Samling

  HØRINGSSVAR

 

Afgivet af Landstingets Lovudvalg

 

vedrørende

 

Beslutningsforslag om Hjemmestyrets udtalelse vedrørende ratifikation af

Sikkerhedsaftale vedrørende beskyttelse og udveksling af klassificerede informationer

i Det Europæiske Rumforskningssamarbejde (ESA)

 

Afgivet til Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske udvalg

 

 

Landstingets Lovudvalg har under behandlingen bestået af:

 

Landstingsmedlem  Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit, formand

Landstingsmedlem  Isak Davidsen, Siumut, næstformand

Landstingsmedlem  Enos Lyberth, Siumut

Landstingsmedlem  Ellen Christoffersen, Atassut

Landstingsmedlem  Marie Fleischer, Demokraterne

 

Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske udvalg har efter beslutningsforslagets 1. behandlingen under FM 2004 anmodet Lovudvalget om sine bemærkninger til forslaget. Lovudvalget har foretaget en gennemgang af beslutningsforslaget med bilag.

 

Bemærkninger.

Lovudvalget er inddraget i behandlingen af dette dagsordenspunkt, blandt andet under indtryk af, at flere landstingsmedlemmer under 1. behandlingen har udtrykt forbehold med hensyn til forberedelsen af såvel dette forslag som en række andre dagsordenspunkter, der er forberedt i samarbejde mellem Landsstyret og den danske regering.

 

Lovudvalget finder, at en grundig forberedelse af de forslag, der ønskes fremsat i Landstinget, har afgørende betydning for kvaliteten af den lovgivning, der gælder for vores land. Der kan som udgangspunkt ikke stilles mindre krav til Landsstyrets forberedelse af en lovgivning, alene fordi den bygger på eksisterende forarbejder i form af rigslove eller internationale konventioner.

 

Rigslove og konventioner skal normalt foreligge på grønlandsk, for at Landstinget kan behandle dem med den fornødne grundighed. Oversættelsen er endvidere en forudsætning for, at forslaget som et led i forberedelsen kan sendes i høring og debatteres offentligt her i landet. Endelig er oversættelsen af retslige tekster vigtig for at sikre, at borgerne kender og respekterer retstilstanden, og at myndighederne fra begyndelsen kan anvende reglerne korrekt og oplyse eller vejlede befolkningen om dem.

 

Hvis det på grund af opgavens omfang eller tidspres ikke er muligt at afslutte oversættelsesarbejdet inden et forslags fremsættelse, finder udvalget det ønskeligt, at Landsstyret i et resumé af egen drift redegør for situationen samt oplyser, hvornår oversættelsen forventes at foreligge.

 

Høringer af myndigheder, borgere og organisationer udgør som regel en vigtig del af regelforberedelsen, både af hensyn til den demokratiske proces, kvaliteten af retsakterne og vurderingen af deres konsekvenser. Høringsrunder i Danmark kan som regel ikke erstatte inddragelsen af borgerne og institutionerne her i landet, ej heller når der er tale om internationale konventioner. Landsstyret bør derfor prioritere disse høringsrunder og meddele deres resultater i forbindelse med forslagets fremsættelse på samme måde, som det er kutyme ved andre retsakter, der behandles i Landstinget.

 

Den for oversættelses- og høringsfasen fornødne tidsreserve må det efter Lovudvalgets opfattelse være muligt at sikre gennem tætte samarbejdsprocedurer med den danske regering.

 

Endelig skal udvalget påpege nødvendigheden af en grundig belysning af rigslovgivningens og kon­ventioners økonomiske og administrative konsekvenser for Grønland, foruden eventuelle miljømæs­sige og andre konsekvenser af vidtrækkende samfundsmæssig betydning.

 

Generelt finder lovudvalget det på den beskrevne baggrund ønskeligt, at Landsstyret i forbindelse med forberedelsen af hjemmestyrets udtalelser til rigslovgivning og konventioner m.v. i videst muligt omfang følger de procedurer, der iagttages ved forberedelsen af Landstingets øvrige lovgivnings­akter, og at eventuelle fravigelser begrundes.

