform, efterhånden som det måtte blive aktuelt.

 

Bestemmelsen er anvendt i flere bekendtgørelser, f.eks. i bekendtgørelse nr. 534 af 21. juni 1992 om udtømning af affald for skibe m.v.

 

Til kapitel 2

 

Olie

 

Anordningsudkastets kapitel 2 svarer til gældende anordnings kapitel 2.

 

Kapitlet indeholder de grundlæggende regler vedr. udtømning af olie og at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte de detaljerede regler, som er konventionsbestemte og derfor løbende justeres, i bekendtgørelsesform. Herved får oliekapitlet tillige samme struktur som de følgende kapitler om udtømning af forskellige stoffer og materialer. 

 

Til § 8

 

Anordningsudkastets § 8 svarer til gældende anordnings § 8.

 
Bestemmelsen er uændret.

 

Definitionen af olie bygger på MARPOLkonventionen og Helsingforskonventionen.

 

»Olie« i anordningens forstand omfatter enhver blanding, der indeholder olie. Animalske og vegetabilske olier reguleres dog efter reglerne i kapitel 3.

 

Til § 9

 

Anordningsudkastets § 9 svarer til gældende anordnings § 10 med enkelte ændringer.

(Gældende § 9 ophæves, jf. lov nr. 902 af 16. december 1998. Bestemmelsen er overført til lov om sikkerhed til søs, som administreres af Søfartsstyrelsen under Økonomi- og Erhvervsministeriet.)

Bestemmelsen er ændret som følge af lov nr. 394 af 22. maj 1996 om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om skibes sikkerhed m.v. og søloven (Ændringer som følge af lov om eksklusive økonomiske zoner), hvorefter den geografiske afgrænsning er ændret fra ”uden for grønlandsk søterritorium” til ”i den eksklusive økonomiske zone eller uden for søterritoriet ved Grønland”.

Bestemmelsen indeholder en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om udtømning i havet af olie uden for grønlandsk søterritorium fra olietankskibe, andre skibe og platforme, jf. de indledende bemærkninger til dette kapitel. Disse regler vil blive fastsat i overensstemmelse med MARPOL-konventionen og vil bl.a. omfatte regler om, hvordan udtømningen skal foregå, herunder at den skal ske under anvendelse af godkendte systemer, og hvilke mængder, der må udtømmes, herunder udtømningshastighed.

 

MARPOL-konventionens regler om udtømning af olie har, siden de trådte i kraft i 1983, gennemgået en række ændringer, der hovedsageligt har haft til formål at skabe klarere regler samtidig med, at der blev taget hensyn til den teknologiske udvikling inden for søfarten. Man har således skærpet reglerne i takt med de teknologiske muligheder.

 

De seneste ændringer til MARPOL medfører bl.a., at olietankskibe, såfremt de er mere end 50 sømil fra nærmeste kyst, fremover lovligt kan udtømme 30 liter olie pr. sømil mod idag 60 liter pr. sømil.

 

I andre skibe end tankskibe må olieindholdet i udtømninger fra maskinrummets rendestene ikke overstige 15/1.000.000 mod idag 100/1.000.000.

 

 

Til kapitel 3

Flydende stoffer, som transporteres i bulk

 

 

Anordningsudkastets kapitel 3 svarer til gældende anordnings kapitel 3.

 

Til § 10

 

Anordningsudkastets § 10 svarer til gældende anordnings § 11.

 

Definitionen bygger på MARPOL-konventionens bestemmelser og medfører, at f.eks. gasarten buthan og ammoniak vil blive betragtet som luftarter, når temperaturen 37,8 C lægges til grund.

 

Til § 11

 

Anordningsudkastets § 11 svarer til gældende anordnings § 12 og til den danske havmiljølovs § 13, dog er der foretaget følgende ændringer:  

 

Den geografiske afgrænsning er i overensstemmelse med eez-loven ændret fra ”uden for grønlandsk søterritorium” til ”udenfor søterritoriet ved Grønland, herunder i den eksklusive økonomiske zone”, jf. lov nr. 394 af 22. maj 1996.

 

Bestemmelsen indholder et generelt forbud mod udtømning af flydende stoffer, som transporteres i bulk, bortset fra vand. Forbudet sigter først og fremmest mod udtømning af flydende skadelige stoffer, som i MARPOL-konventionen beskrives som stoffer, der kan forårsage fare for den menneskelige sundhed, havets ressourcer og rekreative værdier eller anden retmæssig anvendelse af havet.

 

Til § 12

 

Anordningsudkastets § 12 svarer til gældende anordnings § 13 med enkelte ændringer.

 

 

”Miljø- og energiministeren” er ændret til ”miljøministeren”.

 

Denne bestemmelse bemyndiger miljøministeren til at fastsætte de nærmere detaljerede regler for udtømning af skadelige og andre flydende stoffer i overensstemmelse med reglerne i MARPOL-konventionen, herunder reglerne om klassifikation af stofferne.

 

MARPOL-konventionen inddeler skadelige flydende stoffer, som transporteres i bulk, i kategorierne A, B, C og D, gradueret efter stoffernes skadevirkning på det marine miljø m.v., således at kategori A omfatter de skadeligste stoffer og kategori D de mindre farlige, men dog skadelige stoffer.

 

Der er med hjemmel i  § 17 i den   danske havmiljølov fra 1980 udstedt bekendtgørelse nr. 166 af 1. april 1987 om klassifikation og kategorisering samt udtømning af flydende stoffer, der transporteres i bulk.

 

Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser om, hvor og under hvilke forhold udtømning af stoffer under de forskellige kategorier må finde sted samt fortegnelsen over de klassificerede stoffer.

 

Konventionens kategorisering af stoffer ændres og ajourføres løbende.

 

Til § 13

 

Anordningsudkastets § 13 svarer til gældende anordnings § 15 med enkelte ændringer.  

 

”Miljø- og energiministeren” er ændret til ”miljøministeren”. 

 

Bestemmelsen har sin baggrund i MARPOL-konventionen, hvorefter der skal udpeges og bemyndiges inspektører til at føre kontrol med losning af skadelige flydende stoffer. Der er ikke tale om kontrol i form af det tilsyn, der er omhandlet i reglerne i kapitel 15, men om en kontrol, der er et led i arbejdsgangen ved losningen. Der er fastsat regler herom i bekendtgørelse nr. 169 af 1. april 1987 om påtegning af lastjournal for skibe, der transporterer skadelige, flydende stoffer i bulk.

