Bemærkninger

til

Udkast til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om beskyttelse af havmiljøet

 

Indledning

 

I efteråret 2003 tilsluttede   landstinget sig, at   lov om eksklusive økonomiske zoner blev sat i kraft for Grønland. Samtidig tilsluttede landstinget sig, at Havretskonventionen   ratificeres med virkning for Grønland.

 

Grønlands Hjemmestyres tilslutning hertil nødvendiggør nogle ændringer i havmiljøanordningen.

 

Disse ændringer vedrører især udvidede jurisdiktionsbeføjelser i forhold til udenlandske skibe, der befinder sig i den eksklusive økonomiske zone, i den udstrækning, det er foreneligt med international ret.

 

De udvidede jurisdiktionsbeføjelser i henhold til anordningen vil dog først have en mærkbar effekt, hvis der samtidig iværksættes en forøget overvågning og en ekstra håndhævelsesindsats.

 

Der vil imidlertid ikke i forbindelse med etableringen af en eksklusiv økonomisk zone ved Grønland ske en udvidelse af miljøberedskabet.

 

Forsvarsministeriet har oplyst, at forsvaret hverken har materiel eller økonomiske ressourcer til at gennemføre en forøget indsats i en kommende eksklusiv økonomisk zone omkring Grønland.

 

Forsvaret skal derfor holde indsatsen på havmiljøområdet på nuværende niveau, hvor miljøovervågningen er begrænset til at være et biprodukt af søværnets tilstedeværelse i øvrigt, medmindre det politisk besluttes at tilføre Forsvaret yderligere ressourcer til varetagelse af yderligere aktiviteter.

 

Miljøministeren er enig i, at dette er rammerne for Forsvarets indsats i Grønland

 

Den gældende havmiljøanordning er fra 1994. Siden da er der gennemført en række ændringer af den danske havmiløjlov, der ikke er sat i kraft for Grønland.  Man har derfor fundet det naturligt samtidig at sætte alle disse lovændringer i kraft i den udstrækning, de er relevante i Grønland. Da der er tale om et stort antal ændringer, er det fundet mest hensigtsmæssigt at udarbejde en ny, samlet havmiljøanordning i stedet for en anordning med en række ændringer. Forslaget til anordning er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Miljøstyrelsen med repræsentanter for Hjemmestyret og de berørte ministerier.

 

 

Udover ændringer begrundet i lov om økonomiske zoner (udvidet jurisdiktionskompetence i forhold til udenlandske skibe, der befinder sig i den eksklusive økonomiske zone i den udstrækning det er foreneligt med international ret) er  følgende ændringslove til den danske havmiljølov for perioden 1995-2003 indarbejdet i forslaget til ny anordning om havmiljø:

 

 

·        Lov nr. 207 af 29. marts 1995 om ændring af lov om skibes sikkerhed m.v. og lov om beskyttelse af havmiljøet ( skabt hjemmel til offentliggørelse af oplysninger om et skibs tilbageholdelse, herunder navnet på skibets klassifikationsselskab og årsagen til tilbageholdelsen )

Ændring af § 29 (nuværende § 32). Der kan ske offentliggørelse af oplysninger om et skibs tilbageholdelse, herunder navnet på skibets klassifikationsselskab og årsagen til tilbageholdelsen.

 

·        Lov nr. 902 af 29. november 1995 om ændring af lov om skibes sikkerhed m.v. og lov om beskyttelse af havmiljøet ( skabt hjemmel til at forbyde anløb af danske havne under nærmere angivne forhold )

Ny § 30. Mulighed for at udstede forbud mod et skib anløber grønlandsk havne, hvis en række nærmere betingelser er opfyldt. Samt konsekvensændring af § 43 (nuværende § 45).

 

·        Lov nr. 394 af 22. maj 1996 om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om skibes sikkerhed m.v. og søloven. ( Ændringer som følge af lov om eksklusive økonomiske zoner ).

Ændring af § 3 (nuværende § 3), § 6 (nuværende § 5), § 9 (nuværende § 10), § 11 (nuværende § 12), §17 (nuværende § 19), § 18 (nuværende § 20), § 26 (nuværende § 29), § 28 (nuværende § 31) og § 38 (nuværende § 41). Med disse ændringer skabes der hjemmel til at der kan ske håndhævelse over for udenlandske skibe, der befinder sig i den eksklusive økonomiske zone, i det omfang det er foreneligt med international ret.

 

 

·        Lov nr. 435 af 10. juni 1997 om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet ( Miljøgodkendelsesordning for hurtigfærger ).

Ændring af § 1 (nuværende § 1) og ophævelse af nuværende § 46.

§ 1. Der er tale om en modernisering af den nuværende formålsbestemmelse med henblik på at bringe den i overensstemmelse med den øvrige lovgivning på miljøområdet.

Med ophævelsen af § 46 ophæves det objektive individualansvar i havmiljøloven.

 

 

·        Lov nr. 317 af 3. juni 1998 om ændring af lov om mineralske råstoffer i Grønland (råstofloven), lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om kontinentalsoklen (overførelse af råstofforvaltningen til Grønlands Hjemmestyre med virkning fra 1. juli 1998)

Kompetencereglerne vedrørende regulering af platforme er bragt i overensstemmelse med ændringerne af råstofloven.

 

·        Lov nr. 902 af 16. dec. 1998 bl.a. om nedsættelse af koordinationsudvalg for skibsrelaterede miljøspørgsmål.

Nuværende § 9, § 14,  § 27 og § 35 ophæves idet bestemmelser om olie-, affalds- og lastjournaler nu reguleres af lov om sikkerhed til søs.

 

·        Lov nr. 316 af 5. maj 2000 ( Administrative bøder for ulovlig udtømning af olie, manglende eller mangelfuld førelse af olie-, last- og affaldsjournal, administrativ tilbageholdelse og skærpede bøder).

Ændring af § 44 (nuværende § 47). Bødeniveauet skærpes.

Ændring af § 46 (nuværende § 49). Ransagning af skibe med henblik på at udtage de nødvendige olieprøver fra skibets tanke/maskinrum m.v. som led i en egentlig strafferetlig forfølgning udføres af forsvarsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil.  

 

·        Lov nr. 261 af 8. maj 2002 om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet.

Det er indarbejdet i anordningen, at Forsvarsministeriet i dag har ressortansvaret for den statslige maritime miljøovervågning og håndhævelse samt den statslige maritime forureningsbekæmpelse til søs. Ressortoverførslen omfatter ikke platforme.

 

·        Lov nr. 393 af 28. maj 2003 om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og af museumsloven (Ændringer som følge af Danmarks ratifikation af De Forenede Nationers Havretskonvention af 10. december 1982 m.v.)

§ 1 i lovændringen er indarbejdet i anordningen ( §§ 43 og 44), med de ændringer, der følger af de særlige grønlandske forhold. Overtrædelser begået fra udenlandske skibe kan herefter kun sanktioneres med bøde jf. den tilsvarende bestemmelse i De Forenede Nationers Havretskonvention artikel 230.

 

Forslaget til ny havmiljøanordning tilsigter, som nævnt, at opdatere anordningen på baggrund af etableringen af den økonomiske zone og på baggrund af lovændringerne 1995 – 2003.

 

Hovedformålet med det nu foreliggende forslag til havmiljøanordning er således uændret i forhold til den gældende anordning. Nedenfor er derfor citeret indledningen til de almindelige bemærkninger til den gældende danske havmiljølov:

 

”Da den gældende lov om beskyttelse af havmiljøet blev udformet i 1978-80 var et af hovedformålene at skabe grundlag for at implementere en række internationale konventioner i dansk ret, herunder især MARPOL-konventionen (konventionen om forebyggelse af forurening fra skibe) for dermed at forbedre beskyttelsen af havmiljøet og sikre myndighedernes muligheder for at forhindre og bekæmpe forurening af havet. Samtidig samledes reglerne om beskyttelsen af havmiljøet i een lov.

Det var ligeledes et hovedsigte med havmiljøloven, at den over en årrække skulle sikre, at en række tekniske bestemmelser kunne gennemføres ved hjælp af bekendtgørelser i takt med udbygningen og detaljeringen af de internationale aftaler. Derfor kom loven til at indeholde en lang række bemyndigelser, hvoraf de fleste senere er udnyttet. ”

 

I 1993 blev den danske havmiljølov afløst af den gældende havmiljølov, som ved anordning nr. 1012 af 14. december 1994 blev sat i kraft for Grønland.  Den nye lov skulle gøre det muligt at rumme alle former for forurening af havet fra skibe.

 

Havmiljøloven og havmiljøanordningen har som overordnet formål at medvirke til at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og planteliv, jf. anordningens § 1, stk. 1.

 

Mere konkret er formålet at forebygge og begrænse forurening af miljøet, herunder særligt havmiljøet, hvor forurening forårsages fra skibe, luftfartøjer og bevægelige eller fast anbragte platforme med faste, flydende, luftformige eller andre stoffer, der kan bringe menneskers sundhed i fare, skade de levende ressourcer og livet i  havet, være til gene for den retmæssige udnyttelse af havet, eller forringe rekrative værdier, jf. § 1, stk. 2.

 

Anordningen skal endvidere sikre opretholdelsen af et beredskab til indsats mod forurening på havet, jf. § 1, stk. 3.

 

 

 

Til kapitel 1

 

Formål m.v.

 

Anordningsudkastets kapitel 1 svarer til gældende anordnings kapitel 1.

 

Til § 1

 

 

Anordningsudkastets § 1 svarer til gældende anordnings § 1 med enkelte ændringer.

 

Formuleringen i stk. 2 er ajourført på grundlag af lov nr. 435 af 10. juni 1997:

• Opregningen af de mulige kilder til forurening (skibe mv) er udeladt.
• Ordene ”forurening af miljø” er ændret til ”forurening af natur og miljø”.
• I pkt. 2 er ”skade de levende ressourcer og livet i havet” ændret til ”skade natur- og kulturværdier på og i havet, herunder på havbunden.” ”Kulturværdier” kan for eksempelvis være fortidsminder og vrag.
• I pkt. 4 er ”eller aktiviteter” tilføjet.

 

Herved tilsigtes en mere generel beskrivelse af anordningens formål og område og dermed et bredere hjemmelsgrundlag for anordningens bemyndigelsesbestemmelser uden i øvrigt at ændre sigtet med anordningen.

 

Formålet med havmiljøloven vil nu være at regulere aktiviteter i forbindelse med skibe, luftfartøjer og platforme med henblik på at forebygge og begrænse forurening og anden uønsket påvirkning af natur og miljø, herunder særligt havmiljøet.

 

Med forslaget gøres det klart, at også støj, fart, frekvensen af gennemsejlinger i et område og andre uønskede påvirkninger af naturen og miljøet - herunder havmiljøet - er omfattet af anordningens reguleringsområde.

 

Med ændringen foretages også en præcisering af omfanget af opsamlingsbestemmelsen i § 23. Mens reglerne i anordningen, kapitel 2-10 regulerer udledning/dumpning/afbrænding og anden bortskaffelse af stoffer og materialer, kan der med hjemmel i § 23 fastsættes regler om andre aktiviteter i forbindelse med skibe, luftfartøjer og platforme med det formål at forebygge og begrænse forurening og anden uønsket påvirkning.

 

 

Til § 2

 

Anordningsudkastets § 2 svarer til gældende anordnings § 2 med enkelte ændringer.

Bestemmelsen er ændret som følge af lov nr. 317 af 3. juni 1998 om ændring af lov om mineralske råstoffer i Grønland (råstofloven), lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om kontinentalsoklen (Overførelse af råstofforvaltningen til Grønlands hjemmestyre)

 

”Miljø- og energiministeren” er ændret til  ”Grønlands landsstyre” i stk. 1 og stk. 2 i konsekvens af kompetenceoverførslen mht. administrationen af råstofordningen i henhold til lov nr. 317 af 3. juni 1998 om ændring af lov om mineralske stoffer i Grønland (råstofloven).

 

 

 

Til § 3

Anordningsudkastet § 3 svarer til gældende anordnings § 3 med enkelte ændringer.

 

I konsekvens af eez-loven (jf. lov nr. 394 af 22. maj 1996) er reguleringskompetencen vedr. udenlandske skibe inden for, hhv. uden for grønlandsk eez præciseret.

 

Ligeledes er den geografiske afgrænsning ændret fra ”uden for Grønlands søterritorium” til ”uden for søterritoriet ved Grønland, herunder i den eksklusive økonomiske zone”.

 

Bestemmelsen fastlægger anordningens anvendelsesområde. Anordningen gælder uden for grønlandsk søterritorium, herunder i den eksklusive økonomiske zone.

 

Stk. 1.

Eksklusive økonomiske zoner introduceres som begreb i havmiljøanordningens § 3. Bestemmelsen er central for anordningsforslaget, idet havmiljøanordningens anvendelsesområde herved udvides, så anordningen fremover finder anvendelse på udenlandske skibe i de eksklusive økonomiske zoner, i det omfang bestemmelserne er i overensstemmelse med international ret.

 

Der er i dag meget begrænsede muligheder for at udøve jurisdiktion over for udenlandske skibe uden for grønlandsk søterritorium. Den internationale konvention af 29. november 1969 om indgriben på det åbne hav i tilfælde af olieforureningsulykker og en protokol tilknyttet MARPOL-konventionen om indgriben på det åbne hav ved forurening af havet med andre stoffer end olie giver mulighed for indgriben i meget specifikke og akutte situationer. En af betingelserne for at gribe ind er, at der skal være en alvorlig og overhængende fare for en olieforurening af kysterne.

 

Som reglerne er i dag, er der således ingen mulighed for at foretage fysisk inspektion, tilbageholdelse eller retsforfølgning af et skib, der har foretaget en udtømning af f.eks. olie i strid med MARPOL-konventionen uden for søterritoriet, når der ikke er tale om situationer dækket af indgrebskonventionen/protokollen. Kyststaten har i sådanne tilfælde ingen mulighed for selv at håndhæve de internationale regler, men kan blot indberette overtrædelsen til flagstaten med en anmodning om, at flagstaten foretager den videre pådømmelse af forholdet.

 

I den eksklusive økonomiske zone vil man via den udvidede jurisdiktionskompetence i en situation som den oven for beskrevne, der ikke er dækket af indgrebskonventionen/protokollen, kunne håndhæve kontrol- og indgrebsbestemmelserne i havmiljøanordningen. Derudover giver jurisdiktionen i zonerne mulighed for, at der kan foretages den videre retsforfølgning af skibet efter anordningen sanktionsbestemmelser. Retsforfølgningen vil dog være subsidiær i forhold til flagstatens, og den skal derfor suspenderes, såfremt flagstaten inden 6 måneder fra datoen for retsforfølgningens begyndelse anlægger sag mod skibet. Suspensionsreglen, der følger af folkeretten, gælder ikke, såfremt retsforfølgningen angår en sag om betydelig skade for Grønland, eller såfremt den pågældende flagstat gentagne gange har ignoreret sin forpligtelse til effektivt at håndhæve internationalt gældende regler og normer vedrørende overtrædelser som er begået af dens skibe.

 

Alle internationale regler og normer i form af konventioner og folkeretlige sædvaner kan håndhæves i den eksklusive økonomiske zone. Ifølge folkeretlig sædvane kan kyststaten forbyde dumpning i sin eksklusive økonomiske zone. Det generelle forbud mod dumpning i havmiljøanordningens § 19 gælder således også for udenlandske skibe i den eksklusive økonomiske zone.

 

 

 

 

Stk. 2.

Det bemærkes, at de skibe, der er omfattet af bestemmelsen, forudsættes at handle i overensstemmelse med anordningens formål. En sådan tilkendegivelse er indsat i MARPOL 73/78 – konventionen og Helsingforskonventionen.

 

Stk. 3.

Undtager lystfartøjer fra bestemmelsen om udtømning af kloakspildevand og fra indberetningspligten. Lystfartøjer er ejheller omfattet af kapitlerne 3-5, som efter deres indhold tager sigte på transport af gods. Lystfartøjer er derimod omfattet af anordningens materielle regler om olie og affald.

 

Sejl- og motorbåde m.v. som udlejes som lystfartøjer, anses som lystfartøjer, så længe de udelukkende benyttes til fritidsformål.

 

 

Til § 4

 

 

Anordningsudkastets § 4 svarer til gældende anordnings § 4.

Bestemmelsen er uændret.

 

Bestemmelsen fastslår, at udover det helt overordnede bæredygtighedsprincip skal en række andre nyere miljøpolitiske principper - mindst forurenende teknologi, bedst mulige forureningsbegrænsende foranstaltninger, renere teknologi og forsigtighedsprincippet - være rettesnor for lovens administration og for anvendelsen af lovens bemyndigelser. En bestemmelse af samme karakter findes i den danske miljøbeskyttelseslov.

 

Principperne har imidlertid ikke fuldt ud samme betydning for administrationen af havmiljøanordningen og den danske havmiljølov som for administrationen af den danske miljøbeskyttelseslov. Dette hænger sammen med, at de internationale konventioner, som dette lovforslag i lighed med den gældende lov i meget vidt omfang bygger på, i deres regulering har taget udgangspunkt i et eller flere af principperne, således at der ved tilblivelsen af konventionsreglerne i meget vidt omfang er foretaget sådanne afvejninger, som disse principper tilsigter.

 

Principperne vil således hovedsageligt have deres selvstændige betydning som miljøindfaldsvinkler i forbindelse med overvejelser om generel regulering (fastsættelse af regler, udarbejdelse af vejledninger o.lign.) på områder, som ikke er konventionsbestemte.

 

Det bemærkes, at bestemmelsen ikke tilsigter at være udtømmende i forhold til de afvejninger, der skal foretages på miljøområdet - hvadenten de foregår i nationalt eller i internationalt regi. Således indgår også f.eks. økonomiske hensyn, tekniske hensyn, sikkerhedsmæssige hensyn, væsentligheds- og proportionalitetsvurderinger i disse afvejninger.

 

Det bemærkes videre, at det ikke er hensigten med § 4 at tilsidesætte princippet om ensartede krav til skibe på baggrund af internationale vedtagelser og der kan således ikke med henvisning til bestemmelsen fastsættes ensidige regler for danske skibe.

 

De nævnte principper er inden for de sidste par år sat ind i forskellige havforureningskonventioner, eksempelvis i Helsingforskonventionen og Paris/Oslo-konventionen, og det findes derfor hensigtsmæssigt, at de også afspejles i en ny og moderniseret havmiljøanordning/dansk havmiljølov.

Til § 5

 

Anordningsudkastets § 5 svarer til gældende anordnings § 5.

 

Bestemmelsen er uændret.

 

Bestemmelsen definerer en række begreber, der anvendes i anordningen.

 

Begrebet »udtømning« relaterer til sig den »normale drift« af skibe og platforme. Her tænkes bl.a. på stoffer eller materialer, der enten er nødvendige for skibets drift, eller som tages ombord som sædvanlig last.

 

Med hensyn til definitionen af begrebet »dumpning« bemærkes, at »bortskaffelse i havet« omfatter bortskaffelse såvel på havbunden som under havbunden. Det bemærkes tillige, at udskylning af sand, grus o.lign., som sker ved lovlig optagelse af sømaterialer i henhold til råstofloven og flytning af klippestykker, store sten el.lign. i forbindelse med anlægsarbejder på

havbunden, ikke betragtes som dumpning i nærværende anordnings forstand.

 

Stk. 3 angiver specifikt en række aktiviteter, der i lovens forstand ikke betragtes som »udtømning« eller »dumpning«.

 

Det gælder endvidere udledning af skadelige stoffer, der stammer direkte fra undersøgelse eller udnyttelse af undersøiske mineralforekomster. Sidstnævnte udledninger er særskilt reguleret i kapitel 9.

 

Spørgsmålet om, hvorledes der skal forholdes med anlæg til brug i forbindelse med efterforskning og indvinding af råstoffer i undergrunden under havbunden samt rørledninger og andre anlæg til transport af sådanne råstoffer, jf. § 1 i lov nr. 292 af 10. juni 1981 om visse havanlæg, herunder om hvorvidt disse kan efterlades på stedet ved tilladelsens udløb, opgivelse, bortfald eller tilbagekaldelse m.v. henhører under Økonomi-og Erhvervsministeriet og reguleres bl.a. ved lov nr. 293 af 10. juni 1981 om anvendelse af Danmarks undergrund og den i medfør heraf etablerede praksis. Bestemmelsen i stk. 5, nr. 3, indebærer derfor, at sådanne anlæg alene omfattes af dumpningsbestemmelsen, såfremt det besluttes, at disse anlæg skal fjernes. Økonomi- og Erhvervsministeriet vil i forbindelse med administrationen af disse bestemmelser bl.a. lægge gældende international ret på området til grund.

 

Til § 6

 

Anordningsudkastets § 6, stk. 1 og 2 svarer til gældende anordnings § 6 med enkelte ændringer.

 

Stk. 1 og 2.

Nærmeste kyst er ikke relevant for anordningen. Der vil blive rettet op herpå ved førstgivende lejlighed.

”Miljø- og energiminsteren” ændret til ”miljøministeren”.

 

 

Stk. 3.

Bestemmelsen er ændret som følge af lov om eksklusive økonomiske zoner jf. lov nr. 394 af 22. maj 1996.

Udtrykket ”eksklusiv økonomisk zone” defineres som havområder, der ligger uden for og stødende op til søterritoriet indtil en afstand af 200 sømil fra de til enhver tid gældende basislinier.

 

Til § 7

 

 

Anordningsudkastets § 7 svarer til gældende anordnings § 7 med enkelte ændringer.

”Miljø-og energiministeren” er ændret til ”miljøministeren”.

 

I MARPOL-konventionen er visse havområder fastlagt som »særlige havområder«, hvor det under hensyn til områdets oceanografiske og økologiske forhold og dets særlige trafik er fundet nødvendigt at indføre særlige bestemmelser til beskyttelse af havmiljøet.

 

Følgende havområder er for tiden i MARPOL-konventionen i en eller flere sammenhænge udpeget som »særligt havområde«: Middelhavsområdet, Østersøområdet, Sortehavet, Rødehavet, Golfområdet, Nordsøområdet, Det antarktiske Område og Det karibiske Område.

MARPOL-konventionen fastsætter forskellige regler for, hvorledes et havområde bliver »effektivt« som »særligt havområde« og ikrafttrædelsestidspunkterne kan ikke altid forudses. Det er derfor som hidtil mest hensigtsmæssigt at fastsætte reglerne i bekendtgørelsesform, efterhånden som det måtte blive aktuelt.

 

Bestemmelsen er anvendt i flere bekendtgørelser, f.eks. i bekendtgørelse nr. 534 af 21. juni 1992 om udtømning af affald for skibe m.v.

 

Til kapitel 2

 

Olie

 

Anordningsudkastets kapitel 2 svarer til gældende anordnings kapitel 2.

 

Kapitlet indeholder de grundlæggende regler vedr. udtømning af olie og at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte de detaljerede regler, som er konventionsbestemte og derfor løbende justeres, i bekendtgørelsesform. Herved får oliekapitlet tillige samme struktur som de følgende kapitler om udtømning af forskellige stoffer og materialer. 

 

Til § 8

 

Anordningsudkastets § 8 svarer til gældende anordnings § 8.

 

Bestemmelsen er uændret.

 

Definitionen af olie bygger på MARPOLkonventionen og Helsingforskonventionen.

 

»Olie« i anordningens forstand omfatter enhver blanding, der indeholder olie. Animalske og vegetabilske olier reguleres dog efter reglerne i kapitel 3.

