BETÆNKNING

 

Afgivet af Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg

 

vedrørende

 

Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til ratifikation af Sikkerhedsaftale vedrørende beskyttelse og udveksling af klassificeret informationer i Det Europæiske Rumforskningssamarbejde (ESA).

 

Afgivet til forslagets 2. behandling

 

 

Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg har under behandlingen bestået af:

 

Landstingsmedlem Per Rosing Petersen, Siumut, formand

Landstingsmedlem Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit, næstformand

Landstingsmedlem Jonathan Motzfeldt, Siumut

Landstingsmedlem Ellen Christoffersen, Atassut

Landstingsmedlem Per Berthelsen, Demokraterne

Landstingsmedlem suppleant Ruth Heilmann, Siumut

 

Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg har efter 1. behandlingen under FM2004 gennemgået forslaget med be­mærkninger.

 

Høringssvar

Landsstyret har på opfordring oplyst for Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg, at man ikke har fundet det fornødent at opfordre nogen myndighed, organisation eller lignende til at afgive høringssvar vedrørende beslutningsforslaget.

 

Inddragelse af andre Landstingsudvalg

Udvalget har i forbindelse med sin behandling af forslaget anmodet Lovudvalget om at kommentere forslaget. Kopi af Lovudvalgets besvarelse er vedlagt nærværende betænkning som bilag.

 

Forslagets indhold

Beslutningsforslaget omhandler Grønlands Hjemmestyres udtalelse til ratifikation af Sikkerhedsaftale vedrørende beskyttelse og udveksling af klassificeret informationer i Det Europæiske Rumforskningssamarbejde (ESA).

 

Formålet med ESA er at udvikle og fremme den fredelige anvendelse af moderne rumforskning og rumteknologi. ESA oprettedes i 1975 ved traktat, og Danmark ratificerede aftalen samme år. Det øverste organ i ESA, det såkaldte "Council", har besluttet, at der skal indgås en sikkerhedsaftale mellem ESA og medlemslandene, som beskytter og kontrollerer udvekslingen af klassificerede informationer. ESA har ikke tidligere haft en sådan sikkerhedsaftale.

 

Formålet med ratifikationen af Sikkerhedsaftalen er at højne sikkerheden i ESA, så uvedkommende ikke kan få adgang til informationer og dokumenter, som vedrører data og ophavsrettigheder m.v.

 

Hvis Landstinget tiltræder Sikkerhedsaftalen vil det indebære, at Sikkerhedsaftalen vil være en bestanddel af den rigslovgivning, der gælder for Grønland, og dette vil medføre en pligt for de retsanvendende myndigheder i Grønland til at anvende bestemmelserne i Sikkerhedsaftalen direkte.

 

Forslaget er forberedt i samarbejde mellem Landsstyret og den danske regering, og det bemærkes, at Danmark har ratificeret aftalen 18. december 2003. I Rigsombudsmandens bemærkninger fra 24. februar 2003 oplyses, at Udenrigsministeriet ikke mener at have kommentarer til aftalens indhold.

 

Bemærkninger

Udvalget kan fuldt ud tilslutte sig de overvejelser og forslag omkring forberedelser af internationale konventioner, som Lovudvalget fremsætter i det vedlagte høringssvar.

 

Udvalget er bevidst om, at det fremsatte beslutningsforslag kan medføre en indskrænkende fortolkning af landstingsloven om offentlighed i forvaltningen samt muligvis anden offentligretlig lovgivning. Imidlertid vurderer Udvalget, at en tilslutning til det fremlagte beslutningsforslag giver Grønland mulighed for at deltage i og støtte verdenssamfundets udforskning og udnyttelse af rummet til fredelige formål.

 

Et enigt udvalg indstiller på denne baggrund, at Landstinget giver sin tilslutning til det fremlagte beslutningsforslag.

 

Med disse bemærkninger skal Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg overgive ”Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til ratifikation af Sikkerhedsaftale vedrørende beskyttelse og udveksling af klassificeret informationer i Det Europæiske Rumforskningssamarbejde (ESA)” til 2. behandling.

 

	Per Rosing-Petersen, formand
Aqqaluk Lynge, næstformand		Jonathan Motzfeldt
Ellen Christoffersen		Per Berthelsen

 

 

 

 

 

Europami Silaannarsuup ilisimatusarfigineqarnera pillugu suleqatigiiffimmi (ESA)

paasissutissat isertusagassat illersorneqarnissaat paarlaateqatigiittarnerallu pillugit

Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaannut

Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut

 

pillugu

 

Inatsisartut Nunanut Allanut Sillimaniarnermullu Ataatsimiititaliaata

 

 

ISUMALIUTISSIISSUTAA

 

 

siunnersuutip aappassaanerneqarnerani saqqummiunneqartoq

 

 

Inatsisartut Nunanut Allanut Sillimaniarnermullu Ataatsimiititaliaat siunnersuummik suliarinninnermini ukuninnga inuttaqarpoq:

 

Inatsisartunut ilaasortaq Per Rosing Petersen, Siumut, siulittaasoq

Inatsisartunut ilaasortaq Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit, siulittaasup tullia

Inatsisartunut ilaasortaq Jonathan Motzfeldt, Siumut

Inatsisartunut ilaasortaq Ellen Christoffersen, Atassut

Inatsisartunut ilaasortaq Per Berthelsen, Demokraatit

Inatsisartunut ilaasortaq sinniisussaq Ruth Heilmann, Siumut

 

 

 

Inatsisartut Nunanut Allanut Sillimaniarnermullu Ataatsimiititaliaata UPA 2004-mi siullermeerinerup kingorna siunnersuut nassuiaatai ilanngullugit misissuataarpaa.