 

Til kapitel 4

Stoffer og materialer i emballeret form, containere m.v.

 

Anordningsudkastets kapitel 4 svarer til gældende anordnings kapitel 4 med enkelte ændringer.

 

 

Til § 14

 

Anordningsudkastets § 14 svarer til gældende anordnings § 16 med enkelte ændringer.

 

Gældende § 14 ophæves som følge af lov nr. 902 af 16. december 1998. En tilsvarende bestemmelse er nu i lov om sikkerhed til søs, der administreres af Søfartsstyrelsen, der henhører under Økonomi- og Erhvervsministeriet.

 

”Miljø og energiministeren” er ændret til ”miljøministeren”.

 

Bestemmelsen giver mulighed for at fastsætte regler om pligt til at afgive oplysninger om lastens indhold. Denne tilføjelse er affødt af MARPOL-konventionens bilag III om transport af skadelige materialer i emballeret form, der trådte i kraft 1. juli 1992. Det følger heraf bl.a., at skibe, der transporterer skadelige stoffer i emballeret form, skal aflevere en oversigt over lastens indhold og placering i skibet til en person i afgangshavnen, f.eks. skibets skibsmægler. Der vil med hjemmel i denne bestemmelse blive udstedt en bekendtgørelse om transport af stoffer og materialer i emballeret form.

 

Til kapitel 5

 

Faste stoffer, som transporteres i bulk

 

 

Anordningsudkastets kapitel 5 svarer til gældende anordnings kapitel 5.

 
Til § 15

 

Anordningsudkastets § 15 svarer til gældende anordnings § 17 med enkelte ændringer.

 

”Miljø- og energiministeren” er ændret til ”miljøministeren”.

 

Baggrunden for bestemmelsen er, at der for tiden i den Internationale Søfartsorganisation foregår drøftelser om et nyt bilag til MARPOL-konventionen om begrænsning af forurening fra faste skadelige stoffer, der transporteres i bulk. Disse drøftelser forventes tilendebragt med en vedtagelse inden for en overskuelig fremtid og den foreslåede bestemmelse skal muliggøre gennemførelse af   regler for Grønland herom.

 

Reglerne vil bl.a. medføre et stop for udtømning af en række farlige stoffer, der bl.a. fremkommer i forbindelse med rengøring af lastrum. Det forventes, at de skadelige stoffer vil fremgå af en liste med klassificeringer.

 

Til kapitel 6

 

Kloakspildevand

 

Anordningsudkastets kapitel 6 svarer til gældende anordnings kapitel 6.

 

Til § 16

 

Anordningsudkastets § 16 svarer til gældende anordnings § 18 med enkelte ændringer.

 

”Miljø- og energiministeren” er ændret til ”miljøministeren”.

 

Den geografiske afgrænsning er i overensstemmelse med til eez-loven ændret fra ”uden for grønlandsk søterritorium” til ”udenfor søterritoriet ved Grønland, herunder i den eksklusive økonomiske zone”, jf. lov nr. 394 af 22. maj 1996.

 

Efter denne bestemmelse kan der fastsættes regler om udtømning af kloakspildevand uden for grønlandsk søterritorium, herunder i den eksklusive økonomiske zone.

 

Til kapitel 7

 

Affald

 

Anordningsudkastets kapitel 7 svarer til gældende anordnings kapitel 7.

 

Til §§ 17 og 18

 

Anordningsudkastets § 17, svarer til gældende anordnings § 19 med enkelte ændringer.

Anordningsudkastets § 18, svarer til gældende anordnings § 20 med enkelte ændringer. 

 

  I konsekvens af eez-loven, jf. lov nr. 394 af 22. maj 1996,  er den geografiske afgrænsning i stk. 1 ændret fra ”uden for grønlandsk søterritorium” til ”uden for søterritoriet ved Grønland, herunder i den eksklusive økonomiske zone”.

 

”Miljø- og energiministeren” er ændret til ”miljøministeren”.

 

Bestemmelserne indeholder bemyndigelser, der muliggør udstedelse af nærmere regler vedr. udtømning af affald og udtømning af levnedsmiddelaffald uden for grønlandsk søterritorium.

 

Nærmere regler herom findes i bekendtgørelse nr. 534 af 21. juni 1992 om udtømning af affald fra skibe m.v. Bekendtgørelsen, der bygger på MARPOL-konventionen, indeholder regler om, hvor, hvornår og under hvilke betingelser, der må udtømmes affald henholdsvis levnedsmiddelaffald.

 

Til kapitel 8

Dumpning

 

Anordningsudkastets kapitel 8 svarer til gældende anordnings kapitel 8.

 

Til § 19

 

Anordningsudkastets § 19 svarer til gældende anordnings § 21.

Bestemmelsen er uændret.

 

 

Med denne bestemmelse forbydes dumpning, bortset fra dumpning af optaget havbundsmateriale.

 

Uden for bestemmelsen falder fortsat den såkaldte nøddumpning, idet der lovligt kan foretages dumpning, såfremt der er overhængende fare for menneskeliv eller for at betydelige værdier skal gå tabt, jf. også bemærkningerne til § 42.

 

Som eksempel på sådanne nøddumpninger kan nævnes de tilfælde, hvor forvitrede sprænglegemer på opfiskede giftgasbomber gør enhver behandling farlig og bomberne derfor gendumpes.

 

Efter stk. 2 er det ikke tilladt med henblik på dumpning at overlade stoffer eller materialer til transport eller at transportere eller indlaste dem. Dette gælder således, uanset om der måtte være givet dumpningstilladelse i udlandet.

 

Uanset formuleringen af bestemmelsen er det ikke hensigten at forhindre transport i grønlandske farvande af stoffer eller materialer bestemt for dumpning (eller afbrænding, jf. nedenfor). En sådan hindring ville være i modstrid med folkeretten, udtrykt gennem den endnu ikke ikrafttrådte Havretskonventions regler om »uskadelig passage« gennem søterritoriet og »transitpassage« gennem internationale stræder. Anordningen vil også fremover blive administreret i overensstemmelse hermed.

 

Til kapitel 9

 

Anden forurening

 

Anordningsudkastets kapitel 9 svarer til gældende anordnings kapitel 9.