 

Til § 9

 

Anordningsudkastets § 9 svarer til gældende anordnings § 10 med enkelte ændringer.

(Gældende § 9 ophæves, jf. lov nr. 902 af 16. december 1998. Bestemmelsen er overført til lov om sikkerhed til søs, som administreres af Søfartsstyrelsen under Økonomi- og Erhvervsministeriet.)

Bestemmelsen er ændret som følge af lov nr. 394 af 22. maj 1996 om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om skibes sikkerhed m.v. og søloven (Ændringer som følge af lov om eksklusive økonomiske zoner), hvorefter den geografiske afgrænsning er ændret fra ”uden for grønlandsk søterritorium” til ”i den eksklusive økonomiske zone eller uden for søterritoriet ved Grønland”.

Bestemmelsen indeholder en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om udtømning i havet af olie uden for grønlandsk søterritorium fra olietankskibe, andre skibe og platforme, jf. de indledende bemærkninger til dette kapitel. Disse regler vil blive fastsat i overensstemmelse med MARPOL-konventionen og vil bl.a. omfatte regler om, hvordan udtømningen skal foregå, herunder at den skal ske under anvendelse af godkendte systemer, og hvilke mængder, der må udtømmes, herunder udtømningshastighed.

 

MARPOL-konventionens regler om udtømning af olie har, siden de trådte i kraft i 1983, gennemgået en række ændringer, der hovedsageligt har haft til formål at skabe klarere regler samtidig med, at der blev taget hensyn til den teknologiske udvikling inden for søfarten. Man har således skærpet reglerne i takt med de teknologiske muligheder.

 

De seneste ændringer til MARPOL medfører bl.a., at olietankskibe, såfremt de er mere end 50 sømil fra nærmeste kyst, fremover lovligt kan udtømme 30 liter olie pr. sømil mod idag 60 liter pr. sømil.

 

I andre skibe end tankskibe må olieindholdet i udtømninger fra maskinrummets rendestene ikke overstige 15/1.000.000 mod idag 100/1.000.000.

 

 

Til kapitel 3

Flydende stoffer, som transporteres i bulk

 

 

Anordningsudkastets kapitel 3 svarer til gældende anordnings kapitel 3.

 

Til § 10

 

Anordningsudkastets § 10 svarer til gældende anordnings § 11.

 

Definitionen bygger på MARPOL-konventionens bestemmelser og medfører, at f.eks. gasarten buthan og ammoniak vil blive betragtet som luftarter, når temperaturen 37,8 C lægges til grund.

 

Til § 11

 

Anordningsudkastets § 11 svarer til gældende anordnings § 12 og til den danske havmiljølovs § 13, dog er der foretaget følgende ændringer:  

 

Den geografiske afgrænsning er i overensstemmelse med eez-loven ændret fra ”uden for grønlandsk søterritorium” til ”udenfor søterritoriet ved Grønland, herunder i den eksklusive økonomiske zone”, jf. lov nr. 394 af 22. maj 1996.

 

Bestemmelsen indholder et generelt forbud mod udtømning af flydende stoffer, som transporteres i bulk, bortset fra vand. Forbudet sigter først og fremmest mod udtømning af flydende skadelige stoffer, som i MARPOL-konventionen beskrives som stoffer, der kan forårsage fare for den menneskelige sundhed, havets ressourcer og rekreative værdier eller anden retmæssig anvendelse af havet.

 

Til § 12

 

Anordningsudkastets § 12 svarer til gældende anordnings § 13 med enkelte ændringer.

 

 

”Miljø- og energiministeren” er ændret til ”miljøministeren”.

 

Denne bestemmelse bemyndiger miljøministeren til at fastsætte de nærmere detaljerede regler for udtømning af skadelige og andre flydende stoffer i overensstemmelse med reglerne i MARPOL-konventionen, herunder reglerne om klassifikation af stofferne.

 

MARPOL-konventionen inddeler skadelige flydende stoffer, som transporteres i bulk, i kategorierne A, B, C og D, gradueret efter stoffernes skadevirkning på det marine miljø m.v., således at kategori A omfatter de skadeligste stoffer og kategori D de mindre farlige, men dog skadelige stoffer.

 

Der er med hjemmel i  § 17 i den   danske havmiljølov fra 1980 udstedt bekendtgørelse nr. 166 af 1. april 1987 om klassifikation og kategorisering samt udtømning af flydende stoffer, der transporteres i bulk.

 

Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser om, hvor og under hvilke forhold udtømning af stoffer under de forskellige kategorier må finde sted samt fortegnelsen over de klassificerede stoffer.

 

Konventionens kategorisering af stoffer ændres og ajourføres løbende.

 

Til § 13

 

Anordningsudkastets § 13 svarer til gældende anordnings § 15 med enkelte ændringer.  

 

”Miljø- og energiministeren” er ændret til ”miljøministeren”. 

 

Bestemmelsen har sin baggrund i MARPOL-konventionen, hvorefter der skal udpeges og bemyndiges inspektører til at føre kontrol med losning af skadelige flydende stoffer. Der er ikke tale om kontrol i form af det tilsyn, der er omhandlet i reglerne i kapitel 15, men om en kontrol, der er et led i arbejdsgangen ved losningen. Der er fastsat regler herom i bekendtgørelse nr. 169 af 1. april 1987 om påtegning af lastjournal for skibe, der transporterer skadelige, flydende stoffer i bulk.

 

Til kapitel 4

Stoffer og materialer i emballeret form, containere m.v.

 

Anordningsudkastets kapitel 4 svarer til gældende anordnings kapitel 4 med enkelte ændringer.

 

 

Til § 14

 

Anordningsudkastets § 14 svarer til gældende anordnings § 16 med enkelte ændringer.

 

Gældende § 14 ophæves som følge af lov nr. 902 af 16. december 1998. En tilsvarende bestemmelse er nu i lov om sikkerhed til søs, der administreres af Søfartsstyrelsen, der henhører under Økonomi- og Erhvervsministeriet.

 

”Miljø og energiministeren” er ændret til ”miljøministeren”.

 

Bestemmelsen giver mulighed for at fastsætte regler om pligt til at afgive oplysninger om lastens indhold. Denne tilføjelse er affødt af MARPOL-konventionens bilag III om transport af skadelige materialer i emballeret form, der trådte i kraft 1. juli 1992. Det følger heraf bl.a., at skibe, der transporterer skadelige stoffer i emballeret form, skal aflevere en oversigt over lastens indhold og placering i skibet til en person i afgangshavnen, f.eks. skibets skibsmægler. Der vil med hjemmel i denne bestemmelse blive udstedt en bekendtgørelse om transport af stoffer og materialer i emballeret form.

 

Til kapitel 5

 

Faste stoffer, som transporteres i bulk

 

 

Anordningsudkastets kapitel 5 svarer til gældende anordnings kapitel 5.

 

Til § 15

 

Anordningsudkastets § 15 svarer til gældende anordnings § 17 med enkelte ændringer.

 

”Miljø- og energiministeren” er ændret til ”miljøministeren”.

 

Baggrunden for bestemmelsen er, at der for tiden i den Internationale Søfartsorganisation foregår drøftelser om et nyt bilag til MARPOL-konventionen om begrænsning af forurening fra faste skadelige stoffer, der transporteres i bulk. Disse drøftelser forventes tilendebragt med en vedtagelse inden for en overskuelig fremtid og den foreslåede bestemmelse skal muliggøre gennemførelse af   regler for Grønland herom.

 

Reglerne vil bl.a. medføre et stop for udtømning af en række farlige stoffer, der bl.a. fremkommer i forbindelse med rengøring af lastrum. Det forventes, at de skadelige stoffer vil fremgå af en liste med klassificeringer.

 

Til kapitel 6

 

Kloakspildevand

 

Anordningsudkastets kapitel 6 svarer til gældende anordnings kapitel 6.

 

Til § 16

 

Anordningsudkastets § 16 svarer til gældende anordnings § 18 med enkelte ændringer.

 

”Miljø- og energiministeren” er ændret til ”miljøministeren”.

 

Den geografiske afgrænsning er i overensstemmelse med til eez-loven ændret fra ”uden for grønlandsk søterritorium” til ”udenfor søterritoriet ved Grønland, herunder i den eksklusive økonomiske zone”, jf. lov nr. 394 af 22. maj 1996.

 

Efter denne bestemmelse kan der fastsættes regler om udtømning af kloakspildevand uden for grønlandsk søterritorium, herunder i den eksklusive økonomiske zone.

 

Til kapitel 7

 

Affald

 

Anordningsudkastets kapitel 7 svarer til gældende anordnings kapitel 7.

 

Til §§ 17 og 18

 

Anordningsudkastets § 17, svarer til gældende anordnings § 19 med enkelte ændringer.

Anordningsudkastets § 18, svarer til gældende anordnings § 20 med enkelte ændringer. 

 

  I konsekvens af eez-loven, jf. lov nr. 394 af 22. maj 1996,  er den geografiske afgrænsning i stk. 1 ændret fra ”uden for grønlandsk søterritorium” til ”uden for søterritoriet ved Grønland, herunder i den eksklusive økonomiske zone”.

 

”Miljø- og energiministeren” er ændret til ”miljøministeren”.

 

Bestemmelserne indeholder bemyndigelser, der muliggør udstedelse af nærmere regler vedr. udtømning af affald og udtømning af levnedsmiddelaffald uden for grønlandsk søterritorium.

 

Nærmere regler herom findes i bekendtgørelse nr. 534 af 21. juni 1992 om udtømning af affald fra skibe m.v. Bekendtgørelsen, der bygger på MARPOL-konventionen, indeholder regler om, hvor, hvornår og under hvilke betingelser, der må udtømmes affald henholdsvis levnedsmiddelaffald.

 

Til kapitel 8

Dumpning

 

Anordningsudkastets kapitel 8 svarer til gældende anordnings kapitel 8.

 

Til § 19

 

Anordningsudkastets § 19 svarer til gældende anordnings § 21.

Bestemmelsen er uændret.

 

 

Med denne bestemmelse forbydes dumpning, bortset fra dumpning af optaget havbundsmateriale.

 

Uden for bestemmelsen falder fortsat den såkaldte nøddumpning, idet der lovligt kan foretages dumpning, såfremt der er overhængende fare for menneskeliv eller for at betydelige værdier skal gå tabt, jf. også bemærkningerne til § 42.

 

Som eksempel på sådanne nøddumpninger kan nævnes de tilfælde, hvor forvitrede sprænglegemer på opfiskede giftgasbomber gør enhver behandling farlig og bomberne derfor gendumpes.

 

Efter stk. 2 er det ikke tilladt med henblik på dumpning at overlade stoffer eller materialer til transport eller at transportere eller indlaste dem. Dette gælder således, uanset om der måtte være givet dumpningstilladelse i udlandet.

 

Uanset formuleringen af bestemmelsen er det ikke hensigten at forhindre transport i grønlandske farvande af stoffer eller materialer bestemt for dumpning (eller afbrænding, jf. nedenfor). En sådan hindring ville være i modstrid med folkeretten, udtrykt gennem den endnu ikke ikrafttrådte Havretskonventions regler om »uskadelig passage« gennem søterritoriet og »transitpassage« gennem internationale stræder. Anordningen vil også fremover blive administreret i overensstemmelse hermed.

 

Til kapitel 9

 

Anden forurening

 

Anordningsudkastets kapitel 9 svarer til gældende anordnings kapitel 9.

 

Dette kapitel har karakter af en slags ”opsamlingskapitel” for en række forureningssubjekter, der ikke falder ind under udtømning eller dumpning. Kapitlet indeholder en bestemmelse om forurening fra boreplatforme, en bestemmelse om afbrænding, en bestemmelse om luftforurening og en bestemmelse, der skal tage højde for andre forureningstilfælde.

 

Til § 20

 

Anordningsudkastets § 20 svarer til gældende anordnings § 22 med enkelte ændringer.

 

”Miljø- og energiministeren” er ændret til ”miljøministeren”.

 

Efter denne bestemmelse kan der fastsættes regler om udledning i havet og anden bortskaffelse af stoffer og materialer, der stammer fra undersøgelse eller udnyttelse af undersøiske mineralforekomster, herunder kulbrinter.

 

Bestemmelsen udgør rammerne for den fremtidige regulering også på dette område.

 

Ved »anden bortskaffelse« tænkes bl.a. på afbrænding af væske, herunder naturgas, i forbindelse med brøndtestning, brøndstimulering m.v. og på afbrænding af farlige gasarter i forbindelse med produktion af hydrocaboner, herunder naturgas. Endvidere tænkes på bortskaffelse via land eller injektion under havoverfladen.

 

Disse aktiviteter er ikke omfattet af det generelle forbud mod afbrænding på havet, som er indført i anordningens § 21, jf. nedenfor.

 

I lyset af nyere viden om risiko for dannelse af farlige forbindelser under afbrændingsprocessen anses det for hensigtsmæssigt at bemyndige ministeren til at fastsætte regler herom. Miljøministeriet følger udviklingen inden for området med henblik på evt. initiativer, når det fornødne grundlag foreligger, og også inden for bl.a. Pariskonventionen er man opmærksom på denne forureningsform. Eventuelle nye regler vil, som det er sædvanlig praksis, blive forhandlet med berørte myndigheder og koncessionshavere.

 

Det bemærkes, at emissioner til atmosfæren, stammende fra platformes normaldrift - dvs. emissioner, der ikke hænger sammen med efterforsknings- eller udvindingsaktiviteter, men med driften af platformen som arbejds- og opholdssted for borepersonellet - reguleres med hjemmel i § 21.

 

Efter stk. 2 kan der fastsættes regler om, at udledning eller anden bortskaffelse af bestemte stoffer ikke må finde sted, såfremt dette må antages at indebære væsentlig risiko for forurening af havmiljøet.

 

Der tænkes her på anvendelse og udledning af stoffer, der er giftige, svært nedbrydelige eller med tendens til bioakkumulation.

 

Til § 21

 

Anordningsudkastets § 21 svarer til gældende anordnings § 23 med enkelte ændringer.

”Miljø- og energiministeren” er ændret til ”miljøministeren”.

 

Med denne bestemmelse forbydes afbrænding af stoffer eller materialer på havet. Bestemmelsen tager sigte på afbrænding af affald, der er frembragt på land.

 

Stk. 2 omfatter enhver indlastning og transport her i landet, når formålet er afbrænding. Dette gælder således, uanset om der måtte være givet afbrændingstilladelse i udlandet. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 19 (den tilsvarende forbudsbestemmelse for så vidt angår dumpning).

 

I stk. 3 er to former for afbrænding undtaget fra forbudet i stk. 1. Det drejer sig om afbrænding af normaldriftsaffald fra skibe og platforme og afbrænding af stoffer og materialer, der stammer fra undersøgelse eller udnyttelse af undersøiske mineralforekomster.

 

Afbrænding af normaldriftsaffald er efter anordningen ikke umiddelbart forbudt, men vil fremover kunne reguleres jf. stk. 4.

 

Afbrænding i forbindelse med undersøgelse og udnyttelse af undersøiske mineralforekomster vil kunne reguleres  med hjemmel i § 20.

 

I stk. 4 bemyndiges miljøministeren til at fastsætte regler om bortskaffelse ved afbrænding af normaldriftsaffald fra skibe og platforme. Overvejelser herom skal bl.a. ses i lyset af de generelle internationale overvejelser vedr. begrænsning af luftforurening fra skibe og platforme, jf. § 22.

 

Til § 22

 

 

Anordningsudkastet § 22 svarer til gældende anordnings § 24 med enkelte ændringer.

 

Stk. 1 er uændret

 

Stk. 2 er er ny som følge af lov nr. 261 af 8. maj 2002 mhp at skabe særskilt hjemmel for regulering af dokumentationen fra leverendører af brændstof til skibe og platforme mv. 

 

 

Ad stk. 1.

I denne bestemmelse bemyndiges ministeren til at fastsætte regler om særlige foranstaltninger om bord i skibe eller på platforme med henblik på at begrænse luftforurening.

 

På nationalt plan er begrænsning af luftforurening fra skibsfarten medtaget i regeringens transporthandlingsplan for miljø og udvikling.

 

Arbejdet med at begrænse luftforurening fra skibe har dels til formål at opfylde Montreal-protokollens mål om reduktion af udslip fra halon og CFCgasser, men også en generel reduktion af de skadelige immisioner fra skibenes fremdrivningsmaskineri er omfattet.

 

Det sidstnævnte forhold er især blevet aktuelt efter de generelle krav om lavere svovlindhold i brændselsolier, der anvendes på land, idet olieproducenternes muligheder for at skaffe sig af med svovlholdig olie er nu begrænset til den internationale skibsfart.

 

I samme forbindelse er der et generelt ønske om reduktion af NOx og SOx samt partikler. Ligeledes ønskes mængden af dampe fra skadelige stoffer, der udledes i forbindelse med lastning af tankskibe reduceret.

 

Endelig overvejes en regulering af skadelige emmissioner fra affaldsforbrændingsanlæg om bord i skibe, jf. § 21, stk. 3.

 

I forhold til off-shore-virksomhed vil f.eks. udledning af uforbrændte gasser til atmosfæren kunne reguleres i medfør af denne bestemmelse.

 

Ad stk. 2.

Hjemlen tænkes i en ny bekendtgørelse anvendt på en sådan måde, at brændstofleverandøren i forbindelse med leveringen af brændstof til skibet skal udlevere en bunkerleveringsmeddelelse, i hvilken leverandøren, udover at angive mængde og type af det leverede brændstof, også bekræfter, at det leverede brændstof overholder de krav, der er fastsat i bekendtgørelsen med hensyn til svovlindhold, kvalitet m.m.

 

Det tænkes i bekendtgørelsen bestemt, at leverandøren skal udlevere en kopi af denne dokumentation til skibet, herunder en repræsentativ prøve af den leverede olie.

 

Derudover er det tanken, at det i bekendtgørelsen fastsættes, at leverandøren skal opbevare en kopi af leveringsmeddelelsen i et antal år.

 

Overtrædelse af reglerne i den nye bekendtgørelse vil kunne foranstaltes i henhold til den gældende havmiljøanordning.

Til § 23 

 

Anordningsudkastets § 23 svarer til gældende anordnings § 25 med enkelte ændringer.

 

”Miljø- og energiministeren” er ændret til ”miljøministeren”.

 

Bestemmelsen har karakter af en »opsamlingsbestemmelse«, der skal gøre det muligt inden for rammerne af anordningens formål at fastsætte regler om forurening fra skibe og platforme, som ikke er omfattet af de forudgående kapitler, de forudgående bestemmelser i dette kapitel eller anden lovgivning i øvrigt. I de internationale havforureningskonventioner og inden for den internationale søfartsorganisation foregår der et løbende arbejde med at forbedre og udbygge de internationale aftaler om forebyggelse og bekæmpelse af havforurening og bestemmelsen muliggør gennemførelsen af internationale vedtagelser herom

 

Endvidere vil der efter bestemmelsen kunne fastsættes regler om specielle forhold/aktiviteter, der har betydning for   grønlandske farvande på grund af disse farvandes særlige karakter eller for at imødegå aktiviteter, der indebærer forureningsrisiko i øvrigt. Som eksempel kan nævnes, at der muligvis kunne blive behov for at regulere bunkervirksomhed (»flydende tankstationer«).

 

 

Til kapitel 10

 

Beredskab

 

Anordningsudkastets kapitel 10 svarer til gældende anordnings kapitel 10.

 

 

Til § 24

 

 

Anordningsudkastets § 24 svarer til gældende anordnings § 26 med enkelte ændringer.

 

Bestemmelsen er redaktionelt omformuleret som følge af, at ansvaret for forureningsbekæmpelse pr. 1. januar 2000 er er overført fra miljøministeren til forsvarsministeren i henhold til bekendtgørelse nr. 525 af 24. juni 1999 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene. Særskilt anførelse af ”samarbejde med redningsberedskabet” er udeladt, idet dette begreb beror på dansk myndighedsstruktur (kommunalt redningsberedskab), der ikke er relevant for Grønland.

 

Omformuleringen berører ikke grænsefladen mellem statens og hjemmestyrets myndigheder mht. opgaveløsningen.

 

 

Til kapitel 11

 

Indberetning

 

Anordningsudkastets kapitel 11 svarer til gældende anordnings kapitel 11.

 

Indberetningsforpligtelsen og dens omfang skal ses i sammenhæng med især beredskabsbestemmelserne og skal sikre en så hurtig og effektiv bekæmpelsesindsats som muligt, således at evt. skadevirkninger begrænses mest muligt.

 

Til § 25

 

Anordningsudkastets § 25 svarer til gældende anordnings § 28 med enkelte ændringer.

 

Enslydende i forhold til gældende § 28, bortset fra, at indberetninger og oplysninger i henhold til stk. 1-3 skal gives til Grønlands Kommando som følge af den i bemærkningen til § 24 nævnte ressortomlægning.

 

Bestemmelsen fastslår, hvem der er ansvarlig for indberetning og i hvilke situationer. Der skal således ske indberetning, når der sker udtømning i strid med loven eller i force majeure-situationer, ved kollision eller grundstødning eller såfremt der af andre grunde er fare for udtømning o.a.

 

Indberetningspligten gælder også, hvor et væsentligt spild af olie eller andre skadelige stoffer iagttages fra luftfartøj, jf. stk. 2.

 

Til § 26

 

Anordningsudkastets § 26 svarer til gældende anordnings § 29 med enkelte ændringer.

 

Enslydende i forhold til gældende § 29, bortset fra, at den geografiske afgrænsning i stk. 2 i konsekvens af eez-loven, jf. lov nr. 394 af 22. maj 1996, er ændret fra ”uden for grønlandsk søterritorium” til ”uden for søterritoriet ved Grønland, herunder i den eksklusive økonomiske zone”.

 

Denne bestemmelse bemyndiger miljøministeren til at fastsætte nærmere regler om den i § 25 nævnte indberetningspligt og om indberetning af anden forurening af havet end den, der omfattes af disse bestemmelser.

 

MARPOL-konventionen indeholder detaljerede bestemmelser herom.

 

Sådanne bestemmelser findes i bekendtgørelse nr. 771 af 24. oktober 1998 om indberetning i henhold til lov om beskyttelse af havmiljøet.

 

Til § 27

 

Anordningsudkastets § 27 svarer til gældende anordnings § 30  med enkelte ændringer.

 

(Den gældende anordnings § 27 ophæves som følge af lov nr. 902 af  16. december 1998. En tilsvarende bestemmelsen findes nu i lov om sikkerhed til søs, som administreres af Søfartsstyrelsen, som henhører under Økonomi- og Erhvervsministeriet. )

 

”Miljø- og energiministeren” er ændret til ”miljøministeren”.

 

Bestemmelsen er oprindelig tænkt som en implementering af et EU-direktiv om minimumskrav til skibe på vej til eller fra Fællesskabshavne med farligt eller forurenende gods.

 

Direktivet er implementeret i dansk ret ved bekendtgørelse nr. 258 af 1. maj 1998 om indberetning af oplysninger om farligt eller forurende gods om bord på skibe.

 

Det er under overvejning om bekendtgørelsen skal sættes i kraft for Grønland.

 

Til kapitel 12

 

Indgreb

 

Anordningsudkastets kapitel 12 svarer til gældende anordnings kapitel 12.

 

Til § 28

 

 

Anordningsudkastets § 28 svarer til gældende anordnings § 31 med enkelte ændringer.