 

Tusarniaanermit akissutisiat

Naalakkersuisut kaammattorneqarlutik Inatsisartut Nunanut Allanut Sillimaniarnermullu Ataatsimiititaliannut paasissutissiissutigaat aalajangiiffigisassatut siunnersuut pillugu oqartussaasut, kattuffiit assigisaalluunniit tusarniaanermut akissuteqarnissamik kaammattorneqarnissaat pisariaqartutut isigineqarsimanngitsoq.

 

Inatsisartut ataatsimiititaliaannik allanik akulerutsitsineq

Ataatsimiititaliap siunnersuummik suliarinninnerminut atatillugu Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaq qinnuigisimavaa siunnersuut oqaaseqarfigeqqullugu. Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliap akissuteqaataa isumalitissiissummut uunga ilanngussatut ilanngunneqarpoq.

 

Siunnersuutip imarisaa

Europami silaannarsuup ilisimatusarfigineqarnera pillugu suleqatigiiffimmi (ESA) paasissutissat isertugassat illersorneqarnissaat paarlateqatigiittarnerallu pillugit Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqarnissaat aalajangiiffigisassatut siunnersuummi pineqarpoq.

 

Nutaaliaasumik silaannarsuup ilisimatusarfigineqarnerata silaannarsuarmilu teknologi-p eqqissinermut atorneqarnerisa ineriartortinneqarnissaat siuarsarnissaallu ESA-p anguniagaraa. ESA 1975-imi isumaqatigiissusiornikkut pilersinneqarpoq, ukiorlu taanna Danmarkip isumaqatigiissut atuuttussanngortippaa. Paasissutissat immikkut illersorneqartussat paarlaasseqatigiissutigineqartarneranni illersuinissaq nakkutilliinissarlu pillugit ESA nunallu ilaasortaasut akunnerminni sillimaniarnermut isumaqatigiissuteqassasut ESA-mi qullersaalluni oqartussaasup ”Council”-imik taaneqartartup aalajangiuppaa. ESA isumannaallisaanissamut siusinnerusukkut taama isumaqatigiissuteqarsimanngilaq.

 

Isumannaallisaanermut isumaqatigiissummik atuuttussanngortitsinikkut ESA-mi isumannaallisaanerup qaffanneqarnissaa siunertaavoq, taamaalilluni kisitsitigut allatigullu paasissutissanik pilersitseqqaartutullu piginnittussaanermut tunngasunik il. il. susassaqanngitsut paasissutissanik allakkianillu pissarsisinnaajunnaartinneqassallutik.

 

Inatsisartut Isumannaallisaanermut Isumaqatigiissut akuersissutigissappassuk Isumannaallisaanermut Isumaqatigiissut naalagaaffiup inatsisaanut Kalaallit Nunaannut atuuttunut ilaalissaaq, taamaalilluni Kalaallit Nunanni eqqartuussiveqarnermi oqartussaasut Sillimaniarnermut Isumaqatigiissummi aalajangersakkat toqqaannartumik atornissaanut pisussaaffeqarlernerannik tamanna kinguneqassaaq.

 

Siunnersuut Naalakkersuisut danskillu naalakkersuisuisa suleqatigiinnerisigut piareersarneqarsimavoq oqaatigineqassaarlu, isumaqatigiissut Danmarkip 18. december 2003-mi atuuttussanngortimmagu. Isumaqatigiissutip imarisaa pillugu Nunanut allanut ministereqarfik oqaaseqaatissaqarsorinngitsoq Rigsombudsmandip oqaaseqaatigisamini 24. februar 2004-meersumi ilisimatitsissutigaa.

 

Oqaaseqaatit

Nunat tamalaat isumaqatigiissutaasa piareersarneqartarnerannut atatillugu isumaliutersuutit siunnersuutillu Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliap akissuteqaatitut allakkiami ilanngunneqartumi saqqummiussai ataatsimiititaliap tamakkiisumik tapersersinnaavai.

 

Aalajangiiffigisassatut siunnersuut saqqummiunneqartoq pisortat ingerlatsinerannik paasitinneqarsinnaatitaaneq pillugu Inatsisartut inatsisaata kiisalu inatsisit pisortat ingerlatsinerannut tunngasut allat qanoq paasineqarnissaasa killiliivigineqarnerannik aalajangiiffigisassatut

 

siunnersuut saqqummiunneqartoq kinguneqarsinnaammat ataatsimiititaliap arajutsisimanngilaa. Ataatsimiititalialli naliliinera malillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuummik saqqummiunneqartumik tapersiinikkut silarsuarmioqatigiit eqqissinermik siunertaqarluni anguniakkanut silaannarsuarmik ilisimatusarlutillu atuineranni Kalaallit Nunaat peqataanissamut tapersersuinissamullu periarfissinneqarpoq.

 

 

Tamanna tunngavigalugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut saqqummiunneqartoq Inatsisartut tapersissagaat ataatsimiititaliap isumaqatigiittup inassutigaa.

 

 

Taama oqaaseqarluni Inatsisartut Nunanut Allanut Sillimaniarnermullu Ataatsimiititaliata „Europami Silaannarsuup ilisimatusarfigineqarnera pillugu suleqatigiiffimmi (ESA) paasissutissat isertusagassat illersorneqarnissaat paarlaateqatigiittarnerallu pillugit Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaannut Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut“ Inatsisartunut aappassaaniigassanngortippaa.

   

 

 

 

 

	Per Rosing-Petersen, siulittaasoq
Aqqaluk Lynge, siulittaasup tullia		Jonathan Motzfeldt
Ellen Christoffersen		Per Berthelsen