 

Dette kapitel har karakter af en slags ”opsamlingskapitel” for en række forureningssubjekter, der ikke falder ind under udtømning eller dumpning. Kapitlet indeholder en bestemmelse om forurening fra boreplatforme, en bestemmelse om afbrænding, en bestemmelse om luftforurening og en bestemmelse, der skal tage højde for andre forureningstilfælde.

 

Til § 20

 

Anordningsudkastets § 20 svarer til gældende anordnings § 22 med enkelte ændringer.

 

”Miljø- og energiministeren” er ændret til ”miljøministeren”.

 

Efter denne bestemmelse kan der fastsættes regler om udledning i havet og anden bortskaffelse af stoffer og materialer, der stammer fra undersøgelse eller udnyttelse af undersøiske mineralforekomster, herunder kulbrinter.

 

Bestemmelsen udgør rammerne for den fremtidige regulering også på dette område.

 

Ved »anden bortskaffelse« tænkes bl.a. på afbrænding af væske, herunder naturgas, i forbindelse med brøndtestning, brøndstimulering m.v. og på afbrænding af farlige gasarter i forbindelse med produktion af hydrocaboner, herunder naturgas. Endvidere tænkes på bortskaffelse via land eller injektion under havoverfladen.

 

Disse aktiviteter er ikke omfattet af det generelle forbud mod afbrænding på havet, som er indført i anordningens § 21, jf. nedenfor.

 

I lyset af nyere viden om risiko for dannelse af farlige forbindelser under afbrændingsprocessen anses det for hensigtsmæssigt at bemyndige ministeren til at fastsætte regler herom. Miljøministeriet følger udviklingen inden for området med henblik på evt. initiativer, når det fornødne grundlag foreligger, og også inden for bl.a. Pariskonventionen er man opmærksom på denne forureningsform. Eventuelle nye regler vil, som det er sædvanlig praksis, blive forhandlet med berørte myndigheder og koncessionshavere.

 

Det bemærkes, at emissioner til atmosfæren, stammende fra platformes normaldrift - dvs. emissioner, der ikke hænger sammen med efterforsknings- eller udvindingsaktiviteter, men med driften af platformen som arbejds- og opholdssted for borepersonellet - reguleres med hjemmel i § 21.

 

Efter stk. 2 kan der fastsættes regler om, at udledning eller anden bortskaffelse af bestemte stoffer ikke må finde sted, såfremt dette må antages at indebære væsentlig risiko for forurening af havmiljøet.

 

Der tænkes her på anvendelse og udledning af stoffer, der er giftige, svært nedbrydelige eller med tendens til bioakkumulation.

 

Til § 21

 

Anordningsudkastets § 21 svarer til gældende anordnings § 23 med enkelte ændringer.

”Miljø- og energiministeren” er ændret til ”miljøministeren”.

 

Med denne bestemmelse forbydes afbrænding af stoffer eller materialer på havet. Bestemmelsen tager sigte på afbrænding af affald, der er frembragt på land.

 

Stk. 2 omfatter enhver indlastning og transport her i landet, når formålet er afbrænding. Dette gælder således, uanset om der måtte være givet afbrændingstilladelse i udlandet. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 19 (den tilsvarende forbudsbestemmelse for så vidt angår dumpning).

 

I stk. 3 er to former for afbrænding undtaget fra forbudet i stk. 1. Det drejer sig om afbrænding af normaldriftsaffald fra skibe og platforme og afbrænding af stoffer og materialer, der stammer fra undersøgelse eller udnyttelse af undersøiske mineralforekomster.

 

Afbrænding af normaldriftsaffald er efter anordningen ikke umiddelbart forbudt, men vil fremover kunne reguleres jf. stk. 4.

 

Afbrænding i forbindelse med undersøgelse og udnyttelse af undersøiske mineralforekomster vil kunne reguleres  med hjemmel i § 20.

 

I stk. 4 bemyndiges miljøministeren til at fastsætte regler om bortskaffelse ved afbrænding af normaldriftsaffald fra skibe og platforme. Overvejelser herom skal bl.a. ses i lyset af de generelle internationale overvejelser vedr. begrænsning af luftforurening fra skibe og platforme, jf. § 22.

 

Til § 22

 

 

Anordningsudkastet § 22 svarer til gældende anordnings § 24 med enkelte ændringer.

 

Stk. 1 er uændret

 

Stk. 2 er er ny som følge af lov nr. 261 af 8. maj 2002 mhp at skabe særskilt hjemmel for regulering af dokumentationen fra leverendører af brændstof til skibe og platforme mv. 

 

 

Ad stk. 1.

I denne bestemmelse bemyndiges ministeren til at fastsætte regler om særlige foranstaltninger om bord i skibe eller på platforme med henblik på at begrænse luftforurening.

 

På nationalt plan er begrænsning af luftforurening fra skibsfarten medtaget i regeringens transporthandlingsplan for miljø og udvikling.

 

Arbejdet med at begrænse luftforurening fra skibe har dels til formål at opfylde Montreal-protokollens mål om reduktion af udslip fra halon og CFCgasser, men også en generel reduktion af de skadelige immisioner fra skibenes fremdrivningsmaskineri er omfattet.

 

Det sidstnævnte forhold er især blevet aktuelt efter de generelle krav om lavere svovlindhold i brændselsolier, der anvendes på land, idet olieproducenternes muligheder for at skaffe sig af med svovlholdig olie er nu begrænset til den internationale skibsfart.

 

I samme forbindelse er der et generelt ønske om reduktion af NOx og SOx samt partikler. Ligeledes ønskes mængden af dampe fra skadelige stoffer, der udledes i forbindelse med lastning af tankskibe reduceret.

 

Endelig overvejes en regulering af skadelige emmissioner fra affaldsforbrændingsanlæg om bord i skibe, jf. § 21, stk. 3.

 

I forhold til off-shore-virksomhed vil f.eks. udledning af uforbrændte gasser til atmosfæren kunne reguleres i medfør af denne bestemmelse.

 

Ad stk. 2.

Hjemlen tænkes i en ny bekendtgørelse anvendt på en sådan måde, at brændstofleverandøren i forbindelse med leveringen af brændstof til skibet skal udlevere en bunkerleveringsmeddelelse, i hvilken leverandøren, udover at angive mængde og type af det leverede brændstof, også bekræfter, at det leverede brændstof overholder de krav, der er fastsat i bekendtgørelsen med hensyn til svovlindhold, kvalitet m.m.