 

I stk. 1, er ”Miljø- og energiministeren” ændret til ”Forsvarsministeren” som følge af den i bemærkningerne til § 24 nævnte ressortomlægning.

I det nye stk. 2 har Grønlands landsstyre fået kompetence til undersøgelser af platforme som nævnt i stk. 1 på linje med politiet som følge af, at landstyret har overtaget administrationen af råstofordningen i henhold til lov nr. 317 af 3. juni 1998 om ændring af lov om mineralske råstoffer i Grønland (råstofloven).

 

I stk. 3 (hidtil stk. 2) er den geografiske afgrænsning i konsekven af eez-loven, jf. lov nr. 394 af 22. maj 1996, ændret fra ”fiskeriterritoriet ved Grønland” til ”i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland”.

 

Stk. 4 er tilføjet ved lov nr. 394 af 22. maj 1996 (ændring af havmiljøloven som følge af etablering af eez).

 

Som det fremgår af reglerne i kapitel 11 skal en række forhold indberettes med henblik på iværksættelse af en evt. forureningsbekæmpelse.

 

Af hensyn til effektiviteten af en bekæmpelsesaktion vil de oplysninger, der fremkommer ved indberetning i henhold til reglerne i kapitel 12 ikke altid være tilstrækkelig. Derfor og af hensyn til den hast, der nødvendigvis må præge en bekæmpelsessituation, giver denne bestemmelse forsvarsministeren eller den myndighed, han bemyndiger dertil og politiet, adgang til uden retskendelse at foretage de undersøgelser på skibe eller platforme, der er nødvendige af hensyn til en bekæmpelsesaktion. Sådanne undersøgelser må dog ikke medføre unødvendig forsinkelse for skibet eller platformen, ligesom de ikke må medføre unødvendige udgifter.

 

Indgreb over for udenlandske skibe er folkeretligt underlagt visse begrænsninger, jf. nærmere bemærkningerne til § 29.

 

Til § 29

 

Anordningsudkastets § 29 svarer til gældende anordnings § 32 med enkelte ændringer.

 

I stk. 1 er Miljø- og energiministeren” ændret til ”forsvarsministeren” som følge af den i bemærkningen til § 24 nævnte ressortomlægning.

 

I stk. 2 og 3 har Grønlands landsstyre fået kompetence til at træffe foranstaltninger, vedr. platforme som følge af, at landsstyret har overtaget administrationen af råstofordningen i henhold til lov nr. 317 af 3. juni 1998 om mineralske råstoffer (råstofloven). I stk. 1

 

Stk. 5 er tilføjet ved lov nr. 207 af 2. maj 1995.

 

Formålet med stk. 5. er at skabe hjemmel til en offentliggørelse om et skibs tilbageholdelse, uanset om skibet tilbageholdes af hensyn til sikkerheden i medfør af § 16 i lov om skibes sikkerhed m.v. eller af hensyn til havmiljøet i medfør af havmiljøanordningens § 29.

 

I stk. 6 (hidtil stk. 5) er den geografiske afgrænsning i konsekvens af eez-loven, jf. lov nr. 394 af 22. maj 1996, ændret fra ”fiskeriterritoriet ved Grønland” til ”den eksklusive økonomiske zone ved Grønland”.

 

§ 29 giver myndighederne mulighed for at foretage de indgreb over for skibe og platforme, der er nødvendige for effektivt at begrænse og bekæmpe forurening eller for at forhindre en truende forurening (stk. 1 og 2).

 

Eksempelvis kan føreren af et skib - i tilfælde af en grundstødning - pålægges at tømme særligt udsatte lastrum, før skibet forsøges bragt flot eller forbyde, at et sådant forsøg gøres, indtil der er tilstrækkelig slæbebådsassistance og det nødvendige bekæmpelsesmateriel er bragt frem.

 

Bestemmelsen giver mulighed for indgreb af temmelig vidtgående karakter. Det følger af stk. 4, at beslutninger om forbud eller påbud skal begrundes og meddeles skriftligt til føreren af skibet eller den for platformen ansvarlige eller til ejeren eller brugeren af skibet eller platformen.

 

Bestemmelsen åbner mulighed for, at et forbud eller påbud kan meddeles telegrafisk. I tilfælde af beslutning om tilbageholdelse skal meddelelsen tillige indeholde oplysning om, på hvilke vilkår skibet igen kan frigives.

 

Anvendelsen af indgrebsmulighederne skal tage hensyn til skibets nationalitet og i hvilket farvand, skibet befinder sig.

 

Til § 30

 

Anordningsudkastets § 30 er ny.

 

Hjemmelen til at udstede forbud mod anløb af havn er tilføjet ved lov nr. 902 af 29. november 1995 om ændring af skibes sikkerhed mv. og lov om beskyttelse af havmiljøet.

 

Forsvarsministeren kan i medfør af anordningens § 29 forbyde et skib at fortsætte sin sejlads for derved at forhindre eller bekæmpe forurening af havet. Formålet med disse forbud er en del af formålet med havnestatskontroldirektivet. Det foreslås derfor, at overtrædelse af en tilbageholdelse i medfør af § 29 også skal kunne suppleres af et anløbsforbud.

 

 

 

Til § 31

 

 

Anordningsudkastets § 31 svarer til gældende anordnings § 33 med enkelte ændringer.

 

”Miljø- og energiministeren” er ændret til ”forsvarsministeren” som følge af den i bemærkningerne til § 24 nævnte ressortomlægning.

 

I stk. 3 har Grønlands Landsstyre fået kompetence vedr. platforme som følge af, at landstyret har overtaget administrationen af råstofordningen i henhold til lov nr. 317 af 3. juni 1998 om ændring af lov om mineralske råstoffer i Grønland (råstofloven).

 

I sølovens §§ 267 og 282, stk. 2 er der fastsat objektivt ansvar for enhver skade, der skyldes udtømning af olie fra et skib og for udgifterne til beredskabsforanstaltninger, såfremt der er sket eller er fare for udtømning af olie. Efter stk. 1, der supplerer de nævnte bestemmelser i søloven, indtræder der objektivt ansvar for udgifter til rimelige beredskabsforanstaltninger i alle tilfælde, hvor der er sket eller er fare for forurening med skadelige stoffer. Bestemmelsen gælder ligeledes for platforme. Bestemmelsen vil ikke blive bragt i anvendelse, såfremt det godtgøres, at den pågældende hændelse er en følge af de i sølovens § 268, stk. 1 a-c nævnte årsager (bl.a. krigshandlinger og sabotage). I de særlige tilfælde, hvor et skib, der yder et nødstedt skib hjælp, foretager udtømning af olie m.v., f.eks. for at dæmpe søen, følger det at de almindelige nødretsgrundsætninger i dansk erstatningsret, at udgifterne i medfør af denne bestemmelse påhviler det nødstedte skib.

 

I tilfælde af, at danske, færøske og grønlandskeskibe har pådraget sig ansvar for udgifter til beredskabsforanstaltninger, vil de skyldige beløb kunne opkræves ad sædvanlig vej. Der vil derimod kunne opstå vanskeligheder, såfremt udenlandske skibe har pådraget sig ansvar, idet opkrævning af det skyldige beløb ofte vil forudsætte sagsanlæg i udlandet, og det derfor må forudses, at det i en række tilfælde vil være umuligt at få dækket hjemmestyrets, en kommnes eller den danske stats udgifter til beredskabsforanstaltninger. Efter stk. 2 kan det derfor pålægges ejeren af et skib eller en platform at stille sikkerhed - i form af garanti fra bank eller forsikringsselskab - for udgifterne til beredskabsforanstaltninger, ligesom det kan bestemmes, at skibet eller platformen skal tilbageholdes, indtil der er stillet sikkerhed. Bestemmelsen har været anvendt ved flere lejligheder i Danmark.

 

Til kapitel 13

 

Tilsyn

 

Anordningsudkastets kapitel 13 svarer gældende anordnings kapitel 13.

 

Til § 32

 

Anordningsudkastets § 32 svarer til gældende anordnings § 34 med enkelte ændringer.

 

I stk. 1 er forsvarsministeren tilføjet som tilsynsmyndighed (udover miljømini­steren) som følge af den i bemærkningen til § 24 nævnte ressortomlægning.

 

I stk. 2 er miljø-og energiministeren ændret til forsvarsministeren.

 

I det nye stk. 3  har Grønlands Landsstyre fået kompetence vedr. platforme som følge af, at landstyret har overtaget administrationen af råstofordningen i henhold til lov nr. 17 af 3. juni 1998 om ændring af lov om mineralske råstoffer i Grønland (råstofloven).

 

§ 32 giver beføjelse til at føre tilsyn med loven og bestemmelser udstedt i medført af loven.

 

Efter stk. 2 har tilsynsmyndigheden adgang til at foretage eftersyn af skibe og platforme, herunder kan myndigheden forlange at få tilgang til skibets eller platformens papirer, ligesom myndigheden kan udtage prøver. Bestemmelsen antages at give adgang til rutinemæssig stikprøvekontrol, også i tilfælde, hvor der ikke foreligger nogen mistanke om ulovlige forhold.

Tilsynet må ikke medføre unødvendige forsinkelser for skibet eller platformen, ligesom det ikke må medføre unødvendige udgifter.

 

Til kapitel 14

 

Administrative bestemmelser og klage

 

Anordningsudkastets kapitel 14 svarer til gældende anordnings kapitel 14.

 

Til § 33

 

 

Anordningsudkastets § 33 svarer til gældende anordnings § 36 med enkelte ændringer.

 

Bestemmelsen er enslydende  i forhold til gældende § 36 bortset fra at ”Miljø- og energiministeren” er ændret til ”Miljøministeren”.

 

Efter denne bestemmelse kan miljøministeren delegere sine beføjelser efter loven til en styrelse og andre statslige institutioner og endvidere til Grønlands Hjemmestyre.

 

Til §§ 34 og 35

 

Anordningsudkastets §§ 34 og 35 svarer til gældende anordnings §§ 37 og 38.

 

Bestemmelserne er uændrede i forhold til gældende anordnings §§ 37 og 38.

 

(Gældende anordnings § 35 ophæves som følge af lov nr. 902 af 16. december 1998 om ændring af sømandsloven, lov om skibesbesætning og lov om beskyttelse af havmiljøet. Området er nu reguleret i lov om sikkerhed til søs, som administreres af Søfartsstyrelsen, der henhører under Økonomi- og Erhvervsministeriet.)

 

§§34 og 35 præciserer reglerne om bekendtgørelse af afgørelser for adressaten.

 

 

Til § 36

 

Anordningsudkastets § 36 svarer til gældende anordnings § 39 med enkelte ændringer.

 

Påklagemuligheden er udvidet til påklage af forbud efter § 27, stk. 1, der er tilføjet ved lov nr. 902 af 29. november 1995 om ændring af lov om skibes sikkerhed mv og lov om beskyttelse af havmiljøet.

 

”Miljø- og energiministeren” er ændret til ”miljøministeren”.

 

Stk. 1 indeholder bestemmelse om, at afgørelser efter § 29 om forbud eller påbud over for skibe og platforme som følge af forureningsrisiko fremtidigt skal kunne påklages til Tilbageholdelsesnævnet.

 

Tilbageholdelsesnævnet er nedsat i henhold til lov om skibes sikkerhed m.v. (lovbekendtgørelse nr. 584 af 29. september 1988, § 18, stk. 1). Søfartsstyrelsens beslutning om tilbageholdelse af et skib efter nævnte lov kan indbringes for dette nævn.

Nævnet består af en formand, der skal opfylde de almindelige betingelser for udnævnelse til dommer samt af fire andre medlemmer med teknisk eller nautisk sagkundskab. Det skønnes hensigtsmæssigt at lade Tilbageholdelsesnævnet blive klageinstans for tilbageholdelsessager efter § 43. Det foreslås i denne forbindelse, jf. stk. 4, at nævne ved behandling af sager efter havmiljøloven inhenter en udtalelse i den enkelte sag fra en af miljøministeren udpeget uvildig person med biologisk sagkundskab med henblik på, at denne udtalelse kan supplere den sagkundskab, nævnet i øvrigt besidder og således at udtalelsen kan indgå i grundlaget for nævnets afgørelse. Det vil i forbindelse med tilrettelæggelsen af en sådan ordning blive tilstræbt, at ordningen ikke forsinker nævnets behandling af en klage i væsentligt omfang. Nævnet vil således kunne indkalde den sagkyndige med henblik på, at udtalelsen afgives mundtligt over for nævnet.

 

Opmærksomheden skal henledes på, at der ved lov nr. 1173 af 19. december 2003 om ændring af lov om sikkerhed til søs, lov om skibes besætning, lov om beskyttelse af havmiljøet og forskellige andre love er foretaget ændringer i klagestrukturen indenfor søfartsområdet, der bl.a. indebærer at Tilbageholdelsesnævnet nedlægges. I stedet vil der blive oprettet et Ankenævn for Søfartsforhold, som skal tage sig af de sager som Tilbageholdesesnævnet, Besætningsnævnet og Helbredsnævnet for Søfarende og Fiskere i dag behandler.

 

Det nye Ankenævn for Søfartsforhold sammensættes af en formand, der skal være dommer og et antal sagkyndige medlemmer. De sagkyndige medlemmer skal have kendskab til søfartsforhold, herunder tekniske, nautiske eller søfartsmedicinske forhold. Det er hensigten at fastsætte nærmere regler om nævnet og dets virksomhed i en bekendtgørelse.

 

Nævnets kompetence til at behandle sager foreslås afgrænset på samme måde som de tre hidtidige nævn.

 

Loven er endnu ikke sat i kraft, hverken i Danmark eller i Grønland.

 

Til § 37

 

Anordningsudkastets § 37 svarer til gældende anordnings § 40.

 

Bestemmelsen er uændret.

 

Efter bestemmelsen er klageadgangen for afgørelser efter § 29 og § 30 begrænset til adressaten for afgørelsen, idet det skønnes, at det alene er adressaten, der vil have en interesse i at påklage en afgørelse om forbud eller påbud.

 

Til kapitel 15

 

Andre bestemmelser

 

Anordningsudkastets kapitel 15 svarer til gældende anordnings kapitel 15.

 

 

Til § 38

 

Anordningsudkastets § 38 svarer til gældende anordnings § 41 med enkelte ændringer.

 

Den geografiske afgrænsning ”uden for grønlandsk søterritorium” er i konsekvens af eez-loven, jf. lov nr. 394 af 22. maj 1996, ændret til ”uden for søterritoriet ved Grønland, herunder i den eksklusive økonomiske zone”.

 

”Miljø- og energiministeren” er ændret til ”miljøministeren”.

 

Denne bestemmelse indebærer, at lovens udtømningskriterier ikke finder anvendelse på udledning af stoffer eller materialer med henblik på videnskabelig forskning af forureningsbekæmpelse eller på at bekæmpe forurening af havet. En sådan udledning kan kun finde sted efter miljøministerens forudgående tilladelse. Der tænkes navnlig på udledning eller udspredning af kemiske bekæmpelsesmidler (dispergering). Denne form for olieforureningsbekæmpelse kan være forbundet med visse gener for havmiljøet og en nøje vurdering, herunder navnlig af de biologiske konsekvenser, er derfor påkrævet.

Tilladelsesbeføjelsen efter den gældende bestemmelse er delegeret til Miljsøtyrelsen, som har administreret bestemmelsen restriktivt. Danske havne har fået tilladelse til at anvende op til 200 l dispergeringsvæske , ligesom olie- og gasinstallationer i Nordsøen har tilladelse til at bruge op til 50 l dispergeringsvæske pr. oliespild. Herudover indhentes særskilt tilladelse i Miljøstyrelsen, ligesom Miljøstyrelsen løbende skal orienteres om brugen af dispergeringsvæske.

 

Hvis der søges om tilladelse efter bestemmelsen, skal der ske en høring af landsstyret, inden der meddeles tilladelse.

 

Til § 39

 

Anordningsudkastets § 39 er ny. 

 

Tilføjet ved lov nr. 216 af 8. maj 2002 om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, mhp at der kan fastsættes regler om indsendelse af oplysninger elektronisk.

 

Bestemmelsen giver en generel hjemmel for miljøministeren til at foreskrive, i hvilken form oplysninger, der kan kræves i medfør af anordningen og de forskrifter, der udstedes i henhold til anordningen, skal indsendes.

 

Det er således hensigten, at hjemlen blandt andet skal kunne anvendes til at fastsætte regler i andre forhold, hvor der ifølge anordningen skal indsendes oplysninger, for eksempel i forbindelse med udledninger indenfor offshore industrien.

 

 

Til § 40

 

Anordningsudkastets § 40 svarer til  gældende anordnings § 42 med enkelte ændringer.

  Grønlands landsstyret har fået kompetence vedr. platforme i konsekvens af lov nr. 317 af 3. juni 1998 om ændring af lov om mineralske råstoffer i Grønland (råstofloven).

 

”Erhvervsministeren” er ændret til ”økonomi-  og erhvervsministeren”.

 

Denne bestemmelse fastlægger godkendelsesmyndigheden for systemer og anlæg, der er forudsat i loven eller i regler udstedt i medfør af loven.

 

Til § 41

 

Anordningsudkastets § 41 svarer til gældende anordnings § 43.

 

Bestemmelsen er uændret i forhold til gældende anordnings § 43.

 

Bestemmelsen indebærer, at tidligere trufne afgørelser kan tages op til ny vurdering i lyset af f.eks. ny viden om visse stoffers indvirkning på havmiljøet eller indgåelse af internationale aftaler, der berører indholdet af en tidligere meddelt tilladelse. Det følger af almindelige forvaltningsretlige regler, at tilbagekaldelse skal varsles og kan finde sted uden erstatning.

 

Til § 42

 

Anordningsudkastets § 42 svarer til gældende anordnings § 44.

 

Bestemmelsen er uændret i forhold til gældende anordnings § 44.

 

Denne bestemmelse indebærer, at en række af anordningens bestemmelser ikke gælder i de nødsituationer, der er beskrevet i bestemmelsen. En sådan force-majeure-bestemmelse findes i såvel MARPOL-konventionen som Helsingforskonventionen.

 

Således må der godt udtømmes, udledes eller dumpes i strid med lovens regler for at redde menneskeliv eller af hensyn til skibets eller platformens sikkerhed.

 

Endvidere gøres der undtagelse i tilfælde af en hændelige søulykke under forudsætning af, at alle rimelige forholdsregler til begrænsning af skaden iagttages. Undtagelsen finder naturligvis ikke anvendelse, såfremt der f.eks. har foreligget forsæt eller uforsvarlig handlemåde fra skibets besætning, eller såfremt skibet ikke har være sødygtigt, behørigt udrustet eller bemandet.

 

Til kapitel 16

 

Sanktionsbestemmelser

 

Anordningsudkastets kapitel 16 svarer delvis til gældende anordnings kapitel 16, idet det skal bemærkes, at gældende kapitel 16 i nærværende udkast er splittet op i kapitel 16 og 17, hvor kapitel 16 angår sanktionsbestemmelser og kapitel 17 angår ikrafttræden og overgangsbestemmelser.

 

Til § 43

 

Anordningsudkastets § 43 svarer til gældende anordnings § 45 med enkelte ændringer.

 

Gældende stk. 1, nr. 2 ophæves som følge af, at den gældende § 14 ophæves, jf. bemærkningerne til § 14.

 

I nr. 1  er sanktionsbestemmelserne vedr. de bestemmelser, der ophæves som følge af lov nr. 902 af 16. december 1998 (hidtidig § 9, § 14 og § 27) ophævet. Sanktionsbestemmelsen udvides til også at omfatte § 9 (udtømning af olie), idet det beror på en fejl, at denne bestemmelse (gældende § 10), hidtil ikke har været sanktioneret.

 

Stk. 1. Bøder idømmes efter kriminalloven for Grønland.

Stk. 4 er tilføjet ved lov nr. 393 af 28. maj 2003 (ændringer som følge af Danmarks ratifikation af De Forenede Nationers Havretskonvention af 10. december 1982 m.v.) Herefter kan overtrædelser begået fra udenlandske skibe kun sanktioneres med bøde.

 

(Gældende § 46 (objektivt ansvar for overtrædelse af § 21 og 23 (dumpning og afbrænding), nu § 19 og § 25) ophæves som følge af  lov nr. 435 af 10. juni 1997 om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget er begrundelsen:

 

”Med denne ændring ophæves det objektive individualansvar i havmiljøloven. Ophævelsen er en følge af Straffelovrådets betænkning nr. 1289/1995 om juridiske personers bødeansvar. I betænkningen angiver straffelovrådet, at der er store betænkeligheder ved at fravige strafferettens skyldprincip, hvorefter en lovovertrædelse skal kunne bebrejdes ansvarssubjektet som forsætligt eller uagtsomt. Med lovforslaget vil der ikke længere være mulighed for efter havmiljøloven i særlige situationer at pålægge skibets eller platformens ejer eller bruger bødeansvar, når overtrædelsen ikke kan tilregnes denne som forsætligt eller uagtsomt.”)

 

Til § 44

 

Anordningsudkastets § 44 svarer til gældende anordnings § 47 med enkelte ændringer.

 

I § 44 er medtaget ændringer som følge af lov nr. 316 af 5. maj 2000 jf. stk. 2 om skærpelse af bødeniveauet, og som følge af lov nr. 393 af 28. maj 2003, hvorefter overtrædelser begået fra udenlandske skibe kun kan sanktioneres med bøde.

 

Efter denne bestemmelse kan der i de regler, der udstedes i henhold til loven, fastsættes straf for overtrædelse af reglerne efter samme principper som for overtrædelse af selve loven.

 

Stk. 2.

Ved fastsættelse af bøder for overtrædelse af regler udstedt i medfør af § 9, stk. 2, udmåles en skærpet bøde med udgangspunkt i den udledte mængde af olie. Det samme gælder ved fastsættelse af bøder for overtrædelse af regler udstedt i medfør af § 20, for så vidt angår udledning af olie.

 

Stk. 4.

Der er tale om en konsekvensrettelse, hvorefter reglerne, der begrænser sanktionen til pengebøder for udtømninger fra udenlandske skibe i den eksklusive økonomiske zone, også gælder for bestemmelser, der er udstedt med hjemmel i havmiljøloven.

 

Til § 45

 

Anordningsudkastets § 45 svarer til gældende anordnings § 48 med enkelte ændringer.

 

Kun redaktionelle ændringer, således at bestemmelsen er udformet i overensstemmelse med den nu anvendte standard.

 

Denne bestemmelse sikrer mulighed for en klar ansvarsplacering også i de tilfælde, hvor en juridisk person eller en offentlig myndighed er involveret i lovovertrædelsen.

 

Til § 46

 

Anordningsudkastets § 46 svarer til gældende § 49 med enkelte ændringer.

 

  ”Kan” i anden linie skal fortolkes som   ”skal”. Der er tale om en fejl, som kan føres tilbage til den danske havmiljølov. Der kan forventes en ændring i den danske havmiljølov ved førstgivende lejlighed.

 

I stk. 1 har forsvarsministeren eller den, han bemyndiger dertil, fået hjemmel til at foretage ransagning af skibe med henblik på at udtage de nødvendige olieprøver fra skibets tanke/maskinrum m.v. som led i en egentlig kriminalretlig forfølgning. Ændringen følger af lov nr. 316 af 5. maj 2000 og lov nr. 261  af 8. maj 2002.

 

I stk. 1 er det endvidere præciseret, at det er reglerne i den grønlandske retsplejelov, der finder anvendelse.