 

Lovudvalget finder det i den forbindelse acceptabelt, at der som regel hverken foreligger almindelige bemærkninger eller bemærkninger til enkelte bestemmelser i internationale konventioner og deslige, såfremt disse er ledsaget af et dækkende resumé.

 

Udvalget finder imidlertid, at forelæggelsen af det danske ressortministeriums resumé ikke kan erstatte Landsstyrets selvstændige vurdering og stillingtagen til et forslags indhold, nødvendighed og konsekvenser for Grønland. Disse forhold bør, sammen med resultatet af den grønlandske høring, som regel beskrives i et selvstændigt resumé fra det ressortansvarlige hjemmestyredirektorat. Denne fremgangsmåde sikrer Landstinget et gennemarbejdet beslutningsgrundlag, der er mere fyldestgørende end hvad der normalt kan medtages i Landsstyrets fremlæggelsesnotat.

 

Udvalget skal på den beskrevne baggrund foreslå, at Landsstyret aftaler med Regeringen, hvordan en forbedret sagsforberedelse kan sikres for fremtiden.

 

Vedrørende det konkret foreliggende beslutningsforslag om hjemmestyrets udtalelse til ratifikation af Sikkerhedsaftale vedrørende beskyttelse og udveksling af klassificerede informationer i Det Europæiske Rumforskningssamarbejde (ESA) antager Lovudvalget, at forslaget kan medføre en indskrænkende fortolkning af landstingsloven om offentlighed i forvaltningen samt muligvis anden offentligretlig lovgivning. Forslaget medfører således, at den europæiske rumfartsorganisations beslutninger om hemmeligholdelse af bestemte dokumenter efter omstændighederne vil få direkte retsvirkninger for myndigheder og borgere her i landet.

 

Af hensyn til landets muligheder for at deltage i og støtte verdenssamfundets udforskning og udnyttelse af rummet til fredelige formål, finder et enigt Lovudvalget det imidlertid ønskeligt, at Landstinget støtter op om det fremlagte forslag.

 

 

	Ane Hansen, Formand
Isak Davidsen		Ellen Christoffersen
Enos Lyberth		Marie Fleischer

 

 

 

Europami Silaannarsuup ilisimatusarfigineqarnera pillugu suleqatigiiffimmi (ESA)

paasissutissat isertugassat illersorneqarnissaat paarlaateqatigiittarnerallu pillugit

Naamminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaannut

Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut

 

pillugu

 

Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaata

 

              TUSARNIAANERMUT AKISSUTAA

 

Inatsisartut Nunanut Allanut Sillimaniarnermullu Ataatsimiititaliaannut

tunniunneqartoq

 

 

 

Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaat suliarinninnermini ukuninnga

inuttaqarpoq:

 

Inatsisartunut ilaasortaq  Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit, siulittaasoq

Inatsisartunut ilaasortaq  Isak Davidsen, Siumut, siulittaasup tullia

Inatsisartunut ilaasortaq  Enos Lyberth, Siumut

Inatsisartunut ilaasortaq  Ellen Christoffersen, Atassut

Inatsisartunut ilaasortaq  Marie Fleischer, Demokraatit

 

UPA 2004-mi aalajangiiffigisassatut siunnersuutip siullermeerneqarnerata kingorna Inatsisartut Nunanut Allanut Sillimanianermullu Ataatsimiititaliaata Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaat qinnuigaa siunnersuummut oqaaseqaateqaqqullugu. Aalajangiiffigisassatut siunnersuut ilanngussartai ilanngullugit Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliap misissuataarpai.

 

Oqaaseqaatit.