 

Det tænkes i bekendtgørelsen bestemt, at leverandøren skal udlevere en kopi af denne dokumentation til skibet, herunder en repræsentativ prøve af den leverede olie.

 

Derudover er det tanken, at det i bekendtgørelsen fastsættes, at leverandøren skal opbevare en kopi af leveringsmeddelelsen i et antal år.

 

Overtrædelse af reglerne i den nye bekendtgørelse vil kunne foranstaltes i henhold til den gældende havmiljøanordning.

Til § 23 

 

Anordningsudkastets § 23 svarer til gældende anordnings § 25 med enkelte ændringer.

 

”Miljø- og energiministeren” er ændret til ”miljøministeren”.

 

Bestemmelsen har karakter af en »opsamlingsbestemmelse«, der skal gøre det muligt inden for rammerne af anordningens formål at fastsætte regler om forurening fra skibe og platforme, som ikke er omfattet af de forudgående kapitler, de forudgående bestemmelser i dette kapitel eller anden lovgivning i øvrigt. I de internationale havforureningskonventioner og inden for den internationale søfartsorganisation foregår der et løbende arbejde med at forbedre og udbygge de internationale aftaler om forebyggelse og bekæmpelse af havforurening og bestemmelsen muliggør gennemførelsen af internationale vedtagelser herom

 

Endvidere vil der efter bestemmelsen kunne fastsættes regler om specielle forhold/aktiviteter, der har betydning for   grønlandske farvande på grund af disse farvandes særlige karakter eller for at imødegå aktiviteter, der indebærer forureningsrisiko i øvrigt. Som eksempel kan nævnes, at der muligvis kunne blive behov for at regulere bunkervirksomhed (»flydende tankstationer«).

 

 

Til kapitel 10

 

Beredskab

 

Anordningsudkastets kapitel 10 svarer til gældende anordnings kapitel 10.

 

 

Til § 24

 

 

Anordningsudkastets § 24 svarer til gældende anordnings § 26 med enkelte ændringer.

 

Bestemmelsen er redaktionelt omformuleret som følge af, at ansvaret for forureningsbekæmpelse pr. 1. januar 2000 er er overført fra miljøministeren til forsvarsministeren i henhold til bekendtgørelse nr. 525 af 24. juni 1999 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene. Særskilt anførelse af ”samarbejde med redningsberedskabet” er udeladt, idet dette begreb beror på dansk myndighedsstruktur (kommunalt redningsberedskab), der ikke er relevant for Grønland.

 

Omformuleringen berører ikke grænsefladen mellem statens og hjemmestyrets myndigheder mht. opgaveløsningen.

 

 

Til kapitel 11

 

Indberetning

 

Anordningsudkastets kapitel 11 svarer til gældende anordnings kapitel 11.

 

Indberetningsforpligtelsen og dens omfang skal ses i sammenhæng med især beredskabsbestemmelserne og skal sikre en så hurtig og effektiv bekæmpelsesindsats som muligt, således at evt. skadevirkninger begrænses mest muligt.

 

Til § 25

 

Anordningsudkastets § 25 svarer til gældende anordnings § 28 med enkelte ændringer.

 

Enslydende i forhold til gældende § 28, bortset fra, at indberetninger og oplysninger i henhold til stk. 1-3 skal gives til Grønlands Kommando som følge af den i bemærkningen til § 24 nævnte ressortomlægning.

 

Bestemmelsen fastslår, hvem der er ansvarlig for indberetning og i hvilke situationer. Der skal således ske indberetning, når der sker udtømning i strid med loven eller i force majeure-situationer, ved kollision eller grundstødning eller såfremt der af andre grunde er fare for udtømning o.a.

 

Indberetningspligten gælder også, hvor et væsentligt spild af olie eller andre skadelige stoffer iagttages fra luftfartøj, jf. stk. 2.

 

Til § 26

 

Anordningsudkastets § 26 svarer til gældende anordnings § 29 med enkelte ændringer.

 

Enslydende i forhold til gældende § 29, bortset fra, at den geografiske afgrænsning i stk. 2 i konsekvens af eez-loven, jf. lov nr. 394 af 22. maj 1996, er ændret fra ”uden for grønlandsk søterritorium” til ”uden for søterritoriet ved Grønland, herunder i den eksklusive økonomiske zone”.

 

Denne bestemmelse bemyndiger miljøministeren til at fastsætte nærmere regler om den i § 25 nævnte indberetningspligt og om indberetning af anden forurening af havet end den, der omfattes af disse bestemmelser.

 

MARPOL-konventionen indeholder detaljerede bestemmelser herom.

 

Sådanne bestemmelser findes i bekendtgørelse nr. 771 af 24. oktober 1998 om indberetning i henhold til lov om beskyttelse af havmiljøet.

 

Til § 27

 

Anordningsudkastets § 27 svarer til gældende anordnings § 30  med enkelte ændringer.

 

(Den gældende anordnings § 27 ophæves som følge af lov nr. 902 af  16. december 1998. En tilsvarende bestemmelsen findes nu i lov om sikkerhed til søs, som administreres af Søfartsstyrelsen, som henhører under Økonomi- og Erhvervsministeriet. )

 

”Miljø- og energiministeren” er ændret til ”miljøministeren”.

 

Bestemmelsen er oprindelig tænkt som en implementering af et EU-direktiv om minimumskrav til skibe på vej til eller fra Fællesskabshavne med farligt eller forurenende gods.

 

Direktivet er implementeret i dansk ret ved bekendtgørelse nr. 258 af 1. maj 1998 om indberetning af oplysninger om farligt eller forurende gods om bord på skibe.

 

Det er under overvejning om bekendtgørelsen skal sættes i kraft for Grønland.

 

Til kapitel 12

 

Indgreb

 

Anordningsudkastets kapitel 12 svarer til gældende anordnings kapitel 12.

 

Til § 28

 

 

Anordningsudkastets § 28 svarer til gældende anordnings § 31 med enkelte ændringer.

 

I stk. 1, er ”Miljø- og energiministeren” ændret til ”Forsvarsministeren” som følge af den i bemærkningerne til § 24 nævnte ressortomlægning.