 

I stk. 2 er ”strafferetligt ansvar” ændret til ”kriminalretligt ansvar”, således at der er overensstemmelse med sprogbrugen i kriminalloven.

 

Til kapitel 17

 

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

 

 

Anordningsudkastets kapitel 17 er ny, men svarer delvis til gældende anordnings kapitel 16, jf. bemærkningerne ovenfor til kapitel 16.

 

Til § 47

 

 

Anordningsudkastets § 47 svarer til gældende anordnings § 50.

 

Stk. 2 er uændret i forhold til gældende § 50.

 

I stk. 3 er præciseret, at regler udstedt i henhold til bestemmelser, der er overført til lov om sikkerhed til søs, og som er sat i kraft for Grønland, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udsted i henhold til lov om sikkerhed til søs, således som denne er sat i kraft for Grønland.

 

Til § 48

 

Anordningsudkastets § 48 svarer til gældende anordnings § 50, stk. 3.

 

(Gældende § 52 er udgået, idet det i forbindelse med nærværende anordningsudkast ikke vil være behov for at sætte nye bekendtgørelser i kraft for Grønland.)

 

Kalaallit Nunaanni immat mingutsinneqannginnissaat pillugu inatsisip atortuulersinneqarnissaanut peqqussutissatut missiliuummut  oqaaseqaatit

 

 

Aallaqqaasiut

 

2003-mi ukiakkut inatsisartut akuersaarpaat aningaasarsiornikkut killeqarfeqar-

neq pillugu inatsit Kalaallit Nunaannut atortuulersinneqassasoq.

 

Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussat tamatumunnga akuersinerata pisariaqalersippaa immatigut avatangiisit pillugit peqqussutip arlalittigut

allanngortinnissaa.

 

Allannguinerit taakku tassaanerupput umiarsuit nunami allamiut inatsisitigut o-

qartussaaffigineqarnerinut tunngasut, taakku aningaasarsiornikkut imartap kil-

leqarfiata iluaniippata, aammalu tamanna nunat tamalaat inatsisaannut  sanil-

liunneqarsinnaappat.

 

Inatsisitigut oqartussaaffiit annertusineri pineqartut, peqqussummut tunngasut  aatsaat misinnartumik sunniuteqalerumaarput, tamatumunnga peqatigitillugu

annertunerusumik nakkutilliinermik pilersitsisoqarpat aamma annerusumik a-

tortinneqarnerata iliuuseqarfigineqarneqarneratigut.

 

Taamaakkaluartoq Kalaallit Nunaanni aningaasarsiornikkut imartamik killeqar-

fimmik pilersitsinikkut avatangiisit mingutsinneqarnissaannut upalungaarsima-

niutit annertusineqassanngillat.

 

Forsvarsministerieqarfimmit ilisimatitsissutigineqarpoq, sakkutuut atortussaqa-

ratillu aningaasassaqanngitsut, Kalaallit Nunaata eqqaani aningaasarsiornikkut

imartanik siunissami killeqarfiliinissami nakkutilliinerup annertusineqarluni i-

ngerlannissaanut.

 

Taamaattumik sakkutuut immatigut avatangiisinut tunngasutigut sullissinerat

maannatut iinnassaaq , mingutsisoqaratarsinnaaneranullu nakkutilliineq kille-

qassalluni sakkutuut imarsiortut najuunnerminni suliassaasa saniatigut inger-

latatut, naalakkaersuinikkut aalajangertoqanngippat sakkutuut imarsiortut suli-

at allat ingerlannissasannut immikkut aningaasaliiffigineqarnerannik.

 

Miljøministeri isumaqataavoq, tamanna sakkutuut Kalaallit Nunaanni sullissine-

ranni killigitinneqassasoq.

 

Immatigut avatangiisit pillugit peqqussut 1994-meersuuvoq. Tamatumali kingor-

na qallunaat immatigut avatanngisit pillugit inatsisaat arlaleriarluni allanngor-

tinneqartarsimavoq, Kalaallit Nunaannut atortuulersinneqarsimanngitsunik. Ta-

amaattumik pissusissamisoorsorineqarsimavoq, tamatumunnga peqatigitillugu

inatsisit allannguutaat Kalaallit Nunaannut attumassuteqartut tamakkerlugit a-

tortussanngortinneqarpata. Allannguutit annertuut pineqarmata naleqqutsinne-

qarsimavoq, nutaamik ataatsimoortumik immatigut avatangiisit pillugit peqqus-

susiortoqarpat, ataatsimik arlalinnik allannguutitalinnik peqqussusiornermin-

ngarnit. Peqqussutissamut siunnersuut suliarineqarsimavoq suleqatigiisitamit

Miljøstyrelsip ataaniittumit, Namminersornerusunit ministereqarfinnillu susassa-

qartunit sinniisoqartumik.

 

Allannguutit pineqartut saniatigut, aningaasarsiornikkut imartat killeqarfiit pillu-

git inatsimmi tunngaveqartut ( nunat allat amiarsuaannut, aningaasarsiornikkut killeqarfiup ilaniittuunut aammalu nunat tamalaat inatsisaannut sanilliunneqar-

sinnaasunut tunngasuni, inatsisitigut oqartussaaffiginerisa annertusinerisigut),

qallunaat immatigut avatangiisit pillugit inatsisaanni, piffissami 1995-mit 2003-

mut allanngutinut inatsisit ataani pineqartut immatigut avatangiisinut tunnga-

sut nutaamik peqqussutissamut ilanngunneqarsimapput:

 

.  Inatsit nr. 207 29. marts 1995-meersoq umiarsuit isumannaatsuunissaat pil-

   lugu inatsisip allanngortinneqarneranut tunngasoq  aamma immatigut avata-

   ngissit pillugit inatsit (umiarsuit tigusarineqarnerinut tunngasunut paasissu-

   tissat tamamut saqqummiunneqarnissaannut periarfissiisoq), ilanngullugu

   umiarsuup piginnittaata ilisarnaataata aqqanik aamma tigusarineqarneranut

   patsisaasunut tunngasut)

 

§ 29-p allanngortinneqarnera  (maannakkut § 32). Umiarsuup tigusarineqarnera

pillugu paasissutissanik tamanut saqqummiunneqarsinnaapput, ilanngullugu u-

miarsuup piginnittaata ilisarnaataata aqqanik aamma tigusarineqarneranut pat-

sisaasunut tunngasut.

 

.  Inatsit nr.902 29. november 1995-meersoq, umiarsuit isumannaatsuunissat

   pillugu inatsisip allanngortinneqarneranut tunngasoq aamma immatigut avata-

   ngiisit illersorneqarnissaat pillugu inatsit (periarfissiisoq, qallunaat umiarsua-

   liviisa pissutsini immikkut patsisissaqartillugu taaneqartuni aqqusaarneqartar-

   nerisa erseqqissarneqartarnissaannut tunngasoq)

 

Nutaaq, § 30. Periarfissiisoq, umiarsuarsuup kalaallit nunaanni umiarsualivim-

mut pisinnaaneranik inerteqqummik peqqussuteqarnissamik, tamatumunnga

piumasaqaatit erseqqinnerusut naammassineqarsimappata. Taamattaaq  § 43-p

kingunerisinnaasaasa allanngornerisa nassatassaat (maannakkut § 45).

 

.  Inatsit nr. 394 22. maj 1996-meersoq immatigut avatangiisit illersorneqarnis-

   saat pillugu inatsissip allanngortinnera, umiarsuit isumannaatsuunissaat pil-

   lugu inatsit il.il. aamma umiartorneq pillugu inatsit. (Allannguinerit, aningaa-

   sarsiornikkut imartat killeqarfii pillugit inatsisip nassatarisaanik).

 

§ 3-p allanngortinnera (maannakkut § 3), § 6 (maannakkut 5), § 9 (maannakk § 10), § 11 (maananakkaut § 12), § 17 (maannakkut § 19),  § 18 (maananakkut §

20), § 26 (maannakkut § 29), § 28 (maannakkut § 31) aamma § 38 (maannakkut§ 41). Taakkunuuna allannguinertigut periarfissiineqarpoq, umiarsuarnut nanani

lamiunut, aningaasarsiornikkut killeqarfiup iluaniittunut, piumasaqaatit atuus-

sinneqarnissaannut, taakku nunai tamalaani inatsisinut sanilliunneqarisnnaap-

pata.

 

.  Inatsit nr. 435 10. juni 1997-meersoq, immatigut avatangiisit illersorneqarnis-

   ssat pillugu inatsisip allanngortinneqarnera ( Ikaartaatinut sukkasuulianut

   tunngasuni avatangiisinut akuersissuteqartarneq pillugu peqqussut).

 

§ 1-p allanngortinneqarnera ( maannakkut § 1) aamma maannakkut § 46-p ato-

runnaarsinneqarnera.

§ 1. Maannamut anguniagassatut aalajangersakkap nutaangorsarneqarnera pi-

neqarpoq, avatangiisinut tunngasutigut inatsiseqarnermi naapertuuttumik assi-

giilersitsinissaq anguniarlugu.

§ 46-p atorunnaarsinneqarneratigut, peqatigalugu atorunnaarpoq, immatigut

avatangiisit pillugit inatsimmi kinaassusersiorani nammineerluni akisussaaffe-

qarneq.

 

.  Inatsit nr. 317 3. juni 1998-meersoq Kalaallit Nunaanni aatsitassat pillugit i-

   natsisip allanngortinneqarnera (aatsitassat pillugit inatsit), immatigut avata-

   ngiisit illersorneqarnissaat pillugu inatsit aamma nunap ilaata immap qaller-

   simasaanut inatsit (aatsitassaqarnermut pisortaqarfimmit Kalaallit Nunaanni

   Namminersornerullutik oqartussanut 1. juli 1998-mi nuussineq)

 

Piginnaatitaanernut maleruagassat oliesiornermi puttasulianut tunngasut ilu-

arsiiffigineqarneri, aatsitassat pillugit inatsisip allanngortinneqarneranut naleq-

qussarneqareerput.

 

.  Inatsit nr. 902 16. december 1998-meersoq, apeqqutinut avatangiisinut tun-

   ngasuni umiarsuarnullu attuumassuteqartuni, ataqatigiissaarisussamik ataa-

   tsimiititaliamik pilersitsinermut tunngasoq.

 

Maannakkut § 9, § 14, § 27 aamma 35 atorunnaarput, pissutigalugu aalajanger-

sakkat oliemut, eqqakkanut aamma umiarsuit sunik useqarnerinut nalunaar-

suutinut tunngasut, maanna immatigut isumannaallisaaneq pillugu inatsisikkut

iluarsineqarmata.

 

.  Inatsit nr. 316 5. maj 2000-meersoq (unioqqutitsilluni oliemik ingitsinerit pil-

   lugit allaffissornikkut akiliitsisisarnerit, amingartumik imaluunniit naammagi-

   nanngitsumik, oliemik, usinik aamma ingitassanik nalunaarsuineq pillugu aki-

   liisitsinerit, allaffissorneq atorlugu umiarsuarnik uninngatititsisarneq aamma

   annertusisanik akiliisitsisarneq).

 

§ 44-p allanngortinneqarnera (maannakkut § 47). Akiliitsissutit sukaterneri.

§ 46-p allanngortinneqarnera (maannakkut § 49). Umiarsuarni ujaasilluni misis-

suinerit, umiarsuit oliesiviinit/maskiinaqarfiini il.il. misiutissanik olienik pissar-

sinissaq siunertaralugu, pillaasinnaanermut inatsisitigut periarfissaqarnersoq

naliliinissaq forsvarsminitserimit, ministerilluunniit taamaaliornissamut pigin-

naatissimasaanit ingerlanneqassaaq.

 

.  Inatsit nr. 261 8. maj 2002-meersoq immatigut avatangiisit illersorneqarnissaat

   pillugu inatsisip allanngortinneranut tunngasoq.

 

Peqqussummi ilanngunneqarsimavoq Forsvarsministeri ullumiikkut ilisimasalit-

tut akisussaaffigimmagu naalagaaffiup imarsiornikkut avatangiisinik nakkutillii-

neq amma atuutsinneqarnera taamatullu naalagaaffiup imarsiornikkut immani

minguttitsinerit akiorniarneqarneri. Ilisimasalittut akisussaanermi nuussinermi

puttasuliat ilaatinneqanngillat

 

.  Inatsit nr. 393 28. maj 2003-meersoq immatigut avatangiisit illersorneqarnis-

   saat pillugu inatsisip allanngortinneqarneranut tunngasoq aamma katersugaa-

   siveqarneq pillugu inatsit (Naalagaaffiit Peqatigiit, Immat pillugit isumaqatigiis-

   sutaata, 10. december 1982-meersup Danmarkimit atortussanngortitsinnerata       

   kinguneranik allannguineq).

 

§ 1, inatsisip allanngortinneqarnera peqqussummi ilanngunneqareerpoq (§§ 43

aamma 44) allannguinerit Kalaallit Nunaanni pissutsinut immikkut ittunut na-

leqqussakkat. Unioqqutitsinerit, umiarsuarnit nunanit allaneersunit piliarineqar-

tut, matuma kingorna taamaallaat kinguneqartinneqarsinnaapput akiliisitsiner-

nik, Naalagaaffiit Peqatigiit Immat pillugit isumaqatigiissutaanni artikel 230 naa-

pertorlugu.

 

Immatigut avatangiisit pillugit peqqusssutissamut siunnersuutip siunertaraa, taaneqareersutut, peqqussutip nutarterneqarnissaa, aningaasarsiornikkut kille-

qarfimmik pilersitsineq tunngavigalugu aamma 1995-2003-mut inatsisinik allan-

nguinerit tunngavigalugit.

 

Siunertarineqartoq pingaarneq, maannakkut immatigut avatangiisinut peqqussu-

tissamut siunnersuutigineqartumi tassaavoq, maannamut atuuttumi peqqus-

summi pissutsit allanngortinnginnissaat. Taamaattumik ataani issuarneqassap-

put, qallunaat immatigut avatangiisit pillugit inatsisaanut atuuttumut oqaase-

qaataasimasunut aallaqqaasiutaasimasut naliginnaasut:

 

“Immatigut avatangiisit illersorneqarnissaat pillugu inatsisip atuuttup 1978-80-mi ilusilersorneqarnerani siunertarineqartut ilagaat tunngavissiisoqassasoq, nu-

nani tamalaani isumaqatigiissutaasimasut arlaqartut qallunaat inatsiseqarneri-

nut atuutilersinnissaasa piviusunngortinneqarnissaat, ilanngullugu pingaartu-

mik MARPOL-isumaqatigiissut (isumaqatigiissut umiarsuarnit mingutsitsinerit

akiorneqarnissaat pillugu isumaqatigiissut) taamaaliornikkut immatigut avata-

ngiisit illersorneqarnissaat pitsanngortikkumallugu aamma qularnaarumallugu

immat mingutsinneqarnissaasa pisortanit akiorneqarnissaanut pinaveersimatin-

saannullu periarfissaqarfigineqarnissaat. Peqatigitillugu, immatigut avatangiisit

illersorneqarnissaat pillugu malittarisassat inatsimmi ataatsimiilerput.

Taamatuttaaq siunertarpiaavoq immatigut avatangiisit pillugit inatsimmi, ukiua-

lunni siumut qularnaarneqassammat, aalajangersakkat teknikkimut tunngasut

atuutilernissaat pisinnaalissammat kaajallaasitat atornerisigut, nunani tamalaa-

ni isumaqatigiissutit piorserneqarnerini aamma nassuiaasersorneqarnerisa ineri-

artortinneqarnerini”.

 

1993-mi qallunaat immatigut avatangiisit pillugit inatsisaat, maannakkut atuut-

tumik immatigut avatangiisit pillugit inatsimmik taarserneqarput, taannalu peq-

qussutikkut nr. 1012 14. december 1994-meersukkut Kalaallit Nunaannut ator-

tuulersinneqarpoq. Inatsisip nutaap periarfissaqartissavaa, umiarsuit immanik

mingutsitsinerannut tunngasut tamaasa imarinissaanut.

 

 

Immatigut avatangiisit pillugit inatsit aamma immatigut avatangiisit pillugit peq-

qussutip pingaarnertut siunertaraat pinngortitap avatangiisillu paarinissaata pe-

taaffiginissaa,  taamallilluni inuiaqatigiit ineriartornerat piujuaannartitsinissamik

tunngaveqartinneqassammat, inuit inooriaasiat akaaralugu aammalu uumasut

aamma naasut piuinnarnissaatataqqillugu, peqqussummi § 1, stk 1 naapertorlu-

gu.

 

Siunertarineqartoq toqqaannarnerusoq tassaavoq, avatangiisit mingutsinneqar-

sinnaanerata killilersimaniarnissaa akiorneqarnissaalu, pingaatumik immatigut

avatangiisit, aammalu mingutsinneqartut umiarsuarnit, silaannakkut angallati-

nit aammalu immami puttasuliat nuunneqarsinnaasut imaluunniit aalajangerlu-

git inissitat, imallit, imerpalasunik, silaannalikkanik imaluunniit akuutissanik

allanik, inuit peqqinnerinik innarliisinnaasunik, pisuussutinik ummassusilinnik

imaluunniit immami uumasunik ajoqusiisinnaasunik, immami pisuussutinik i-

luaquteqartussanik akornusiisinnaasunik imaluunniit pisuussutit amerlassusaa-

nnik annikillisitsisinnaasunik, § 1, stk 2 takuuk.

 

Peqqussutip ilanngullugu qularnaassavaa, immami mingutsitsisoqartillugu akiui-

nissamut upalungaarsimaniutit pigiinnarneqarnissaat.

 

 

 

 

Kapitali 1

 

Siunertat il. il.

 

 

Peqqussutissamut missiliuutip kapitali 1-ata assigaa, peqqussummi atuuttumi

kapitali 1.

 

 

§ 1-mut

 

Peqqussutissamut siunnersuutip § 1-ata assigaa, peqqussummi atuuttumi § 1

qassinnguanik allannguutilik.

Stk. 2-mi oqaasertaliornera naleqqussarneqarpoq inatsit nr. 435 10. juni 1997-

meersoq tunngavigalugu:

 

  .  Mingutsitsinerup (umiarsuarnit il.il.) paasineqarnissaanut paasissutissarfigi-

     nissaannut tulleriiaarsimaffii ilanngunneqanngillat.

 

  .  Oqaatsit ” avatangiisinik mingutsitsineq” allanngortinneqarpoq imaalerluni

     ”pinngortitap aamma avatangiisit mingutsinneqarnerat”.

 

  .  Immikkoortoq 2-mi ”pisuussutit uumassusillit aamma immami uumasut ajo-

     quserneri” allanngortinneqarpoq immalerluni ”pinngortitap- aamma kulturik-

     kut pisuussutit aamma immamiittut, ilanngullugit immap naqqaniittut ajoqu-

     serneri”. ”Kulturikkut pisuussutit” tassaasinnaapput, assersuutigalugu itsar-

     suarnitsat aamma umiiarnerlukut.

 

  .  Immikkoortoq 4-mi ilanngunneqarpoq ”imaluunniit sulæiniutit”.

 

Matumuuna anguniarneqarpoq tamakkiinerusumik allaaserineqassassaoq peq-

qussutip siunertaa aamma atuuffii taamaaliornikkut peqqussutip piginnaatitsi-

nissamut aalajangersaqartasa atuutsinnissaannut atitunerusumik tunngavissin-

neqarnissaa, taamaaliornikkut peqqussutip siunnerfia allanngortinngikkaluarlu-

gu.

 

Taamaalilluni immatigut avatangiisit pillugit inatsisip siunertarilissavaa, iliuutsit

umiarsuarnit, silaannakkut angallatinit aamma puttasualianut tunngasut iluar-

siivigineqartarnissaat, siunertaralugu mingutsitsisinnaanerup akiliorniarnissaa

amma killilersimanissaa aammalu kissaatigineqanngitsumik pinngortitap aamma

avatangiisit sunnerneqarnissaat, matumunnga ilanngullugu pingaatillugulu im-

matigut avatangiisit.

 

Siunnersuutikkut erseqqissarneqarpoq aamma nipiliornerup, sukkassutsip, su-

miiffiit aqqutigineqarnermikkut pisorpalummik siaruaanerat aamma pinngortitamik amma avatangiisinik kissaatigineqanngitsunik  sunniinerit – ilan-

ngullugu immatigut avatangiisit- ilanngunneqarsimammata peqqussutip iluarsiif-

figisinnaasaatut.

 

Allannguutikkut aamma erseqqissarneqarpoq katersuisinnaanermut § 23-mi aa-

lajangersakkat annertussusiata isumagineqarnera. Peqqussummili aalajanger-

sakkat, kapitali 2-10-mi, iluarsiiffigai avammut kuutsitsinermi/kivioraatitsinerni

ikuallaanerni aamma igitassanik allanik aamma atortukunik ingitsinerni killilii-nerit, § 23-mi periarfissaasut atorlugit malittarisassanik aalajangersaasinnaaneq

umiarsuarnut, silaannakkut angallatinut aamma puttasulianut tunngatillugu

suliniutinut tunngasuni, siunertaralugu mingutsitsisinnaanermik pinaveersima-

titsinissaq aamama killiliisinnaaneq taamatullu kissaatigineqanngitsunik alala-

nik sunniisoqarsinnaaneranik.

 

 

§ 2-mut

 

 

Peqqussutissamut siunnersuutip § 2-ata assigaa, peqqussummi atuuttumi § 2

qassinnguanik allannguutitik.

 

Aalajangersagaq allanngortinneqarpoq, inatsit nr. 317 3. juni 1998-meersoq, Ka-

laallit Nunaanni aatsitassat pillugit inatsisip (aatsitassat pillugit inatsit) allan-

ngortinneqarnerata kinguneranik, immatigut avatangiisit illersorneqarnissaat pil-

lugit inatsisip allanngorneratigut aamma nunap ilaata immap qallersimasaa pil-

lugu inatsisip allanngorneratigut (aatsitassanut pisortaqarfiup Kalaallit Nunaan-

ni Namminersornerullutik Oqartussanut nuunneqarnera).

 

”Miljø- og energiministeren” allanngortinneqarpoq imaalerluni ”Kalaallit Nunaan-

ni Naalakkersuisut” imm. 1-mi aamma imm. 2-mi, piginnaatitaanerup nuunne-

qarnerata kinguneranik, aatsitassarsiornermut tunngasut aqunneqarneranut

tunngatillugu, inatsit nr. 317 3. juni 1998-meersoq, Kalaallit Nunaanni aatsitas-

sarsiorneq pillugu inatsisip (aatsitassarsiorneq pillugu inatsit) allanngortinneqar-

nera tunngavigalugu.

 

 

§ 3-mut

 

 

Peqqussutissamut siunnersuutip § 3-ata assigaa, peqqussummi atuuttumi § 2

qassinnguanik allannguutitik.

 

Eez-pillugu inatsisip (inatsit nr. 394 22. maj 1996-meersoq) nassatarisaanik ilu-

arsiinissamut piginnaatitaaneq, umiarsuarnut nunami allamiunut,ilaatigut Ka-

laallit Nunnaata eez-ata avataaniittunut tunngatillugu immikkut erseqqissarne-

qarsimapput.

 

Taamatuttaaq nunap assigatigut killiliisimaneq allanngorinneqarsimavoq „ Ka-

laallit Nunaata imartamigut killeqafiata avataani“ allanngortinneqarpoq imaaler-

luni „ Kalaallit Nunaata eqqaani imartatigut killeqafiup avataani, ilanngullugu

aningaasarsiornikkut killeqarfik“.