Inatsisartunut ilaasortat arlallit siullermeerinnninnermi siunnersuutip ullormullu oqaluuserisassani immikkoortut allat Naalakkersuisut danskillu naalakkersuisuisa suleqatigiinnerisigut piareersarneqarsimasut piareersarneqarsimanerat pillugu nalornissuteqarnertik ilaatigut ersersimmassuk Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaq ullormut oqaluuserisassamik taassuminnga suliarinninnermut akuliutsinneqarpoq.

 

Inatsisit nunatsinnut atuuttut pitsaassusissaannut aalajangiisuusumik sunniuteqartarmata Inatsisartunut siunnersuutit saqqummiunneqartussatut kissaatigineqartut sukumiisumik piareersarfigineqartarnissaat Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaq isumaqarpoq. Naalagaaffiup inatsisaatut nunalluunniit akornanni isumaqatigiissutitut ilusilerlugit siumut piareersaatitut suliarineqartut pioreersut kisiisa tunngavigalugit aallaavittut isigalugu annikinnerusunik piumasaqaateqartoqarsinnaanngilaq.

 

Naalagaaffiup inatsisai nunallu akornanni isumaqatigiissutit nalinginnaasumik kalaallisuunngortissimasartussaapput, taamaalilluni Inatsisartut pisarialimmik peqqissaartumik suliarisinnaaniassammatigit. Siunnersuutittaaq piareersarneqarnerata ilaatut nunami maani tamanut tusarniaassutigineqarnissaanut tamanillu oqallisigineqarnissaanut nutserneqarsimanissaat ilanngullugu tunngavissaavoq. Taamatuttaaq oqaasertat inatsisinut tunngasut nutserneqarsimanissaat pingaartuuvoq, taamaalilluni innuttaasut inatsiseqarnermut tunngasunik ilisimaararinnillutillu ataqqinninnissaat qulakkeerneqarsinnaassammat oqartussaasullu maleruagassat eqqortumik ilisimatitsitsiniutitut innuttaasunulluunniit ilitsersuutitut aallaqqaataanit atorsinnaaniassammatigit.

 

Suliap annertunera piffissakilliornerluunniit pissutaallutik siunnersuutip saqqummiunneqannginnerani nutserneqarnera naammassisinnaasimanngippat ataatsimiititaliap kissaatiginartippaa, Naalakkersuisut nammineerlutik pisoq pillugu eqikkakkamik allakkiornermikkut nassuiaasiussasut kiisalu nutserneqarnera qaqugu saqqummiunneqartussatut naatsorsuutigineritsik ilisimatitsissutigisassagaat.

 

Tamat oqartussaaqataanerannik suliap ingerlaneranut, inatsisit pitsaassusissaannut kingunerisassaasalu naliliivigineqarnertarnerannut oqartussaasut, innuttaasut kattuffiillu tusarniaavigineqartarnerat maleruagassanik piareersaasiornermi pingaarutilittut ilaagajupput. Danmarkimi tusarniaanerit maani nunami innuttaasut suliffeqarfiillu akuutinneqarnerinut taartigineqarsinnaaneq ajorput, aamma nunani tamalaani isumaqatigiissutit pineqaraangata. Taamaammat tusarniaanerit taakku Naalakkersuisut pingaartittariaqarpaat taakkulu, inatsisissanik allanik Inatsisartuni suliarinnittarnermi ileqqorineqartut assigalugit saqqummiunneqarnerinut atatillugu inerneri nalunaarutigisarlugit.

 

Nutserinermut tusarniaanermullu piffissaq atugassatut pisariaqartinneqartoq, Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliap paasinninnera malillugu danskit naalakkersuisuinik qanimut suleqatiginninnerit atorlugit qulakkeerneqarsinnaasuusariaqarpoq.

 

Naalagaaffiup inatsisiliortarnerata nunallu akornanni isumaqatigiissutit Kalaallit Nunaannut aningaasatigut allaffissornikkullu kinguneqaatigisartagaasa, takkununngalu ilanngullugit avatangiisinut allatigullu inuiaqatigiinnut annertuumik pingaarutilittut kinguneqaataasinnaasut ukumiisumik erseqqissaatigineqartariaqarnerat ataatsimiititaliap pisariaqartutut tikkuarumavaai.