I det nye stk. 2 har Grønlands landsstyre fået kompetence til undersøgelser af platforme som nævnt i stk. 1 på linje med politiet som følge af, at landstyret har overtaget administrationen af råstofordningen i henhold til lov nr. 317 af 3. juni 1998 om ændring af lov om mineralske råstoffer i Grønland (råstofloven).

 

I stk. 3 (hidtil stk. 2) er den geografiske afgrænsning i konsekven af eez-loven, jf. lov nr. 394 af 22. maj 1996, ændret fra ”fiskeriterritoriet ved Grønland” til ”i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland”.

 

Stk. 4 er tilføjet ved lov nr. 394 af 22. maj 1996 (ændring af havmiljøloven som følge af etablering af eez).

 

Som det fremgår af reglerne i kapitel 11 skal en række forhold indberettes med henblik på iværksættelse af en evt. forureningsbekæmpelse.

 

Af hensyn til effektiviteten af en bekæmpelsesaktion vil de oplysninger, der fremkommer ved indberetning i henhold til reglerne i kapitel 12 ikke altid være tilstrækkelig. Derfor og af hensyn til den hast, der nødvendigvis må præge en bekæmpelsessituation, giver denne bestemmelse forsvarsministeren eller den myndighed, han bemyndiger dertil og politiet, adgang til uden retskendelse at foretage de undersøgelser på skibe eller platforme, der er nødvendige af hensyn til en bekæmpelsesaktion. Sådanne undersøgelser må dog ikke medføre unødvendig forsinkelse for skibet eller platformen, ligesom de ikke må medføre unødvendige udgifter.

 

Indgreb over for udenlandske skibe er folkeretligt underlagt visse begrænsninger, jf. nærmere bemærkningerne til § 29.

 

Til § 29

 

Anordningsudkastets § 29 svarer til gældende anordnings § 32 med enkelte ændringer.

 

I stk. 1 er Miljø- og energiministeren” ændret til ”forsvarsministeren” som følge af den i bemærkningen til § 24 nævnte ressortomlægning.

 

I stk. 2 og 3 har Grønlands landsstyre fået kompetence til at træffe foranstaltninger, vedr. platforme som følge af, at landsstyret har overtaget administrationen af råstofordningen i henhold til lov nr. 317 af 3. juni 1998 om mineralske råstoffer (råstofloven). I stk. 1

 

Stk. 5 er tilføjet ved lov nr. 207 af 2. maj 1995.

 

Formålet med stk. 5. er at skabe hjemmel til en offentliggørelse om et skibs tilbageholdelse, uanset om skibet tilbageholdes af hensyn til sikkerheden i medfør af § 16 i lov om skibes sikkerhed m.v. eller af hensyn til havmiljøet i medfør af havmiljøanordningens § 29.

 

I stk. 6 (hidtil stk. 5) er den geografiske afgrænsning i konsekvens af eez-loven, jf. lov nr. 394 af 22. maj 1996, ændret fra ”fiskeriterritoriet ved Grønland” til ”den eksklusive økonomiske zone ved Grønland”.

 

§ 29 giver myndighederne mulighed for at foretage de indgreb over for skibe og platforme, der er nødvendige for effektivt at begrænse og bekæmpe forurening eller for at forhindre en truende forurening (stk. 1 og 2).

 

Eksempelvis kan føreren af et skib - i tilfælde af en grundstødning - pålægges at tømme særligt udsatte lastrum, før skibet forsøges bragt flot eller forbyde, at et sådant forsøg gøres, indtil der er tilstrækkelig slæbebådsassistance og det nødvendige bekæmpelsesmateriel er bragt frem.

 

Bestemmelsen giver mulighed for indgreb af temmelig vidtgående karakter. Det følger af stk. 4, at beslutninger om forbud eller påbud skal begrundes og meddeles skriftligt til føreren af skibet eller den for platformen ansvarlige eller til ejeren eller brugeren af skibet eller platformen.

 

Bestemmelsen åbner mulighed for, at et forbud eller påbud kan meddeles telegrafisk. I tilfælde af beslutning om tilbageholdelse skal meddelelsen tillige indeholde oplysning om, på hvilke vilkår skibet igen kan frigives.

 

Anvendelsen af indgrebsmulighederne skal tage hensyn til skibets nationalitet og i hvilket farvand, skibet befinder sig.

 

Til § 30

 

Anordningsudkastets § 30 er ny.

 

Hjemmelen til at udstede forbud mod anløb af havn er tilføjet ved lov nr. 902 af 29. november 1995 om ændring af skibes sikkerhed mv. og lov om beskyttelse af havmiljøet.

 

Forsvarsministeren kan i medfør af anordningens § 29 forbyde et skib at fortsætte sin sejlads for derved at forhindre eller bekæmpe forurening af havet. Formålet med disse forbud er en del af formålet med havnestatskontroldirektivet. Det foreslås derfor, at overtrædelse af en tilbageholdelse i medfør af § 29 også skal kunne suppleres af et anløbsforbud.

 

 

 

Til § 31

 

 

Anordningsudkastets § 31 svarer til gældende anordnings § 33 med enkelte ændringer.

 

”Miljø- og energiministeren” er ændret til ”forsvarsministeren” som følge af den i bemærkningerne til § 24 nævnte ressortomlægning.

 

I stk. 3 har Grønlands Landsstyre fået kompetence vedr. platforme som følge af, at landstyret har overtaget administrationen af råstofordningen i henhold til lov nr. 317 af 3. juni 1998 om ændring af lov om mineralske råstoffer i Grønland (råstofloven).

 

I sølovens §§ 267 og 282, stk. 2 er der fastsat objektivt ansvar for enhver skade, der skyldes udtømning af olie fra et skib og for udgifterne til beredskabsforanstaltninger, såfremt der er sket eller er fare for udtømning af olie. Efter stk. 1, der supplerer de nævnte bestemmelser i søloven, indtræder der objektivt ansvar for udgifter til rimelige beredskabsforanstaltninger i alle tilfælde, hvor der er sket eller er fare for forurening med skadelige stoffer. Bestemmelsen gælder ligeledes for platforme. Bestemmelsen vil ikke blive bragt i anvendelse, såfremt det godtgøres, at den pågældende hændelse er en følge af de i sølovens § 268, stk. 1 a-c nævnte årsager (bl.a. krigshandlinger og sabotage). I de særlige tilfælde, hvor et skib, der yder et nødstedt skib hjælp, foretager udtømning af olie m.v., f.eks. for at dæmpe søen, følger det at de almindelige nødretsgrundsætninger i dansk erstatningsret, at udgifterne i medfør af denne bestemmelse påhviler det nødstedte skib.