 

Aalajangersakkap toqqammavissippaa peqqussutip atorneqarsinnaafii. Peqqus-

sut atuuppoq kalaallit nunaata imartamigut killeqarfiisa avataani aamma ulan-

ngullugu aningaasarsisornikkut killeqarfik.

 

Stk. 1.

Aningaasarsiornikkut killeqarfiit ilisarineqarsinnaapput immatigut avatangiisit

pillugit peqqussutip § 3-ani taaguutigineqarmata.

Peqqussummut siunnersuummi aalajangersagaq qitiuvoq, pissutigalugu imma-

tigut avatangiisit pillugit peqqussutip atorneqarsinnaaffii matumuuna annertu-

sineqarmata, peqqussut siunissami taamaalilluni atorneqarsinnaassaaq umiar-

suarnut nunami alalamiunut aningasarsiornikkut killeqarfiup iluaniittunut, aa-

lajangersakkat atorneqartut nunat tamalaat inatsisaannut sanilliunneqarsinnaa-

tillugit.

 

Nunat allamiut umiarsuaasa, kalaallit nunaata imartatigut killieqarfiisa avataa-

niittut inatsisitigut oqartussaaffiginissaannut periarfissat ullumikkut killeqartu-

pilussuupput. Nunat tamalaat isumaqatigiissutaat 29. november 1969-meersoq,

oliemik mingutsitsinikkut immani ammasuni ajutoortoqartillugu iliuuseqqarnis-

sinnaanermut tunngasoq aamma isumaqatigiissummut ilassut MARPOL- isuma-

qatigiissummut attuumassutilik, immani ammasuni immat oliengitsumik mingu-tsinneqarnerini iliuuseqarfiginnissaannut tunngasumi, periarfissiivoq immikkut

illuinnartuni nukiginnartunilu iliuuseqarfiginissaannut. Iliuuseqarsinnaanermut

piumasaqaatigineqartut ilagaat, sinerissat oliemik mingutsinneqarnissaat ilumut

aarlerinartorsiortinneqarluinarsimassammat.

 

Malittarisasssat ullumikkutut itsillugit periarfissaqanngilaq ikilluni misissuinis-

samut, tigusarinninnisamut imaluunniit umiarsuup eqaartuussivikkut maler-

sornissaanut, umiarsuaq soorlu oliemik imaarsisimappat immatigut killeqafiup avataani MARPOL- isumaqatigiissummut akerliusumik, iliuuseqarnissamut isu-

maqatigiisssummut/ilassutitut isumaqatigiissummi taaneqartutut atatinneqar-

sinnaanngippata. Naalagaaffik pineqartumut sinerialik pineqaartuni taamaattu-

ni nammineerluni periarfissaqanngilaq nunat tamalaat inatsisaasa atuutsinniar-

nissaannut, taamaallaalli unioqqutitsineq, naalagaaffimut unioqqutitsisumut

nalunaarutigisinnaallugu piumasaralugulu, umiarsuup erfalasuanik erfalasulik

naalagaaffik pisimasup eqqrtuussissutiginissaa isumagissagaa.

 

Aningaasarsiornikkut killeqarfiup iluani, inatsisitigut oqartussaanermik pigin-

naatitaanerup annertusisap iluani, qulaani pineqartumut, iliuuseqarsinnaaner-

mut piginnaatitaanermut/ilassutitut isumaqatigiissummut atatinneqarsinnaan-

ngikkaluartut, immatigut avatangiisit pillugit peqqussut atorlugu, nakkutilliine-

rup- aamma akuliussinnaanermut aalajangersakkat immatigut avatangiisinut

tunngasoq peqqussut atuutsinniarsinnaavaa. Taassuma saniatigut killeqarfinni

inatsisitigut oqartussaanerup periarfissaqartikkaa, umiarsuup eqqartuussivikkut malersorneqarsinnaanera peqqussummi iluuserineqarsinnaasutut aalaajanger-

sakkat naapertorlugit. Eqqartuussivikkut malersuineq taamaattoq naalagaaffim-

mut erfalasuimik atuiffiusumut ikiorsiissutitut inissisimassaaq, taamaattumillu,

naalagaaaffiup erfalasuanik atuisup qaammatit arfinillit qaangiutinnginnerani,

eqqartuusivikkut suliassiinini aallartissimappagu, atorunnaarsinneqassaaq.

Atorunnaarsitsisinnaanermut malittarisassaq, inuiaat tamat inatsisaannik male-

ruaasoq, atuutissanngilaq, eqqartuussivikkut malersuineq suliamut aannertuu-

mik Kalaallit Nunaannut ajoqusiisinnaappat imaluunniit naalagaaffik  arlaleriar-

luni pimoorussamik atuutsitsinissaminik pisussaaffeqarnerminik soqutigittaalli-

orsimappat nunat tamalaat malittarisassaannik aamma piumasaqaataanni, naa-

lagaaffiup pineqartup umiarsuaataata unioqqutitsineranik.

 

Nunat tamalaat malittarisassaat aamma periutsit isumaqatigiissutitut ittut aam-

ma inuiaat inatsisitigut ileqqui naliginnaasut atuutsinneqarsinnaapput aningaa-

sarsiornikkut killeqarfiup iluani. Inuiaat inatsisitigut atugaat malillugit naalaga-

affik pineqartumut sinerialik aningaasarsiornikkut killeqarfiup iluani eqqaaner- mut inerteqquteqarsinnaavoq. Tamanut atuutt eqqaanermut inerteqqutit immati-

gut avatangiisit pillugit peqqussutip § 19-aniittut aamma umiarsuarnut nunani

alallaneersunut, aningaasarsiornikkut killeqarfiup iluaniittunut atuupput.

 

Stk. 2.

Malugeqquneqarpoq, umiarsuit, aalajangersakkami ilaatinneqartut, naatsorsuu-

tigineqarmat peqqussutip anguniagai naapertorlugit iliuuseqartassasut. Taama-

tut kissaateqarsimaneq ilanngunneqarsimavoq MARPOL 73/78 isumaqatigiis-

summi aamma Helsingforsimi isumaqatigiissummi.

 

Stk. 3.

Angallatit nuannaariutit ilaatinneqanngillat, piittakunik eqqakkanik imaarsisar-nermi aalajangersakakani aamama nalunaaruteqarnissamut pisussaaffeqarner-

mi. Taamatuttaaq angallatit nunannaariutit ilaatinneqanngillat kapitalini 3-5-mi,

taakkumi imarisamikkut siunnerfeqarput nassiussat angallanneqarnerannik. Ki-

siannili angallatit nuannaariutit peqqussutip oliemut aamma eqqakkanut tun-

ngasunut maleruagassartaani ilaammata.

 

Tissiartaatit- aamma pujortuleeqqat, assigisaallu, nuannaariutitut attartortinne-

qartartut, nuannaariutitut isigineqarput, sunngiffimmi atugassatut taamaallaat

atorneqartillutik.

 

 

§ 4-mut

 

 

Peqqussutissamut siunnersuutip § 4-ata assigaa, peqqussummi atuuttumi § 4.

 

Aalajangersagaq allanngornikuunngilaq.

 

Aalajangersakkap qulanaarpaa, piujuaannartitsinissamik siunertaqarnerup pin-

gaartinneqarnerata saniatigut allat avatangiisit pillugit ikliuusissat nutaat soor-

lu teknologi atorlugu mingutsitsinnginnerpaaq, aammalu  mingutsitsisinnaane-

rup pitsaanerpaamik killilersinnaanera, teknologi minguinnerusoq aamma mia-

nersorluarsinnaaneq- tamakkuussapput inatsisip atortinneqarnerani najoqqu-

tassat aamma inatsisip piginnaatitsinerata atorneqarnerani malitassat. Aalajan-

gersagaq matumap assinga qallunaat avatangiisit illersorneqarnissaat pillugu inatsisaanneereerpoq.

 

Iliuuserineqartartulli immatigut avatangiisit pillugit peqqussutip aqunneqarne-

rani tamakkiisumik pingaaruteqanngillat aamma qallunaat immatigut avatan-

giisit pillugit  inatsisaanni aamma avatangiisit illersorneqarnissaat pillugu inat-

sisip aqunnerarnerani. Tamanna pissuteqarpoq, nunani tamalaani isumaqatigi-

issutinik, soorlu matumani siunnersuusiami aamma inatsisip maanna atuuttup assigisaanik suliarineqarsimasoq siunertaralugu allannguinerit periutsinit ator-

neqareersunit siunertarineqqartut isumaqatigiissutit malittarisassartaat qanillat-

torneqarsimassasut.

 

Iliuuserineqartartut imminni pingaaruteqartuussapput avatangiisit paasineqar-

nissaannut ataatsimoortumik iluarsiiniutaasussani ( malittarisassanik aalajan-

gersaanerni, ilitsersuutit il.il. suliarinerini) pineqartuni isumatigiissutinik tun-

ngaveqanngitsuni.

 

Malugeqquneqassaaq, aalajngersakkap siunertarinngimmagu avatangiisinut tun-

ngasuni naliliiniarnerni tamanut sammitinneqarnissaa – nunami namminermi imaluunniit nunanut tamalaanut tunngasuni. Matumani ilanngullugit eqqarsaa-

tineqassapput soorlu aningaasanut tunngasut, teknikkimut tunngasut, isuman-

naallisaanermut tunngasut aammalu oqimaaqatigiissaarinermi pingaarnersiui-

nerit.

 

Malugeqquneqassaartaaq § 4-mi siunertarineqanngimmat assigiissumik umiar-

suarnut piumasaqarnissamik iliuuseqarnissat tunulliunneqassasut, nunani ta-

malaani aalajangiunneqarsimasut tunngavigalugit taamaattumillu aalajanger-

sakkat innersuussutigalugit qallunaat umiarsuaanut tunngasuinnarnik malit-

tarisassaliortoqarsinnaanngilaq.

 

Iliuuserineqartartut taaneqartut ukiut kingulliit ingerlanerini, immanik mingut-

sitsineq pillugu isumaqatigiissutinut ilanngunneqartarsimapput, soorlu Helsing-

forsimi isumaqatigiissummi aamma Paris/Oslo isumaqatigiissummi, taamaam-

mallu pissusissamisoorsorineqarpoq tamanna aamma eqqarsaatigineqassasoq

nutaamik aamma nutaaliaasumik immatigut avatangiisit pillugit peqqussusior-

nermi/qallunaat immatigut avatangiisit pillugit inatsisaat.

 

 

§ 5-mut

 

Peqqussutissamut siunnersuutip § 5-ata assigaa peqqussummi atuuttumi § 5.

 

Aalajangersagaq allanngornikuunngilaq.

 

Aalajangersakkami nassuiarneqarput iliuutsit, peqqussummi atorneqartut.

 

Atorneqartoq „imaarsineq“ tunngavoq „naliginnaasumik ingerlatsineq“-mut u-

miarsuarnut aamma puttasulianut. Matumani eqqarsaatigineqarput akuutissat

imaluunniit atortut, umiarsuup ingerlannernut pingaaruteqatut imaluunniit

ikineqartartut naliginnaasutut usitut.

 

Atorneqartup „ eqqakkat“ nassuiarneqarnerani eqqarsaatigineqarput „immami

ingitat“ pineqarlutik ingitat immap naqqani aamma naqqata ataani. Peqatigalugu

malugineqassaaq, sioqqanik errortuineq aamma ujaraaqqanik, aatsitassat pillugit ilatsit naapertorlugu akuerisaasut aamma ujaqqanik nuussinerit, imaluunniit ujaqqanik angisuunik nuussinerit, immap naqqani sanaartornermut tunngasuni

peqqussummi matumani eqqakkatut isigineqanngimmata.

 

Stk. 3-p nalunaarpai suliat assigiinngitsut, inatsimmut tunngatillugu „imaakka-

tut“ imaluunniit „ingitatut“ isigineqarsinnaanngitsut.

 

Taamatuttaaq atuuppoq pinngoqaatinut ajoqusiisinnaasunut aniatinneqartunut

misissuinerninngaannersuunit imaluunniit aatsitassanik qalluivinneersunit im-

map naqqata ataaneersunit aamma roojorineersunit imaluunniit aatsitassat taa-

maattut ingerlannerinut atortuutineersunit, inatsit nr. 292 10. juni 1981-meer-

soq, immami suliffinnut atunngasumi, ilanngullugit tamakku qimaannarsinnaa-

nerinut sumiiffiini, akuersissutip naanerani, taamaatiinnarnerani, akuersissutip atorunnaarnerani assigisaanilu, susassarineqarput Økonomi- og Erhvervsmini-

steriemit aammalu iluarsineqartarlutik inatsit nr. 293 10. juni 1981-meersumi, Danamarkip nunartaata atorneqarnerani aamama tasassumunnga tunngasumi

atorneqartartuni iliuutsini. Stk. 5, nr. 3-mi aalajangersagaq imaqarpoq, sanaat

tamakku taamaallaat eqqaanermi aalajangersakkanut ilaatinneqassasut, aalaja-

ngertoqarpat sanananeqarsimasut taamaattut peerneqassasut.

Økonomi- og Ehvervsministeriet aalajangersakkat atuutsinneqarnerinut atatillu-

gu ilaatigut nunat tamalaat inatsisaat tunngavigissavai.

 

 

§ 6-mut

 

 

Peqqussutissamut siunnersuutip § 6, stk. 1 aamma 2 ata assigaa, peqqussummi atuututumi § 6,  qassissunnguani allannguutilik.

 

Stk. 1 aamma 2.

Sineriak qaninneq peqqussummi pingaarnerunngilaq. Tamanna iuluarsineqas-

saaq periarfissami siullermi.

”Miljø- og energiministeren” allanngortinneqarpoq imaalillugu ”miljøministeren”.

 

Stk. 3.

Aalajangersagaq allanngortinneqarsimavoq, aningaasarsiornikkut killeqarfiit pil-

lugit inatsit nr. 394 22. maj 1996-meersup kinguneranik.

Oqariaaseq „aningaasarsiornikkut killeqarfik“ nassuiarneqarpoq imartatut, nu-

nap imartanut killeqarfiata avataaniittutut killeqarfittut titarnermit tunngaviusu-

mit 200 sømilit angullugit unagasissusilimmut.

 

 

§ 7-mut

 

 

Peqqussutissamut siunnersuutip § 7- ata assigaa peqqussummi atuuttumi § 7,

qassissunnguanik allanguutilik.

 

„Miljø- og energiministeren“ allanngortinneqarpoq imaalillugu „ miljøministeren”.

 

MARPOL- isumaqatigisissummi imartat arlallit ”imartat immikkut ittut”-tut aala-

jangerneqarsimapput, imartat pineqartut imavissuarnut aamma pinngortitap qa-

noq ittuuneranut attumassuteqartutut angalklaffigineqarnerinullu atatillugu pi-

sariaqartinneqarsimavoq immikkut aalajangersaaffigineqarnissaat immatigut a-

vatangiisit illersorneqarnissaat eqqarsaatigalugu.

 

Imartat tulliuttut maannakkuugallartoq MARPOL-isumaqatigiissummi assigiin-

Ngitsunut attumassuteqartuni “imartat immikkut ittut”-tut toqqarneqarsimapput

ukuusut, Middelhavet, Østersø, Sortehavet, Rødehavet, Golfen, Nordsø, Det antartiske Område aamma Det Caribiske område.

MARPOL- isumaqatigiissutip aalajangersarpai malittarisassat assigiinngitsut, i-

martaq qanoq ililluni ”atorluakkatut” aamma ”imartaq immikkut ittoq”-tut taane-

qartariaqarnersoq aamma atortuulersinneqarnissaannut piffissat siumut naat-

sorsuutineqarsinnaanngillat.

Taamaattumik pissusissamisoorsorineqarpoq maannatut malittarisassat kaajal-

laasitatut aalajangerneqartarpata, pisariaqatinneqalerfii najoqqutaralugit.

 

Aalajangersagaq atorneqartareerpoq kaajallaasitani arlaqartuni, soorlu kaajalla-

asitaq nr. 534 21. juni 1992-meersoq, umiarsuit ingitassanik imaarsisanerannut tunngasumi.

 

 

Kapitali  2-mut

 

Olie

 

Peqqussummut siunnersusutip kapitali 2-a assigaa, peqqussummit atuuttumi

kapitali 2.

 

Kapitali taanna imaqarpoq malittarisassat tunngaviusut oliemik imaarsisarner-

nut tunngasut miljøministerilu piginnaatinneqarpoq aalajangersaanissamut ma-

littarisassanut tunngasuni, aamma isumaqatigiissutinik tunngaveqartunik taa-

maattumillu ingerlaavartumik naleqqussartariaqartunik, kaajallaasitatut ilusilik-

kanik. Taamaalilluni kapitalip oliemut tunngasup pissuseqatigivaa, kapitalit tul-

liuttut pinngoqqaatsit aamma atortut assigiinngitsut imaarneqartarnerinut tunngasut.

 

 

§ 8-mut

 

 

Peqqussutissamut siunnersuutip § 8-ata assigaa, peqqussummi atuuttumi § 8.

 

Aalajangersagaq allanngortinneqanngilaq.

 

Oliep nassuiarneqarnera MARPOL-isumaqatigiissummik aamma Helsingfors-i-

sumaqatigiissummik tunngaveqarpoq.

 

“olie” tassavoq sunaluunniit akuugaq oilirmik ilalik. Ummasunit aamma naasunit olie kapitali 3 malillugu iluarsineqartarpoq.

 

 

§ 9-mut

 

Peqqussutissamut siunnersuutip § 9-ata assigaa, peqqussummi atuuttumi § 10

qassissunnguanik allannguutilik.

 

(§ 9 atuuttoq atorunnaarpoq. Inatsit nr. 902 16. december 1998-meersoq tunnga-

vigalugu. Aalajangersagaq nuunneqarsimavoq immatigut isumannaalisaaneq pil-

lugu inatsimmut, Søfartsstyrelsimit Økonomi- aamma Erhvervsministeriep ataa-

niittumik aqunneqartoq.

 

Aalajangersagaq allanngortinneqarpoq, inatsit nr. 394 22. maj 1996-meersoq im-

matigut avatangiisit illersorneqarnissaat pillugu inatsit, umiarsuit il.il isuman-

naatsuunissaat pillugu inatsit aamma umiartorneq pillugu inatsit (aningaasarsiornikkut killeqarfiit pillugit inatsisip allanngortinneqarnera) tunnga-

vigalugu, taamaalilluni nunap assigani inissisimanerani killilerneqarsimanera al-

lanngortinneqarluni ”kalaallit nunaata imartaata killeqarfia” imaalerluni ” anin-gaasarsiornikkut killeqarfiup iluani imaluunniit Kalaallit Nunaata killeqarfiata avataani”.

 

Aalajangersagaq imaqarpoq piginnaatitsissummik erseqqinnerusunik malittari-

sassaliorsinnaanermut, immamut kalaalit nunata killeqarfiata avataani oliemik, oliemik assartuutinit, umiarsuarnit allanit aamma puttasulianiit imaarsisinnaa-

nermut, kapitalimut matumunnga oqaaseqaatit allarniutaasut naapertorlugit.

Malittarisassat taakku aalajangersarneqassapput MARPOL-isumaqatigiissut naa-

pertorlugu, ilaatigullu imaqassallutik malittarisassanik, imaarsinerup qanoq pisarnissaamik, ilanngullugit iliuusissat akuerineqarsimasut atorneqartarnissa-

annik aamma qanoq annertutigisut imaarneqartassanersut aammalu imaarsine-

rit qanoq sukkatigisassanersut.

 

MARPOL-isumaqatigiissummi malittarisassat oliemik imaarsisarnermut tunnga-

sut, 1983-mi atuutileramik allanngortinneqartarsimapput siunertarineqarsimal-

luni malittarisassat ersarinnerusut pilersinnissaat, peqatigalugu umiartornerup

iluani teknologip ineriartornerata eqqarsaatiginissa. Taamaalilluni malittarisassat

sukaterneqarsimapput teknologip periarfissarititai malillugit.

 

MARPOL- mi allannguinerit kingulliit ilaatigut nassataraat umiarsuit oliemik as-

sartuutit, sinerissamit 50 sømilinik avasinnerugunik akuerisaasumik sømilimut ataatsimut olie 30 liter siunissami imaarsinnaagaat, ullumikkut 60 literiugaluar-

poq sømilimut ataatsimut.

 

Umiarsuit allat oliemik assartuutaanngitsut, makinaqarfiit kuuffiinit kuutsitap o-

liemik akuata qaangersimassanngilaa 15/1.000.000 ullumiikkutannertussuse-

qarpoq 100/1.000.000.

 

 

Kapitali 3-mut

Atortussiat imerpalasut, poortuuteqartinnagit angallanneqartartut

 

 

Peqqussutissamut siunnersuutip kapitali 3-ata assigaa, peqqussummi atuuttumi

kapitali 3.

 

§ 10-mut

 

Peqqussutissamut siunnersuutip § 10-ata assigaa, peqqussummi atuuttumi § 11.

 

Nassuiaatitaa tunngaveqarpoq MARPOL-isumaqatigiissuti aalajangersagartaanik

ilaatigullu kinguneraa soorlu gas-t arlaat buthan aamma ammoniak silaannartut

akulittut isigineqassammata 37,8 C tunngavigineqarpat.

 

 

§ 11-mut

 

Peqqussutissamaut siunnersuutip § 11-ata assigaa, peqqussummi atuuttumi § 12 aamma qallunaat immatigut avatangiisit pillugit inatsisaanni § 13, taamaattoq

makku allannguutaapput:

 

Nunap assiga najoqqutaralugu killiliinermi eez-inatsit najoqqutaralugu aallan-

ngortinneqarpoq ”kalaallit nunaata killeqarfiata avataani” imaalillugu ”Kalaallit

Nunaata eqqaani killeqarfiup avataani, ilanngullugu aningaasarsiorfittut kille-

qarfiup iluani”, inatsit nr. 394 22. maj 1996-meersoq tunngavigalugu.

 

Aalajangersagaq imaqarpoq atortussianik imerpalasunik imarsisinissanut iner-

teqqummik, portuuteqanngitsunik angallanneqartunik, matumani imeq pine-

qanngilaq. Inerteqqut siunertaqarpoq pingaarnertut atortuusiat imerpalasut i-

maarneqartarneri, MARPOL-isumaqatigiissummi akuutissatut inuit peqqissusi-

annut ulorianaateqarsinnaasutut, immami pisuussutinut, pisuussutinut pi-

ngaaruteqartunut uloarianaateqarsinnaasut imaluunniit immat atorneqarsin-

naanerisa allatut ulorianaatigisinnaasaannut.

 

 

§ 12-mut

 

Peqqussutissamut siunnersuutip § 12-ata assigaa, peqqussummi atuuttumi § 13

qassinnfuanik allannguutitik.

 

“Miljø- og energiministeren” allanngortinneqarpoq imaalerluni “miljøministeren”

 

Aalajangersakkap matumap miljøministere piginnaatippaa erseqqinnerusunik

malittarisassanik aalajangersaanissamut, ajoqusiisinnaasunik aamma atortus-

sianik allanik imerpalasunik imaarsisarnernut tunngasunik MARPOL-isumaqa-

tigiissummi malittarisassat naapertorlugit, matumani ilanngullugit akuutissat

suunerinik nalunaarsuinernut malittarisassat.