 

Naalagaaffiup inatsisissaannut nunallu akornanni isumaqatiissutinut il. il.  Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaasa Naalakkersuisunit piareersaasiorneqarnerannut atatillugu, Inatsisartut inatsisissaasa sinnerisa piareersaasiorfigineqarneranni periuserineqartartut sapinngisamik annertunerpaamik malinneqartarnissaat, nikingassutaasinnaasullu tunngavilersorneqartarnissaat tunngavik nassuiaatigineqartoq malillugu pisassasoq Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliap nalinginnaasumik isigalugu kissaatigaa.

 

Nunani tamalaani isumaqatigiissutit assigisaasalu aalajangersakkanut nalinginnaasumik nassuiaatit aalajangersakkanulluunniit ataasiakkaanut nassuiaatit ilaatinneqarajunnginnerat pillugu, taakkununnga tunngasumik eqikkakkamik ilaqartinneqarsimappata Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliap taakkununnga atatillugu akuersaarnartutut isigaa.

 

Taamaakkaluartoq Naalakkersuisut nammineerlutik Kalaallit Nunaannut siunnersuutip imarisaa, pisariaqassusaa kingunerisassaalu pillugit nalilersuillutillu isummersorsimanissaat danskit susassaqartut ministereqarfiata eqikkakkamik allakkiorneratigut taarseerneqarsinnaanngitsoq ataatsimiititaliaq isumaqarpoq. Pissutsit taakku kalaallillu tusarniarneqarnerata inernerisa katinnerat namminersornerullutik oqartussani pisortaqarfimmit susassaqartumit namminersuutitut eqikkagaliorfigalugit nassuiarneqarajupput. Taama periuseqarnerup qulakkiissavaa, aalajangernissamut tunngavissamik suliarilluagaasumik Naalakkersuisut saqqummiussiissutaanni nalinginnaasumik ilanngunneqarsinnaasumit imartunerusumik Inatsisartut aalajangernissaminni toqqammaveqarnissaat.

 

Nassuiaatigineqartut toqqammavigalguit ataatsimiititaliap Naalakkersuisut danskit naalakkersuisuinut siunissami sulianik piareersarnermi pitsanngorsaatissat qulakkeernissaat pillugu isumaqatigiissuteqarfigissagaat siunnersuutigissavaa.

 

Europami Silaannarsuup ilisimatusarfigineqarnera pillugu suleqatigiiffimmi (ESA) paasissutissat isertugassat illersorneqarnissaat paarlaateqatigiittarnerallu pillugit Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaannut Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut saqqummiunneqartoq pillugu siunnersuut, pisortat ingerlatsineranni aalajangiinernik paasitinneqarsinnaatitaaneq pillugu inatsisip qanoq paasineqarnissaanik killiliinermik malitseqarsinnaanersoq Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliamit ilimagineqarpoq, immaqalu aamma pisortat allatigut inatsisinik atuutsitsinerannut tunngatillugu. Taamaalilluni Europami silaannarsuup ilisimatusarfigineqarnera pillugu suleqatigiiffiup isertuussisoqarnissaanik aalajangiineri pisut allaavigalugit nunami maani pisortanut innuttaasunullu inatsisitigut toqqaannartumik sunniuteqartussaanerat siunnersuutip nassatarissavaa.

 

Eqqissinissamut atorneqartumik silaannarsuup nunarsuarmioqatigiinnit ilisimatusarfigineqarlunilu atorneqarnissaanut nunatta peqataasinnaaneranut periarfissat tapersersuinissarlu eqqarsaatigalugit siunnersuut saqqummiunneqartoq Inatsisartunit taperserneqassasoq Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup kissaatiginartippaa.

 

 

 

	Ane Hansen, siulittaasoq
Isak Davidsen		Ellen Christoffersen
Enos Lyberth		Marie Fleischer