 

I tilfælde af, at danske, færøske og grønlandskeskibe har pådraget sig ansvar for udgifter til beredskabsforanstaltninger, vil de skyldige beløb kunne opkræves ad sædvanlig vej. Der vil derimod kunne opstå vanskeligheder, såfremt udenlandske skibe har pådraget sig ansvar, idet opkrævning af det skyldige beløb ofte vil forudsætte sagsanlæg i udlandet, og det derfor må forudses, at det i en række tilfælde vil være umuligt at få dækket hjemmestyrets, en kommnes eller den danske stats udgifter til beredskabsforanstaltninger. Efter stk. 2 kan det derfor pålægges ejeren af et skib eller en platform at stille sikkerhed - i form af garanti fra bank eller forsikringsselskab - for udgifterne til beredskabsforanstaltninger, ligesom det kan bestemmes, at skibet eller platformen skal tilbageholdes, indtil der er stillet sikkerhed. Bestemmelsen har været anvendt ved flere lejligheder i Danmark.

 
Til kapitel 13

 

Tilsyn

 

Anordningsudkastets kapitel 13 svarer gældende anordnings kapitel 13.

 

Til § 32

 

Anordningsudkastets § 32 svarer til gældende anordnings § 34 med enkelte ændringer.

 

I stk. 1 er forsvarsministeren tilføjet som tilsynsmyndighed (udover miljømini­steren) som følge af den i bemærkningen til § 24 nævnte ressortomlægning.

 

I stk. 2 er miljø-og energiministeren ændret til forsvarsministeren.

 

I det nye stk. 3  har Grønlands Landsstyre fået kompetence vedr. platforme som følge af, at landstyret har overtaget administrationen af råstofordningen i henhold til lov nr. 17 af 3. juni 1998 om ændring af lov om mineralske råstoffer i Grønland (råstofloven).

 

§ 32 giver beføjelse til at føre tilsyn med loven og bestemmelser udstedt i medført af loven.

 

Efter stk. 2 har tilsynsmyndigheden adgang til at foretage eftersyn af skibe og platforme, herunder kan myndigheden forlange at få tilgang til skibets eller platformens papirer, ligesom myndigheden kan udtage prøver. Bestemmelsen antages at give adgang til rutinemæssig stikprøvekontrol, også i tilfælde, hvor der ikke foreligger nogen mistanke om ulovlige forhold.

Tilsynet må ikke medføre unødvendige forsinkelser for skibet eller platformen, ligesom det ikke må medføre unødvendige udgifter.

 

Til kapitel 14

 

Administrative bestemmelser og klage

 

Anordningsudkastets kapitel 14 svarer til gældende anordnings kapitel 14.

 

Til § 33

 

 

Anordningsudkastets § 33 svarer til gældende anordnings § 36 med enkelte ændringer.

 

Bestemmelsen er enslydende  i forhold til gældende § 36 bortset fra at ”Miljø- og energiministeren” er ændret til ”Miljøministeren”.

 

Efter denne bestemmelse kan miljøministeren delegere sine beføjelser efter loven til en styrelse og andre statslige institutioner og endvidere til Grønlands Hjemmestyre.

 

Til §§ 34 og 35

 

Anordningsudkastets §§ 34 og 35 svarer til gældende anordnings §§ 37 og 38.

 

Bestemmelserne er uændrede i forhold til gældende anordnings §§ 37 og 38.

 

(Gældende anordnings § 35 ophæves som følge af lov nr. 902 af 16. december 1998 om ændring af sømandsloven, lov om skibesbesætning og lov om beskyttelse af havmiljøet. Området er nu reguleret i lov om sikkerhed til søs, som administreres af Søfartsstyrelsen, der henhører under Økonomi- og Erhvervsministeriet.)

 

§§34 og 35 præciserer reglerne om bekendtgørelse af afgørelser for adressaten.

 

 

Til § 36

 

Anordningsudkastets § 36 svarer til gældende anordnings § 39 med enkelte ændringer.

 

Påklagemuligheden er udvidet til påklage af forbud efter § 27, stk. 1, der er tilføjet ved lov nr. 902 af 29. november 1995 om ændring af lov om skibes sikkerhed mv og lov om beskyttelse af havmiljøet.

 

”Miljø- og energiministeren” er ændret til ”miljøministeren”.

 

Stk. 1 indeholder bestemmelse om, at afgørelser efter § 29 om forbud eller påbud over for skibe og platforme som følge af forureningsrisiko fremtidigt skal kunne påklages til Tilbageholdelsesnævnet.

 

Tilbageholdelsesnævnet er nedsat i henhold til lov om skibes sikkerhed m.v. (lovbekendtgørelse nr. 584 af 29. september 1988, § 18, stk. 1). Søfartsstyrelsens beslutning om tilbageholdelse af et skib efter nævnte lov kan indbringes for dette nævn.

Nævnet består af en formand, der skal opfylde de almindelige betingelser for udnævnelse til dommer samt af fire andre medlemmer med teknisk eller nautisk sagkundskab. Det skønnes hensigtsmæssigt at lade Tilbageholdelsesnævnet blive klageinstans for tilbageholdelsessager efter § 43. Det foreslås i denne forbindelse, jf. stk. 4, at nævne ved behandling af sager efter havmiljøloven inhenter en udtalelse i den enkelte sag fra en af miljøministeren udpeget uvildig person med biologisk sagkundskab med henblik på, at denne udtalelse kan supplere den sagkundskab, nævnet i øvrigt besidder og således at udtalelsen kan indgå i grundlaget for nævnets afgørelse. Det vil i forbindelse med tilrettelæggelsen af en sådan ordning blive tilstræbt, at ordningen ikke forsinker nævnets behandling af en klage i væsentligt omfang. Nævnet vil således kunne indkalde den sagkyndige med henblik på, at udtalelsen afgives mundtligt over for nævnet.