 

MARPOL-isumaqatigiissutip immikkoortiterpai atortussiat imerpalasut, poortu-

gaanatik ingerlanneqartartut A, B aamma D atortussiat qanoq ulorianartigineri

najoqqutaralugit immarsiornermut attumasuni, taamaalilluni A-miittut atortus-

siaapput ulorianaateqarnerpaat, D- miillutillu ulorianaatikinnerit, kisiannili suli

ulorianaatilinnut ilaasut.

 

§ 17 qallunaat immatigut avatangiisit pillugit inatsisaanni 1980-meersumi § 17

atorlugu kaajallaasitaliortoqarsimavoq nr. 166 1. april 1987-meersoq, atortussi-

at suunnerinik ilisarnaataanillu aamma imaarneqartarnerinut poortugaanatillu

angalallanneqartarnerinut tunngasumik.

 

Nalunaarut imaqarpoq aalajangersakkanik sumi aamma pissutsini qanoq ittuni

atortussiat imaarneqartarnissaannik immikkoortitersimaneri najoqqutaralugit

aamama ilisarnaarsersorneqarsimaneri malillugit.

 

Isumaqatigiissutip atortussianik immikoortiterinera ataavartumik naleqqussar-

neqartuarpoq.

 

 

§ 13-mut

 

Peqqussutissamut siunnersuutip § 13-ata assigaa, peqqussummi atuuttumi § 15

qassinnguanik allannguutilik.

 

”Miljø- og ernergiministeren” allanngortinneqarpoq imaalerluni ”miljøministeren”.

 

Alajangersagaq aallaaveqarpoq MARPOL-isumaqatigiissummi, taamaalilluni toq-

qaasoqassalluni aamma piginnaatitsisoqassalluni inspektørinik atortussiat imer-

palasut usingiarnerni nakkutilliisussanik. Misissuisarnissaq nakkutilliinertut

pissuseqassanngilaq kapitel 15-mi malittarisassani taaneqartutut, kisianni nak-

kutilliinerussaaq, usingiaanermi sulinermut ilaasoq. Tamanna pillugu  malitta-

risassat aalaajangersarneqarput nalunnarummi nr. 169 1. april 1987-meersumi

umiarsuit, ajoqusiisinnaasunik atortussianik imerpalasunik poortuuteqanngit-sunik angalassineranni usinik nalunaarsuutaannut tunngasuni.

 

 

Kapitali 4-mut

Atortussiat aamma atortut poortukkat, containerit il.il.

 

 

Peqqussutissamut siunnersuutip kapitali 4-ata assigaa, peqqussummi atuuttu-

mi kapitali 4, qassinnguanik allannguutilik.

 

§ 14-mut

 

Peqqussutissamut siunnersuutip § 14 –ata assigaa, peqqussummi atuuttumi § 16 qassinnguanik allannguutilik.

 

§ 14 atuuttoq atorunnaarsinneqarpoq inatsit nr. 902 16. december 1998-meersoq

naapertorlugu. Aalajangersakkat assinga maanna, immakkut angallannermi isu-

mannaallisaaneq pillugu inatsimmiippoq, taanna Søfartsstyrelsimit, Økonomi- og

Erhvervsministeriep ataaniittumik aqunneqartoq.

 

”Miljø- og energiministeren” allanngortinneqarpoq imaalerluni ”miljøministeren”

 

Aalajangersakkap periarfissippaa malittarisassanik aalajangersaanissaq umiar-

suup usiisa  sunnerinik nalunaaruteqarnissamut pisussaanermut tunngasut.

Taamatut ilassuteqarneq aallaaveqarpoq MARPOL-isumaqatigiissutip bilag III-nik

atortussianik navianaatilinnik poortorsimasunik angallassisarnermut tunngasu-

ni, atuutilersunik 1. juli 1992. Tamatumap ilaatigut kinguneraa umiarsuit, ator-

tussianik navianaatilinnik poortorsimasunik angallassisut, tunniussisummaam-

mata  usit nalunaarsuutaannik aamma umiarsuup sukutsitaaniinnerinik, umi-

arsualivimmi qimatami inummut sulisumut, assersuutigalugu umiarsuup pigin-

nittutut ingerlatsisuanut. Aalajangersakkami tassani aalajangersakkat najoqqu-

taralugit nalunaarummik nassitsisoqassaaq, atortussiat atortuutillu poortorne- qarsimasut angallanneqarnerannut tunngasumik.

 

 

Kapitel 5-mut

Atortussiat manngertut poortugaanatik angallanneqartut

 

Peqqussutissamut siunnersuutip § 15-ata assigaa, peqqussummi atuuttumi § 17

qassinguanik allannguutitik.

 

„Miljø- og energiminsteren“ allanngortinneqarpoq imaalerluni „miljøministeren“.

 

Aalajangersakkap tunngavigaa, maannakkut Internationale Søfartsorganisationip

iluani oqaloqatigiinnerit ingerlanneqarmata MARPOL-isumaqatigiissummut ilas-

sutissamut tunngasut, atortussiat manngertut poortugaanngitsut angallanneqar-

nerinut tunngasut. Oqaloqatigiinnerit taakku naammassineqarnissaat naatsor-

suutigineqarpoq, piffissami qanittumi pissasoq, isumaqatigiittoqassasorlu aam-

malu aalajangersakkap siunnersuutigineqartup periarfississagaa taakku pillugit

malittarisassat Kalaallit Nunaannut atuutilernissaat.

 

Malittarisassat ilaatigut kingunerissavaat atortussiat ulorianaateqartut ilaasa kuutsinneqartarnerisa unitsinneqarnissaat, ilaatigut usisarfiit (lastit) eqqiarne-

qarnerini piittakut. Naatsorsuutigineqarpoq atortussiat navianaateqartut nalu-

naarsorneqarsimassasut ilisarnaasersugaallutik.

Kapitel 6-mut

Eqqakkat aqqutaasigut imeq kuutsitaq

 

 

Peqqussutissamut siunnersuutip kapitali 6-ata assigaa, peqqussummi atuutumi

kapitali 6.

 

§ 16-mut

 

Peqqussutissamut siunnersuutip § 16-ata assigaa, peqqussummi atuuttumi § 18, qassissunnik allannguutilik.

 

„Miljø- og energiministeren“ allanngortinneqarpoq imaalerluni „miljøministeren“.

 

Nunap assigani killiliisimaneq naapertuuppoq, eez-pillugu inatsimmi allanngui-

neq ” kalaallit nunaata killeqarsiata avataani” imaalerluni ” Kalaallit Nunaata

killeqarfiata eqqaata avataani, ilanngullugu aningaasarsiornikkut killeqarfiup

iluani” inatsit nr. 394 22 maj 1996-meersoq naapertorlugu.

 

Aalajangersagaq taanna naapertorlugu, malittarisassanik aalajngersaasoqarsin-

naavoq, eqqakkak aqqutaasigut imermik imaarsinernut tunngasunik kalaallit

nunaata killeqarfiata avataaniittuni ilanngullugu aningaasarsiornikkut kille-

qarfiup iluani.

 

 

Kapitali 7-mut

 

Eqqakkat

 

 

Peqqussutissamut siunnersuutip kapitali 7 –ata assigaa, peqqussummi atuuttu-

mi kapitali 7.

 

 

§§ 17 aamma 18-mut

 

Peqqussutissamut siunnersuutip § 17-ata assigaa, peqqussummi atuuttumi § 19,

qassinnguanik allannguutilik.

Peqqussutissamut siunnersuutip § 18-ata assigaa, peqqussummi atuuttumi § 20,

qassinnguanik allannguutilik.

 

Eez- pillugu inatsisip nassatarisaanik, inatsit nr.394 22. maj 1996-meersoq naa-

pertorlugu, stk. 1-mi nunap assigatigut killiunneqarsimasoq allanngortinneqar-

poq ”kalaallit nunaata killieqarfiata avataani” imaalerluni ”Kalaallit Nunaata killeqarfiata eqqaata avataani ilanngullugu aningaasarsiornikkut killeqarfiup

iluani”.

 

”Miljø- og energiministeren” allanngortinneqarpoq imaalerluni ”miljøministeren”.

 

Aalajangersakkat imaqarput piginnaatitsissutinik, periarfissiisunik malittarisas-

sanik erseqqinnerusunik atuutilersitsinissamut eqqakkat aamma inuusutissat

ingitassartaannik kalaallit nunaata killeqarfiata avataani ingitsisinnaanissamut.

 

Malittarisassat erseqqinnerusut taakkununnga tunngasut nanineqarsinnaapput

nalunaarummi nr. 534 21. juni 1992-meersumi, umiarsuit il.il. eqqagassanik i-

maarsisarnerannut tunngasumi. Nalunaarut tunngaveqartoq MARPOL- isumaqa-

tigiissummik, imaqarpoq malittarisassanik, sumi aamma qaqugukkut aamma

suut piumasaqaatigalugit eqqakkanik imaluunniit inuussutissat ingitassartaan-

nik ingitsisoqarsinnaaneranik.

 

 

Kapitali 8-mut

 

Eqqaaneq

 

Peqqussutissamut siunnersusutip kapitali 8-ata assigaa, peqqussummi atuut-

tumi kapitali 8.

 

 

§ 19-mut

 

Peqqussutissamut siunnersuutip § 19-ata assigaa, peqqussummi atuuttumi § 19.

 

Aalajangersagaq allanngortinneqanngilaq.

 

Aalajangersakkakkut matumuunakkut eqqaaneq inerteqqutigineqarpoq taamaal-

laat ilaatinneqanngillat immap naqqanit qaqitanit ingitassat.

 

Suli aalajangersakkap avataaniipput, isumannaatsuunissaat eqqarsaatigalugu ingitsisarialersarnernik taaneqartartut, akuerisaasumik ingitsisoqarsinnaammat,

inuit inuunerinik navianartorsiortitsisoqarpat imaluunniit pisuussutinik anner-

tuunik nalilinnik annaasaqartoqassappat, aamma § 42-mut oqaaseqaatit naaper-

torlugit.

 

Allatut ajornartumik ingitttariaqartartutut taaneqarsinnaapput assersuutigalugu

gassip toqunartortaanik qaartartuliat niaquusartaat qaqittoorneqartartut suliari-

niarneri ulorianarluinnatartut taamaammallu kiviseqqiinnarneqartartut.

 

Stk. 2 malillugu akuerisaanngilaq atortussiat imaluunniit atortuutit iginneqarni-

ssaat siunertaralugu angallatassanngortinneqarnissaat  angallannissaalluunniit imaluunniit usilersuunneqarnissaat. Tamanna aamma atuuppoq nunamit alla-

mit eqqaasinnaanermut akuersisoqarsimagaluarpalluunniit.

 

Allajangersakkap ilusilerneqarsimanera eqqarsaatigalugu siunertarineqanngilaq

Kalaallit nunaata imartaani atortussiat atortulluunniit ingitassanngortinneqarsi-

masut angallannissaasa akornusernissaa (imaluunniit ikuallatassat, ataani tul-

liuttut innersuussutigalugit). Akornusiineq taamaattoq inuiaat tamat inatsisaan-

nut akerliussaaq, soorlu suli atuutilersinneqanngitsumi  Immat pillugit Isumaqa-

tigiissutissap malittarisassaani „ ulorianaateqanngitsumik aqqusaarisinnaaneq“

imartat killeqarfiisigut aamma „usinik assartuinermi“ aqqusaarisinnaanermut, nunat tamalaat imartaatigoortunut tunngasuni.Peqqussut siunissami maani taaneqartut naapertorlugit atuutsinneqassaaq.

 

 

Kapitali 9-mut

Mingutsitsinerit allat

 

Peqqussutissamut siunnersuutip kapitali 9-ata assigaa, peqqussummi atuuttu-

mi kapitali 9.

 

Kapitali taanna „kapitalitut katersuiffittut“ atorneqarpoq, mingutsitsissutaasin-

naasunut, kuutsinneqarsinnaasunut imaluunniit inginneqarsinnaasunut ilaan-

ngitsunut. Kapitali imaqarpoq aalajangersakkamik, oliesiornermi puttasuliamit mingutsitsinermut, aalajangersagaq ikuallaanermut tunngasoq, aalajangersagaq

silaannarmik mingutsitsinermut tunngasoq aamma aalajangersagaq allatut min-

ngutsinneqarsinnaasut sillimaffigineqarnerionut tunngasoq.

 

 

§ 20-mut

 

Peqqussutissamut siunnersuutip § 20-ata assigaa, peqqussummi atuuttumi § 22

qassinnguanik allannguutilik.

 

„Miljø- og energiministeren“ allanngortinneqarpoq imaalerluni „miljøministeren“.

 

Aalajangersagaq taanna malillugu aalajangersarneqarsinnaapput malittarisassat

immamut kuutsisinernut aamma atortussianik aamama atortunik ingitsinernut

tunngasut, immat naqqinik misissuinernit imaluunniit immat naqqiniit aatsitas-

sanik iluaquteqarnernit pisunit, ilanngullugit kulbrintet.

 

Aalajangersagaq sinaakkutissiaavoq siunissamut taakkununnga tunngassuteqar-

tut iluarsiivigineqarnissaanni.

 

“Ingitassat allat” pineqarnerini eqqarsaatigineqarput ilaatigut imerpalasunik iku-

allaanerit, ilanngullugu naturgas, qilleriffiit misiffiineersoq, qilleriffilianeersoq aamma gassit navianarsinnaasut ikuallanneqarfiineersut, hydrocabonenik nioq-

qutissiornermit, ilanngullugu naturgas. Ilanngullugu eqqarsaatigineqarpoq nu-

nakkoortitsilluni eqqaaneq imaluunniit immappat qaatigoortitsilluni aqqusiatigut.

 

Suliassat tamakku ilaatinneqanngillat inerteqqutinut tamanut tunngasunut im-

mami ikuallaasarnermi, peqqussutip § 21-ani ilanngunneqarsimasumi, takuuk

ataani taaneqartoq.

 

Ikuallaasoqartillugu navianaateqartunik pinngortoqartarneranut ilisimasat nuta-

anngoriartornerinik ilisimasaqalerneq peqatigalugu pissusissamisoorsorineqar-

poq, tamakku pillugit malittarisassaliornissamut ministeri piginnaatinneqarpat.

Ineriartorneq miljøministereqarfimmit malinnaavigineqarpoq siunertaralugu tun-

ngavissanik peqartoqalerpat suliniuteqartoqarnissaa soorluttaaq Parisimi isuma-

qatigiissummi taamatut mingutsisinnaaneq eqqumaffigineqarsimasoq. Malittari-

sassiarineqarumaartussat nutaat, pisaneq malillugu oqartussaasunut attuumas-

suteqartunut aamma akuersissutinik pigisaqartunut isumaqatigiinniutigineqaru-

maarput.

 

Malugeqquneqassaaq, silaannarmut allarartitsinerit, puttasuliat naliginnaasumi

ingerlannerannit pinngortut – imaappoq taakkunannga pinngortut misissuiner-

nut imaluunniit piaanernut suliaqarnernut attuumassuteqanngitsut kisiannili

puttasuliat ingerlannerinut, suliffittut aamama qillerinermi suliallit najugaattut,

§ 21 atorlugu iluarsineqassapput.

 

Stk. 2 malillugu malittarisassanik aalajangersaasoqarsinnaavoq, aniatitsineq i-

maluunniit allatut iliorluni atortussianik allanik ingitsineq pissanngitsoq, taa-

maaliornissaq immatigut avatangiisit mingutsinneqarnissaannut aarlerinaateqar-

sinnaappat.

 

Matumani eqqarsaatigineqarput akuutissat aniatinneqartut, toqunartortallit,

arrortikkuminaatsut imaluunniit pinngoqqaatinik katersuuttoqalersinnaanera.

 

 

§ 21-mut

 

Peqqussutissamaut siunnersuutip § 21-ata assigaa, peqqussummi atuuttumi §

23, qassinnguanik allannguutilik.

 

“Miljø- og energiministeren” allanngortinneqarpoq imaalerluni “miljøministeren”

 

Aalajangersakkakkut matumuuna inerteqqutigineqarpoq atortussianik imaluun-

niit atortunik immami ikuallaaneq. Aalajangersakkami pineqarput ingitassanik

nunami pilersimasunik ikuallaaneq.

 

Stk. 2-mi pineqarput suulluunniit usilersuunneqartut aamma nunami maani

angalanneqartut, taakku ikuallaanissamik siunertaqarpata. Tamanna aamma

atuutissaaq, naak nunamit allamiit ikuallaanissamut akuersissummik tunisiso-

qarsimagaluarpalluunniit. Innersuussutigineqassaaq § 19-mut oqaaseqaatit (eq-

qaasarneq pillugu inerteqquteqarnermut aallajangersagaq pineqartup assiga)

 

Stk. 3-mi ilanngunneqanngillat ikuallaariaatsit marluk, stk. 1-mi inerteqqum-

miittut. Tassaapput umiarsuarnit aamma puttasulianit ikuallaanerit ingerlatsi- ingerlatsinermut naliginnaasumut tunngasut aamma atortussianik atortunillu

misissuinernit imaluunniit immat naqqinit aatsitassanik iluaquteqarnermit pisut.

 

Ingerlatsinermit naliginnaasumit pisut ikuallanneqartarneri peqqussut malillugu

toqqaannartumik inerteqqutaanngillat, kisiannili siunissami iluarsineqarsinnaap-

put, § 4 assigalugu.

 

Immat naqqisa aatsitassaqarnerinik misissuinerni iluaquteqarnernilu pinngortut

ikuallatassat, iluarsineqarsinnaapput § 20 tunngavigalugu.

 

Stk. 4-mi miljøministeri piginnaatinneqarpoq malittarisassanik aalajangersaanis-

samut naliginnaasumik ingerlatsinermi umiarsuarnit aamma puttasulianit ingi-

tassanut tunngasunik. Isumaliutigineqartut taakkununnga tunngasut isisgine-

qassapput nunani tamalaani atuuttunut isumaliutinut umiarsuarnit aamma put-

tasulianit silaannarmik mingutsitsinernut tunngasuni, § 22 naapertorlugu.

 

 

§ 22-mut

 

Peqqussutissamut siunnersuutip § 22-ata assigaa, peqqussummi atuuttumi § 24

qassinnguanik allannguutilik.

 

Stk. 1 allanngunngilaq.

 

Stk. 2 nutaajuvoq inatsisip nr. 261 8. maj 2002-meersup nassatarisaanik, siu-

nertarineqarmat immikkut periarfissiuunneqassasoq ikummatissanik umiarsu-

arnut puttasulianullu nioqquteqartartut uppernarsaasiisarnerisa iluarineqartar-

nissaannut.

 

Stk. 1-mit.

Allajangersakkami matumani ministeri piginnaatinneqarpoq, malittarisassanik

aalajangersaanissamut, umiarsuarni imaluunniit puttasulianit silaannaap min-

ngutsinneqarsinnaanerta killilerneqarsinnaaneranut immikkut isumannaallisaa-

tinut tunngasunik.

 

Naalagaaffiup nammineq iluani, umiarsuanit mingutsitsinerup killilerneqarnis-

saanut tunngasut naalakkersuisut angallassinermi iliuusissatut pilersaarusia-

anni avatangiisinut aamma ineriartortitsinermut tunngasortaani ilanngunneqar-

simapput.

 

Umiarsuarnit mingutsitsinerup killilerneqarnissaanik sulinerup ilaatigut siuner-

taraa Montreal-mi isumaqatigiissummut ilassutip anguniagaata halon-p aamma

CFC-assit aniatinneqarnerata annikillineqarnissaa kisiannili aamma ilaatinne-

qarput umiarsuit ingerlataasa maskiinat aniatitasa ajoqusiisinnaasut annikilli-

neqarnissaat.

 

Pissutsit kinguliit taaneqartut pingaaruteqalersimapput oliep ikummatissap

svovlimik akuata, nunami atorneqartup annikinnerulernissaanik piumasaqaa-

teqartoqalerneranik, oliemik nioqquteqartartut oliemik svovlimik akulimmik

sussakkeerisinnaanerat, maanna killilerneqarmat nunani tamalaani umiarsuar-

tigut angallanermut.

 

Tamatumunnga atatillugu kissaatigineqarportaaq Nox aamma Sox-p aamma sa-

naneqaatit mikisut allat annikillineqarnissaat. Taamatuttaaq kissaatigineqarpoq

akuutissat ulorianartut aalaat oliemik assartuutit usilerssorneqarnerini aniatin-

neqartartup annikillineqarnissaa.

 

Naggataagut isumaliutigineqartut ilagaat umiarsuarni eqqakkanik ikuallaasarfiit

aniatittagaata ulorianaateqartup annikillisinneqarnissaa, § 21, stk. 3. naapertor-

lugu.

 

Immani suliffinnut tunngatillugu, gassit ikumatinneqanngitsut silaannarmut a-

niatinneqartarnerat aalajangersakkakkut matumuuna killilerneqarsinnaavoq.

 

Stk. 2.-mit

Nalunaarutissami nutaami eqqarsaatigineqarpoq tunngavissap atorneqarnera imaassasoq, ikummatissamik nioqquteqartup umiarsuarmut ikummatissamik tunniussinerminut atatillugu, tunniussinermut uppernarsaat ilanngutissagaa,

tunniussisup annertussutsip tunniussami saniatigut aamma ikummatissap tunniutami suuneranik nalunaarutimi saniatigut aamma uppernarsassagaa

ikummatissap tunniunneqartup piumasarineqaatigineqartut, svovlimik qanoq

imaqartiginissaanik, pitsaassusissaanillu piumasaqaatit naammassineqarsima-

sut.

 

Eqqarsaatigineqarpoq nalunaarummi aalajangerneqarsimassasoq, nioqquteqar-

tup uppernarsaatip taassumap assinga umiarsuarmut tunniutissagaa aamma-

lu oliep tunniunneqartup misilititaa atorsinnaasoq.

 

Tamatumap saniatigut eqqarsaatigineqarpoq nalunaarummi aalajangerneqassa-

soq, nioqquteqartup tunniussinermini nalunaarutip assilineqarnera ukiuni arla-

qartuni toqqortarisassagaa.Matumani nalunaarummi malittarisassanik unioqqu-

titsinerit pineqaatissiissutigineqarsinnaassapput immatigut avatangiisit pillugit

peqqussummi atuuttut naapertorlugit.

 

 

§ 23-mut

 

Peqqussutissamut siunnersuutip § 23-ata assigaa, peqqussummi atuuttumi § 25

qassinnguanik allannguutilik.

 

“Miljø- og energiministeren” allanngortinneqarpoq imaalerluni “miljøministeren”

 

Aalajangersagaq ”katersuiffittut aalajangersakkatut” atorneqassaaq, peqqussutip

siunertarisasanut naapertuuttunik malittarisassanik aalajangersaanissamut pe-

riarfissiisumik, umiarsuarnit aamma puttasulianit mingutsitsinermut tunngasu-

nik malittarisassanik aalajangersaanissamut, kapitalini siuliine ilanngunneqarsi-

manngitsunut tunngasuni, kapitalimi matumani aalajangersakkani siuliiniittuni

imaluunniit inatsisinut tunngasuni allani. Nunani tamalaani immatigut mingut-sitsinerit pillugit isumaqatigiissutini aamma nunani tamalaani umiartorneq pillugu suliniaqatigiiffinni ataavartumik suliniuteqartoqarpoq nunat tamalaat

akornanni isumaqatigiissutit pitsanngorsarnerini ineriartortinnerinilu aamma

immat mingutinneqannginnissaasa pinaveersimatinneqarnerini akiorniarneqar-

nerinilu soorlu aalajangersakkap periarfissaqartikkaa nunat tamalaat akornanni

tamakkununnga tunngasut isumaqatigiissutiginissaanut periarfissaqarnera.