 

Opmærksomheden skal henledes på, at der ved lov nr. 1173 af 19. december 2003 om ændring af lov om sikkerhed til søs, lov om skibes besætning, lov om beskyttelse af havmiljøet og forskellige andre love er foretaget ændringer i klagestrukturen indenfor søfartsområdet, der bl.a. indebærer at Tilbageholdelsesnævnet nedlægges. I stedet vil der blive oprettet et Ankenævn for Søfartsforhold, som skal tage sig af de sager som Tilbageholdesesnævnet, Besætningsnævnet og Helbredsnævnet for Søfarende og Fiskere i dag behandler.

 

Det nye Ankenævn for Søfartsforhold sammensættes af en formand, der skal være dommer og et antal sagkyndige medlemmer. De sagkyndige medlemmer skal have kendskab til søfartsforhold, herunder tekniske, nautiske eller søfartsmedicinske forhold. Det er hensigten at fastsætte nærmere regler om nævnet og dets virksomhed i en bekendtgørelse.

 

Nævnets kompetence til at behandle sager foreslås afgrænset på samme måde som de tre hidtidige nævn.

 

Loven er endnu ikke sat i kraft, hverken i Danmark eller i Grønland.

 

Til § 37

 

Anordningsudkastets § 37 svarer til gældende anordnings § 40.

 

Bestemmelsen er uændret.

 

Efter bestemmelsen er klageadgangen for afgørelser efter § 29 og § 30 begrænset til adressaten for afgørelsen, idet det skønnes, at det alene er adressaten, der vil have en interesse i at påklage en afgørelse om forbud eller påbud.

 

Til kapitel 15

 

Andre bestemmelser

 

Anordningsudkastets kapitel 15 svarer til gældende anordnings kapitel 15.

 

 

Til § 38

 

Anordningsudkastets § 38 svarer til gældende anordnings § 41 med enkelte ændringer.

 

Den geografiske afgrænsning ”uden for grønlandsk søterritorium” er i konsekvens af eez-loven, jf. lov nr. 394 af 22. maj 1996, ændret til ”uden for søterritoriet ved Grønland, herunder i den eksklusive økonomiske zone”.

 

”Miljø- og energiministeren” er ændret til ”miljøministeren”.

 

Denne bestemmelse indebærer, at lovens udtømningskriterier ikke finder anvendelse på udledning af stoffer eller materialer med henblik på videnskabelig forskning af forureningsbekæmpelse eller på at bekæmpe forurening af havet. En sådan udledning kan kun finde sted efter miljøministerens forudgående tilladelse. Der tænkes navnlig på udledning eller udspredning af kemiske bekæmpelsesmidler (dispergering). Denne form for olieforureningsbekæmpelse kan være forbundet med visse gener for havmiljøet og en nøje vurdering, herunder navnlig af de biologiske konsekvenser, er derfor påkrævet.

Tilladelsesbeføjelsen efter den gældende bestemmelse er delegeret til Miljsøtyrelsen, som har administreret bestemmelsen restriktivt. Danske havne har fået tilladelse til at anvende op til 200 l dispergeringsvæske , ligesom olie- og gasinstallationer i Nordsøen har tilladelse til at bruge op til 50 l dispergeringsvæske pr. oliespild. Herudover indhentes særskilt tilladelse i Miljøstyrelsen, ligesom Miljøstyrelsen løbende skal orienteres om brugen af dispergeringsvæske.

 

Hvis der søges om tilladelse efter bestemmelsen, skal der ske en høring af landsstyret, inden der meddeles tilladelse.

 

Til § 39

 

Anordningsudkastets § 39 er ny. 

 

Tilføjet ved lov nr. 216 af 8. maj 2002 om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, mhp at der kan fastsættes regler om indsendelse af oplysninger elektronisk.

 

Bestemmelsen giver en generel hjemmel for miljøministeren til at foreskrive, i hvilken form oplysninger, der kan kræves i medfør af anordningen og de forskrifter, der udstedes i henhold til anordningen, skal indsendes.

 

Det er således hensigten, at hjemlen blandt andet skal kunne anvendes til at fastsætte regler i andre forhold, hvor der ifølge anordningen skal indsendes oplysninger, for eksempel i forbindelse med udledninger indenfor offshore industrien.

 

 
Til § 40

 

Anordningsudkastets § 40 svarer til  gældende anordnings § 42 med enkelte ændringer.

  Grønlands landsstyret har fået kompetence vedr. platforme i konsekvens af lov nr. 317 af 3. juni 1998 om ændring af lov om mineralske råstoffer i Grønland (råstofloven).

 

”Erhvervsministeren” er ændret til ”økonomi-  og erhvervsministeren”.

 

Denne bestemmelse fastlægger godkendelsesmyndigheden for systemer og anlæg, der er forudsat i loven eller i regler udstedt i medfør af loven.

 

Til § 41

 

Anordningsudkastets § 41 svarer til gældende anordnings § 43.

 

Bestemmelsen er uændret i forhold til gældende anordnings § 43.

 

Bestemmelsen indebærer, at tidligere trufne afgørelser kan tages op til ny vurdering i lyset af f.eks. ny viden om visse stoffers indvirkning på havmiljøet eller indgåelse af internationale aftaler, der berører indholdet af en tidligere meddelt tilladelse. Det følger af almindelige forvaltningsretlige regler, at tilbagekaldelse skal varsles og kan finde sted uden erstatning.

 

Til § 42

 

Anordningsudkastets § 42 svarer til gældende anordnings § 44.

 

Bestemmelsen er uændret i forhold til gældende anordnings § 44.

 

Denne bestemmelse indebærer, at en række af anordningens bestemmelser ikke gælder i de nødsituationer, der er beskrevet i bestemmelsen. En sådan force-majeure-bestemmelse findes i såvel MARPOL-konventionen som Helsingforskonventionen.

 

Således må der godt udtømmes, udledes eller dumpes i strid med lovens regler for at redde menneskeliv eller af hensyn til skibets eller platformens sikkerhed.

 

Endvidere gøres der undtagelse i tilfælde af en hændelige søulykke under forudsætning af, at alle rimelige forholdsregler til begrænsning af skaden iagttages. Undtagelsen finder naturligvis ikke anvendelse, såfremt der f.eks. har foreligget forsæt eller uforsvarlig handlemåde fra skibets besætning, eller såfremt skibet ikke har være sødygtigt, behørigt udrustet eller bemandet.