 

Taamatuttaaq aalajangersagaq malillugu malittarisassanik aalajangersaasoqar-

sinnaavoq pissutsinut/suliniutinut tunngasunik, kalaallit nunaata imartaanut pingaaruteqartunik, imartat tamakku immikkut ittuunerinik patsiseqartunik

imaluunniit suliniutit mingutsitsinermik kinguneqarsinnaasut naammassinis-

saannut tunngasuni. Assersuutitut taaneqarsinnaavoq, pisariaqalersinnaammat

immami sulliviit(“orsersortarfiit puttasut”) pillugit iluarsiinissaq.

 

 

Kapitali 10

 

Upalungaarsimaneq

 

Peqqussutissamut siunnersuutip kapitali 10-ata assigaa, peqqussummi atuut-

tumi kapitali 10.

 

 

§ 24-mut

 

Peqqussutissamut siunnersuutip § 24-ata assigaa, peqqussummi atuuttumi §

26, qassinnguanik allannguutilik.

 

Aalajangersagaq aaqqissuunneqarnerani allatut oqaasertalerneqarsimavoq, mi-

ngutsitsinerup akiorneqarnissaanut akisussaaffik 1. januar 2000 miljøministe-

rimit forsvarsminiserimut nuunneqarmat nalunaarut nr. 525 24. juni 1999-

meersoq ministerit suliassaasa agguataarneqarneranut tunngasoq naapertorlu-

gu. Immikkut taaneqarsimasoq ”annaassiniarnermi upalungaarsimaneq” ilan-

ngunneqanngilaq, pissutigalugu taamatut paasinnittarneq qallunaat aqutsiner-

mi periusaanni paasinnittaasiannullu tunngammat (kommunet annaassiniar-

nerni upalungaarsimanerat), Kalaallit Nunaannut attuumassuteqanngimmat.

 

Oqaasertaata allanngortinneqarnerata, naalagaaffiup aamma namminersornerul-

lutik oqartussat akunnerminni suliassat naammassinissannut killigititaa kallu-

anngilaa.

 

 

Kapitali 11

Nalunaaruteqartarneq

 

Peqqussutissamut siunnersuutip kapitali 11-ata assigaa, peqqussummi atuuttu-

mi kapitali 11.

 

Nalunaaruteqartussaatitaaneq aamma taassumap annertussusia isiginiarneqas-

saaq pingaartumik upalungaarsimanissamut aalajangersakkanut tunngatillugu

aammalu qularnaarnneqassalluni sapinngisamik sukkasuumik aamma pimooru-ssamik akiuiniarnerup aallartinneqarnissaanut, taamaaliornikkut ajoqusiinissap

killilerneqarnissaa anguniarneqaqqullugu.

 

 

§ 25-mut

 

 

Peqqussutissamut siunnersuutip § 25-ata assigaa, peqqussummi atuuttumi §

28 qassinnguanik allannguutilik.

 

Assigiimmik oqaasertaqarpoq § 28-mut atuuttumut tunngatillugu, taamaallaat

allaassutiga nalunaarutit aamma paasissutissat stk. 1-3-mut tunngasut Kangi-

linnguanut (Grønlands Komando) tunniunneqassammata, § 24-p oqaaseqaati-

taata, susassaqarfiit allanngortinneqarnerisa malittigisaanik.

 

Aalajangersakkap qulanaarpaa kina nalunaaruteqarnissamut akisussaanersoq

aamma pisuni qanoq ittuni. Taamaalilluni nalunaarutiginnittoqassaaq inatsim-

mut akerliusunik imaarsisoqarsimappat imaluunniit pisuni akornuserneqarsin-

naanngitsuni, aportoqarnerani imaluunniit ikkarlittoqarnerani imaluunniit al-

lanik patsiseqartunik imaarsisariarnernik aarlerissutissaqartillugu.

 

Nalunaaruteqartussaatitaaneq aamma atuuppoq, annertuumik olieerluartoqar-

simaneranik imaluunniit akuutissanik ulorianaatilinnik silaannakkut angallati-nit  takunnittoqarsimatillugu, stk. 2 naapertorlugu

 

 

§ 26-mut

 

Peqqussutissamut siunnersuutip § 26-ata assigaa, peqqussummi atuuttumi §

29, qassinnguanik allannguutilik.

 

Assigiimmik oqaasertaqarpoq § 29-mut atuuttumut tunngatillugu, taamaallaaat

allaassutigaa, nunap assigatigut killiliisimaneq stk. 2-mi, eez pillugu inatsisip

kingunerisaanik, inatsit nr. 394 22. maj 1996-meersoq naapertorlugu, allanngor-

tinneqarmat ”kalaallit nunaata killeqarfiata avataani” imaalerluni ”Kalaallit Nu-

naata killeqarfiata eqqaata avataani”, ilanngullugu aningaasarsiornikkut kille-

qarfiup iluani”.

 

Aalajangersakkap taassumap miljøministeri piginnaatippaa § 25-mi taaneqartumi

nalunaaruteqartussaanermut tunngasumi malittarisassanik erseqqinnerunik aa-

lajangersaanissamut aamma immap allatut, aalajangersakkani taakkunani pine-

qartunit allaanersumik mingutsinneqarnerata nalunaarutiginissaani.

 

MARPOL-isumaqatigiissut tamanna pillugu erseqqinnerusunik aalajangersak-

kanik imaqarpoq.

 

Aalajangersakkat taamaattut nanineqarsinnaapput nalunaarummi nr. 771 24.

oktober 1998-meersumi, immatigut avatangiisit illersorneqarnissaat pillugu

inatsimmi nalunaaruteqartarneq naapertorlugu.

 

 

§ 27-mut

 

 

Peqqussutissamut siunnersuutip § 27-ata assigaa, peqqussummi atuuttumi §

30, qassinnguanik allannguutilik.

 

(Peqqussummi atuuttumi § 27 atorunnaarsinneqarpoq, inatsit nr. 902 16. de-

cember 1998-meersup nassatarisaanik. Aalajangersakkap assiga maanna nani-

neqarsinnaavoq immat isumannaatsuunissaat pillugu inatsimmi, Søfartsstyrel-

simit, Økonomi- og Erhvervsministerip ataaniittumik aqunneqartumik.)

 

”Miljø- og energiministeren” allanngortinneqarpoq imaalerluni ”miljøministeren”.

 

Aalajangersagaq eqqarsaatigineqaqqaarsimavoq EU-p peqqussutaata piviusun-

ngortinneqarnissaani atugassatut, umiarsuit nunat ataatsimoortut umiarsuali-

viinukartut imaluunniit taakkunanngaanneersut ulorianartunik imaluunniit

mingunnartunik usilinnut minnerpaamik piumasaqaatigineqartussanut tunga-

sumik atugassatut.

 

Peqqussut qallunaat inatsisaanni piviusunngortinneqarsimavoq nalunaarutikkut

nr. 258 1. maj 1998-meersukkut, umiarsuarni usigineqartut ulorianartut imalu-

unniit mingutsitsisinnaasut nalunaarutigineqartarnissaannik imaqartumi.

 

Isumaliutigineqarpoq nalunaarutip Kalaallit Nunaannut atortuulersinneqarsin-

naanera.

 

 

Kapitali 12-mut

 

Akiliussinnaaneq

 

 

Peqqussutissamut siunnersuutip kapitali 12-ata assigaa, peqqussummi atuut-

tumi kapitali 12.

 

§ 28-mut

Peqqussutissamut siunnersuutip § 28-ata assigaa, peqqussummi atuuttumi §

31, qassinnguanik allannguutilik.

 

Stk 1-mi ”Miljø- og energiminsteren” allanngortinneqarpoq imaalerluni ”Forsvars-

ministeren”  § 24-mut oqaaseqaatini susassaqarfiit allanngortinneqarnerisa ma-

littigisaanik.

Stk. 2-mi nutaami, Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisut piginnaatitaaneq tigusi-

mavaat, puttasuliat stk. 1-mi taaneqartut politiit peqatigalugit misissornissaan-

nut, naalakkersuisut tigunikuummatigit aatsitassasiornermut tunngasut aqun-

neqarneri, inatsit nr. 317 3. juni 1998-meersoq, Kalaallit Nunaanni aatsitassaar-

ssiorneq pillugu inatsisip allanngortinneqarnera naapertorlugu (aatsitassat pillu-

git inatsit).

 

Stk. 3-mi (maannamut stk.2) nunap assigatigut killilerneqarsimanera allangortin-

neqarpoq, eez pillugu inatsisip nassatarisaanik, inatsit nr. 394 22. maj 1996-me-ersup kingunerisaanik,  „Kalaallit Nunnata eqqaani aalisarnikkut killeqarfik „ i-

maalerluni „ Kalaallit Nunaata eqqaani aningaasarsiornikkut killeqarfiup iluani“.

 

Stk. 4 ilanngunneqarpoq inatsikkut nr. 394 22. maj 1996-meersukkut (immati-

gut avatangiisit inatsisip allanngortinneqarnera, eez-p pilersinneqarnerata nassa-

tarisaanik).

 

Soorlu kapitali 11-mi malittarisassani takuneqarsinnaasoq, pissut assigiinngitsut

nalunaarutigineqartartussaapput, mingutsitsinerup akiorneqarnissaanik aallar-

titsinissamik siunertaqartut.

 

Akiuiniarnissap sapinngisamik pimoorussaanissaa eqqarsaatigalugu, paasissuti-

ssat, kapitali 12-mi malittarisassat naapertorlugit saqqummersut, tamatigut

naammaginartuusanngillat. Taamaammat aamma nukingiussisariaqarneq, akiuiniarnissap pisariaqassusia eqqarsaatigalugu, aalajangersakkap matumap for-

svarsministeri imaluunniit oqartussaasoq tamatumunnga piginnaatitaa aamma

politiit, eqqartuussivikkut iliuuseqarnissamut akuerineqaqqaanngikkaluarlutik umiarsuarni imaluunniit puttasuliani misissuisinnaatitaapput akiuiniarnissamut

tunngatillugu tamanna pisariaqartinneqarpat. Misissuinerit taammaattut kingu-

neqartinneqassanngillat pisariaqanngitsumik umiarsuit imaluunniit puttasuliat

kinguaattoornerinik, soorluttaaq taamaaliorneq pisariaqanngitsunik aningaasar-

tuutaassanngitsoq.

 

Iliuuseqarnerit umiarsuarnut nunanit allaneersunut inuiaat inatsisaannut ata-

suupput arlalittigullu killilersugaallutik, § 29-mut oqaaseqaatit erseqqinnerusut

naapertorlugit.

 

 

§ -29-mut

 

Peqqussutissamut siunnersuutip § 29-ata assigaa, peqqussummi atuuttumi §

32, qassinnguanik allannguutitik.

 

Stk. 1-mi Miljø- og energiministeren allanngortinneqarpoq imaalerluni”forsvats-

Ministeren”, § 24-mi susassaqarfiit agguataarneqarnerisa allanngortinneqarneri-

nut oqaaseqaatip nassatarisaanik.

 

Stk. 2-mi aamma 3-mi Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisut piginnaatinneqalersi-

mapput puttasulianut tunngasut iliuuseqarnissanut, naalakkersuisut aatsitassat

pillugit ingerlatsineq tigunikuummassuk, inatsir nr. 317 3. juni 1998-meersoq,

aatsitassarsiornermut tunngasup nassatarisaanik (aatsitassat pillugit inatsit) stk. 1-mi.

 

Stk. 5 ilanngunnqearpoq inatsisikkut nr. 207 2. maj 1995-meersukkut.

 

Stk. 5-mi siunertaavoq, tunngavissinneqassasoq umiarsuup tigusarineqarsima-

nerata tamanut tusarliussinaaneranut nalunaaruteqarnissaq, apeqqutaatinnagu

umiarsuaq isumannaallisaaneq tunngavigalugu tigusarineqarsimanersoq, § 16

umiarsuit isumannaatsuunissaat pillugu inatsisit nassatarisaanik imaluunniit

immatigut avatangiisit eqqarsaatigalugit, immatigut avatangiisit pillugit peqqus-

summi § 29 naapertorlugu.

 

§ 6-mi (maannamut stk.5) nunap assigatigut killiliisimaneq, eez pillugu inatsisip nassatarisaanik, inatsit nr. 394 22. maj 1996-meersoq naapertorlugu allanngor-

tinneqarpoq “Kalaallit Nunaata eqqaani aalisarnikkut killeqarfik” imaalerluni

“Kalaallit Nunaata eqqaani aningaasarsiornikkut killeqarfik”

 

§ 29-ip oqartussaasut periarfissippai umiarsuarnut platform-inullu qanoq iliuu-seqarfiginissaannik, mingutitsinermut pisarialimmik killiliinissamut akiuiniar-nermullu imaluunniit mingutitsinissamik ulorianartorsiortitsineq pinngitsoor-tinniassallugu (imm. 1 aamma 2).

 

Assersuutigalugu umiarsuup naalagaa – ikkarlittoqartillugu – umiarsuup last-rummiisa eqqorneqartut imaarnissaannik naalakkerneqarsinnaavoq, umiarsuaq makittarissiteqqinnginnerani imaluunniit taamaaliornissaq inerteqqutigineqar-sinnaavoq kalittaammik ikiorserneqarnissap tungaanut mingutitsinermullu akiuussutissat apuunneqarnissaasa tungaanut.

 

Aalajangersakkat sakkortuumik qanoq iliuuseqarnissamik periarfissiipput. Imm. 4-mik malitseqarpoq inerteqqutinik imaluunniit naalakkiutinik aalajangernerit tunngavilerneqartassammata umiarsuullu naalagaanut allakkatigut nalunaaru-tigineqartassallutik imaluunniit platform-imut akisussaasumut imaluunniit umiarsuup platform-illuunniit piginnittuanut atuisuanulluunniit.

 

Aalajangersakkat aamma periarfissiipput inerteqqutip imaluunniit naalakkiutip telegraf aqqutigalugu nalunaarutigineqarsinnaaneranik. Uninngatitsigallarnissa-mik aalajangertoqassappat umiarsuup iperarnissaanut piumasaqaatit suunersut ilanngullugit nalunaarutigineqartassapput.

 

Qanoq iliuuseqarnissamik periarfissat atornissaanni umiarsuup nunami sumi angerlarsimaffeqarneranik immamilu sumi angalanersoq qularnaarneqartassap-put.

 

 

§ 30-mut

 

Peqqussutissamut missingersuummi § 30 nutaajuvoq.

 

Umiarsuit sissiukkamut tulannissaannik inerteqquteqarnissamik periarfissa-liissut umiarsuit isumannaatsuunissaat il.il. pillugit inatsisitigut nr. 902 29. november 1995-imeersutigut ilanngunneqarpoq aamma immat illersorneqar-nissaannik inatsimmi.

 

Illersornissamut ministerip peqqussummi § 29 naapertorlugu umiarsuup inger-laqqinnissaa inerteqqutigisinnaavaa, taamaaliornermigut immap mingutsinnissaa pingitsoortissinnaallugu imaluunniit mingutitsinermut akiuinermik kinguneqar-tissinnaallugu. Taamatut inerteqquteqartarnissami siunertarineqarpoq naala-gaaffiup umiarsualiviisa nakkutiginerannut peqqussutip siunertartaasa iligissagaat. Taamaattumik siunnersuutigineqassaaq § 29 tunngavigalugu uninngatitsinerup unioqqutinnerani sissiukkamut tulannissap inerteqqutigineqarneranik ilaqartinneqassasoq.

 

 

 

§ 31-mut

 

Peqqussutissatut missingersuummi § 31 peqqussutip atuuttup § 33-at assigaa, ataasiakkaanik allannguuteqartillugu.

 

”Miljø- og energiministeren” ”forsvarsministeren”-imut allanngortinneqarpoq § 24-mut oqaaseqaatini oqartussaaffittut piginnaatitaaffiit allanngortinnerisa kingune-risaanik.

 

Imm. 3-mi Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisut platform-it pillugit piginnaaneqar-tinneqarput, Kalaallit Nunaanni atortussiassatut aatsitassat ikummatissallu pillugit inatsisip allanngortinnera pillugu inatsit nr. 317 3. juni 1998-imeersoq tunngavigalugu aatsitassat ikummatissallu aaqqissuunneqarnerannik oqartus-saaffimmik Naalakkersuisut tigusinerata kingunerisaanik (aatsitassat pillugit inatsit).

 

Umiartorneq pillugu inatsisip §§ 267-ianni aamma 282 imm. 2-mi, umiarsuup uuliakoorneranik pissuteqartumik ajoqusernerit suulluunniit pillugit kinaassu-sersiunngitsumik akisussaaffeqartitsinissaq aalajangersarneqarpoq kiisalu upa-lungaarsimanissamut qanoq iliuuseqarnermi aningaasartuutinut, uuliakoorto-qarsimappat imaluunniit uuliakoornissamik ulorianartorsiortitsisoqarpat. Imm. 1 tunngavigalugu, matumani umiartorneq pillugu inatsimmi aalajangersakkanut taaneqartunut ilassutitut, atortussianik ajoqusiisinnaasunik mingutitsisoqarpat imaluunniit mingutitsisoqarnissaanik ulorianartorsiortitsisoqarpat, tamatigut upalungaarsimanissamut qanoq iliuuseqarnissanut aningaasartuuteqarnissamik akisussaaffiliisoqarpoq. Aalajangersakkat taakku platform-inuttaaq atuupput. Umiartornermi inatsimmi § 268, imm. 1 a-c-mi peqqutitut taaneqartutut (ilaatigut sorsunnermut sabotage-mullu tunngasut) ajoqusiisimaneq pisimappat aalajangersagaq atuutsinneqassanngilaq. Immikkut ittutut pisuni umiarsuaq umiarsuarmik ajunaalersumik allamik ikiuiniartilluni uuliamik aniatitsippat, soorlu mallernera killilersimaarniarlugu, qallunaat taarsiiffigitinnissamut inatsi-sitigut atuutsitaanni ajunaartoqalersillugu ikiuinissamut inatsisit tunngaviusut nalinginnaasut malitsigaat, aalajangersagaq taanna naapertorlugu aningaasar-tuutit umiarsuarmit ajunaalersumit akilerneqartussaapput.

 

Upalungaarsimanissamut qanoq iliuuseqarnermi aningaasartuutissanik qallunaat, savalimmiormiut kalaallillu umiarsuaasa aningaasartuuteqartussan-ngorunik, aningaasat akiligassat periusissat nallinginnaasut aqqutigalugit aki-leqquneqarsinnaapput. Akerlianilli ajornartorsiortoqalersinnaavoq umiarsuit nunanit allaneersut akisussaasunngussagaangata, aningaasat akiligassat nuna-ni allani eqqartuussiviit aqqutigalugit amerlanertigut akilertinniarneqartarmata, taamaattumillu ilimagereerneqartariaqarluni upalungaarsimanissamut qanoq iliuuseqarnissamut Namminersornerullutik Oqartussat, kommunip imaluunniit qallunaat naalagaaffiata aningaasartuutaasa pisuni arlariinni matussuserniar-nissaat ajornarluinnarsinnaammat. Taamattumik aamma imm. 2 malillugu umiarsuarmik platform-imilluunniit piginnittoq qularnaveeqqusiinissaanik naa-lakkerneqarsinnaavoq – aningaaserivimmiit imaluunniit sillimmasiisarfimmiit qularnaveeqqusiinikkut – upalungaarsimanissamut qanoq iliuuseqarnermut aningaasartuutit pillugit, taamatullu aalajangerneqarsinnaalluni umiarsuaq platform-iluunniit pineqartoq uninngatinneqarsinnaalluni, qularnaveeqqusii-nissap tungaanut. Aalajangersagaq taanna Danmark-imi arlaleriarluni ator-neqarnikuuvoq.

 

 

Kapitel 13-mut

 

Nakkutilliineq

 

Peqqussutissatut missingersuummi kapitel 13 peqqussutip atuuttup kapitel 13-iat assigaa.

 

§ 32-mut

 

Peqqussutissatut missingersuutip § 32-iat peqqussutip atuuttup § 34-ianut assinguvoq, ataasiakkaanik allannguuteqartillugu.

 

Imm. 1-mi illersornissamut ministeri (avatangiisinut ministeri eqqaassanngik-kaanni) nakkutilliinermik oqartussaasutut ilanngunneqarpoq, § 24-mut oqaase-qaatini oqartussaaffittut piginnaatitaaffiit allanngortinnerannik taaneqartup ki-ngunerisaanik.

 

Imm. 2-mi miljø- og energiministeri forsvarsminister-imut allanngortinneqarpoq.

 

Nutaatut imm. 3-mi Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisut platform-it pillugit pi-ginnaaneqartinneqarput, Kalaallit Nunaanni atortussiassatut aatsitassat ikummatissallu pillugit inatsisip allanngortinnera pillugu inatsimmi nr. 17 3. juni 1998-imeersoq naapertorlugu naalakkersuisut aatsitassat aaqqissuunneqarnera-nnik oqartussaaffimmik tigusinerata kingunerisaanik (aatsitassat pillugit inatsit).

 

§ 32 inatsisip malinneqarnerata nakkutigineranik piginnaatitsivoq inatsillu tunngavigalugu aalajangersakkanik tunniussinermi.

 

Imm. 2 malillugu nakkutilliinissamik oqartussaasut umiarsuarnik platform-inillu misissuinissamik piginnaatinneqarput, matumanilu oqartussaasut umiarsuup platform-illuunniit pappialaataannik atuaanissaq aamma piginnaaneqarfigaat, kiisalu oqartussaasut misissugassanik tigusaqarsinnaatitaallutik. Nalinginnaasumik misissuinermi taamungaannaq tigooqqaalluni misiliinissamut aalajangersagaq aamma periarfissiivoq, kiisalu inatsisinik unioqqutitsinernik pasitsaassisoqartoqanngikkaluarpalluunniit. Nakkutilliineq umiarsuup platform-illuunniit ingerlaarneranik pisariaqanngitsumik kinguaattoortitsissanngilaq, taa-matullu pisariaqanngitsumik aningaasartuuteqartitsissanani.

 

 

Kapitel 14-mut

 

Aqutsinikkut aalajangersakkat naammagittaalliutillu

 

Peqqussutissatut missingersuutip kapitel 14-iata peqqussutip atuuttup kapitel 14-iat assigaa.

 

 

§ 33-mut

 

Peqqussutissatut missingersuutip § 33-iat peqqussutip atuuttup § 36-iat assigaa, ataasiakkaanik allannguuteqartillugu.

 

§ 36-mut atuuttumut naleqqiullugu aalajangersakkap oqaasertai assingupput, ”Miljø- og energiminister”ip ”Miljøminister”-imut allanngortinnera eqqaassanngik-kaanni.

 

Aalajangersagaq taanna malillugu miljøminister-ip inatsit tunngavigalugu oqar-tussaaffini aqutsisunut naalagaaffiullu oqartussaaffiinut allanut ilaatigullu Namminersornerullutik Oqartussanut nuussinnaavai.

 

 

§§ 34-mut 35-mullu

 

Peqqussutissatut missingersuutip §§ 34-iata 35-iatalu peqqussutip atuuttup §§ 37-iannut 38-iannullu assingupput.

 

Peqqussutip atuuttup §§ 37-iannut 38-iannullu naleqqiullugit aalajangersakkat allannguuteqanngillat.

 

(Umiartorneq pillugu inatsit, umiarsuit inuttai aamma immat illersorneqarnissaat pillugit inatsisip nr. 902-p 16. december 1998-imeersup kingunerisaanik peqqus-sutip atuuttup § 35-iat atorunnaarsinneqarpoq. Pineqartoq maanna iluarsineqar-poq umiartornermi isumannaatsuunissaq pillugu inatsimmi, Søfartsstyrelse-mit aqunneqartoq, Økonomi- og Erhvervsministerip ataaniittumi.)

 

§§ 34 aamma 35 allakkanik tigusisussamut aalajangiinerit nalunaarutigisarnera pillugu maleruagassanik erseqqissaasuupput.

 

 

§ 36-mut

 

Peqqussutissatut missingersuutip § 36-iata peqqussutip atuuttup § 39-at assi-gaa.

 

Naammagittaalliornissamut periarfissat annertusineqarput § 27, imm. 1 malillu-gu inerteqquteqarnerup naammagittaalliutigineqarsinnaaneranut, umiarsuit isu-mannaatsuunissaat pillugu inatsisip allanngortinnera pillugu inatsimmi nr. 902-mi 29. November 1995-imeersumi kiisalu immat illersorneqarnissaat pillugu inatsimmi.

 

“Miljø- og energiministeren” “miljøministeren”-imut allanngortinneqarpoq.

 

Imm. 1-ip imarai mingutitsinissamik ulorianartorsiornerup malitsigisaanik umiarsuarnut platform-inullu inerteqquteqarnissaq imaluunniit naalakkiuteqar-nissaq pillugu § 29 tunngavigalugu aalajangiinerit siunissami Tilbageholdelses-nævn-imut naammagittaalliutigineqarsinnaasut.

 

Tilbageholdelsesnævnet pilersinneqarpoq umiarsuit isumannaatsuunissaat il.il. pillugu inatsit naapertorlugu (inatsit pillugu nalunaarut nr. 584 29. september 1988-imeersoq, § 18, imm. 1). Inatsit taaneqartoq tunngavigalugu umiarsuarmik uninngatitsinermik Søfartsstyrelsip aalajangiinera nævn-imut taassumunnga naammagittaalliutigineqarsinnaavoq.

Nævnip inuttarai siulittaasoq eqqartuussisutut toqqarneqartarnermut piumasa-qaatinik nalinginnaasunik naapertuutitsisoq kiisalu ilaasortat allat sisamat teknikikkut imaluunniit imarsiornermut tunngasunik ilisimasallit. § 43 malillugu uninngatitsinermut suliassatigut naammagittaalliorfissatut Tilbageholdelses-nævnet toqqarneqassappat tulluartuusorineqarpoq. Tassunga atatillugu siunner-suutigineqarpoq, imm. 4 tunngavigalugu, nævnip immanik avatangiiseqarneq pillugu inatsit malillugu suliassanik suliarinninnerminut atatillugu oqaaseqaati-nik pissarsinissaminut avatangiisinut ministerip toqqagaanit uumassusilinnik ilisimasalimmit nakerisarsiunngitsumit, matumani siunertarineqarluni oqaase-qaatip taassuma nævnip ilisimariigaannut tapiliunneqarnissaa, taamaalillunilu oqaaseqaat nævnip aalajangiineranut tunngaviusunut ilanngunneqarsinnaa-sunngorlugu. Aaqqissuussamik taamaattumik aaqqissuinermut atatillugu angu-niarneqassaaq naammagittaalliutip suliarineqarnerata malunnartumik kinguaat-toortitsinnginnissaa. Taamaalilluni nævnip ilisimasalik pineqartoq aggersarsin-naavaa oqaaseqaatip oqaasiinnakkut nævnimut tunniunneqarnissaa siunertara-lugu.

 

Malugeqquneqarpoq umiartornermi isumannaatsuunissaq pillugu inatsisip, umiarsuit inuttai pillugit inatsisip, immat illersorneqarnissaat pillugu inatsisip kiisalu inatsisit assigiinngitsut allat allanngortinneri pillugit inatsimmi nr. 1173-mi 19. december 2003-meersumi umiartornermi atukkat iluanni naamma-gittaalliuteqartarnerup ilusaannik allanngortitsisoqarmat, ilaatigut kingunera-lugu Tilbageholdelsesnævnip atorunnaarsinneranik. Tamatumunnga taarsiullugu pilersitsisoqassaaq Ankenævn for Søfartsforhold-mik, Tilbageholdelsesnævn-ip, Besætningsnævn-ip aamma Helbredsnævnet for Søfarende og Fiskere-p ullumikkut suliarisartagaannik suliarinnittartussaq.

 

Ankenævn for Søfartsforhold-ip nutaajusup inuttarissavai siulittaasoq, eqqar-tuussisutut atorfeqartoq kiisalu ilaasortat arlariit immikkut ilisimassallit. Ilaa-sortat immikkut ilisimasallit umiartornermut tunngasutigut, matumanilu teknikikkut umiartortarnermut imaluunniit umiartornermi nakorsaatinut tunngasut ilisimasarissavaat. Siunertarineqarpoq nævni taassumalu suliassai pillugit erseqqinnerusumik maleruagassanik aalajangersaanissaq nalunaaru-tinngorlugu.

 

Nævnip suliassanik suliarinnittarnissaannut piginnaatitsineq siunnersuutigi-neqarpoq killeqartinneqassasoq nævn-iusimasut pingasut piginnaatinneqarneri assigalugu.

 

Inatsit suli atortuulersinneqanngilaq, Danmarkimi Kalaallit Nunaannilu.

 

§ 37-mut

 

Peqqussutissatut missingersuutip § 37-iata peqqussutip atuuttup § 40-at assigaa.

 

Aalajangersagaq allannguuteqanngilaq.

 

Aalajangersagaq malillugu § 29 aamma § 30 tunngavigalugit aalajangiinernut naammagittaalliornissaq allakkanik nassiussiffissamut aalajangiinermut killilerneqarpoq, matumani ilimagineqarmat allakkanik nassiussiffik kisimi inerteqquteqarneq imaluunniit naalakkiuteqarneq pillugu aalajangiinermut naammagittaalliuteqarnermik soqutigisaqarsinnaasoq.

 

 

Kapitel 15-mut

 

Aalajangersakkat allat

 

Peqqussutissatut missingersuutip kapitel 15-iata peqqussutip atuuttup kapitel 15-iat assigaa.

 

 

§ 38-mut

 

Peqqussutissatut missingersuummi § 38-iata peqqussutip atuuttup § 41-at assigaa.

 

“Kalaallit Nunaata immakkut killeqarfiata avataani” killeqarfiliinerit malitsigaat eez pillugu inatsimmi, takuuk inatsit nr. 394 22. maj 1996-imeersoq, allanngor-tinneqartoq imaalillugu; “Kalaallit Nunaata immakkut killeqarfiit avataanni, matumanilu aningaasarsiorneq tunngavigalugu killeqarfiliineq immikkut ittoq”.

 

“Miljø- og energiministeren” “miljøministeren”-imut allanngortinneqarpoq.

 

Aalajangersakkap matuma malitsigaa suut iginneqartarnissaannik piumasa-qaatit pillugit inatsimmi mingutitsinermut akiuiniarnerup ilisimatuussutsikkut misissorneqarnissaa siunertaralugu atortussianik atortussanilluunniit eqqaa-nermut tunngasuunngitsoq imaluunniit immat mingutsinneqarnerata akiorniar-neqarneranut. Taamatut eqqaaneq taamaallaat pisinnaavoq avatangiisinut mi-nisterip siumoortumik akuersineratigut. Pingaartumik matumani eqqarsaatigi-neqarpoq mingutitsinermut akiuussutissat kemiskiusut siaruarternissaat (sequtsikkanik siaruarterineq) (dispergering). Uuliakoornernik taamak ittumik akiuiniarneq immap uumassusaannik ajoqusiinermik kinguneqarsinnaavoq, taamaattumillu peqqissaarluni naliliinerit pisariaqarluinnarput, matumanilu pingaartumik uumassusillit kingunerlutsinnissaat pillugu. Aalajangersagaq atuuttoq malillugu akuersinissamik piginnaatitsineq Miljøstyrelsen-imut tunniunneqarpoq, naalakkersuisoqarfiullu taassuma aalajangersagaq akimmi-saarnartumik aqutsiffigaa. Atortussiat sequtsikkat imerpalasut (dispergerings-væske) 200 literit tikillugit qallunaat umiarsualiviisa atorsinnaavaat, taamatullu Nordsø-mi uuliasiornermik gas-imillu qalluinermik tunisassiorfiliat uuliakoor-nermi ataatsimi 50 liter tikillugit atorsinnaavaat. Taakkua saniatigut immikkut akuerineqarnissaq Miljøstyrelsen-imit pissarsiarineqarsinnaavoq, taamatullu atortussiat sequtsikkat imerpalasut atornissaat pillugu Miljøstyrelsen ingerlaa-vartumik ilisimatinneqartassalluni.

 

Aalajangersagaq malillugu akuerineqarnissamik qinnuteqartoqassappat Naalakkersuisut tusarniarneqassapput akuersinissaq sioqqullugu.

 

 

§ 39-mut

 

Peqqussutissatut missingerssuummi § 39 nutaajuvoq.

 

Ilanngunneqarpoq immat illersorneqarnissaat pillugu inatsisip allanngortinnera pillugu inatsimmik nr. 216-mik 8. maj 2002-meersumik, eletroniki atorlugu paa-sissutissanik nassiussisarnissaq pillugu maleruagassiinissaq siunertaralugu.

 

Aalajangersakkap avatanngiisinut ministeri periarfissippaa, peqqussutip malitsi-gisaanik paasissutissat piumasaqaatigineqartut kiisalu peqqussut naapertorlugu najoqqutassiat tunniunneqartut qanoq ilillugit nassiunneqartarnissaannik aalajangiinissaanik.

 

Taamaalilluni siunertarineqarpoq taamatut periarfissiinerup ilaatigut peqqussut malillugu paasissutissanik nassiussisoqassatillugu pissutsit allat atuunnerini maleruagassanik aalajangersaanissamut atorneqarnissaa, soorlu sinerissap ava-taani tunisassiornermi igitaqartarnermut atatillugu.

 

 

§ 40-mut

 

Peqqussutissatut missingersuummi § 40-ata peqqussutip atuuttup § 42-at assigaa, ataasiakkaanik allannguuteqartillugu.

 

Kalaallit Nunaanni aatsitassat ikummatissallu pillugit inatsisip allanngortinnera pillugu inatsisip nr. 317-mi 3. juni 1998-imeersup kinguneqartippaa platform-it pillugit Kalaallit Nunaat piginnaaneqartinneqartoq (aatsitassat pillugit inatsit).

 

“Erhvervsministeren” “Økonomi- og erhvervsministeren”-imut allanngortinneqar-poq.

 

Aalajangersakkami matumani akuersinissamut oqartussaasut aaqqissuussanut tunisassiornermullu atortunut akuersisarnerannut aalajangersaavoq, taaneqar-tut inatsimmi pineqarpata imaluunniit inatsisip malitsigisaanik aalajangersakka-nik tunniunneqartuni.

 

 

§ 41-mut

 

Peqqussutissatut missingersuutip § 41-ata peqqussutip atuuttup § 43-at assigaa.

 

Peqqussitip atuuttup § 43-annut naleqqiullugu aalajangersagaq allannguute-qanngilaq.

 

Aalajangersakkap malitsigaa siusinnerusukkut aalajangikkat nutaamik naliler-neqarsinnaanerat, soorlu atortussiat aalajangersimasut immanut qanoq sunniu-teqartarnerannik nutaamik ilisimalikkat tunngavigalugit imaluunniit nunanik tamalaanik isumaqatigiissusiornermi, siusinnerusukkut akuersissutip imarisaa-nut attuumassuteqarpat. Aqutsinikkut eqqartuussisutigut maleruagassat nali-nginnaasut malitsigaat akuersissutinik utertitsineq siumoortumik nalunaaru-tigineqartarnissaat taarsiissuteqanngitsumilli pisinnaallutik.

 

 

§ 42-mut

 

Peqqussutissat missingersuutip § 42-iata peqqussutip atuuttup § 44-at assigaa.

 

Peqqussutip atuuttup § 44-annut naleqqiullugu aalajangersagaq allannguute-qanngilaq.

 

Aalajangersakkap matuma malitsigaa peqqussutip aalajangersagartaasa arlariit atuutinngimmata ajunaalernermi pissutsinut aalajangersakkami taaneqartuni. Force-majeure tunngavigalugu aalajangersagaq taamaattoq MARPOL-konventio-nimi aamma Helsingforskonventionimi atuarneqarsinnaavoq.

 

Taamaalilluni atortussianik imaarsaasoqarsinnaavoq, kuutitsisoqarsinnaavoq, eqqaasoqarsinnaallunilu inatsimmi maleruagassat unioqqutillugit inuup inuu-neranik annaassiniartoqartillugu imaluunniit umiarsuup platform-illuunniit isumannaatsuunera illersorniartillugu.

 

Ilaatigut aamma umiartornermi ajutoortoqartillugu inatsisinik sanioqqutitsiso-qarsinnaavoq, tamatumani piumasaqaatigalugu ajutoornerup killilersimaar-nissaanut qanoq iliuuseqarnissamut piareersimanissat suulluunniit atuutsinnissaat. Taamatut sanioqqutitsineq soorngunami atuutsinneqassanngilaq, soorlu umiarsuup inuttaasa tungaanniit piaaraluni imaluunniit akisussaassuseqanngitsumik iliuuseqartoqarsimatillugu, imaluunniit umiarsuaq imarsiornissaminut piukkunnanngippat, akuerisaasunik atortoqanngippat imaluunniit akuerisaasunik inuttaqanngippat.

 

 

Kapitel 16-mut

 

Pillaatissatut aalajangersakkat

 

Peqqussutissatut missingersuutip kapitel 16-iata peqqussutip atuuttut kapitel 16-iat assigaa, matumanilu erseqqissaatigineqassalluni missingersuummi ma-tumani kapitel 16 avinneqarmat  kapitel 16-mut 17-mullu, tassani kapitel 16-mi pineqarlutik pillaatissatut aalajangersakkat kapitel 17-milu pineqarlutik ator-tussanngortinnera aamma ikaarsaarnissami aalajangersakkat.

 

 

§ 43-mut

 

Peqqussutissatut missingersuutip § 43-ata peqqussitip atuuttup §45-at assigaa, ataasiakkaanik allannguuteqartillugu.

 

Imm. 1, nr. 2 atuuttoq atorunnaarsinneqassaaq § 14-mut oqaaseqaatit najoqqu-taralugit § 14-ip atuuttup atorunnaarsinneqarnerata kingunerisaanik.

 

Inatsisip nr. 902-p 16. December 1998-imeersup (siusinnerusukku § 9, § 14 aamma § 27) kingunerisaanik aalajangersakkat atorunnaarsinneqartut pillugit nr. 1-mi pillaatissatut aalajangersakkat atorunnaarsinneqarput. Pillaatissatut aalajangersagaq § 9-mik annertusineqassaaq (uuliakoorneq), tassani kukkuso-qarsimammat, aalajangersagaq taanna (§ 10 atuuttoq) manna tikillugu pillaa-tissatut oqaasertanik ilanngussiffigineqarsimanngimmat.

 

Imm. 1. Kalaallit Nunaanni pinerluttulerinermut inatsit malillugu akiliisitaanerit eqqartussutigineqassapput.

Imm. 4 ilanngunneqarpoq inatsisitigut nr. 393 28. maj 2003-imeersutigut (Naala-gaaffiit Kattussimasut Immat pillugit Eqqartuussinikkut Isumaqatigiissutaata 10. December 1982-imeersup il.il. Danmarkip atortussanngortitsinerata kingunera-nik allanngortitsinerit). Matuma kingorna umiarsuit nunanit allaneersut inatsisi-nik unioqqutitsigaangata akiliisitsinerinnarnik pillaatissiisoqarsinnaavoq.

 

(§ 46 atuuttoq (§ 21-mik aamma 23-mik unioqqutitsinernut akisussaaffiliineq (eqqaaneq ikuallaanerlu), maanna § 19 aamma § 25) atorunnaarsinneqarpoq immat illersorneqarnissaat pillugu inatsisip allanngortinneqarnera pillugu inatsisip nr. 435-ip 10. juni 1997-imeersup kingunerisaanik. Inatsisissatut siunnersuummut oqaaseqaatit naapertorlugit matuminnga tunngaveqartitsisoqarpoq:

 

”Allanngortitsinerup matuma atorunnaarsippaa immanik avatangiiseqarneq pillugu inatsimmi inuit ataasiakkaat akisussaatinneqartarnerat. Inuit inatsisilerinermik suliaqartut akiliisitaanissamut akisussaasuusut pillugit Straffelov-rådip isumaliutissiissutaata kinguneranik taamatut atorunnaarsitsisoqarpoq. Isumaliutissiissummi Straffelovråd-ip oqaatigaa pillaatissiisarnermi eqqartuussiviup pisuutitsinermik tunngavianik sanioqqutitsineq annertuumik isumaner-lutitsisoq, sanioqqutitsinerullu inatsisinik unioqqutitsinermi akisussaasuusoq piaarisutut mianersuaalliortutulluunniit avoqqaarliutigitissinnaallugu. Inatsisi-nik unioqqutitsineq unioqqutitsisup piaarineranik imaluunniit mianersuaallior-neranik pissuteqanngippat, taamatut inatsisissatut siunnersuuteqarnermi pisuni immikkut ittuni umiarsuup platformilluunniit piginnittua atuisualuunniit akiliisitaanermik akisussaasuutinneqarsinnaajunnaassaaq immanik avatangii-seqarneq pillugu inatsit malillugu.”

 

 

§ 44-mut

 

Peqqussutissatut missingersuutip § 44-ata peqqussutip atuuttup § 47-iat assigaa, ataasiakkaannik allannguuteqartillugu.

 

Akiliisitaanermi akiliutit annertussusiata sakkortusinera pillugu inatsimmi nr. 316-mi 5. maj 2000-imeersumi imm. 2 malillugu § 44-mi allanngortitsisoqarpoq, kiisalu inatsisip nr. 393-ip 28. maj 2003-meersup kingunerisaanik, matumalu kingorna umiarsuit nunanit allaneersut unioqqutitsigaangata taamaallaat aki-liisitaanissaannik pillaatissinneqarsinnaalerlutik.

 

Aalajangersagaq una malillugu inatsit naapertorlugu maleruagassiissutini, inatsimmik namminermi unioqqutitsinertulli maleruagassanik unioqqutitsinerit pillaatissillugit aalajangersaavigineqarsinnaapput.

 

Imm. 2.

§ 9, imm. 2 naapertorlugu maleruagassiissutinik unioqqutitsinernut akiliisitaa-nissamik aalajangersaanermi uuliakoornerup annertussusaa aallaavigalugu annertusisamik akiliisitsisoqarsinnaavoq. Uuliakoorneq pineqartillugu, § 20 naapertorlugu maleruagassiissutinik unioqqutitsinermi akiliisitsinerit aalaja-ngersaanerit matumani aamma pineqarput.

 

Imm. 4.

Kinguneqartitsinernik iluarsiinerit pineqarput, matumalu kingorna malerua-gassat, aningaasarsiorneq tunngavigalugu killeqarfiup iluani umiarsuit nunanit allaneersut uuliakooraangata akiliisitsinerinnarnik pillaatissiinernut annikilli-sitsisuusut, aalajangersaanernut, immanik avatangiiseqarneq pillugu inatsimmit periarfissiiffigineqartunut, aamma atuupput.

§ 45-mut

 

Peqqussutissatut missingersuutip § 45-ata peqqussutip atuuttup § 48-at assigaa, ataasiakkaanik allannguuteqartillugu.

 

Atuagassiamik aaqqissuussinermi taamaallaat allanngortitsinerit, taamaalilluni aalajangersagaq ilusilersorneqarluni pitsaassusermut maanna atorneqartumut naapertuulluni.

 

Aalajangersaanerup matuma qulakkeerpaa akisussaanermik erseqqissumik inissiineq, aamma inuk inatsisilerinermik suliaqartoq imaluunniit pisortat suliffeqarfiat inatsimmik unioqqutitsinermut attuumassuteqarpata.

 

 

§ 46-mut

 

Peqqussutissatut missingersuutip § 46-ata peqqussutip atuuttup § 49-at assigaa, ataasiakkaanik allannguuteqartillugu.

 

Titarnermi tullermi uiggiut ”-sinnaavoq”  ”-sussaavoq”-mik taarserneqassaaq. Kukkuneq tassani pineqartoq qallunaat immanik avatangiiseqarneq pillugu inatsisaanut innersuunneqarsinnaavoq. Periarfissaq siulleq atorlugu qallunaat immanik avatangiiseqarneq pillugu inatsisaata allanngortinneqarnissaa ilimagi-sariaqarpoq.

 

Imm. 1-mi illersornissamut ministeri imaluunniit taassuma matumunnga pi-ginnaaneqartitsiffia, pinerluttulerinermi eqqartuussivitsigut malersuinissamut atatillugu umiarsuarnik misissuisitsinissamut periarfissinneqarpoq, umiarsuup tankianiit/maskiinaqarfianiit il.il. uuliamik misiliutissamik tigusinissaq siuner-taralugu. Allanngortitsineq inatsimmik nr. 316-mik 5. maj 2000-imeersumik aamma nr. 261-mik 8. maj 2002-imeersumik malitseqarpoq.

 

Imm. 1-mi ilaatigut aamma erseqqissaatigineqarpoq kalaallit eqqartuussisar-nermut inatsisaani maleruagassat atorneqartut.

 

Imm. 2-mi ”pillaatissiinermi eqqartuussisutigut akisussaasuuneq” ”pinerluttu-lerinermi eqqartuussisutigut akisussaasuuneq”-mut allanngortinneqarpoq, taamaalilluni pinerluttulerinermut inatsimmi oqaatsit atorneqartut naapertuu-tilerlutik.

 

 

Kapitel 17-mut

 

Atortussanngortitsineq ikaarsaarnermilu aalajangersakkat

 

Peqquussutissatut missingersuutip kapitel 17-at nutaajuvoq, kisiannili peqqus-sutip atuuttup kapitel 16-at ilaatigut assigalugu, takukkit kapitel 16-mut oqaaseqaatit qulaani taaneqartut.

 

 

§ 47-mut

 

Peqqussutissatut missingersuutip § 47-ata peqqussutip atuuttup § 50-at assigaa.

 

Imm. 2 § 50-mut atuuttumut naleqqiullugu allanngortinneqanngilaq.

 

Imm. 3-mi erseqqissaatigineqarpoq maleruagassat, imarsiornermi isumannaatsuunissaq pillugu inatsimmut nuunneqartut Kalaallit Nunaannilu atortussanngortinneqartut, aalajangersakkatigut tunniunneqartut atuutsiinnartussaammata, atorunnaarsinneqarnissamik tungaanut imaluunniit imarsiornermi isumannaatsuunissaq pillugu inatsit naapertorlugu maleruagassanik taaserneqarpata, taassumalu Kalaallit Nunaannut atortussanngortinneqarnera assigalugu.

 

 

 

 

 

§ 48-mut

 

Peqqussutissatut missingersuutip § 48-ata peqqussutip atuuttup § 50, imm. 3-at assigaa.

 

(§ 52 atuuttoq atorunnaarpoq, peqqussutissatut missingersuummut matumunnga atatillugu Kalaallit Nunaannut nalunaarutinik nutaanik atortussanngortitsinissaq pisariaqarnavianngimmat.)