 
Til kapitel 16

 

Sanktionsbestemmelser

 

Anordningsudkastets kapitel 16 svarer delvis til gældende anordnings kapitel 16, idet det skal bemærkes, at gældende kapitel 16 i nærværende udkast er splittet op i kapitel 16 og 17, hvor kapitel 16 angår sanktionsbestemmelser og kapitel 17 angår ikrafttræden og overgangsbestemmelser.

 

Til § 43

 

Anordningsudkastets § 43 svarer til gældende anordnings § 45 med enkelte ændringer.

 

Gældende stk. 1, nr. 2 ophæves som følge af, at den gældende § 14 ophæves, jf. bemærkningerne til § 14.

 

I nr. 1  er sanktionsbestemmelserne vedr. de bestemmelser, der ophæves som følge af lov nr. 902 af 16. december 1998 (hidtidig § 9, § 14 og § 27) ophævet. Sanktionsbestemmelsen udvides til også at omfatte § 9 (udtømning af olie), idet det beror på en fejl, at denne bestemmelse (gældende § 10), hidtil ikke har været sanktioneret.

 

Stk. 1. Bøder idømmes efter kriminalloven for Grønland.

Stk. 4 er tilføjet ved lov nr. 393 af 28. maj 2003 (ændringer som følge af Danmarks ratifikation af De Forenede Nationers Havretskonvention af 10. december 1982 m.v.) Herefter kan overtrædelser begået fra udenlandske skibe kun sanktioneres med bøde.

 

(Gældende § 46 (objektivt ansvar for overtrædelse af § 21 og 23 (dumpning og afbrænding), nu § 19 og § 25) ophæves som følge af  lov nr. 435 af 10. juni 1997 om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget er begrundelsen:

 

”Med denne ændring ophæves det objektive individualansvar i havmiljøloven. Ophævelsen er en følge af Straffelovrådets betænkning nr. 1289/1995 om juridiske personers bødeansvar. I betænkningen angiver straffelovrådet, at der er store betænkeligheder ved at fravige strafferettens skyldprincip, hvorefter en lovovertrædelse skal kunne bebrejdes ansvarssubjektet som forsætligt eller uagtsomt. Med lovforslaget vil der ikke længere være mulighed for efter havmiljøloven i særlige situationer at pålægge skibets eller platformens ejer eller bruger bødeansvar, når overtrædelsen ikke kan tilregnes denne som forsætligt eller uagtsomt.”)

 

Til § 44

 

Anordningsudkastets § 44 svarer til gældende anordnings § 47 med enkelte ændringer.

 

I § 44 er medtaget ændringer som følge af lov nr. 316 af 5. maj 2000 jf. stk. 2 om skærpelse af bødeniveauet, og som følge af lov nr. 393 af 28. maj 2003, hvorefter overtrædelser begået fra udenlandske skibe kun kan sanktioneres med bøde.

 

Efter denne bestemmelse kan der i de regler, der udstedes i henhold til loven, fastsættes straf for overtrædelse af reglerne efter samme principper som for overtrædelse af selve loven.

 

Stk. 2.

Ved fastsættelse af bøder for overtrædelse af regler udstedt i medfør af § 9, stk. 2, udmåles en skærpet bøde med udgangspunkt i den udledte mængde af olie. Det samme gælder ved fastsættelse af bøder for overtrædelse af regler udstedt i medfør af § 20, for så vidt angår udledning af olie.

 

Stk. 4.

Der er tale om en konsekvensrettelse, hvorefter reglerne, der begrænser sanktionen til pengebøder for udtømninger fra udenlandske skibe i den eksklusive økonomiske zone, også gælder for bestemmelser, der er udstedt med hjemmel i havmiljøloven.

 

Til § 45

 

Anordningsudkastets § 45 svarer til gældende anordnings § 48 med enkelte ændringer.

 

Kun redaktionelle ændringer, således at bestemmelsen er udformet i overensstemmelse med den nu anvendte standard.

 

Denne bestemmelse sikrer mulighed for en klar ansvarsplacering også i de tilfælde, hvor en juridisk person eller en offentlig myndighed er involveret i lovovertrædelsen.

 

Til § 46

 

Anordningsudkastets § 46 svarer til gældende § 49 med enkelte ændringer.

 

  ”Kan” i anden linie skal fortolkes som   ”skal”. Der er tale om en fejl, som kan føres tilbage til den danske havmiljølov. Der kan forventes en ændring i den danske havmiljølov ved førstgivende lejlighed.

 

I stk. 1 har forsvarsministeren eller den, han bemyndiger dertil, fået hjemmel til at foretage ransagning af skibe med henblik på at udtage de nødvendige olieprøver fra skibets tanke/maskinrum m.v. som led i en egentlig kriminalretlig forfølgning. Ændringen følger af lov nr. 316 af 5. maj 2000 og lov nr. 261  af 8. maj 2002.

 

I stk. 1 er det endvidere præciseret, at det er reglerne i den grønlandske retsplejelov, der finder anvendelse.

 

I stk. 2 er ”strafferetligt ansvar” ændret til ”kriminalretligt ansvar”, således at der er overensstemmelse med sprogbrugen i kriminalloven.

 

Til kapitel 17

 

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

 

 

Anordningsudkastets kapitel 17 er ny, men svarer delvis til gældende anordnings kapitel 16, jf. bemærkningerne ovenfor til kapitel 16.

 

Til § 47

 

 

Anordningsudkastets § 47 svarer til gældende anordnings § 50.

 

Stk. 2 er uændret i forhold til gældende § 50.

 

I stk. 3 er præciseret, at regler udstedt i henhold til bestemmelser, der er overført til lov om sikkerhed til søs, og som er sat i kraft for Grønland, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udsted i henhold til lov om sikkerhed til søs, således som denne er sat i kraft for Grønland.

 

Til § 48

 

Anordningsudkastets § 48 svarer til gældende anordnings § 50, stk. 3.

 

(Gældende § 52 er udgået, idet det i forbindelse med nærværende anordningsudkast ikke vil være behov for at sætte nye bekendtgørelser i kraft for Grønland.)

 

Inatsisartuts samlinger

Forårssamling 2004

Dagsordenspunkter og behandlingsdato

Beslutningsforslag fremsat af landsstyret 04FM

04FM/01.25.01-31 Beslutningsforslag om Grønlands Hjemmestyres udtalelse om Anordning om ændring af Anordning om ikrafttræden.. (Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Boliger og Miljø)

Bemærkninger til Udkast til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om beskyttelse af havmiljøet